søndag den 12. august 2018

Mørke skyer og duehalebesøg

Skønt vi havde mange mørke skyer over os i går, blev det kun til 4 mm.


Flot så det ud, men det gav ikke meget i måleren. Her godt middag begyndte regnen så for alvor, det regner helt pænt nu, nøjagtig som lovet, det er skønt. Varmen er væk som i helt væk, de lange bukser og langærmede trøjer er fundet frem igen, snart skal vi igen have ild i brændeovnen, for bare 3 - 4 dage siden sukkede vi af varme, nu kan vi heldigvis igen trække vejret og komme i haven, men jeg venter lige til det bliver tørvejr.

i dag har jeg plukket solbrud ind, hvis regnen fortsætter (det håber jeg) kan jeg jo ikke nyde dem i haven,
 i fredags havde vi igen besøg af duehalen, her er mit billede af den
og her er Bents billede. Sjovt nok var den på besøg ugen før om fredagen. Måske er det en fredagsgæst :)
Slyngrosen Barock er krøbet ind i garagen og blomstrer flot der.
her en enkelt blomst udenfor garagen
Roserne er så småt i gang igen med enkelte blomster, her er de med og uden regndråber:
 Persian Mystery
 A whiter shade of pale
 Aprikola
 Arc Angel
 Blackberry Nip
 Burgundy Ice
Eglantyne
 Englands Rose
 Giscard d´estaing
 Golden Celebration
 Graham Thomas
 Iceberg
 Jacques Cartier
 Lady Salibury
 Novalis
 Sombreul sammen med kiwien
 Strawberry Hill
 Summersong
Teasing Georgia

Til slut lidt aftensol fra i fredags
Fortsat god regnvejrssøndag

22 kommentarer:

  1. Hvor er dine solbrud fine! Den er en af mine yndlingsstauder, og nemlig også god at tage ind. Her regner det også i dag. Jeg har lige gået og tændt stearinlys, og jeg tror det er første gang vi sidder i stuen uden at havedøren er åben. Det er nu også hyggeligt :-)
    Fortsat god regnvejrssøndag til dig, Lisbeth!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det føles lidt anderledes nu, men det er godt med regnen. Vi er slet ikke vant til, at det er køligt, så jeg fryser. Solbrud er en skøn blomst.
      Tak i lige måde Nana.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Så godt at du har fått litt regn! Her fikk vi 23 mm på fredag, men etter det har det vært tørt. Du er ikke alene om å fryse for det var kun 7 grader her for to netter siden. Det har virkelig blitt et værskifte. Jeg håper det kommer litt mer varme innen det er høst
    Flotte solbrud og roser.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det regner stadig, men vi er nu ikke nået 10 mm endnu i dag. Så er der god tid til, at det kan sive ned i jorden. Vi er heldigvis stadig over 14 grader, men vi har jo vænnet os til varmen, det er ikke nemt. Ja der må godt komme lidt mere varme, men ikke de voldsomme varmegrader igen.
      Tak for det
      Klem

      Slet
  3. Dejligt at se dine roser med regndråber på. Hvor er den regn dog velkommen. Jeg synes allerede, jeg kan se at vores græsplæne er blevet grønnere. Solnedgangen var smuk over Samsø i fredags.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja lige nu vil vi gerne se regndråber på det hele, vi trænger stadig og kan klare meget mere. Ja inden længe skal græsset slås igen, det er nu meget godt.
      Tak - ja det var den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Nu er mit regn humør opadgående :-) igår var jeg ned hos min mor og fra Odense og hele vejen regnede det godt og det fortsatte resten af eftermiddagen, så skuffelsen var stor da jeg kiggede i regnmåleren i morges. Sølle 1mm ØV :-(
    Idag har jeg så været i Årup og der skulle det helst holde tørt da det foregik rundt om i byen og de gjorde det så også. Da jeg kom hjem begyndte det at regne og indtil nu er der kommet 10mm og det regnet stadig :-) Mødte frk. Anemone i Årup og fik en hyggelig sludder med hende.
    Duehalen kommer da til fredagsbar hos jer :-) fine billeder af den. Jeg har ikke set den her, tilgengæld havde jeg besøg af en guldsmed inde i stuen i fredag aften :-) sikken en larm.
    Smuk som som din solbrud tager sig ud. Min er vissen både i blade og blomster ja der er mange steder hvor regnen kommer for sent her. Måske der er lidt håb for roserne og at jeg kan nå at få lidt glæde af dem, selv om de ikke kommer i nærheden af dine.
    Smuk solnedgang, ja sådan en får vi nok ikke idag, det går nu også nok :-)
    Så er ferien slut og arbejdet kalder og vejret ja det må jo siges at have været forrygende hvis jeg ser isoleret på de 3 uger :-) noget af en modsætning til de samme 3 uger sidste år.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det var godt, her fik vi heller ikke meget i går. Jeg hældte de 4 af i morges, og jeg tænker, der er 10 i nu, ikke meget,når det har regnet godt siden middag, men jeg er glad for hver en dråbe. Mon ikke vi har fået nogenlunde det samme.
      Det var da hyggeligt, at du mødte Ulla, så fik hun nok også købt noget garn, hendes far bor vist i Årup.
      Ja duehalen ved, hvornår det sker i Høneballehave :) Ja en guldsmed ind i stuen er nok ikke lige sagen. Vi havde en stor gedehams i gangen i aftes, det var slet ikke sagen.
      Ærgerligt med din solbrud, jeg er godt nok glad for min, jeg håber, dine roser kommer til at blomstre flot efter regnen.
      Ja ingen solnedgang i dag, men regn regn, det er godt.
      Perfekt tidspunkt at starte efter ferien med regnvejr gør det ikke noget at skulle på arbejde. Du har i hvert fald haft solskin i din ferie, rigeligt :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Også her regner det, og det skasl det blive ved med til middagstid imorgen.
    Tror regnen rammer hele Danmark, måske lige bortset fra nordjylland.
    Sjovt med duehalen, jeg har ikke set nogen siden. Gode billeder - begge!
    Præsidenten Giscard d´Estaing må blive dagens rose!

