mandag den 27. august 2018

Efterårsstemning

Ja sådan var det her til morgen, da jeg stod op. Det ser ikke ud til at blive bedre, vi har fået en byge, men 4 mm er nu ikke meget. Alligevel er det ikke så tillokkende at gå ud i dag, måske kommer der lidt opholdsvejr.
Her er billeder fra søndagen:
I går var det nemlig ok vejr her hos os. Vi fik en enkelt byge ved 17 tiden, men ellers var det fint havevejr.
 aftenkig til rosenbedet
Euonymus oxyphyllus har allerede efterårsfarver
Her er billeder af de to thujaer, som blev plantet i ørkenbedet

jeg synes, de er fine der ved fuglebadet
 sådan ser det ud nu
 stenene kommer igen til deres ret

ekstra vand til fuglene, hvis det altså regner.
 Nordbedet står friskt og grønt igen
selv R. Old Port har sat nye skud, den fik ikke så meget vand under tørken.
R. orbiculare Blauköpfchen på sin nye plads
 Skæbnetræet er stadig flot, selvom de hvide blomster nu er væk, jeg håber, der kommer fine bær i år, det er lidt specielt med dem.
Jeg har købt nyt springvand til bassinet. Det er med solceller, så det springer nok ikke meget i dag.
I går klippede jeg de tre roser ved pælen i det gyldne bed. De trænger til en fornyelse, lad os håbe, det hjælper. Roserne er Alchymist, Crownprincess Margareta og Teasing Georgia, de skulle gerne snart kravle opad igen.
 A shropshire lad har ingen problemer med at klatre, den sætter fint nye skud fra bunden.
 Arc Angel
 Astrid Lindgren
 Buttercup
 Ghita Renæssance
 Golden Celebration
 Koko Loco holder længe i blomsterne
 Louise Bugnét
 Louise Odier
 Molineux
 Princess Alexandra of Kent - morgen
og aften
 Queen of Sweden
Wild Edric slutter kavalkaden i dag.
Der er mange fine rosenmotiver derude i dag, men det blæser nu lige rigeligt.
Fortsat god dag til jer


24 kommentarer:

  1. Ja, efteråret nærmer sig. Det småregner kun lidt i dag, og vi mangler stadig meget vand, kan jeg se, når jeg graver.
    Flot ørkenbed, nu hvor stenene er så tydelige. Det ser godt ud med thujaerne.
    Lige til noget helt andet: har nogle af rodoerne stadig indument?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det må man sige. Jeg synes, det går helt godt med vand her, i dag har det regnet det meste af dagen og en stor sort sky er på vej, men det har dog kun givet 5 mm indtil videre :)
      Ja stenene er jo pæne, så det er godt at kunne se dem.
      Jeg må snarest tage billeder af rhododendron med indument, alle dem der havde indument i sommer, har det stadig væk. De er flotte endnu.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Ja, det nærmer seg høst, en deilig tid i hagen:-)
    I dag er det småregn, og egentlig er det litt godt med en roligere dag.
    Flott å få renset i ørkenbedet så steinene kommer fram.
    Skjebnetreet ser virkelig flott ut! Vet du det latinske navnet? Vi har et (som skal prøve sin første vinter ute), og det er flere som spør etter det latinske navnet, og vi har det ikke.
    Fine tujaer, har ikke sett dem tidligere.
    Ha en fin kveld/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja det er dejligt i høsten, i dag er det nu ikke tillokkende.
      Det pyntede bestemt på ørkenbedet at få ukrudt og senegræs væk.
      Ja skæbnetræet er flot, det hedder clerodendrum på latin https://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A6bnetr%C3%A6
      Det danner rodskud, men indtil videre har jeg foræret alle væk, mit er også et rodskud. Om nogle år kan I nok også forære rodskud væk. Det fryser ned om vinteren, men hos os har det klaret det fint.
      Ja de tujaer er lidt specielle.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Det pynter så opp å luket bort gress og ugress. Steiner er så pene, og jeg er glad for å se dine. Vakre roser som vanlig, og Koko Loco er så fin. Den må jeg lete etter :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det gør det bestemt, men det er et stort arbejde. Stenene var alt for pæne til at være gemt :)
      Jeg håber, du kan få fat i Koko Loco.
      Klem

      Slet
  4. Det ser godt ud, at stenene kommer frem i lyset. Hvad regn angår, så fik vi nogle gevaldige byger i dag; men f.rks. under gunneraens blade og lignende steder er der stadigvæk tørt. Louise Odier er sådan en smuk rose, og dens genblomstring er vist også altid fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja de sten er for pæne til at være gemt væk. Ja her har vi også fået nogle slemme byger, men du har ret under buske o.l. er der stadig tørt. Desværre har Louise Odier aldrig været helt god hos mig, måske fordi jeg har gjort den til en klatrerose.

