mandag den 8. maj 2023

En morgentur og den smukke japanske kirsebær

 Ganske vist blæser blomsterne af den japanske kirsebær, men smuk er den stadig, se bare her:







billederne er taget 5. 6. og 7. maj - det er en skøn udsigt vi har fra udestuen, den bruger vi meget i dette blæsevejr.
og det sidste nye, taget i dag, det er fantastisk at stå under træet nu

 Man skal tage mod til sig for at vove sig ud i blæsten. 
men ud skal vi jo på morgenens luftetur
heldigvis er der noget kønt
at se på
små hyggelige veje
flis fra Ravnholts mange skove
der er en allé med store træer her, det er meget flot, der er bl.a kastanietræer og lindetræer
alléen nyder vi, når vi kører til Ringe.

en gul magnolia ved Hellerup
Vejen til Herrestrup

Hellerup kirke
og udsigten til hus og have, der er mange dejlige steder at gå tur, men blæsten er ikke populær.
Henne på vejen til Havndrup havde nogle tabt en del halm for et par måneder siden. Det samlede jeg op, vi puttede en sten i et net sammen med halmen. 
Bent kastede den i
vi håber, det hjælper, men det var nok for lidt halm, den er sunket i, men ikke ned til bunden. 
Så har Bent ryddet op, spændende om der kan plantes noget der for alt det efeu. Rosenhækken er lige bag ved, jeg har set den første knop, det er kun små knopper.
Til sidst et billede af mig selv ved badeværelsesskabet, det er svært at se sig selv, når man ikke er større end jeg er, en dag bliver det nok flyttet ned, håber vi. 
Nu vil jeg ud med vandkanden, der kommer nemlig ikke mere vand her end på Samsø. Med den blæst er det meget tørt, det er trist. Her har vi foreløbig kun mulighed for at tappe vand i kælderen. Bent slæber vand op til mig af kældertrappen. Hvorefter jeg bærer dem ned i den anden ende af haven, jo jo vi skal ikke kede os. Heldigvis er smeden bestilt til at komme og lave en udendørs vandhane, jubii han kommer i morgen.
Solnedgangen i aftes
Jeg slutter af med et billede af  R. Azurika, det er den anden rhododendron, der blomstrer ved søen.


I må have en skøn solskinsdag, vi håber, blæsten lægger sig og at vi får noget regn, men akkurat som på Samsø, kan man ikke tro på vejrudsigten. Forleden stod der 19 mm tirsdag, nu står der ingen ting. onsdag skal vi have 2 mm :(  måske skulle jeg få mig en anden hobby 😨


22 kommentarer:

  1. Flott japansk kirsebærtre! Det er en nydelig blomstring på de. Denne vinden har vi også fått, og den tørker ut alt som er ute nå. Vi kortvokste har noen problemer ja ;-)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er et flot træ. Nå I har også meget vind nu, det er trist for jorden tørrer ud. Ja det er rigtig, det er svært at nå til det hele.
      Klem

      Slet
  2. Japanske kirsebærtræer er så smukke, men kun en kort tid. Jeg nyder dem hos andre, men har selv valgt dem fra. Har valgt paradisæbler i stedet. Der er jo ikke plads til det hele, desværre.
    Dejlige småveje I har til lufteture. Desværre er blæsten en rigtig sur modspiller i øjeblikket. Den pisker de nye skud på træerne i stykker, og nogle af tulipanerne osse. Og med den skarpe sol tørrer det hele ud, surt på denne årstid. Så forleden at her på Sjælland er vi oppe på orange i tørkeindexet. Vi kunne osse så godt tænke os noget stille forårsregn. Men det er vel jyderne der render med det hele igen. Akja.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      ja smukke er de, men jeg synes nu ikke, de er kortere end andre frugttræer. Denne her bevarer de smukke røde blade lige til efteråret, tror jeg, men vi får se, du har i hvert fald ret i, at vi ikke kan have plads til det hele. Jeg husker, min far havde en, da jeg var barn, så jeg er glad for denne. Den kan sikkert blomstre en uge mere, der er uudsprungne blomster endnu.
      Ja det er surt med den vind, den ødelægger jorden og giver tørke oveni, det er næsten ikke til at vande det hele, men mit skal have en del, når det er så nyetableret.
      Jeg var inde og kigge på tørkeindekset, det ser ikke godt ud for Sjælland og Kbh. Her er det også tørt, men det er værre hos jer. Jeg kan se, at Sydøstjylland ikke er så tørkeramt. Stille forårsregn ville være godt, for vi frygter jo, at det fortsætter hele sommeren :(
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth,
    Dit kirsebærtræ er fint, jeg overvejer også om jeg skal købe et. Blæsten og dermed tørken er hård ved planterne, mine planter ligger hen af jorden og jeg tænkte da på om jeg skulle igang med at vande.
    Jeg fik hentet min trochodendron aralioides, pæn størrelse, Halesia carolina kom også med hjem, den jeg havde er gået ud i vinter.
    Glæder mig til at høre om det hjælper med halm i søen, jeg har også problemer med søen herhjemme. Dejlige billeder fra dine gåture. Plantemarkedet i Struer var en frygtelig kold fornøjelse som ikke var god for min forkølelse, men der kom da et par stauder med hjem.
    Ville ønske vi snart fik noget regn. Din R. azurika er sød, jeg kan godt lide den farve.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja jeg er meget glad for, at det stod her i haven, vi nyder det meget, Nok blomstrer det ikke så længe, men det er der jo meget andet, der ikke gør.
      God du fik din trochocendron, du skriver ikke om prisen, så jeg tænker, den var halvdyr.
      Ja det bliver spændende om halmen hjælper, det varer nok lidt.
      Jeg har hørt, at det var en meget kold "fornøjelse" på det plantemarked, det var nok ikke en særlig god idé så forkølet som du er, men så må du glæde dig over stauderne.
      Ja regn ønsker vi alle, tror jeg, du må i gang med vandingen.
      kh Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Den japanske er så flot lige nu, men desværre holder de ikke så længe, men sådan er det jo med de fleste blomstrende træer, men så længe den blomstrer er den da et af de mest “vulgære” og det kan jeg godt lide :-)
    Ja blæsten er en fæl medspiller lige for tiden, det er så træls og jorden tørrer jo også hurtigere ud, og den regn vi var stillet i udsigt i denne uge er lige så stille blevet pillet af programmet. Nu er der kun udsigt til lidt småbyger på torsdag. Nej hvad manglende regn angår er det ikke hjulpet at du er flyttet til Fyn :-)
    Heldigvis er det stadig muligt at gå nogle fine ture hvor landskabet kan nydes og tages flotte billeder af.
    Efeu er svært at udrydde, om der kan plantes noget uden det bliver kvalt på sigt er svært at sige, det er ihvertilfald et stort arbejde at få alt fjernet.
    Spændende om halmsækken får lidt effekt, selv om det ikke er en så stor potion, hvis det ikke er nok, så må du ud og samle halm i omegnen når de høster til sommer :-)
    Håber I snart får sænket spejlet så I kan se om håret sidder :-) godt det ikke er et der er limet fast på vægen :-)
    En rigtig god dag til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja den japanske er meget flot, men der er meget, der ikke holder længe f.eks rhododendron og træpæoner. Jeg tror nu, denne bliver ved at være flot indtil, den taber løvet.
      Blæsten er godt nok træls, det er svært at nyde det dejlige forår, og ja skulle jeg have regn, skulle jeg nok have flyttet til Sydjylland, det gjorde jeg ikke.
      Det er ikke så meget, vi vil plante ude ved vedbenden, så vi må holde øje med det. Jeg plantede en på Samsø, det fortrød jeg mange gange. Gad vide om rhodoerne ved den bliver kvalt nu?
      Ja ellers må vi smide mere halm i til høst.
      Ja det har måske lange udsigter med spejlflytningen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbth

      Slet
  5. Dit kirsebærtræ har en flot farve. Jeg synes ellers, nogle af dem er alt for sukkersøde. Hvad dammen angår, bliver det spændende at følge, om man faktisk kan lære gamle hunde nye kunster 🙂

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er flot ikke så pyssenysset lyserød. Ja det bliver spændende at følge forløbet med halmen og søen.

      Slet
  6. Det er nok lidt sent at tænke på en anden hobby Lisbeth... Jeg mener, du er jo allerede godt i gang på Hellerupvej. Til gengæld er det ikke for sent at få lavet en udendørs vandhane, og så måske få flyttet spejlskabet lidt ned:-)
    Fine billeder fra din smukke nye egn, og spændende med halmforsøget i dammen. Forstår I nyder jeres udestue i det kolde vejr, og med den udsigt til blomstrende kirsebær og alle markerne bliver det vel ikke meget bedre!
    Vejret er som vanligt et godt emne uanset hvor vi bor...

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det tænker jeg også, og interessen for have, er der jo stadig. Vandhanen er ved at blive lavet nu, så går det nok lidt igen, så må vi se, hvor længe spejlskabet skal være på det sted, vi har ikke fået at vide, hvornår de vil flytte det.
      Det er herligt at nyde udsigten fra udestuen, men vi må nok også lave lidt andet, tænker jeg.
      Ja det er sjældent vi er tilfredse med vejret, det er i hvert fald ikke bedre på Fyn :)
      Knus

      Slet
  7. Ja uha der skal tøj på om så det er til havetur eller til morgentur. Det må være dejligt at sidde inde i udestuen og nyde haven derfra. Kirsebærtræet er meget flot. Vi nyder blomstringen mens den varer. Spændende at høre om dit forsøg hjælper med dammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      I dag er det heldigvis ikke så koldt, men blæser gør det, ja også i morgen, men så skulle det blive bedre. Ja nu må vi se med halmen, jeg er nok lidt skeptisk.

      Slet
  8. Mit umiddelbare gæt er, at det er for lidt halm I har kommet i dammen. Det er i hvert fald et godt stykke under halv mængde af det, Charlotte kommer i deres havedam. Men det tager lidt tid, før det bliver mættet med vand og synker til bunds.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bortset fra det, så tror jeg ikke, at det er alger, men det, der i daglig tale hedder andemad, I har i jeres dam. Hvis man sætter fisk i dammen, spiser de både andemaden og de alger, der eventuelt måtte være.

      Slet
    2. Hej Ellen
      Jeg tænkte også, at det nok var for lidt halm, posen er ikke sunket til bunds endnu,

      Slet
    3. Ok så må vi overveje fisk eller som en foreslår muslinger.

      Slet
  9. Det er smukke omgivelser, I har. Der er nok at se på, både når hundene skal luftes, og når I kører en tur. Nu begynder syrenerne langs veje og markskel vel snart at blomstre.
    Det er ærgerligt med blæsten, men i dag har vinden heldigvis lagt sig. Jorden er blæst tør i overfladen, men heldigvis er den fugtig et par cm nede.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja der er mange gode ture herovre. Syrenerne er tæt på at springe ud, vi har dem i hegnet ind til naboen, det bliver flot inden længe. Vinden har ikke lagt sig her, desværre, men jeg tror, du har ret, det er mest overfladen der er tør.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Ny hage med diverse planter (rhododendron) som du har med fra din gamle hage. Det blir jo spennende når du etterhvert får det slik du ønsker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Martin
      Ja det bliver spændende, jeg tilfører stadig nye planter.

      Slet