mandag den 4. juli 2016

De fine gaver og andre billeder

Jeg har lovet at vise billeder og fortælle om de fine ting og planter, jeg fik fra bloggerne i lørdags.
et par dejlige rosenhandsker, rigtig god idé.
 Denne fine Euonimus quinquecornutus har jeg endnu ikke nået at plante. Anne Marie siger, at den bliver 80 cm på 10 år i sandjord, og at det er en fin plante, som jeg vil blive glad for, nu kan jeg så finde en plads til den.
Jeffersonia dubia, en skumblomst og en blå lærkesporer er allerede plantet her ved Liquidambra træet. Der var lige plads til et lille bed der, de blev plantet allerede lørdag, i går var det slet ikke plantevejr.
Jeg har lavet et lille frøbo bed her med kolbehirse og Jewels of Opar
rosen Heidi Klum blev plantet her ved Wild Rovers bare ben, mon det ikke er et godt sted til den, som ikke bliver så høj.
Boule de Neige er heldigvis hvid og remonterende, så den kan passe ind alle steder, den blev plantet i det gyldne rosenbed, der var lige en plads.
Helleborus foetidus har jeg fundet en plads til i læhegnet ud til vejen.
Der var også lige et par gaver fra mig selv til mig selv :) dem havde Linda med fra Jas til mig.
 Jeg havde nemlig bestilt en Elfe mere, som blev plantet ved siden af den anden her ved det næsten udgåede hyldetræ
foran de to blev der lige plads til Lovely Green.
En hot Chocolate mere blev plantet ved siden af, den jeg havde i forvejen
Men så var der også lige dette her:
Det var, hvad der var tilbage, da I kørte, hvad er det? Jeg vil ikke lige plante det, hvis det er noget, der breder sig helt vildt. Jeg håber, at en af jer kan fortælle om disse planter.
Nu til den daglige billedspam:
 Amarant står fint her ved siden af roserne i terrassebedet
 Duescabiose
 Jeg er ikke så vild med haveklinte, men lige på det billede ser det nu fint ud, god fodpose ved valnøddetræet.
 en ny lilje i skoven
Mandstro/Eryngium James Ivory
Nellikerne er så fine nu i stenbedene
Den sidste Deutzia busk blomstrer nu, fine lette blomster og en ret stor busk. Deutzia gracilis
Her kommer billeder til rosen lovers:
 Rosa Mundi
 Acapella
 Charles Austin
 Clarét
 Comtessa
Crocus Rose
 Grace
 Jenny Duval
 Morten Korch
 Wollerton old Hall
 Sofia Renæssance
og Westerland i al sin vælde
De sidste solstråler efter en meget våd dag, vi fik 10 mm. I morgen lover de regn hele dagen, de stakkels roser, suk.

32 kommentarer:

  1. Fine " ting" du har fået til haven.
    Dejlige blomsterbilleder og solnedgangsbillede du slutter af med.´
    God aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja der var jeg heldig.
      Tak skal du have - også god aften til dig.

      Slet
  2. Så mye flott du fikk! Rosehansker er en veldig nyttig ting å ha. De kommer nok godt med :)
    Forstår godt at du kjøper gaver til deg selv, for det gjør jeg også innimellom ;)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja i aften blev rosenhandskerne indviet.
      Ja man kan godt forære sig selv gaver en gang imellem :)
      Klem

      Slet
  3. Det er altså helt vildt, så mange skønne roser du har i din have :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja og nu har du selv set dem :)

      Slet
  4. Til lykke med det vellykkede blogtræf og de gode gaver. Jeg mener at kunne skimte en pileurt i papkassen, og den breder sig uden tvivl meget. Heidi Klum er en køn lille rose og en god afveksling fra de mange store buske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Tak skal du have, ja det var en dejlig dag og dejlige planter, men pileurten skal jeg nok passe på. Jeg har nu en del, men måske er nogle værre til at brede sig end andre. Jeg havde netop gået og tænkt på, at jeg skulle have en lavere rose til det sted, så det var jo perfekt.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Sådan et par rosen handsker er jo nærmest uundværlig med den mængde roser du har så det er da en dejlig gave :-) og alle de fine planter det et da så dejligt men hvis jeg kender dog ret så fik dine gæster også noget med hjem :-)
    Det skader da ihvertfald at få en Elfe mere, den er så fin og så fik du også en Lovely Green. Det er en lidt mærkelig rose, det er ligesom om at den ikke vil springe helt ud men det er nok bare sådan den er.
    I har fået noget mere regn på Samsø. Vi fik under 2mm igår selv om bygerne virkede hidsige så va de hurtigt overstået igen. Idag har været en tørvejrsdag men det lader jo til at det er stilhed før storm. De siger jo store mængder regn i morgen. Jeg er snart træt af det jeg vil ha noget sommer nu.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg har lige indviet dem og klippet en kæmpe tornet rose ned, de er gode. Ja gæsterne fik lidt med hjem, men denne gang var det nu ikke meget.
      Nej Elfe kunne jeg godt bruge en mere af, jeg tænkte Lovely Green kunne passe godt til, men jeg havde glemt, at du en gang skrev, at den ikke ville springe ud. Nu får vi se.
      Ja vi har fået masser af regn og mere skal vi have, ser det ud til. Det har været dejligt i dag, men det gode varer åbenbart ikke evigt. Alle ønsker sig vist sommer nu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Skønne gaver du fik, den hvide rose Boule de Neige tror jeg du bliver glad for. Vi havde den for år tilbage, den gik ud i den sidste lange snevinter, men den er så fin ren hvid. Her fik vi 15 mm i går. De 10 mm kom i en stor tordenbyge midt i vores åbne have, heldigvis kunne folk komme ind og drikke kaffe, så længe det varede.Der var ret smadret ved roserne bagefter. Vi længes godt nok efter solen igen. Mange hilsner fra Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det er sjovt, jeg har lige talt med nogle havegæster om dig i dag, de havde også besøgt din have. Ærgerligt med din Boule de Neige, jeg tror bestemt, jeg bliver glad for min. Heldigt folk kunne gå ind og drikke kaffe, mens I fik 10 mm, nu er det ved at være træls med alt det regnvejr.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Det var dejlige gaver du fik og godt at du har god plads at plante nyt på:-) Det er så hyggeligt med planter som som minder om gode oplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg var heldig, og jeg har fundet lidt pladser til det nye.
      Ja det er bestemt hyggeligt.

      Slet
  8. hej Lisbeth.Dejlige gaver du har fået.Skønt med nyt til haven........og ekstra dejligt når der er et navn bag.
    Og masser af skønne roser har du stadig.
    Og jeg synes nu at haveklinten giver lidt farve til bedene.........har den flere steder.
    Men ellers er der da godt stille på bloggen.Der er nok ferietid lige nu.
    Vi snakkes ved i næste uge når jeg vender hjem fra London.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja jeg var heldig, det var dejlige gaver, så kan jeg tænke på giverne, når jeg ser dem.
      Ja haveklinten giver fine farver i bedene, jeg synes bare, de breder sig rigeligt her.
      Der er stille på bloggene ja, det synes jeg nu, der har været længe.
      Ja det gør i - god tur endnu en gang.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Det var da nogle dejlige ting :) jeg kan ikke huske hvad de efterladte planter var for nogle, ikke fra os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var det bestemt, så må vi se, om nogen melder sig med hvad det er. Jeg kan altid kende det fra jer på skiltene :)
      Knus

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Tydeligt at mærke at der var god energi i blogtræffet hos dig, det smitter bare at læse om det :-). Din have er bestemt sat på "skal ses"-listen.
    Jeg tilslutter mig Marie, det må være pileurt i potterne til højre. Den er meget villig og skal styres. Men hvis det er slangepileurt sætter den søde lyserøde blomster og er totalt bunddækkende. Så måske du kunne finde et hjørne i skoven til den, måske langs hegnet. Tror den kan holde græsset og andet skidt ude. Du må da også have problemområder ligesom os andre, så kunne den da hjælpe dig ;-).

