onsdag den 9. december 2015

Diset dag i haven

Nu er livet jo ikke lutter solskin, derfor tog jeg i går billeder af haven i dis, selvom det er diset, er der altid noget, der træder frem, om ikke andet så det stedsegrønne. Jeg har ikke været meget i haven, det blæste en del, og uden sol er det ikke tillokkende.
Planter med gult løv lyser op nu, her er det rosen Ritausma

 lidt roser kan ses endnu

 Her i stenbedet er min hebe blevet stor og flot
se bare her, foran står pebermyntebusken/ Prostanthera Cuneata, den har enkelte blomster endnu.
stormen har væltet vandkanderne, og ingen har gjort sig den ulejlighed at rejse dem igen
 James Galway sidder yderst på stilken og flagrer rundt i vinden
Morten Korch får også en flyvetur
 Claire Renæssance
og Wollerton old Hall står godt ved rosenlysthuset
og her har vi Grace - det er et par dage siden, jeg sidst har vist den, for denne er nyudsprunget.
Queen Elisabeth
Selv på Samsø er det ved at være "agurketider", derfor får I nu et par rhodoer, mens jeg tænker over, om jeg bare skal tage en pause. Lige nu viser de få blogge, der er gang i julepynt, som I ved, er det ikke lige mig. Alternativet er arkivbillederne, gad vide om det har interesse?
R. Edelweiss i efteråret
 og i foråret

R. Elsie Lee får fine efterårsfarver
her er den i blomst
Solen var fremme i ti minutter, men vi fik da en solnedgang at se
ja og så fik jeg en buket af min søde mand, en dejlig opmuntring på en lidt trist dag. Nej der var ingen anledning :)
God dag til jer

30 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    December sidste år var der også langt mellem de egentlige have indlæg i blogland, så jeg kan da godt forstå hvis du vælger at køre på et lidt lavere blus. Det brager jo løs i det nye år snart!
    Selvom det er super imponerende med alle de roser der trodser årstiden og stadig er i blomst!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det har du ret i,spørgsmål er bare om folk kun vil se juleindlæg, for så er der ingen grund til at jeg spilder mit krudt på at finde arkivbilleder. I dag skinner solen, så der er igen rosenbilleder i solen :)
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Smukke poetiske billeder af en grøn vinter.

    SvarSlet
  3. Find endelig nogle arkivbilleder frem! Du har så mange skønne billeder fra din have, og på en lidt grå decemberdag ved jeg ikke noget bedre end at sidde og kikke havebilleder. Hvis man må ønske, kunne jeg godt tænke mig et par sommerbilleder fra din terasse. Det er dejligt, at der i blogland er en som dig, der troligt bliver ved med at lægge havebilleder på, når de fleste af os andre har hengivet os til julepyntning.
    Hav en god dag!
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elna
      Tak for din hilsen, der skal lidt motivation til at finde billeder frem, den fik jeg fra dig. Du kan tro, jeg gerne vil vise arkivbilleder, når bare jeg ved, at nogle nyder dem. I dag er det solskin, så haven er så smuk, sol gør en stor forskel. Jeg har selvfølgelig været ude med kameraet. Er det terrassen ved pavillionen, du mener?
      Tak for din hilsen og god dag til dig med
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Fin buket du har fået.
    Roser har du stadig.
    Tak også en god dag til dig.

    SvarSlet
  5. Ja tak, jeg vil gerne se billeder fra terrassen ved pavillonen, jeg mangler lidt inspiration!
    Hilsen Elna

