onsdag den 31. maj 2023

Gæster i pinsen - både de indbudte og de uindbudte

Vi havde en hyggelig pinse med børn og børnebørn

her står jeg ved søen og nyder udsigten derfra, især knopurten står nu flot

jeg var ellers lidt træt af den, men det er jeg ikke mere, jeg skal bare sørge for at klippe blomsten af, inden den går i frø.

disse små blå blomstrer ved dammen, de er søde, nogen der ved, hvad de hedder?

naboens smukke valnøddetræ, nyder vi også sammen med den fine hvidtjørn over taget af garagen
og syrenerne
den bornholmske røn deler vi med naboen, den står i indkørslen sammen med syrenerne

pigerne legede godt sammen, og var gode til at kaste grankogler til Bellis
de store sten er meget populære - ja en god legeplads, hvis man ikke falder ned og slår sig, heldigvis var det ikke alvorligt, og mor kom og trøstede. 
de hjalp med at vande blomster, men fyldte vandkander er lidt tunge, det synes farmor også.
min bror og svigerinde bor i Odense, så nu ses vi oftere end før. I lørdags grillede vi, vi måtte rykke længere op i haven, her blæste det for meget. I mangel af bedre måtte vi bruge to bukke og en bordplade. Vi var 9 personer, da min nevø og niece også var med. 
Et nyt havebord er bestilt.
Rhodoerne er nu på deres højeste med blomster eller nyvækst

her lidt billeder taget fra hver ende

R. Silber velours nye skud
R. Gomer Waterer

R. yakushimanum "Esbjerg"
R. September Charm
og den sidste nye R. Golden Eagle, en løvfældende

rosenhækken er nu ved at blomstre med smukke hvide blomster og en dejlig duft.
Den uindbudte gæst:
ja den ses her, den kunne lige nå ned og spise af fuglekuglerne, de er nu flyttet, så i mangel af bedre, måtte den tage til takke med rottegift. Vi har ikke set den siden, rottefængeren var her til morgen for at lægge lidt mere gift i kassen. Forhåbentlig slipper vi snart af med den.
Turtleblomst har jeg googlet, det er en Streptocarpus, den står i vindueskarmen og skal som I kan se til at blomstre. 
Vindspillene fra Samsø er nu sat op, så nu er der også musik i denne have.

Vi er så glade for at være her, der er heller ikke så mange planter at vande. Hvis jeg havde været i Høneballehaven, havde jeg haft travlt med at vande alle mine rhododendron, men det lader jeg de nye ejere om, det er nemlig ret nødvendigt at vande, hvis man vil have mange blomster næste år. Tørken er hård mange steder, det er ikke kun her og på Samsø, også Sjælland og Bornholm er hårdt ramt. 

Men de sidste dage har været fine, nu begynder sommeren, tilsyneladende med mere tørke. I må have nogle gode dage med vandslangerne og solen.








18 kommentarer:

  1. Så hyggelig med mange besøkende i pinsen. Din siste besøkende likte jeg ikke! Rotter har jeg ikke sett her, men mange mus. Flotte rhodoer og roser.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var hyggeligt med besøgende, helst ikke rotten, den skulle gerne være væk nu. Rhodoer og roser er dejlige nu.
      Klem

      Slet
  2. Jo tak, fornøjelser med vandslangerne:-) Det er sådan dagene går her, men i går kunne vi tilbringe hele dagen i haven i sommervejr og med frokostgæster, og det er første gang i år det har været rigtig varmt og vindstille. Det er en trøst når man samtidig skal tåle tørken.
    Sjovt at se alle dine små fornøjede planter! Det må være skønt at anlægge helt ny have med alle de samlede erfaringer fra tidligere, og samtidig kunne nyde havens gamle træer, hække og buske. Den lille blå du viser: Først tænkte jeg en eller anden slags ærenpris, men de blanke blade... Altså jeg ved ikke, men kan se der findes 450 forskellige at vælge mellem, så måske?
    Bortset fra rotten, der ikke var indbudt, lyder det som en rigtig hyggelig pinse!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er ingen fornøjelse med vandslanger og vandkander, og heller ikke med tørken.
      Ja solskin og stille vejr er trods alt dejligt, men i dag blæser det igen. Det er en fornøjelse at se alt det, der kommer op og at nyde de gamle træer. Vi har liget gået en runde for at se, hvad der skal fjernes, der er bl.a. mængder af lonicera. Jeg tror ikke, at det er nemt at finde ud af, hvad det er, den står næsten i vandet, så jeg tænkte, jeg kunne få et bud på fb, foreløbig er der ikke kommet noget fornuftigt.
      Det var dejligt med familiebesøg, nu er der ro i hytten igen, det er også godt.
      Knus

      Slet
  3. Addr - rotter. Jeg håber I slipper af med dem. Vi har heldigvis ikke set vores siden jeg skrev om dem for længe siden. Jeg håber de har forføjet sig!
    Jeg ville også gætte på ærenpris. Eller rettere: Det gjorde min uundværlige Google Lens for mig 😃

    SvarSlet
  4. Ja det er fælt, vi kunne sidde i udestuen og se, hvordan den boltrede sig, men det var i weekenden, vi har ikke set den siden, og den har ikke taget hul på den nye pose. Ja det er nok ærenpris. Jeg har også kigget på Google Lens.

