søndag den 11. oktober 2015

Den lave sol

Solopgangen fra i går har jeg vist jer, og solnedgangen fik jeg desværre ikke taget billeder af, jeg havde ikke kameraet med (igen) nej hvor jeg ærgrede mig, men jeg fik taget billeder af det lave sollys, lige inden den gik ned, det var nu heller ikke tosset.


som I kan se her, er efterårsfarverne på Sorbus Dodong godt i gang.
Vi var i øvrigt de heldige vindere af solskin i går formiddags og glimtvis sol om eftermiddagen.
Det tog jeg selvfølgelig billeder af:
 fra morgenstunden



 senere kom der solskin og blå himmel

 ved siden af aroniaen står diamantgræs

hen på eftermiddagen kom solen lidt igen
Det var endda så lunt at vi kunne sidde ude med overtøj på og spise frokost, men over middag kom skyerne, vi har nydt det gode vejr og arbejdet godt i haven.
Bent har beskåret den store hassel bag bænken
 før beskæring
og efter - dejligt med mere lys ind
 Vi havde brug for jord, for jeg har gravet og delt en del hostaer i dag, derfor kommer der til at mangle jord, det tog han her. Vi har planer med stykket til højre for bænken. Der er mest kvikgræs, ukrudt og lidt stauder i.
Gunneraen er blevet alt for stor, den tager alt for meget god plads op lige der og dominerer for meget. Derfor skal den deles til foråret, noget skal ned at stå på det stykke ved bænken, andet bliver solgt/foræret væk.
 aroniaen er så smuk i modlys, den står i regnbedet
 også aster Marina Wolkonsky står i regnbedet
 samme aronia flankeret af Compassion
 Japansk blodgræs
en dobbelt dahlia, det var en af dem, jeg fik med hjem fra Anne på Nordfyn
 Gertrud Jekyll
 Grace
 jeg tror denne hedder Scentsation, den blomstrer så fint nu, smukke knopper.
 Scepter d´isle
 og lidt tættere på
 The generous gardener
her Wild Rover taget ud gennem bryggersvinduet
Vi slutter af med endnu et solopgangsbillede fra i går morges.
Lad os håbe solen kommer i alle haver i dag.
God søndag

29 kommentarer:

  1. Fint som I har beskåret hasseltræet. Den nye lethed klæder det!
    Under nederste billede skriver du at du viser et solnedgangsbillede fra i går morges :-) Og SÅ tidligt går solen da ikke ned endnu ;-)
    Hav en god søndag - gerne med lidt sol som i går!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nanna
      Ups tak for den, det er fluks blevet rettet :)
      Ja hasseltræet var blevet alt for stort, så det var rigtig godt, at han beskar det.
      Her er det dejligt solskin, jeg har været ude og tage et hav af billeder :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja det ville være godt med lidt sol idag, og foreløbigt ser det rigtig godt ud her, jeg har lidt der skal i jorden og måske skal der laves et nyt rosenbed?
    Du fanger den lave sol flot på billederne.
    Og ja det kan da sagtens være "Scentsation" rosen altså, den skulle have en fantastisk duft, men nok ikke så udtalt ved disse varmegrader:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Her skinner solen fra en skyfri himmel, og det er mindst lige så smukt som i går. Men koldt og blæsende er det, så det er med at klæde sig godt på.
      Tak skal du have, ja jeg har også været ude og få nye billeder her til morgen.
      Ja mon ikke det er Scentsation, nej den dufter ikke af meget nu her i kulden :)
      Tak i lige måde - og god arbejdslyst med det nye rosenbed.

      Slet
  3. God Morgon Lisbeth!
    Fina bilder från din trädgård, rosorna är fortsatt fina. Hoppas få en del av solen till min trädgård också, just nu är det grått och trist.
    Ha det fint!

