søndag den 30. oktober 2022

Urene stilles tilbage og en ny planteskole er fundet

 Der har været en del dejlige dage i oktober, selvom vi river mange blade sammen, er der stadig en del tilbage. Derfor kan jeg stadig vise smukke billeder.

solopgang fredag morgen

Se nu bare læhegnet ud til vejen:
fantastiske farver her på det østre hjørne
og mod syd
paradisæbletræ med mørkt løv
Benved med fine frugter
her står jeg helt oppe ved starten af haven
og ved den anden ende, hvor der står to Sorbus dodong
I haven er der tre Sorbus dodong
en lille, som blev flyttet kort efter køb, derfor er den ikke så stor, den står i skoven
en mellem som blev købt samtidig med den lille, den er blevet meget flot
den store, som blev købt, da vi startede på at lave haven i 2003. 

Jeg har i øvrigt fundet ud af, hvor jeg kan købe en til min nye have, på facebook dukkede denne planteskole pludselig op. Plantecenter Fyn har mange spændende større træer, de er alle lavet i Danmark, det må siges at være et stort plus, for så er de vant til klimaet i Danmark. Jeg kom til at like hans opslag på fb. pludselig fik jeg en mail fra Stig. Han spurgte til min have, hvilken størrelse den har, det vækkede min interesse. Per og Bent mente, det var en robot, men det benægter Stig, som i øvrigt har humor. Jeg skal helt sikkert have nogle lidt større træer hos ham, når vi flytter til Fyn. Det er en netbutik, men han har gode fragtpriser. Jeg glæder mig til at handle med ham. Hvis vi skal nå at se træerne, skal de ikke være for små, så vi investerer i lidt større træer. Selvfølgelig kan de ikke blive så store som dem, vi har her i haven, men det er rart at have noget at glæde sig til. Jeg er glad for, jeg fandt Plantecenter Fyn, jeg er sikker på, at der er der god service. Stig har troligt svaret på alle mine mails her i løbet af weekenden. Tak Stig, tryk på linket, hvis I vil læse mere om Plantecenter Fyn.
Birkebladet spirea er så flot nu
Clematis Söderhjälme
Xerxes
Den gule vandgran kan Stig også skaffe, den skal jeg bestemt også have det nye sted
Havefuchia
set ude fra vejen, i midten står Cornus mas, som i år har fået fine farver.
se bare her
og her 
for ikke at tale om her, Sorbus dodong og Sump-eg/Quercus palustris
Roser:
Golden Celebration
Martine Guillot
Mary Ann
Mia
Wollerton old hall

Mon I er kommet op og har fået stillet urene, tænk hvis vi kan slippe for at lave om på klokken to gange om året, det ville være skønt.
I må have en skøn dag.



16 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Så fint at du nå har funnet en ny planteskole hvor du kan kjøpe mange nye trær :)
    Sorbus Dodong er et fantastisk tre, og de du har nå er jo veldig fine. Du får ønske deg gavekort hos den nye planteskolen til jul :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er fint med en ny planteskole, jeg kan ikke besøge den, men de leverer gerne træer. Jeg skal i hvert fald have Sorbus dodong. Ja det må jeg gøre.
      Klem

      Slet
  2. Ja træls med alt den uhr frem og tilbage.
    Farverne er stadig flotte derude. Min ene benved har vist været vært til et gilde. Der ligge et hav af "skaller" på jorden og der er næsten ikke nogen bær-frugt på busken mere.
    Uha spændende og farlig med sådan en ny planteskole. Men er den kun en nethandel?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja vi er trætte af at skal flytte urene to gange om året, det er dejligt, det bliver lyst om morgenen, men så er det mørkt om aftenen :(
      Ja der er stadig nogle flotte farver. Jeg har ikke tænkt over, om mine benved har smidt skallerne, men bladene er væk for længst.
      Ja det er spændende med sådan en planteskole, den er kun til nethandel, heldigvis er fragten ikke dyr, men det er ikke kun småplanter.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Man siger jo, at det bedste tidspunkt at plante træer på er for 30 år siden, og det næstbedste er nu. Så er det godt, at du har fundet et sted, der kan levere større træer. Tulipantræet kommer næppe på tale😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg plantede træer for 20 år siden, de klarede det godt, nu skal de være lidt større, hvis jeg skal have fornøjelse af dem. Nej et tulipantræ går nok ikke, haven er ikke stor nok :)

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Det lyder da fantastisk med den nye planteskole, og nej små træer dur ikke rigtig, hvis det skal må at blive til noget inden alt for mange år. Ja der kommer nok til at koste men der skal da heldigvis ikke så mange til i den størrelse have du nu kommer til at færdes i. Jeg har hørt planteskolens navn men jeg kender den ikke, så det bliver da spændende hvad de kan tilbyde.
    Ja så kom vi tilbage til normal tid, jeg er heller ikke tilhænger af det der stillen ure frem og tilbage, men en ekstra time kan da altid bruges, men nu er det så forbi med at runde haven efter arbejde.
    Det er bare så smukt med de røde/gule farver og det har da virkelig været vejr til at komme ud og nyde dem i denne weekend.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det lader til at være en god planteskole, det bedste er, at man kan få lidt større træer, så må jeg betale prisen. Du kan trykke på linket, så kan du se priserne, men det har du nok ikke brug for.
      Nu når du ikke længere ud i haven efter arbejde, det bliver vel en vane, men træls er det, heldigvis er der ikke så meget at lave i vores haver på denne tid af året. Der er godt nok mange blade i vores have, men jeg tager det mere roligt i år.
      Her har det været diset i dag, så vi har ikke helt kunnet nyde farverne, de er også mest i græsset nu, der er de nu også flotte.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth,
    Hvor er det nogle dejlige billeder du viser som er taget uden for hegnet, du ved jeg er vild med at forestille mig hvordan der mon ser ud, hvis man bare gik forbi uden at kunne komme ind og se haven. Dine Dodong er rigtig flotte.
    Mine gamle bøgetræer er ret flotte ellers er der ikke så meget farve på træerne synes jeg. Jeg har stadig blomstrende roser i skoven det er jeg ret forundret over, det ser virkelig ud til at roser trives godt dernede.
    Jeg ved godt at det er rart med store træer men på den anden side vil jeg nok hellere have fornøjelsen af at se dem vokse lidt op, og så have mange forskellige, og faktisk går det stærkt. Mit tulipantræ er jo allerede et par meter, og magnolierne vokser hurtigt og fylder allerede meget og så regner jeg med at blive 90, så jeg har jo mange år endnu.
    Jeg nyder det milde vejr men må tilstå, at jeg har nået til et sted hvor jeg ikke orker at plante mere i år, der er 7 planter på vej og der står stadig i massevis i skoven, men vi får det vel i jorden.
    Ha en god dag. Jeg skal først arbejde over middag i dag, men det bliver godt nok mørkt tidligt nu, så det bliver nogle lange aftener indendørs.
    kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Tak ja det er en dejlig tur der langs hegnet, jeg nyder den hver gang, jeg går og kører langs hegnet. Ja mine dodong er flotte.
      Mine bøgetræer er også ved at få farver, jeg river blade sammen efter dem og efter tulipantræet, det er et stort arbejde, det slipper du for, trods alt. Jeg har jo set mine træer vokse op, og da jeg er noget ældre end dig, er jeg nødt til at have dem lidt større denne gang ;) så jeg kan nyde synet.
      Ja det er mildt og dejligt vejr, det må vi nyde. Du må læse nogle flere bøger i stedet for at bestille mere hjem. Jeg ved du falder nemt i, derfor har du nu 7 planter på vej, der skal plantes. Jeg kan bestemt godt forstå, at du ikke orker mere. Det kan være, at Peter heller ikke gør. Ja nu bliver det tidligt mørkt, så pas på med internettet ;)
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Det har sandelig været en flot måned og det kan man stadig se på alle dine billeder! - Og så skal man jo ikke glemme at I har haft en yderst indholdsrig måned, som i nok vil kunne huske resten af livet. Det er godt du allerede har fundet dig en ny plante-'pusher' på Fyn! Så er der lissom ingen grund til ikke at flytte:-) Også godt at høre der allerede er gang i nye planer for den nye have!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det må vi sige, det har været flot, og vi har haft en del sol og ikke meget regn igen. Puha ja der er sket meget i denne måned. Ja det er godt med en ny plantepusher, der er mange planer for den nye have.
      Knus

      Slet
  7. Jeg vidste, at Sorbus er røn, og at den almindelige røn i Danmark er Sorbus aucuparia, så jeg var nødt til lige at finde ud af, hvad den der dodong specifikt er for en, men internettet kan ikke blive helt enig med sig selv om det er japansk eller koreansk røn. Ved du, hvad der er det rigtige?
    Du går vist ikke ned på haveplaner foreløbig 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Jeg mener, at det er en koreansk røn, så vidt jeg kan se, er det kun Plantetorvet, som mener, at det er en japansk røn. Jeg kigger altid på Lønbæk Planteskole, der har Anne Marie styr på navnene. Jeg er nu ikke sikker på, at hun har Sorbus dodong, men hun har denne https://www.loenbaek.dk/planter/sorbus-commixta-carmencita.html, den kalder min nye plantepusher så japansk, men han skriver, at dodong er koreansk.

      Slet
  8. Sikke mange flotte billeder af smukke efterårsfarver. Dine træer gløder så det er en fryd. Lækkert at finde en ny planteskole. Vi kan altid bruge flere steder at finde gode sager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sydney, ja der er mange smukke farver nu - men ikke ret lang tid endnu. Ja det er godt med en ny planteskole.

      Slet