fredag den 5. maj 2023

Oprydning i et mørkt hjørne og en skovtur

 Bent har fået lagkage, så nu er der ekstra gang i ham, han får ryddet op i et mørkt hjørne i haven, men han fik også lige tid til en tur i skoven med hundene og mig.






Dejlig tur i den lysegrønne skov, der er mange skove og stier at gå tur i her omkring, vi behøver kun at køre 10 min. 
Bent elsker skov, her har han fundet sin drømmebolig, den er tæt på skoven og ingen naboer, men vi er nu færdige med at flytte :)
Først har han lavet en låge til den anden side af huset
her set fra den anden side, hegnet skal fortsættes ud foran huset
her ved brændestakken var meget rodet og et træ, som var dømt til at blive fjernet
det er det her lige bag ham, wow et lys, der kom ind i stuen, da det kom væk
men nu opdagede han alt rodet omkring træet, så han gik i gang med at beskære og fjerne.
2 gang har han været på genbrugspladsen med traileren fyldt med grene. Der var masser af lonicera, en forsythia der trængte voldsomt til beskæring. Der er skvalderkål, mælkebøtter, tjørn og efeu, der slynger sig op i træerne, det er hårdt arbejde.
udsigten over spirea hækken er rigtig fin
det flotte bøgetræ samme sted skal ikke væk, det nyder vi nu fra spisebordet
mellem spireahækken og ligusterhækken fandt vi en rosenhæk, lidt underligt, vi har ikke lagt mærke til den før på grund af alt det, der stod foran den. 
her er den frygtelige sti, hvor stenene stikker vældigt op, man skal passe på ikke at falde.
Det viser sig, at det er rødderne fra de store træer, som får stenene skubbet op. 
Her kommer lidt billeder af søen:
Der er dunhammere, jeg synes de skæmmer søen, de breder sig også meget
Algerne pynter heller ikke
det grønne rundt om er vinca, der breder sig rigtig meget
Alger er svære at komme til livs, jeg kan ikke fiske dem og alt det andet op, der er for langt derud, og der er dybt vand på midten. Det ser ud til, at der er åkander i, det venter vi spændt på at se. Per har læst et sted, at man bare skal smide et halmballe i, det tager algerne, men hvor får man lige fat i sådan et. 
et af de træer rundt om er først ved at springe ud, vi mener, det er en acer
aurikler er der også ved stien
der står også den japanske kirsebær, som er tæt på at være i fuldt flor, men det blæser for meget til at tage billeder af det i dag, så det har vi til gode på bloggen, flot er det nu.
en af ranunklerne som jeg købte i vinter er plantet ud i staudebedet, der er en fin blomst i. 



I aftes havde vi lys i vinduerne, det var helt hyggeligt, at nogle kunne se vores vinduer, det er vi ikke vant til. 

I må have en dejlig Bededagsferie i blæsevejret.





14 kommentarer:

  1. Ja, det hjelper å få ryddet opp, og Bent er da veldig dyktig til det. Er det ikke noen bønder i nærheten dere kan spørre om halmballer? Flotte aurikler.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det gør det og det var tiltrængt, det var år siden, der var sket noget i det hjørne. Vi må ud og finde noget halm.
      Klem

      Slet
  2. Jeg ville også tro, at der må være flere muligheder for at få fat i et par halmballer - ellers må I bare gå på halmrov, når der engang bliver høstet 😊
    Charlotte lægger halm i deres havedam; det er ret effektivt og giver et godt miljø, så guldfiskene kan trives.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja med alle de heste der er her i nærheden, må det kunne lade sig gøre. Det lyder godt med Charlottes havedam, det må vi prøve.

      Slet
  3. Utroligt så meget Bent kan nå på en lagkage - og godt der ikke skal stærkere stimulanser til! Når I kæmper jer ind i de mørke hjørner kommer der jo også gode sager frem, som måske kan bruges igen. Jeg synes der er flere af den gamle haves beboere der nok kan fortjene en plads i den nye. Flot låge også!
    Vandhul og flisegang kan nok altsammen fortjene en renovering, men det vil nok kræve flere lagkager og mere tid - og nu har I jo tiden for jer, nu hvor det mest presserende er overstået. Når først åkanderne dækker vandet vil det meste af algerne vel opgive ævret i mørket...
    Flotte billeder fra skovturen med de lysegrønne bøge, og den fine bolig i skovbrynet! Måske en skovfoged har boet der, og jeg kan sagtens se hvad det er der trækker i Bent:-) Men mon ikke I har fået flytning nok for nu.
    Vi havde inviteret min far på Johns hjemmegjorte hveder og årets første rabarber-triffli i går, og havde lys i alle vinduer skønt kun vi selv kunne se det. Nu blæser det en halv pelikan derude og den kommer stadig fra det kolde hjørne mod øst. Ak-ak!

