tirsdag den 13. april 2021

Naturbilleder og smukt løv på rhododendronerne

 Søndag regnede/sneede det fra morgen til kl. 15, alligevel fik vi kun 6.6 mm, ikke meget men nok til at det ikke rigtigt blev havevejr. Blæsten var slem.

Kl. 15.30 gik jeg ud for at tage regndråbebilleder:

påskeklokker
Akshale/Stachyurus
Hasselbror
R. calophytum 
Turen gik til havet mandag morgen



Der var dejligt stille og læ, solen skinnede så det var en lyst. Da jeg igen bevægede mig vestpå blev det hundekoldt. 
bedet ud til vejen med narcisser og påskeklokker
den står flot R. calophytum
lærkespore der forsvinder igen efter ca. tre uger, den visner væk.
min udsigt fra spisebordet ud af terrassedøren, det er slet ikke så ringe.
Nordbedet venter på lunere vejr, så der kan komme gang i blomstringen
R. wiltonii står i nordbedet, den får ingen blomster i år, men løvet er smukt med det fine indument.
Jeg havde årets første havebesøg i går. Susanne og hendes mand har købt sommerhus herovre, så hun var forbi til en havevandring, desværre glemte jeg at vise rhododendronernes flotte bagsider, heldigvis fandt hun selv ud af det. 
Her er lidt billeder af indument:
R. Queen be x R. rex knopper
og indument
R. bureavii vil ikke blomstre, selvom jeg har haft den i over 10 år
her er det den flotte R. Hydon Velvet
R. rex x R. bureavii har for første gang tre flotte knopper 
også R. Tholasma har en flot knop
Kameliaen er ved at have flere udsprungne blomster
påskebedet igen
nyudsprungne påskeliljer i regnvandsbedet
Fliserne er ikke pæne, men græsset er væk efter brug af fliserenseren
Nu er der 6 rhododendron i blomst, det går da fremad.
R. Isolabella
Fortsat god dag/aften. For resten har jeg fået tid til vaccination nu!!!!:)










26 kommentarer:

  1. Skønne billeder, Lisbeth - jeg holder meget af blomster med regndråber. Tænk at du allerede har seks rododendronbuske i blomst! Så kan jeg nok snart besøge rododendronparken i Nivå.
    Din udsigt fra spisebordet ud af terrassedøren er vel nok smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Ja blomster med regndråber er så fine. Jeg har købt rhodoer efter blomstring, så der er nogle i blomst så længe som muligt. Helst februar-august, men der er selvfølgelig flest i maj. Du skal nok vente til maj med at besøge parken i Nivå.
      Ja det er en skøn udsigt.

      Slet
  2. oj oj så varer det ikke så længe før end du kan være mere rejsende, og allermest vigtigt, se familien meget nemmere.
    Du har vist akshale flere gange,, er det en lille eller en stor busk. Jeg har kik på den, for jeg kommer nok til at finde afløsere for nogle af de roser der er ramt af stængelsyge. Akshale og hasselbror kunne være en mulighed i de store gamle rosenbede.
    Dit påskebed er finr, lidt sjovt begyndte jeg at lave et sidste år. Men det varer nu nok et par år før der fuld blomst i. Påskeklokkerne var små plantebabyer da jeg satte dem. Og narcisserne var osse rester af de store grupper der var blevet delt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Skidt med at rejse, men det er vigtigere at kunne være trygt sammen med familien, forhåbentlig er det trygt.
      Ja denne akshale er lille, fordi jeg har klippet en lang gren af, som ikke var spor pæn. Jeg har kun haft den i omkring 3 år. Jeg har en anden, der er over 10 år gammel, som bliver alt for stor, den må jeg klippe i, den har aldrig blomstret, den må vist snart udskiftes med noget pænere. Ja det lyder som en god idé at plante akshale og hasselbror, du kan alligevel ikke plante roser der igen de første år.
      Ja det tager lidt tid at lave et påskebed, hvis man skal starte med små plantebabyer og rester af narcisser, men det er gratis :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Jeg er så betatt av dine camellia. Så fint de kommer i blomst nå. Så bra at du har fått time til vaksinering!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja nu kommer camellia og rhodoer lige så fint i løbet af den næste måned. Ja jeg er glad for, at jeg endelig har fået en tid til vaccinering.
      Klem

      Slet
  4. Jeg var ikke klar over, at rododendroner kunne blomstre så tidligt.
    Har du nogensinde set den kæmpestore rododendronpark på Sofiero ved Helsingborg? Den er helt utrolig.

    SvarSlet
  5. Hej Ellen
    Jo de fås i blomst fra februar til august, jeg har forsøgt at anskaffe mig nogle for alle måneder, men der er klart flest i blomst i maj.
    Nej jeg har ikke været i Sofiero, mange har anbefalet mig at se den, men jeg er ikke så god til at tage fra min egen have ;)

    SvarSlet
  6. Sikke mange flotte billeder fra haven. Du har sandelig meget at nyde i denne tid.

    SvarSlet
  7. Hej Sydney
    Ja det har jeg, bare en skam, det er så koldt :)

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth,
    Vi vågnede op til et snelandskab til morgen, men inden middag var det heldigvis væk og eftermiddagen har været dejlig med sol. Vi har fået 14 mm vand de sidste par dage, det skal vi nok blive glade for når varmen snart kommer.
    Dit påskebed er så dejligt og uanset hvad tid på året du viser billeder fra
    nordbedet ser det dejligt ud. Dine rhodoer er dejlige, det må være rart at have en lang blomstrings tid men som sagt tør jeg ikke rigtig satse på de tidlige. Hvor er din Camelia flot.
    Har fået lagt kartofler i dag samt plantet de fleste nye rhodoer men ikke dem som skal i potter bl.a. R. edgeworthii.
    God aften til dig.
    Kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Snelandskab hold da op, her har vi knap nok fået vand, ikke så meget at det kan måles, så ja du må glæde dig over dine 14 mm.
      Ja påskebedet er fint nu, men når det er afblomstret er det desværre ikke beundringsværdigt mere i år. Nordbedet derimod er altid flot. Ja det er rart med en lang blomstring, men jeg kan godt forstå, at du ikke tør satse på de tidlige.
      Det lyder da godt, sikken en masse du har nået. Min R. edgeworthii er blevet luftet i dag.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Søndag var en af de forårs dage det bare er bedst at glemme, men det er jo sådan foråret kan være, så vi må tage det sure med det søde og så nyde de gode dage ekstra.
    Mandag var heldigvis lidt bedre og dejlige billeder fra dagens både udenfor og inde i haven.
    Rhodoer kan altså bare mange ting, og når der både er flot indument smukke knopper og masser af blomster så spiller det bare max. Og med den udsig du har fra spisebordet kan da næste ikke fåes bedre, så smukt. Nordbedet glæder jeg mig til, det er et af årets højdepunkter når det står i blomst.
    Det pyntede da på fliserne, men hvis de skal stå som nye ja så skal der nok lidt mere til, men sådan er det jo med frister, det præges jo også af tiden, men jeg syntes nu ikke at noget patina gør noget.
    Heldige dig, at det er blevet din tur til at blive stikket, tænk at man nærmest ser frem til at få en kanyle i armen :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja der var ikke meget ved den søndag, den var mere vinterlig end forårsagtig. Ja der er mange flotte ting ved rhodoerne, og snart kan jeg glæde med billeder af et blomstrende nordbed, det ser jeg også frem til.
      Ja det pyntede på fliserne, selvom de ikke er kønne.
      Ja så blev det min tur, Bent den unge mand :) må vente lidt endnu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Det var godt nok et kedeligt vejr vi havde i søndags, jeg havde en ide om at der styrtede ned hele dagen, men vi fik også kun 7 mm.
    Akshale og Hasselbror har næsten samme fine farve :-)
    Her står flere Rhododendron med store knopper, men der er ingen blomster endnu.
    Fliserne ser fine ud, vi overvejer en fliserenser. Vi har ikke så mange fliser, men vores terrasse er fuld af mos og vi har også små fliser, så det er et kæmpe arbejde, at gøre den ren.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det var det, så fik I ligesom os, jeg synes også, det regnede det meste af dagen, meget gav det ikke.
      Ja de to passer godt sammen. Vær du glad for, at du ikke har blomst i rhodoerne endnu, vi har nemlig også haft frost i nat, jeg skal ud og kigge på skaderne, håber ikke der er nogle.
      Ja så har I bestemt brug for en fliserenser, jeg kan anbefale den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Det er en dejlig udsigt du har ud i haven, og det kan nok behøves i disse kolde tider. Vi har haft frost igen i nat :-(
    Knoppen på R. Tholasma er da helt vild - som en lille bitte fodbold.
    Tillykke med vaccinationen. Jeg er færdigvaccineret og Bent får sin første i næste uge. Det er ikke en 100% garanti, men en stor hjælp oven i afstand, mundbind og sprit, så vi igen kan se nogle flere mennesker.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er en skøn udsigt, når det nu er for tidligt at komme derud og sidde. Vi havde også frost i nat :( ikke godt med blomstrende rhododendron. R. Tholasma har virkelig en flot knop.
      Det undrer mig, at du er færdigvaccineret før ham, men det har jo nok en årssag. Her bliver jeg også færdig først, Bent er for ung :) så han må vente lidt endnu. Ja forhåbentlig kan vaccinen give mere tryghed, så vi igen kan mødes nogle flere mennesker.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Jeg hører til de særligt udsatte, så derfor :-) Jeg håber dine rhodo-blomster har tålt frosten. Det er jo trods alt ikke uvanligt med nattefrost i april.

      Slet
    3. Ja det gættede jeg også på :) Nogle gange kan de ikke tåle det, men det ses først til middag, det er solen, der gør det. Jeg har prøvet, at de er blevet brune helt hen i maj. :(

      Slet
  12. Det slår mig lige hvor fint det er I bor på østsiden af Samsø, hvor jeg forestiller mig blæsten trods alt er noget svagere end på vestsiden. Der er mange af jeres planter der nok ville lide i en strid vestenvind.
    Men nu er det da blevet forår i haven, og planterne trives selvom vi andre nok stadig synes vejret er lidt koldt.
    Der er vel nok mange fine sager at kigge på lide nu, og din udsigt med akshale og rhodo i modlys er slet ikke så ringe:)
    Påskebedet er flot nu, og jeg tænker på om der ikke kunne stå nogle stauder der resten af året. Geranier eller andet der kunne dække jorden mod ukrudt...

    Vejret er stille nu og det er fint, men her er koldt om natten og rim i græsset. Det er dog ikke noget problem for de tidlige stauder og løg.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er fint, men vi har også vestenvinden der stryger lige ned over bakken mod vest, men selvfølgelig har vi skabt lidt læ.
      Ja det er stadig noget koldt, men i dag er det næsten stille vejr, det hjælper lidt på det.
      Nej jeg er glad for min udsigt.
      Jeg har sat flere stauder ind i påskebedet, alligevel bliver det ikke helt godt, der er lidt af hvert også geranier. Jeg har mange floks, jeg må have plantet nogle af dem i bedet.
      Ja det er stille vejr og også frost her, det er ikke godt med blomstrende rhodoer, jeg må ud og se på skaderne, som nok først kommer til middag.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Nattefrosten bliver hængende, og her til morgen var der igen rim i græsset. Dine rhododendron har mange forskellige ting at byde på, ikke mindst indumentet især i solen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det gør den - også her var der rim i græsset, det er ikke godt, når der er rhododendron i blomst, men så må jeg nyde indumentet i sted, alligevel er det noget ærgerligt.

      Slet
  14. Hej Lisbeth

    R. calophytum præsenterer sig rigtig flot! - godt billede!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja den er rigtig flot i år, tak for det.
      Tak i lige måde

      Slet