    SvarSlet
  5. Hyggeligt med pinsebesøg. Nu kan I jo se familien lettere og oftere.
    Din søde blå tipper jeg er en krybende ærenpris. Jeg har èn der ligner meget i græsplænen, dvs. i kanterne, og så længe den holder sig der nyder jeg den. Men den får ikke lov til at krybe helt ind i bedene.
    Rotte på spisebesøg ved højlys dag, og lige ud for vinduet, uuhhff da. I må håbe den har spist giften, så den har godt ondt i maven nu.
    Lige en forespørgesel: Jeg har ofte problemer med din side, den låser sig fast og google siger "ups forbindelsen virker ikke" Er der andre der har samme problem. Det er kun din side der laver det nummer.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja for nogle af familiemedlemmerne er det lettere og oftere at se dem, men det er nemmere at samles her end på Samsø. Min ærenpris er helt nede ved vandhullet og ikke andre steder.
      Ja det er fælt med rotten, vi har ikke set den et par dage, og posen med gift var tom i går, da rottefængeren var her, så mon ikke den er død, det håber jeg.
      Jeg hører en gang imellem, at nogen har problemer med min side, men jeg har ikke hørt, at google siger forbindelsen ikke virker. Det er dog irriterende.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Scenerne med de indbudte gæster ser så hyggelige ud, men den uindbudte ville få Søren til at gå fuldstændigt amok. Forhåbentligt får I bugt med krabaten.

    SvarSlet
  7. Hej Marie
    Det var en hyggelig pinse, men rotten var ret uhyggelig, vi har ikke set den siden, vi fjernede fuglekuglerne, vi håber, vi har set den for sidste gang, og at der ikke kommer andre.

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Ja måske du har knopurt i lidt store mængder, men den lyset da flot op nu den blomstrer, og det er jo altid godt med lidt for øjnene.
    Dejligt med de indbudte gæster, ser ud til at alle har hygget sig, tænker at Bellis var ret så begejstret :-)
    Uindbudte gæster ikke så rart og slet ikke den slags væmmelige nogle. Håber at den også har spist lidt i sin helt egen madkasse.
    Ja nu er I jo nemme at besøge uden at alt skal planlægges uger i forvejen. Bare I dog ikke bliver trætte af alt det renderi :-) men godt at I har købt et større havebord.
    Ser skønt ud nu der begynder at ske noget med både rhodoer og roser, vejret hjælper jo godt med til det. Desværre er der ikke rigtig det regn vi også godt kan bruge, i sigte. Tænker at jeg nok må igang med vandslangen her i weekenden, selv om det bliver en weekend med meget andet på programmet.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  9. Hej Anne
    Ja det tænkte jeg, da knopurten begyndte at vise sig, men nu er de ok, jeg klipper bare frøstanden af. Ja Bellis var glad for selskabet og er lige glad med rotten, det er Schippo ikke. Jeg tror rotten har spist af madkassen, det er fint, vi har ikke set den siden i weekenden. Ja nu må vi se, hvor mange der kommer rendende, når roserne starter, kan det være, der kommer besøg, men der er jo ikke en overdådig blomstring, som i Høneballehaven. Jeg har allerede været i gang med slangen for 2. gang i denne uge, men alt mit er jo også nyetableret.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    PS denne weekend bliver for os mere fredelig.

    SvarSlet
  10. Hej Lisbeth,
    Jeg har så travlt at jeg slet ikke havde haft tid til at se dit indlæg. Hvor er den hvide rose dejlig. Godt I har haft en hyggelig pinse med familien.
    Her er der også sol og varme men desværre også en frygtelig blæst - hver dag, man er ved at blive vanvittig af alt den vind og planterne kan heller ikke lide det, men der er ikke noget man kan gøre.
    Har haft besøg i haven i aften og igen på lørdag eftermiddag. Jeg er i gang med at vande for 3. gang i år.
    Dine rhodoer ser fine ud, og haven ser allerede ret etableret ud, godt i har nogle store træer, det giver jo også læ.
    God weekend til dig.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
  11. Hej Dorte
    Ja jeg tænkte nok, du har travlt, men nu kom du alligevel med en kommentar her midt om natten, tak for det.
    Ja det blæser også meget her og tørrer ud, jeg har allerede vandet to gange i denne uge, med vand kommer ukrudtet op. Ja der er vist ingen, der kan se, at vi flyttede ind for 5 måneder siden, i hvert fald ikke i haven ;)
    Der er meget at se til hos dig, men pas nu på dig, dejligt med gæster.
    Der er desværre ikke så meget læ her, selvom vi ikke længere bor ved havet.
    Kh Lisbeth



    SvarSlet
  12. Så härliga bilder! Blommor, gäster och sköna dagar...det bästa!
    Varm kram från Titti

    SvarSlet
  13. Dejligt med indbudte gæster men for søren da ikke den uindbudte. Håber I kommer af med den i en fart. Godt at se at rhodoer også trives i den nye have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja dejligt med gæster, og rotten er heldigvis død, så må vi se om den var alene, det håber vi.
      Ja rhodoerne trives fint, når bare de får lidt vand.

      Slet