      Slet
  5. Sten er så smukke når de er våde. Det er blevet rigtig flot dit ørkenbed. Hvor store bliver de tjuaer du har plantet? Eller holder du dem i ørene med saksen.
    Vi har lige fået 10mm vildt og voldsomt, der kom 5 i løbet af dagen. Så nu er det bare vådt derude. Herligt, især når man tænker på hvor knastørt det hele var for bare et par uger siden.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja jeg holder meget af de sten, især når de er våde. Jeg må tilstå, at jeg selv måtte vande dem, men det kan man jo ikke se. Det er først i dag, vi har fået regn, flere store byger også her til aften. Ja det var tiltrængt, vi fik godt i sidste uge, i august har vi nu fået over 100 mm, det er dejligt, det faldt i hvert fald på et tørt sted :)
      Helt ærligt så ved jeg ikke hvor store tujaerne bliver, men det kan godt være, at jeg skal holde dem i ørerne med saksen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Spændende med de rhodoer der laver nye skud, mon det er fordi de vilhave en ny chance til at lave bedre skud til næste år, nu hvor der er vand nok?
    Elers må man sige at det ser godt ud dejligt friskt!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja de nye skud havde jeg ikke ventet at se for en måned siden, spændende om der er blomsterknopper i dem.
      Det hele er ved at være friskt nu.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Det ser bare så godt ud i Ørkenbedet med de blotlagte sten - du må være godt tilfreds med resultatet af jeres anstrengelser. Jeg har også klippet flere roser ned i håb om ny skud fra bunden - og jeg gør det med hård hånd 😊 Skøn stemning i din have og godt med regn og rusk - jeg trængte til en efterårsdag 😊
    Rigtig god dag i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja jeg nyder det hver gang jeg går forbi. De fleste af mine roser har sat nye skud nu, det er fedt. Så var det godt, der kom en efterårsdage :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja det var lidt mørkt at vågne op idag. Ikke fordi at vi fik så meget regn før hen under aften hvor der kom en tordenbyge forbi 8-10 mm vil jeg tro vi fik. Fint nok for vi mangler stadig meget vand, det er kun i toppen at jorden er våd.
    Så flot at stenene blev fundet frem i ørkenbedet :-) og fine små thujaer der er blevet plads til.
    Hyggeligt med et lille springvand. Tror at det springer i morgen, de lover da nogen sol.
    Hvor høj bliver din Golden Celebration? Jeg købte en her først på sommeren og den har skudt nogle lange og ret tynde grene som hænger ret meget, men tænker at den nok bliver mere robust de næste år, eller det håber jeg :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var mørkt, vi har haft lyset tændt hele dagen. Så har vi ca fået lige meget vand, som sædvanlig. Mon ikke i får mere på torsdag.
      Ja det pyntede gevaldigt i ørkenbedet, jeg er glad for, at jeg kom i tanke om at få flyttet de små thujaer, som nok ikke bliver ved at være små :)
      Min Golden Celebration er vel omkring 1.50 meter nu, den var højere de første år, nu har den lært det :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Jeg er bagud med at læse blogs, så nu har jeg nydt dine tre sidste indlæg. Elsker bare dine stemningsbilleder! Og nordbedet er bare flot nu med alle de grønne nuancer.
    Smart springvand på solceller! Det er vel også i solskin man mest har brug for vandsprøjtet...
    Ørkenbedet ser fantastisk ud efter lugning, og det bliver spændende at se alle de nyplantede ting, når de kommer i gang. Fine Thujaer ved fuglebadet. - Og hvid lærkespore er vist det nye sort hos dig, men det forstår jeg så godt.

    Tak for de fyldige reportager!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Godt du er med igen så, når du nyder stemningsbillederne.
      Ja nu er der pænt i ørkenbedet, så må vi se, hvor længe det holder, det kender du jo. Jeg håber det nyplantede kommer godt i gang. Ja lærkesporen har været der længe, men nu er der så meget, at jeg kan flytte rundt med det.
      Selv tak også for hilsenen
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Det er nogle smukke sten, I har i haven. Jeg spekulerer på, om fuglebadet er hugget ud, eller om stenen er fundet med den runde fordybning.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  11. Hej Elna
    Ja vi har været heldige at finde nogle fine sten. Fuglebadet/stenen er fundet med den runde fordybning. Jeg må tilstå, at jeg ikke havde lagt mærke til det før, der kom til at stå vand i den.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth!

    Snygga stenar ni tagit tillvara! Jag har alltid "stenglasögon" på mig när jag rör mig ute för det kan dyka upp en häftig sten som får följa med hem - om man orkar vill säga.

    Jag kan inte mycket om rosor som du vet men Koko Loco väcker uppmärksamhet så det smäller om det! Jag har då aldrig sett en så vacker ros, färgen är unik och formen på blommorna är utsökt. Den skulle jag vilja ha!

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Tak - jeg kan godt forstå, at du har "stenglasögon" på dig, når du går ud, for du har mange smukke sten hos dig. Det værste er at få dem hjem.
      Ja Koko Loco er noget helt specielt, det tog tid at finde den, men den er det hele værd.
      Kram

      Slet
  13. Vackra stenar är en ren fröjd i trädgården :) Regnet kom kanske tidigare till dig. Jag hann precis få upp potatisen. Lite besviken för jag hade tänkt hinna ett varv med jordfräsen och sen så gröngödsel. Nu får det vänta till i morron.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja det er godt med vackra sten :) I dag har vi tørvejr, så jeg kan få lavet noget i haven, du må så vente til i morgen.
      Tak i lige måde

      Slet