onsdag den 28. oktober 2015

Mandagens billeder

Mandagen blev brugt til at grovbeskære de sidste roser, gad vide om der er noget, der hedder det. Jeg har kigget alle roserne i begge bedene godt efter og fjernet det, som gror ind i rosen samt udgåede grene, som jeg havde overset i foråret. Flere af roserne var helt dækket rundt om stammen af storkenæb, de blev gravet op og afleveret til Nugga, som jo har en meget større have end mig. Hun siger ikke nej til storkenæb, det er der mange andre, som gør.
På vej fra Carsten og Nugga ned til færgehavnen i Sælvig ser træerne sådan ud, det er SÅ smukt.
Her kommer roserne:
 Acapella
 Audrey Wilcox
 Gertrud Jekyll
 Lady of Shalott ( i går udnævnte jeg den til årets rose)
 Morten Korch (følger lige i hælene, men den har ikke været så flittig i 2. blomstring)
 Queen of Sweden
 Summersong
 Twice in a blue moon
 Westerland
og skønhederne Wild Rover og Ophelia Climbing (Wild Rover er også med i opløbet som årets bedste, den har blomstret stort set uafbrudt hele sæsonen)
her kommer lidt billeder fra en diset mandag morgen:










 Claire de Lune var også med i går, men den tåler en gentagelse
 min smukke havefuchsia
 oktoberstormhat købt hos Rita, desværre er der kun to blomster i den, og den er ikke nær så høj som den, der desværre gik til for mig.
 R. Luteum gløder i solen
Timian blomstrer endnu i ørkenbedet
 udsigten fra stenbedet mandag morgen
Solnedgangen mandag aften
God dag til jer


20 kommentarer:

  1. Hej igen Lisbeth;-)
    Så utroligt smukt kig på vejen til Sælvig, og fantastiske billeder fra mandag. Bliver mere og mere glad for at jeg har købt wild rover nu jeg læser om din, min er også utrolig sund, men efter den havde fået godt fat i sommers flyttede jeg den, og der er ikke kommet flere knopper siden, men det gør der garanteret næste år. De er smukke sammen de to roser!
    Også en rigtig god dag til dig
    kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er et skønt stykke vej på denne årstid, flot sammensætning af smukke efterårsfarver. Jeg kan godt forstå, at du er glad for Wild Rover, det er jeg også, den virke i hvert fald sund, og gror godt gør den også. Ja de klæder hinanden de to roser.
      Kram

      Slet
  2. Du har stadig mange smukke roser...
    Jeg er spændt på om jeg kan få roser til at gro i Ansager, når jeg engang skal i gang med at anlægge have der.
    Fint solnedgangsbillede.
    Tak også en god dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja der er heldigvis stadig mange i blomst. Jeg håber da, at du kan have roser i Ansager, jeg ved, du er glad for dem. Du må kunne se, om andre har roser i haverne der, hvis de kan, kan du også.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Dejligt med så smukt et efterårs motiv langs vejen. Jeg nyder også træernes smukke toppe på vej på arbejde hver dag. Desværre er der snart ikke nogle levende hegn i markerne mere for de plejer jo også at stå smukt på denne tid af året. Wild Rover kunne også godt være kandidat til årets rose her men det må være Odyssey der løber med titlen i år for den har godt nok bare blomstret og blomstret. Måske det ændrer sig som årene går og det hele gror til.
    Både disede og solrige billeder af haven er smukt og må nydes for lige pludselig er vi tilbage ved de kedelige grå dage hvor det hele ligesom flyder ud i et.
    Oktoberstormhatten var jo en af dem der tegnede efteråret hos dig sidste år så ærgerligt at du må starte en ny op i år. Håbet da at du har bedre held med den.
    I aften skal jeg igen i strikkecafé det var rigtig hyggeligt sidste gang så jeg gentager succesen og nu er det jo mørkt så jeg forsømmer jo ikke noget.
    Ha en fortsat god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja så må du til strikkecafé, det er da også hyggeligt at være sammen om, og snakke kan man samtidig :)
      Ja det er skønt med efterårsmotiver langs vejen, nej landmændene nedlægger de levende hegn og de små stier rundt om, det er lidt synd, men sådan er det blevet.
      Gad vide hvor mange der har Wild Rover rundt om, det er faktisk Lindas skyld :) Odyssey er vi også mange, som ikke kan undvære, min har så ikke været så god i anden blomstring, godt din har det.
      Ja selvom det blæser i dag, nyder vi heldigvis stadig godt af solen.
      Oktoberstormhat har jeg haft siden 2013, underligt at den pludselig fik det for vådt, rødderne rådnede i hvert fald væk. Ja det var ærgerligt, og denne her er ikke nær så høj, som den anden var, forhåbentlig vokser den til og bliver stor og flot.
      God strikkeaften til dig.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth, hvor er det dejlige billeder og roserne de bliver ved hos dig. Wild Rover og Opelia Climbing er godt nok et lækkert par.
    Summersong er altså smuk, den gjorde indtryk på mig da vi var derovre, det er den har en speciel farve og duften jeg husker.
    Og tak for hjælpen med bloggen :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak skal du have, ja roserne bliver ved, jeg er også glad for kombinationen af de to roser.
      Summersong står i skammekrogen, for jeg synes ikke, den passer i hverken det ene eller det andet bed, men den står for skygget, så jeg må have gjort noget ved. Den har en fed blomst, hvis du forstår hvad jeg mener, jeg kan godt lide de skålformede, der er fylde i.
      Velbekomme - jeg hjalp nu ikke så meget, men Kirsten er god til at forklare det, jeg sprang vist over, hvor gærdet var lavest :P
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth Jeg ville aldrig sige nej til storkenæb :-) Dem jeg fik af dig ved vores besøg er vokset godt til. Jeg glæder mig til at se om der kommer blomst i til sommer. Åh hvor det ser vidunderlig efterårsagtigt ud hos dig, flotte farver. Jeg er lidt forelsket i den rosa farve din Ophelia har. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Det er rigtig, du fik storkenæb, du må gerne få flere næste gang, du kommer :) Dejligt at høre, at de er vokset godt til, der skal nok komme blomster næste sommer, det tør jeg godt love. Ja der er flotte gyldne farver nu. Ophelia er rigtig smuk i farven.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Gode morgen billeder - der er et helt specielt lys!

    Jeg har flere kandidater til "årets rose" men afventer lige at de sidste blomster kommer - flere af dem er jo kun 1 år gamle og ikke ligefrem etablerede - måske springer jeg i år over?

    Has en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak skal du have, ja lyset er helt fantastisk for tiden, vi må glæde os over sol i flere dag, det er stort :)
      For mig er det svært at vælge årets rose, jeg kan godt forstå, at det også er det for dig. Roser er ikke så hurtige til at etablere sig, de bliver meget bedre de næste år, første år er de altid lidt småtblomstrende, men det kommer heldigvis.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Det er så fine morgenbilleder, du har taget :) Jeg nød især billedet med vejen til Sælvig, for det er jo efterhånden en godt kendt vej for mig - spændende at se den iklædt efterårsdragt. Køres den modsatte vej, skal jeg bare lige dreje til venstre og ned forbi kiosken og til venstre igen - dernæst til højre ved nummer to vej - ned for enden af vejen, og huset ned til havet er der - ja, gid, jeg var der nu :) Du har stadig så mange, fine roser i blomst. Her er det ved at være slut. Frosten natten til tirsdag var nok ikke for godt. Flot, at du har fået beskåret roserne - så er der nok mindre arbejde til foråret - jeg er sikker på, at roserne sætter pris på det og belønner dig næste sommer. Havefuchsiaen er så fin :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Linda, ja det var en dejlig morgen i mandags.
      Jeg tænkte nok, at du ville blive glad for at se vejen, som du kender så godt, den er simpelt hen så smuk nu. Jeg ved nogenlunde, hvor huset ligget, ja det ville være rart, hvis du kunne være der nu. Synd med dine roser, ja frost kan de ikke lide, ja lad os håbe, at mine roser belønner mig næste sommer. Jeg er også glad for den fuchsia.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Godaften Lisbeth.Hvor er det smukke billeder du viser af din oktoberhave.
    Er det ikke utroligt at du stadig har så mange smukke roser i blomst.
    Og flot kik på vejen til Selvig.
    Synes det har været lidt koldt i dag til havearbejde.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja der er smukt derude nu i solskin. Jeg har jo mange roser, så jeg tror ikke, at det er så mærkeligt, der er bestemt også mange, som ikke blomstrer nu.
      Ja det er smukt på vej til Sælvig nu.
      Jeg havde regnbukser på ud i dag, så gik det fint.
      God aften til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth.
    Jeg "grovbeskærer" da altid mine roser inden vinter, så er der ikke så meget til at fange skidtet når det pivstormer.
    Jeg glæder mig til at se når mine Luteum bliver store nok til "gløde" ligesom din. Det var af frø fra dig.
    Har du den røde havefuchia. Ellers kan du få af mig.
    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole
      Godt at vide, at du gør som jeg har gjort, de der lange skud de kommer med har det ikke godt i stormvejr, dem har jeg også klippet.
      Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til dine Luteum bliver så smukt glødende, det skal nok komme, jeg tænkte nok, at det var fra frøene her fra.
      Tak det var pænt af dig, men jeg er ikke til rødt, ellers tak :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth. Jeg kan godt lide morgenbillederne. Her hos os er det koldt og blæsende og så bliver det hurtigt mørkt nu. Jeg startede på arbejde i mandags, men kunne sagtens have brugt en uge mere! Jeg mangler tre ting i haven og skulle gerne nå det. Det tror jeg også, at jeg gør:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det er fint med solen også om morgenen, men til morgen var der nu ingen sol her, vi har også haft kold østenvind, men jeg tog godt med tøj på. Ja når du kommer hjem fra arbejde, når du ikke noget mere, men de lover godt vejr i weekenden, så du skal nok nå det :)

      Slet