    God bededag!
    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja Bent klarer utroligt meget på en lagkage og et lille glas vin. Ja ind imellem efeu og andet fandt vi bronzeblad, som måske kan reddes. Ja der skal nok flere lagkager til, hvis vandhullet skal renoveres, han kan godt lide vandhuller i naturen, men i vores have, gider han ikke. Nu må vi se, måske vil Per hjælpe. Jeg vil i hvert fald se åkanderne.
      Jooo vi har fået flytning nok, men det ligger dejligt må vi sige.
      Det lyder hyggeligt, det er fint med lys i vinduerne, men vinden er bare for meget, uha hvor det larmer, det var en hård luftetur i morges, vi blev i hvert fald luftet.
      Knus

      Slet
  4. Sådan et mørkt, rodet hjørne kender vi vist allesammen. Når det bliver ryddet op og tilplantet, kan det ligefrem ende med at blive et yndlingssted. Sådan kan det vel også gå med havedammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er bare ikke så nemt, for der er fyldt med rødder og efeu, men jeg har lidt planer, så må vi se, om det kan effektueres. Ja spændende med havedammen, men den er Bent ikke interesseret i, han har rigeligt siger han, og det har han jo også.

      Slet
  5. Sikke en energi på en lagkage. Det kunne være jeg skulle prøve det ? hihi.
    Det lysner når sådanne sure hjørner bliver renoveret. Men noget af et arbejde.
    Det ville da være lidt synd for småkravl osv at nedlægge vandhullet. Det ser ret gammelt og stort ud, så der er nok mange småfolk der bor der. Men det skal jo osse holdes for at være nogenlunde pænt.
    Ja skoven er flot nu i lysegrøn forårskjole. Bare den farve ville holde længere, men så nød man den måske ikke så meget.
    Blæsten er har været sur i dag. Sikke et susevejr. I haven var der nogenlunde læ, men på gårdspladsen stod den lige ind. Så narcisser og de fleste tulipaner der, er godt slidte nu. Men det suser stadig.. Vi er hundesittere og har lige været ud på en luftetur. Det krævede pandebånd og vanter. uhfff
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er godt, at lagkagen virker på den måde, prøv du bare det, du kan tåle det.
      Jeg er heller ikke meget for at nedlægge vandhullet, men jeg må jo give ham ret, han har nok at se til. Vi må se om halmen kan gøre noget gavn.
      Ja skoven er flot, men det lysegrønne holder kort.
      Det er et frygteligt blæsevejr, jeg startede ud på hundetur med to jakker på, så kunne jeg lige holde varmen, men fik støv i øjnene, så meget hvirvlede den støvet op.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Jeg elsker foråret (men blæsten kan jeg godt undvære) hvor alt bliver lysegrønt og det hele starter forfra. En nyudsprunget bøgeskov er da noget af det smukkeste.
    Det er da fantastisk hvor langt Bent kører på en lagkage :-) nå men han kan jo nok også godt lide udfordringerne men det lyder som om at det må lidt mere end en lagkage til for at få vandhullet i orden. Det et nu heller ikke særligt sjovt når det er dybt. Det med halmen har jeg også hørt og mon ikke det er muligt at finde noget i området, måske der er en lokal fb gruppe hvor I kan søge.
    Hovsa!! En rosenhæk, det er da noget af en opdagelse, hvilken slags mon det er.
    Ujævn sti er ikke det bedste, det er faktisk meget nemt at falde hvis bare en flise stikker få cm op over de andre, men mon ikke I finder en løsning, måske stien slet ikke skal være flisebelagt.
    Her er jeg gået igang med at forbedre jorden i rosenbedene med Champost. Syntes nemlig at nogle af roserne ser lidt pinte ud. Måske det kan sætte lidt skub i dem. Vi må se, men det ser da pænt ud :-)
    Lidt rundbarberet bliver man bare i hovedet at gå derude i det her blæsevejr, så nu er der pause indtil imorgen.
    Fortsat god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja foråret er dejligt, men blæsten har været fæl. Vi nåede at nyde skoven, inden det blev slemt med blæsten.
      Ja nu må vi se, hvordan det går, han har lige spiste det sidste af lagkagen, han har klaret det hele ene mand ;)
      Det er værre med søen, den gider han ikke, jeg må se, hvordan vi får fat i noget halm.
      Jeg tror, det er nogle små roser, vi får se.
      Jeg går meget forsigtigt på stien, jeg håber også stenene kommer væk, drengene har snakket lidt om at ordne den, men der skal jo tid til.
      Ja champost pynter i bedene, men man har ikke meget lyst til at gå derude i den blæst, i morgen skulle blive bedre. Jeg har kun været ude og lufte hunde i morges, og ellers har vi tømt flyttekasser, det er ikke det sjoveste, minderne har vi da lov at have, men hvor skal de være???
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Det er da spændende, hvad der kommer frem, når I får ryddet op. Det er spændende med egen sø med åkande og hvad der ellers er.
    Jeg kan osse godt li ranunkler, men jeg kan ikke få dem til at gro. Så dem har jeg opgivet.
    Mvh Emmy, De tre Toftlundhaver

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Emmy
      Ja jeg er også meget spændt på, hvad der dukker op. Vi må se, hvordan det går med søen, den er ret stor og fyldt med alger.
      Det er også første gang for mig med ranunklerne, jeg købte dem med blomst, da den var afblomstret plantede jeg den ud, så jeg var heldig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet