søndag den 11. april 2021

Næsten sommer i går og vinter i dag :(

 I dag er der god tid til at lave indlæg og sikkert også for jer tid til at læse det. I går nåede jeg igennem en del bede med at fjerne ukrudt og gamle blade, det var en dejlig dag, og jeg fik taget en del billeder. 

I dag vil jeg starte med dette fine billede af pæonen fra Ole Larsen, det var egentlig kun den, jeg ville vise, men helheden blev da også god :)
Der går svind i Narcissus Jetfire, dette billede er fra 2014
og dette er fra forleden dag, heldigvis har jeg nogle andre steder i haven, men de breder sig ikke så meget mere. Sidste år gravede jeg store klumper op andre steder i haven og satte ind i påskebedet igen, men de kommer ikke sådan lige op.
Nu er vi i gang med det, der ikke går så godt, kan jeg lige så godt fortsætte:
Jeg er bange for, at rosen Belle de Clermont er gået til
det går jo ikke, jeg må have en ny her, min foretrukne leverandør i roser
men se nu her Koko Loco, som jeg måtte klippe helt i bund på grund af stængelsyge, der er heldigvis liv. 
Her er den fra i sommer, den kan jeg ikke undvære.
Også Golden Buddha tror jeg er gået samme vej
Golden Buddha
Nå men ingen grund til at græde over spildt rose, nye kan heldigvis købes hos Jas til gode pensionistpriser. 
Der er andre gode billeder fra i går:
Akshalen/Stachyurus
og hasselbror/Corylopsis har jeg vist før, de var så flotte i solen i går
Som I kan se, er kobjælderne ikke langt nok endnu, i dag springer de nok ikke ud, sikke et vejr det sner og regner, men lægger sig ikke og fylder ikke meget i regnmåleren.
her er frøplanter af mine martagonliljer, de står fint i skoven
glemte lige morgenbilledet fra i går, træet er stadig flot med solen i baggrunden


åh ja og primulaerne i solen (solstråler gør underværker på denne årstid både for planter og mennesker.
kanten igen, de er så fine
en fyldt påskeklokke fangede solens stråler
købt hos Rita for en del år siden
Bagsiden er nu også flot (frøplante)
R. Black Adder (Inge Dorte) der er to knopper i den i år, men løvet har haft det hårdt. 
og nu vi er i den røde afdeling:
R. Everred er godt på vej til at blomstre
R. Wine and roses er også flot rød, men det varer lidt, inden den blomstrer
den første kamelia er sprunget ud ikke så køn, den bærer præg af det hårde vejr. C. Brushfield Yellow
Tulipanerne er også tæt på udspring
Solnedgangen fra i aftes slutter dette indlæg
Jeg håber i vil nyde det i dette deprimerende vejr, hvor vi vil holde os indendøre.
God søndag trods alt. 








34 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Her skinner solen i dag, men i morgen skal vi få snø. Kun 5 grader nå, så noen varme er det ikke. Så fint å se din camellia blomstre igjen. Min Koko Loco ser helt svart ut, men jeg skal vente og se om den kan skyte fra roten. Her er det uansett for tidlig å klippe ned rosene, så jeg lar den bare stå sånn så lenge.
    Vakker solnedgang!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja bare solen vil blive ved med at skinne, men de lover bedre vejr hos os de næste dage, så vi håber, at vi kan stole på den vejrudsigt. Ja snart kan jeg vise flere camellia, men vi skal have lunere vejr først.
      Du må nok holde dig fra at klippe roserne nu, men du mangler formodentlig også lysten til det.
      Klem