    Ha en dejlig regnvejrsaften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det ser ud til, at hele landet undtagen nordjyderne får regn, synd for dem, de trænger også meget.
      Ja lidt sjov, at de kommer på en fredag.
      Giscard d´estaing er lige noget for dig med sin enkelthed.
      Tak i lige måde

      Slet
  6. solbrud er bare så dejlige, desværre er mine gået til de evige plantemarker, sneglene i en ubevogtet weekend. Nå men jeg skal jo nok på planteskole alligevel i september, hm hm.
    det er bare så flotte himmeler i går og i dag, og lidt regn har de da givet, I eftermiddag stod den på 15mm kommet siden onsdag og nu regner det igen, stille og roligt. Pragtfuldt.
    Skægt med den duehale, den er bare så sød, vi har kun set "vores" to gange, begge gange i sommerploxene.
    jeg glæder mig til min Golden Celebration bliver lige så flot som din, men det tager nok et par år. For resten opdagede jeg i et par af roserne, visne grene i dag, tørke eller oh skræk visnesyge. de bliver klippet og i en sæk og saksen skoldet.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Er du sikker på solbrudden er helt død, nå pyt der sker jo ikke noget ved at købe nye, du finder nok en plads til dem.
      Fedt at du også har fået regn nu, jorde suger det til sig.
      Vores duehale har også kun været der to gange.
      Det skal nok komme med din Golden Celebration, min er nok 4 år nu, tænker jeg. Jeg har også klippet visne grene af mine roser i disse dage, jeg tror bare, at vi opdager dem nu. Mine har været der længe, tænker jeg.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth - Vi har samme vejr, som I har. SKØØØØØØNT... Vi vander ikke, men kan lave andre ting.
    Solbrud er sådan en smuk sensommerstaude. Den jeg lige har købt er en ny lav sort. Den forventer jeg mig meget af.
    Duehalen har I fanget rigtig flot. Jeg har desværre ikke haft den i haven. Her er ingen egnede blomster i år. Ærgerligt, når der nu lige er invasion i år.
    Det næstsidste billede er da bare helt fantastisk. SÅ smukt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Bare så skønt, at vi i midten også får nu, jeg har stenet foran fjernsynet hele aftenen :) der går da et par dage, inden vi skal vande igen. Synd nordjyderne ikke får regn.
      Ja solbrud er fantastisk, jeg har været ved at kigge efter solbrud hos Staudestedet.
      Tak - ja dejligt besøg af duehalen, jeg håber, det lykkes for dig en anden gang.
      Tak skal du have, ja det blev ret godt, solens stråler på nyhøstet mark med mørk himmel er bare flot.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hei Lisbeth.
    Du har en utrolig frodig hage med grønn plen. Det er et sjelden syn nå.
    Hos meg er det fortsatt brunt og tørt, men kommer jo en regnskvett i ny og ne, så etter hvert blir det nok bedre her også.
    Rosene dine er flotte, så mange herlige farger. Novalis er helt spesiell i fagen, aldri sett maken. Tenk hvis jeg fant en på et hagesenter.Ha en fin ny hageuke!
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Turid
      Tak men jeg har nu også brun plæne mange andre steder i haven. Mon ikke det hjælper nu vi får regn.
      Novalis har en flot farve, jeg håber, du finder den i et hagecenter. Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth, godt i begge fik et billede af Duehalen. Hvor er den altså fin.
    Uhhh, nu bliver jeg jo nød til at have Englands rose, det kan jeg godt se.
    Så må Beringen op og i en krukke.
    Det var jo ikke meningen jeg skulle have flere roser :o)
    Vi høres ved i morgen når jeg har talt med Anton.
    Knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er en sjov en den duehale.
      Ja Englands Rose kan du ikke undvære, jeg har kun hørt godt om den både hos Linda B. og Anne, det er en flittig blomstrer.
      Bering har det jo bedst i en krukke hos dig, så det er fint.
      Lad os nu se, hvad du kommer hjem med :)
      Ja det er fint.
      Knus fra os

      Slet
  10. Her har vi fået en del regn og græsplæne begynder at vise "hår" igen den har set ud som Sahras ørken (lidt overdrevet) men køn var den ikke.Vores gårdplads sejler i vand så jeg håber at regnen vil flytte sig derhen hvor der ikke er kommet så meget. Duehalen har jeg læst skulle være her i flertal på grund af varmen. Hygge herfra

    SvarSlet
  11. Sikken lettelse at vi endelig får regn. Nu er det vel også muligt at klippe de visne stauder ned og håbe på, at de sætter friske blade. Smukke roser du viser - her synes jeg, de nye blade på nogle af roserne afslører, at de mangler vand for at blive fuldt udviklet.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth
    Dejligt med sød fredags gæst:-)Flotte billeder af solbruden, og området med dem.
    Her er pceren endelig landet, og ferien er slut. Vi slutte den af med viking marked i Hemmet ved Ringkøbingfjord, og i dejligt øsende regn. Det var så hyggeligt.
    Ha den bedste dag
    Kæmpe glade regnvejrs krammer
    Anette

    SvarSlet
  13. Vi har nok været lidt heldigere med regnen her. 45 mm siden torsdag er det blevet til, og det er bare skønt. Jeg har endnu ikke set duehalen, men den lyder som et spændende bekendtskab.
    Hvor er det flot med alle dine solbrud - og det grønne! Ih hvor har vi savnet det.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet