mandag den 18. juli 2016

Lidt billeder og lidt tid

Der blev lige tid til at lave et indlæg, jeg tog billeder i går og i forgårs.
4 medlemmer af familien er rejst hjem igen, tre andre kommer på onsdag, så der kan lige blive tid til et par indlæg. Vi har hygget og fik grillet i aftes i tørvejr, men det var nu godt at kunne sidde i pavillionen, der var læ og forholdsvis lunt.
Bedet ved pavillionen med en barnevogn i baggrunden, her sov Arthur.
 en ny daglilje er sprunget ud Little Grapette
 og Outrageous blomstrer flittigt
 en hvid hortensia
 og den fine lyserøde
 liljerne kommer også nu

 Lankongense er i blomst nu, den står i skoven og lyser op
Det samme gør Mamelukærmebusken/Lavatera White Angel
også den hvide violfrøstjerne står i skoven
Roserne bliver færre og færre, men der er nye knopper på vej
 A whiter Shade of Pale
 Abraham Darby
 Den nye Burgundy Rambler fra Polen er godt på vej til at springe ud, den har kun to blomster.
 La Paloma
 Munstead Wood
 Queen of Sweden
 Raubritter
Wild Rover har ikke mange blomster tilbage nu
Solnedgangen lørdag
Der blev også tid til lidt leg, Arthur og Bellis har hygget sig med at spille bold. Arthur snakker som et vandfald, så nu er der stille i huset. Selvfølgelig savner vi ham lidt, Theodor kommer på onsdag, så kan vi nå at hygge lidt med ham også.
Solen ser vi stadig ikke meget til, det kan næsten kun blive bedre. Fortsat god dag.

20 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth
    Man kan næsten ikke forestille sig noget bedre sted at få sig en eftermiddagslur - heldige Arthur :)
    Også her er roserne ved at være på retur, men jeg synes nu, du viser nogle flotte eksemplarer frem - er meget spændt på, hvordan din Burgundy Rambler udvikler sig, og hvor stor den mon egentlig bliver - farven er fantastisk flot. Dufter den også? Jeg kendte den ikke og tænker, at man nok slet ikke kan købe den i DK. Dejligt med Hemerocallis - nu er det den og floksenes tid, og det er bestemt også dejligt. Også skønt med gensyn med hortensiaerne - mine er ikke begyndt at blomstre endnu, så der er noget at glæde sig til. Godt, at Bellis endelig har fundet en legekammerat, der gerne vil blive ved :)
    Flot solnedgang - kan ikke huske, hvornår vi har set en af slagsen her i byen :)
    Fortsat god dag!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Nej det er et godt sted med en middagslur, begge børnene sov da også et par timer :)
      Jeg har været rundt i dag, der er allerede godt gang i remonteringen, så flere knopper er på vej, det er godt med mange roser, for der er også mange, som slet ikke er begyndt at sætte nyt løv. Nej Burgundy Rambler dufter ikke af så meget, men den har en fin farve. Ja det bliver dejligt med hortensiaerne. Ja der var gang i boldspillet, alle hjalp med at skyde til bolden.
      Der er heller ikke så meget ved, når man først ser solen, når den skal til at gå ned, sådan er det i sommer.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth!
    Skønne billeder, og især det sidste;-)det er så dejligt når hunde og børn går godt i spænd! Vi så solen lidt til morgen og jeg blev overfaldet af trang til en ordentlig omgang rengøring, sært ikke;-)
    Vi må bare grille for at skabe noget sommerstemning, uanset hvor maden indtages-så er det altså meget hyggeligt.
    God aften
    Mandagskram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tak skal du have, vi var lidt spændte på, hvordan det gik med hunde og børn, heldigvis gik det fint. Vi havde også lidt sol i morges, men som sædvanlig holder det hurtigt op.Trang til rengøring, hold da op:)
      Ja det er hyggeligt at grille, men det kan jo blive for koldt.
      Tak i lige måde
      Kram Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Wild rover og Burgundy Rambler virker ret ens Rover er mindre fyldt? Men de har næsten samme farve på billederne - stemmer det?

    Flot Lankongense!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nej så ens er de ikke, Wild Rover har noget større blomster end Burgundy Rambler, der kommer et nyt billede i morgen. Men de har lidt samme farve.
      Ja Lankongensen er fin.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Dejlige billeder.
    Dejlig at ha´ børnebørn på besøg.
    Fint billede af Arthur og Bellis.
    Ha´ en god dag/aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have - ja jeg har nydt at have Arthur her, nu er han hjemme igen.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Dejligt med et indlæg fra dig.........for der er da godt nok dømt sommerferie her på bloggen.
    Dejligt med besøg af familien,og hvor er han blevet stor.
    Flotte liljer du viser.Og roser har du selvfølgelig stadig.Her er det Penny Lane der blomstre flittigt.
    Vi har næsten ikke grillet i år.
    Men lige nu bruger vi al tiden i haven for at klippe ned og luge ukrudt efter vores Londontur.
    Godt med en lille pause før næste hold kommer.God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja der er meget stille på bloggene, så vi der er tilbage må holde hjulene i gang.
      Ja det var dejligt med besøg, Arthur er blevet stor og snakker meget.
      Min Penny Lane er ved at være afblomstret, men heldigvis er andet på vej.
      Vejret frister ikke til at grille, det var første gang for os i år.
      Ja man kan hurtigt blive bagefter, når man holder fri fra haven, så det er med at komme i gang.
      Ja det er fint med en pause inden næste hold.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Det er ikke så lett å få tid til alt, men godt at du fikk tid til et innlegg :)
    Lankongense er så fin! Flotte roser du viser også.
    Solnedgangene hos deg er bare magiske :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej det kan være svært, men nu fik jeg lavet indlæg og var noget tid i haven.
      Ja Lankongense er fin.
      Desværre ingen solnedgang i dag.
      Klem

      Slet
  7. Hej Lisbeth, dejligt at høre fra dig :o) Bellis har da fået en legekammerat der, der ikke bliver træt af at spille bold. Jeg kan godt forestille mig at han snakker hele tiden ham Arthur, jeg genkender det godt :o) men det er nu hyggeligt og det mest utrolige man skal svare på. Her er remontere " A whiter shade of pale" også jeg skal have bestilt et par stk mere hos JAS.
    Dejligt med billeder fra din have, forsat god aften.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak skal du have :) Ja der var en legekammerat til Bellis eller flere, alle drenge har på behørig vis kastet bold til hende. Ja Arthur snakker, det er så hyggeligt, kom med farmor siger han :)
      Ja der er mange knopper i A Whiter shade of pale, nå du vil have flere, jeg har jo helst kun en af hver slags, så jeg skal have andre.
      Tak i lige måde - godt du nød billederne.
      Knus

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Godt for os at du lige har et par have blog dage inden næste hold melder deres ankomst. Med opdelte besøg ja så får bøder Arthur og Theodor jo jeres fulde opmærksomhed. Jeg er ikke i tvivl om at Bellis er meget ked af at hendes lille bold kammerat er rejst og Theodor er jo nok ikke den store boldspiller endnu.
    Det er så skønt med de de duftende liljer og her på min lille matrikkel ja så jan de nærmest duftes i hele haven. Ren beruselse :-)
    Burgundy Rambler er da utrolig smuk.
    Godt vi lige fik en solnedgang med. Her er det småt med dem for tiden selv om dagene har været med sol indimellem så har det skyet til om afterne og ikke ligefrem noget der har lokket en ud så længe ad gangen. Lørdag aften var dog også fin her og der havde jeg besøg af en af en haveven fra Bogense og det er jo lidt sjovere når solen skinner.
    Her er vi gået ind i sidste arbejdsuge før ferie :-) syntes også at det er ved at være tiltrængt. Håber at vi så kan få tændt op i grillen så den ikke helt ruster op.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg kunne jo ikke holde mig fra at tage billeder, så kunne I lige så godt se dem. Ja heldigvis nåede de to fætre at mødes i går, det var lidt hårdt for lille Theodor, han blev så træt. Men spille bold gør han ikke, men han vil gerne lege med legetøjet.
      Ja jeg nyder også de duftende liljer :) Burgundy Rambler er jeg glad for, men der er ingen duft.
      Heller ikke meget sol her, og slet ingen solnedgang i aften.
      Nå en uge mere inden ferien. Ja men det bliver dejligt, når ferien endelig kommer. Så må vi se, om det bliver grillvejr.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Leg i haven af glade børnebørn er noget af det allerskønneste en have kan bruges til. Nyd det!
    Marmelukærmebusken er en af mine favoritplanter. Hvor er din ren og hvid i farven og med et strejf af lyserødt i midten.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er skønt, jeg nød det i den grad, men nu er Arthur taget hjem igen.
      Ja denne mamelukærmebusk er så fin med den hvide farve.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Dejligt med et indlæg midt i din pause - ser og lyder nu skønt med familiebesøg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Det var bestemt også skønt, i morgen kommer det næste barnebarn :)

      Slet