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Dejligt du kan mærke det, for det var der virkelig. Dejligt at høre, at du har lyst til at se min have, du er velkommen.
      Jeg kunne ikke komme i tanke om, hvad bladene lignede, men I har ret, det er pileurt. Rigtig god idé at plante dem langs hegnet, tak for den. Jeg har selvfølgelig også problemområder som I andre, endda temmelig mange :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth, endnu engang tak for en helt vidunderlig dag. Vejret var helt perfekt og det samme var haven og værtsparret :o) Jeg håber du får glæde af handskerne.
    De efterladte planter, kender jeg kun pileurt. Og den er rigtig god til at dække for ukrudt, men også til at brede sig. Jeg ved ikke hvem det var der havde planterne med ?
    Kh fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Selv tak, ja vi var ualmindelig heldige med vejret, ingen andre steder var det vist så godt. Handskerne er indviet, jeg har klippet Ritausma i dag, den stikker gevaldigt, så du kan tro, jeg er glad for dem. Tak skal du have.
      Ja pileurt kan genkendes, gad vide, hvad det andet er. Nej jeg ved heller ikke, hvor planterne kom fra, måske er der nogle, der melder sig.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Godmorgen Lisbeth

    Sikken du blev begavet - alletiders - og et flot amerikaner bed omkring din Liquidambar:)

    Kan godt forstå at du valgte at få endnu en Hot Chocolate - den farve ser bare godt ud!

    Ha en dejlig våd dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Karsten
      Ja der var jeg heldig, nå er det et amerikaner bed :)
      Ja Hot Chocolate er bare fantastisk i farven.
      Jo tak i lige måde, det er nu startet godt.

      Slet
  13. Hej Lisbeth,
    Det var mig der ikke fik mine planter med igen. Der er nogle porcelænsærenpris, og nogle pileurt superba. Fine gave du fik, det var et fint sted til Heidi Klum du valgte. Har plantet min trælupin ud og også min torskemund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ok nå det var dig, det havde jeg ikke gættet, heller ikke at det var porcelænsærenpris. Dem skal jeg nok få placeret et sted og pileurten med. Ja Heidi Klum passer fint der. Det lyder godt.

      Slet
  14. Hej Fru Høneballe!
    Jeg har fulgt med, også rundt omkring på bloggene, bare i stille tilstand, har haft lidt travlt. Hvor er det ene flotte indlæg fra din have, og hvor jeg nyder at føle den glæde der oser ud af jer alle ved haverundturen og træffet. Jeg kan godt forstå du er høj:-) skønne gaver, snart falder du i et med den blomstrende have, med det lækre tekstil. Kan også se at plantemysteriet er opklaret.
    Efter mere end tre uger med vand i mængder, så ville jeg ikke klage hvis der kom lidt tørvejr, gerne med sol:-))))
    Ha en god dag
    Stort kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Fint du har fulgt med, så du kunne fornemme glæden over den dejlige dag her i haven. Det var bestemt en god dag, og sådan nogle er vi flere, der kan blive høje af :) Ja heldigvis er plantemysteriet opklaret.
      Nej jeg ville også glæde mig over solskin, det er vi nok mange der vil.
      Tak i lige måde
      Kram fra fru Høneballe :)

      Slet
  15. Hej Lisbeth! Igen nogle skønne blomsterbilleder af alle de smukke vækster du har i din have-med alle de roser du har, må du have et godt tip til opbinding, hvis ikke man ønsker espalier på et raftehegn?? Jeg er lidt i tvivl om der skal sættes elastisk tråd op - vandret eller ? Et godt råd modtages med tak:-) med venlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak skal du have, der ramte du lige mit ømme punkt, mine roser er slemme til at vælte rundt på jorden. Men hvis det er klatreroser, binder vi op med snor eller strips til pælen. Mine andre roser vælter bare rundt, men her så jeg en god metode på bloggen Kirstens Have, den skal vi prøve her, men det kan nok først blive næste år, det er ikke nemt at forbedre, når skaden er sket. Jeg er bange for, at jeg ikke var til den store hjælp, sorry.
      Vh Lisbeth

      Slet