      Slet
  2. Hej Lisbeth,
    Sikke en smuk solnedgang i aftes. Hvor viser du mange spændende ting, jeg er så betaget af din Stachyurus. Jeg tror også jeg har 2 knopper i min R.Black Adder men min har også haft det hårdt i vinter. Jeg er vild med din rose Golden Buddha, hvor stor bliver den, kan den klatre? Troede min R. everred var død, men da jeg gravede den op forleden opdagede jeg, at der stadig er liv i den, men den trænger til at komme på sommer koloni.
    Turen her til formiddag blev kort for det er virkelig koldt, blæsende og med sne, så ja vi holder os inden døre i dag. I går var ok.
    Har du eller har haft soldanella i din have, jeg ved ikke hvor man kan købe dem i Danmark, jeg synes de er så søde, men måske også sarte??
    Det bliver en dag til armchair gardening, lad os håbe det snart bliver bedre vejr.
    God søndag til dig
    KH
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Ja det var en flot solnedgang i aftes. Stachyurus må du have, den er så fin, jeg har faktisk to, men den anden har aldrig blomstret. Jeg købte den for over 10 år siden hos Anne Marie. Det bliver spændende at se Black Adders blomster, det er et par år siden min sidst blomstrede.
      Golden Buddha tror jeg ikke kan klatre, jeg har selvfølgelig købt den hos Jas. Ja men lad os håbe at din R. Everred er i live endnu.
      Ja vi går ikke langt omkring i dette vejr, men det ser ud til, at det skal blive bedre fra i morgen, lad os håbe det.
      Nej Soldanella har jeg ikke, den skal du nok finde på et plantemarked. Har du nogensinde været til det i Struer, det skulle være et af de bedste, du har jo ikke så langt. Så må vi håbe, vi får lov til at have plantemarkeder i år.
      Ja jeg sidder ved computeren det meste af dagen i dag.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Ja, sikke et trist vejr vi har i dag, Lisbeth! Men i går var fortryllende, selv om vi stadig mangler noget varme. I går slog vi græs for første gang i år.
    Det er smukke billeder, du har taget - og dejligt at se din camellia blomstre igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det må vi sige, jeg tror ikke, vi får mere regn i dag, det ser det ikke ud til, så vi fik kun 6.6 mm. Vi har ikke slået græs endnu, det skyldes nok, at det ikke gror så meget, når vi får så lidt regn.
      Tak skal du have, ja nu kan vi snart glæde os over mange camellia blomster.

      Slet
  4. Her har vi også tæt på snestorm :-o (efter en dejlig dag i går).
    Akshalen og hasselbror er sandelige flotte med de lyse hængende blomster, især akshalen er meget seværdig, men hvor er det da ærgerligt med din udgåede rose. Det bliver dyrt, for jeg tvivler på, at du kun kommer hjem med den, du skal erstatte ;-))))
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Her er det vist overstået for i dag, det blev som forventet ikke til meget regn her, du fik jo nok ikke mere? Ja akshalen er så fin. Rosen kommer jeg nok over, jeg køber da bare en ny :))) ja måske også flere, men godt de ikke er så dyre. ;)
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Akshalen er vel nok smuk! Den har en dejlig farve. Huha, ja de roser ser ikke for godt ud, men nogle af dem skal nok komme igen.
    Jeg har også klippet næsten alle mine helt ned - også klatreroserne. Vi får se om ikke det går.
    Du har så mange smukke billeder på i disse dage - det er svært at vælge hvad man lige skal kommentere, men Jetfire billedet fra 2014 er ret vildt. Ærgerligt at den forsvinder lige så stille.
    Primulaerne er også smukke og slet ikke til at undvære.
    Nu håber vi at det rigtige lune forår kommer hen i næste uge, det ville da være dejligt.
    Knus

    SvarSlet
  6. Vacker solnedgång - vet inte om vi hade det här i så fall missade jag den helt. Vintern har varit hård och det syns på en del buskar. Medan andra som borde tagit skada ser ut att må hur bra som helst. Lite märkligt! Hoppas vi får en fin rododendronblomning den här säsongen :)

    Narcisserna - har du sett om du har narcissflugor, Merodon equestris, de lever på narcisslökar alternativt så tycker dem inte om jorden där de planterats.

    Kram, Carina

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Jeg sidder så jeg kan se, når der er solnedgang, altså på denne årstid. Ja vinteren har været hård, men sidste år var det værre, fordi det havde været lunt først, så indtil videre er det gået helt fint her, jeg håber ikke vi får frost igen.
      Nej jeg har ikke set om der er narcissfluer, måske er de bare for gamle, de har jo stået der i 21 år.
      Kram

      Slet
  7. Hej Ulla
    Ja akshalen er fantastisk nu, og svær at lade være med at tage billeder af :)
    Hold da op du er gået til den, jeg har ikke taget så meget af klatreroserne, jeg skal nok have kigget på dem igen.
    Ja det forstår jeg godt, det er også svært at vælge, hvilke billeder jeg skal tage. Ja det er ærgerligt med Jetfire, måske skal jeg gøde dem.
    Ja lad os krydse fingre for det, i hvert fald skal det forhåbentlig ikke blæse så meget.
    Knus

    SvarSlet
  8. Det var en dejlig dag i går. 9 grader og sol hele dagen - så får man ordnet en del på den gode måde.
    Dine billeder fra lørdag stråler ligefrem af overskud (trods visse tab) og god tid til at vælge de gode motiver. Det første billede er bare super, men der er jo så mange fine blomster der fanger solen - primula, den dobbelte påskeklokke og de gode buske. Jeg har også Jetfire i haven og håber da de bliver ved at komme, men ellers må man jo have pungen op af lommen.