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth!
    Hvor var det spændende at læse den mail du fik fra Alice omkring Alfred, den er jeg spændt på at følge videre hos dig, for fik helt lyst til en:-)
    Jeg kan nu også godt lide at se dine disede billeder, for der træder de stedsegrønne så flot i karakter, har forøvrigt ønsket mig nogle tuja i julegave:-)
    Roserne ser også rimeligt interessante ud nu, både med og uden blade, sikke en farveglæde de bringer med sig.
    Jeg er med på at se arkivbilleder:-) og hvis jeg ikke lige kommentere hver dag er jeg som regel med.
    Ha en skøn dag, med solskinds hilsner og et kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var en spændende mail, jeg tror, du vil blive glad for den rose, især hvis du lader den passe sig selv og ikke tvinger den til noget, det er lige dig.
      Ja også de disede billeder er lige noget for dig, det var nok også derfor, jeg fik lyst til at vise dem, for jeg vidste, du ville lægge mærke til de stedsegrønne, jeg håber, du får dit ønske opfyldt :)
      Ja mange af jer er flinke til at kigge tilbage, jeg kan ikke forvente kommentarer hver dag, selvom det er hyggeligt. Jeg går i gang med arkivet, men ikke så mange i dag i det fine vejr.
      I lige måde og solskinshilsener tilbage
      Kram Lisbeth

      Slet
  7. Hoppas du fortsätter att visa bilder från trädgården, jag sitter gärna och bläddrar bland mina sommarbilder på vintern, jag glömmer så fort hur det verkligen såg ut när vi hade värme och ljus.

    ...och julpynt är inget för mig, har tummen mitt i handen när det gäller att pynta.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja jeg tager hul på arkivbillederne, så længe jeg ved, der er nogle som gerne vil se dem, fortsætter jeg med det. Det er så dejligt med sommerbilleder midt i den grågrønne vinter.
      Så lader vi de andre om julepynten :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Kære Lisbeth
    Hvor sødt af Bent, det er da en sød buket.
    Og så rhodoerne, de er jo skønne, vi kan da glæde os til de igen står så flot i haven.
    Men nu er det jo vinter, så må vi tage det som det kommer, her er dog sol i dag, og jeg har været på job.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er en skøn mand, jeg har, dejligt med en buket på denne årstid.
      Ja det er dejligt at se rhodoerne står med store knopper, så ved vi, at der er noget at glæde sig til til foråret.
      Her er også dejligt solskin, men jeg har kun været i haven og ude og gå en lang tur med hundene.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Ja, det er godt at du har et stort arkiv å ta i fra! Men jeg er imponert over rosene dine, for de må tåle mye "vær", og likevel så blomstrer de :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja mange arkivbilleder er en god ting, hvis folk vil se dem. Du har ret, roserne holder virkelig til meget vejr, flere blomstrer så flot :)
      Klem

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Agurketider på Samsø....nej den hopper jeg så ikke lige på. Vent du nu til solen atter kigger frem, så tror jeg motiverne kommer helt af sig selv, og måske finder du også små overraskelser derude ;).
    Ja det kan godt blive for meget med alt det juleri, så det var dejligt med et julefrit indlæg ;)
    Du kan da ikke bryde traditionen med at vise arkivbilleder på denne årstid. Du har så meget skønt at byde på... bare kom igang, så vi kan få et gensyn med sommer og sol ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Nå det tror du ikke på :) det kan godt være, der kommer en overraskelse eller to, vi får se.
      Ja juleri er ikke lige mig, så der bliver ikke meget af den slags her :)
      Ja når du siger det på den måde, må jeg i gang med arkivbilleder :) Jeg manglede lidt motiavation, men den har I sørget for :)

      Slet
  11. Jeg syntes at det var sjovt at se ' høneballe historiske arkiv' hvordan din have er startet på nærmest bar mark.... Men tror du evt du kunne kreere en oversigts plan og tage et billede af den? - bare en skitse - Der var så mange fine bede. Og vis du endelig nogle billeder her i disse dekorations tider ( de er overstået om 14 dage, Haha) hilsner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      Dejlig du kunne lide de historiske indlæg om Høneballehavens start. Jeg er ked af at måtte sige, at sådan noget kan jeg ikke, jeg tror, det bliver så dårligt, at jeg ikke vil vise det frem, men jeg skal tænke over, om jeg vil give det en chance. Min haveveninde Ida lavede den oprindelige plan som en skitse i sin tid, jeg må kigge lidt på den.
      Ja her kommer ingen dekorationer, godt det snart er overstået :)

      Slet
  12. At kigge i arkivet efter fotos er lige til at blive glad i låget af.
    Vi har lige fejret sønnens 40 års dag, så jeg lavede en borddekoration med ene blade, bær, blomster og bark fra haven og ingen juleting. Det bragte lykke.
    Her har vi igen droslet julen ned til en taks i potte på havebordet med bittesmå røde træklemmer på.
    Der kommer stadig ordrer ind, der skal ekspederes.
    Jeg får ingen blomster af Per, men et nyt ratovertræk til min bil kom i dag med posten.
    I det strålende vejr i dag var vi en smut i Blåvand med en dekoration til mine forældres grav,som ligger inde i militær skydeområde.
    Det var en speciel oplevelse, for lige da jeg kom inden for kirkediget, bragede kanonerne og maskingeværerne så jorden rystede. Godt de sigtede den anden vej.
    Hyg jer begge to.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Det har du ret i, man bliver helt overrasket over, at det har været så flot.
      Det lyder godt med en dekoration, som ikke havde noget med jul at gøre. Julen er heller ikke lige dig, men godt du er fri for at sælge juletræer nu.
      Det er da ikke tosset med et nyt ratovertræk til din bil.
      Ja det må have været en speciel oplevelse i Blåvand, heldigt at de sigtede den anden vej.
      Tillykke med sønnen, I må også hygge jer.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth
    Skriv også mig på listen til arkivbilleder men mon ikke du nok skal få taget nogle nye billeder i ny og næ. Det er dig nu ellers vel undt hvis du tager nogle fridag. Jeg syntes ikke rigtig at det blev til noget med fridage i november :-)
    Der behøver heller ikke at være dømt jule tema hos dig det er der jo å meget af andre steder hvis man trænger :-)
    Smukke Rhodoer du har fundet frem især Elsie Lee. Nå da en buket sådan uden nogen anledning det var der en her i huset der kunne lære lidt af :-) nå det går nok sålænge han husker en på bryllupsdagen som jo også er fødselsdag.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja men jeg skal nok skrive dig på listen til arkivbilleder, i dag har jeg dog aktuelle billeder. Næ jeg er ikke god til det med fridage, men jeg tager et par stykker i julen.
      Næ er man julepynttrængende må man gå på andre blogge. Men rhodoer det kan jeg klare med masser af billeder.
      Ja det var dejligt med en buket, han er lidt heldig ham Mogens, han skal kun huske en dato, så han kan godt ryste op med en ekstra buket :) måske til Valentins dag. Det skal jo være, når vi ikke selv har blomster i haven.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Selv om vejret er mildt, er der bestemt ikke mange motiver at hente derude lige nu. Jeg går højst en lille runde, for at se om alt er vel - og så er det ind i varmen igen! Som bekendt har jeg heller ikke den store hang til juletam-tam. Lidt men godt, kan jeg sagtens klare mig. Nyder dog alle de smukke julelys, man ser rundt omkring - og overser de knapt så pæne.. ;o)
    Hyg dig på Samsø, inden længe kan vi tælle den anden vej igen. Jeg har iøvrigt en lille plante til dig, som jeg går og hilser på, når jeg går forbi den... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Dejligt med en lille hilsen fra dig. Det er nok ikke til dig, jeg skal finde arkivbilleder, men det er hyggeligt, når du får tid til at kigge forbi. Nej det er ikke så tillokkende derude med mindre solen skinner, så kan jeg godt bruge en times tid eller lidt mere derude. Heldigvis ja kan man overse de knapt så pæne julelys.
      Ja godt vi snart kan tælle den anden vej, det glæder vi os til, det lyder spændende med en lille plante til mig, der må være grokraft i den, når du hilser på den hver gang, du går forbi.
      Du må også hygge dig.

      Slet
    2. Kære Lisbeth. Jeg ser gerne arkivbilleder, vil bare ikke love det bliver hver gang. ;o)

      Slet
    3. Ja men det er da helt ok, jeg er bare ret sikker på, at du ikke var med, da jeg lavede mine historiske indlæg. Du har selvfølgelig andet at lave end at kigge indlæg. Arbejdet tager for meget af din fritid :)

      Slet