    I dag fik vi da tid til at gøre ordentligt rent, og så er tiden ikke helt spildt.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var en fin dag, hvor vi kunne få noget fra hånden. Ja der var god tid til at vælge motiver og til at finde ud af, hvilke jeg skulle vælge at sætte ind, så jeg glemte rengøringen :(
      Jetfire er så fin, jeg har en del endnu, så jeg venter lidt med at gå til lommerne :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Jeg har haft stearinlys i drivhuset i nat. Det er hundekoldt, det blæser og det sner og det regner. Jeg vil i haven, vil jeg! Og i drivhuset! Men jeg kan brokke mig nok så meget, for der er ikke rigtig noget at gøre ved det, desværre, andet end væbne sig med tålmodighed.
    Den er ret flot, din gyldne Buddha. Den minder lidt om Alkymisten, som jeg kalder den - jeg kan bedst lide denne slags roser med helt tætte kronblade, men de kan næppe være specielt bivenlige. De må ty til havens øvrige blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det er rigtigt vintervejr, ikke værd at være ude i. Men mon ikke det bliver bedre nu, det håber vi. Det ser lovende ud, men man kan aldrig vide, og nej vi kan ikke gøre noget ved det.
      Jeg kan lide både enkle roser og dem med helt tætte kronblade, det er så også dem jeg har flest af, det er ikke så godt for bierne, men så har jeg meget andet, der er godt for dem.

      Slet
  10. Ja et fint vejr i går, men snevejr idags formiddag. ufff. Godt drivhuset er opfundet. Nogle af de storhovedet påskeliljer har lagt sig ned. jeg har forresten haft lidt af det samme problem med nogle af mine ellers stabile narcisser som dig. De blomstrer mindre og mindre i bedene. Men efterhånden har jeg sat nogle ud i det "vilde" omkring bærbuskene osv. Og de er begyndt at komme fint. Måske er jorden blevet "narcistræt"?
    de lover måske nok rimeligt vejr fremover, men frost om natten, uha uha. Godt jeg har masser af lysrester. Jeg havde osse lys derude forleden. Heldigt, for der var rim på græsset næste morgen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det har vist været snevejr i hele landet, nogle steder lagde det sig, men så koldt var det heldigvis ikke her. Mine storhovede påskeliljer er endnu ikke sprunget ud, i hvert fald ikke dem alle. De lægger sig også altid ned. Påskeliljer er heldigvis mere stabile end tulipaner. Jeg har heldigvis ikke noget i pavillionen, der tager skade af frosten, så jeg tænder ikke lys, det går nok heller ikke, den er jo af træ. Vi havde også rim i græsset i forgårs.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Jeg synes godt nok, at hasselbror og akshalen er meget flotte. Sikke de lyser op i haven. Jeg kender dem slet ikke, så det kan godt være jeg skal finde havebøgerne frem og blive lidt klogere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja de er ret flotte nu, du må have bøgerne frem :)

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Ja det har været inde vejr idag. Det var heller Inge fornøjelse at være nede efter Iris, bortset lige fra at jeg jo fik nye planter :-) lidt ærgerligt for jeg plejer jo lige at se haven, men det indbød det ikke til. Der er jo heller ikke så meget at se endnu, men der er jo altid lidt alligevel. Hjemme igen, men det var ikke vejr til at plante, koldt som bare F..... så de røg i nogle potter, så plantedelen må tages senere.
    Super flotte pæoner og fint helheds billede.
    Hvor er det trist med døde rosen, men godt vi har Jas så vi kan få erstatninger til gode priser. Tror også at jeg har et par stykker der nok skal erstattes. Primulaer er uundværlige, og på min tur var jeg forbi et gartneri hvor de har masser af primula, så jeg fik lidt i nye farver ned hjem.
    Ser misundeligt på din Kamelia, min vil bare ikke blomstre, selv om den ser ud til at have det ok. Måske den bare skal på losseren.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må man sige, jeg har også tænkt på dig, det var ikke sjovt at skulle på havebesøg, men godt du fik iris til trøst, så må du plante en anden dag.
      Ja træls med roserne, jeg håber endnu på at se liv, men føler mig ikke overbevist, så er der heldigvis en undskyldning for at besøge Jas. Godt du fik nogle primula også. Per har købt en del hortensia, de var ret flotte, men måtte i garagen for ikke at blive ødelagt i det vejr.
      Ærgerligt med din kamelia, du må have en anden mon ikke de har dem i Bilka til rimelige penge. Min nyindkøbte kunne ikke tåle at komme ud de fine knopper blev brune, og blomsten har ikke lukket sig op, men jeg tænker, den nok skal komme næste år.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth

    Narcissus Jetfire er måske ikke den mest robuste narcis, men de burde da nok kunne klare sig, vigtigt er det dog at den får pænt meget sol når den er blomstret af - og træer og buske er sprunget ud, det er her næste års løg dannes:)
    Ærgerligt med roserne, med podestedet godt under jorden har du jo gjort det rigtige - måske der er liv alligevel?

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
  14. Hej Karsten
    Nej men de har dog klaret sig i 21 år, jeg har da heldigvis også flere rundt om i haven. Mon jeg skal prøve at gøde dem, de har jeg ikke været god til.
    Ja jeg håber, at der er liv alligevel, det kan jo være, der er liv under jorden. Heldigvis er Belle de Clermont hurtig til at gro, så hvis jeg får fat i en ny, skal den nok klare det.
    Tak i lige måde.

    SvarSlet
  15. Det er godt nok et træls vejr vi har haft, sne, hagl og kulde, nu må det godt blive forår.
    Spændende om din rose kommer, men ellers har du jo en undskyldning for at komme en tur til JAS. Vi har ikke fået roserne klippet endnu, men de står for tur :-)
    Jeg har kun nogle få Jetfire, men jeg har samme problem med den gamle dobbelte, som der var rigtig mange af da vi kom herud. Nu er der næsten ingen tilbage og de få klumper, der er tilbage, har ingen blomster.
    Fin Kamelia.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja meget træls, heldigvis er det bedre i dag, men varmt er det kun, når man går i læ.
      Ja det er altid rart med en undskyldning for at besøge Jas, selvom et par roser er gået ud.
      Nogle gange skal narcisserne deles, men jeg synes ikke, det hjælper. Måske lidt gødning efter blomstringen kan hjælpe. Det må googles.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Flot billede fra 2014. Det er ærgerligt, at narcissen er mere eller mindre forsvundet. Hos os ender de i reglen med at ligge for tæt og holder op med at blomstre, og selvom jeg deler dem og omplanter dem, synes jeg ikke altid, de kommer til at blomstre igen, og sådan en buket narcisblade er der ikke meget pynt ved. Vi fik lige en sludbyge her til morgen. Forhåbentligt bliver det den sidste.

    SvarSlet
  17. Hej Marie
    Ja den gang var der endnu noget ved blomstringen i påskebedet. Jeg har samme erfaring som dig, så vi må nok købe nye, ærgerligt men de grønne blade er der ikke meget ved. Her har vi solskin, men det er stadig koldt og blæsende. Nu må det gerne blive lunere.

    SvarSlet
  18. Hei Lisbeth.
    Vi har og flere roser som ikke har greid den lange kuldeperioden i vinter. Jeg får prøve og skjære de helt ned, og se om det er tegn til liv.
    Snøen kom til oss i går kveld og i natt, og det er meldt mer...
    Det må være deilig å få renset i bedene:-)
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
  19. Hej Eirin
    Ja helt i bund med roserne, måske skyder de fra bunden igen, jeg håber stadig at mine gør. Åh det sne nu har vi fået nok.
    Det er rigtig lækkert, men det er lidt svært, når det blæser så meget med at de løse blade.
    Tak i lige måde

    SvarSlet
  20. Jeg sidder og bliver helt betaget af din akshale. Blomsterne er smukke og meget specielle. Det ser ud som om bladene er pink ved udspring. Kommer der bær på busken? Jeg kender kun busken fra din blog, er den ikke sjælden?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Det kan jeg godt forstå, det er jeg også selv. Der kommer ikke bær på busken, i hvert fald har der ikke været nogle endnu. Jeg har haft den 2-3 år. Jeg har en mere, men den har aldrig haft blomster. Denne her har jeg købt i en planteskole i Skanderborg, den stod så flot, det kunne jeg ikke stå for. Den anden er købt i Lønbæk, så lidt sjælden er den nok.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  21. Good morning dear Lisbeth,
    It's a pitty to see the damage of certain roses after the cold. I had to bring down my climbing rose Penny Lane I hope it will bring some new canes.
    Have a wonderful weekend ahead
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
  22. Hello dear Marijke
    Late after your comment, so I am not sure, that you will see my answer. I have bringing dawn a lot of my roses, they have got stem disease, some of them are dead, I am sorry about it.
    Have a nice new week
    Rosehugs Lisbeth

    SvarSlet