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Maribel
      Tak skal du have, jeg håber, du får solen at se, den skinner fint her nu.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth.En lille hilsen inden jeg skal på marked på Papirøen med vennerne.Flotte billeder med den lave sol vi har for tiden.
    Og godt at Bent kunne stuve træet lidt.................det gav dejligt lys.
    Kan godt lide billedet med stenhaven.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er smukt med den lave sol. Det var godt, der kom nogle grene af haslen, det er pyntet og gav lys.
      Tak - rigtig god fornøjelse på markedet.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hei Lisbeth. Du har fanget den lave solen flott på bildene.
    Vi har plantet en Gunnera, og er spent på om den overlever hos oss, hvis ikke har et par planter som må flyttes...som trenger ca like stor plass.
    Idag har vi sol, men bare 3 grader, så agavene må inn, og georginene opp og inn. Ellers tittet tidløsene fram :-)
    Ha en fin søndag.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Tak skal du have. Spændende med jeres gunnera, men hvis I dækker den godt i vinter, burde den klare det. Men godt at have andre planter i reserve, hvis ikke den klarer det.
      Det var køligt, så er de med at få det sarte inden døre.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth,
    Smuk Gertrude Jerkyl rose. Dejlige billeder. God beskæring Bent har foretaget af Haslen- her skal også klippes og saves ned.
    Det må blive i løbet af ugen. Skøn solskinsdag her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak skal du have. God arbejdslyst med beskæringen.
      Her var også sol fra morgenen, men nu er det skyet.

      Slet
  7. Sikke smukke farver i den lavtgående sol - her var det superdejligt vejr i går, ikke så megen som, men mildt o godt. Og så må jeg vist se mig om efter en OKTOBERmarguerit (gad vide hvordan den blev til en okse :-).....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det så flot ud der i solen, vi havde dejligt vejr her fra morgenstunden, men det er gået over.
      Jeg tænkte længe over, hvad du mente med oksemargurit :) men kom så i tanke om, at det måtte være oktobermargurit. Den er rigtig fin, kan stærkt anbefales.

      Slet
  8. Et hasseltræ kan blive kæmpestort, har jeg lært på mine ældre dage. Tidligere har jeg vist kun kendt dem som et læbælte, som blev holdt nede gennem beskæring; men Søren har ladet et selvsået træ vokse sig stort i køkkenhaven, og det har fået en kæmpeomfang. Så jeg forstår godt, at Bent gik i gang. Solen går og kommer heromkring, ja går nok mest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det kan det nemlig, det var allerede stort, da vi flyttede herud i 99. Jeg tror også, det er et selvsået. Dem har vi rigtig mange af, jeg tror nogen gange, det er musene, der gemmer nødderne. Ja var tiden at få det beskåret, det kan være Søren også skal i gan.
      I eftermiddag har det også vekslet med sol og skyer hos os.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Smukke smukke stemningsbilleder du starter og slutter med ;)
    Godt du har Bent til at beskære og tynde ud, især ovennpå denne våde kolde sommer hvor alt har groet helt vildt.
    Det kan godt være du er lidt træt af dine asters, men de pynter så fint med deres lilla farveklatter på dine billeder ;)
    Her var solen også fremme i formiddags, inden det blev overskyet over middag. Sidst på dagen kom den heldigvis frem igen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak skal du have.
      Ja det er dejligt, at han beskærer og tynder ud, for alt er groet helt vildt, det har du ret i.
      Jeg er ikke træt af farven på mine asters, de er så fine, jeg er kun træt af, at de breder sig med underjordiske stængler, så de kommer over alt, jeg synes også, det ser godt ud :) men du ved jo det hele om dem :)
      Lidt det samme vejr her, men der var sol ind i mellem i eftermiddag, dog ikke til aften, så ingen solnedgang, og i dag havde jeg kameraet med :(

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Skidt nu med at du ikke fik kameraet med når du kan forkæle os med de meget smukke billeder af den lave sol. Hvor er det smukt :-)
    Jeg skal da lige love for at bænken kommer mere og mere frem i lyset måske Bent ligefrem er blevet helt glad for den :-) Det vil helt sikket også blive flot med en Gunnera ved siden af den.
    Den japanske blodgræs er bare så smuk tror da at jeg skal overveje sådan en. Hovsa var den ene Dahlia dobbelt det var da heldigt at de ikke er ens.
    Her har vejret været lidt blandet idag. På et tidspunkt i eftermiddags så det ud til regn men vi fik heldigvis ikke noget. Ikke at jeg har fået lavet noget særligt energien var ikke tilstede men det var da dejligt lige at komme ud og få lidt frisk luft.
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja men jeg ærgrede mig nu alligevel slemt, men den lave sol var også flot, i dag var der ingen, så ingen solnedgang i morgendagens indlæg.
      Ja bænken er rigtig kommet til ære og værdighed, der står også en ros bagved, den må have lidt lys. Det var helt på eget initiativ, at Bent beskar den, vi havde slet ikke talt om det. Ja i hvert fald dur det ikke med gunneraen, der hvor den står nu.
      Japansk blodgræs skal du ikke købe, jeg har så jeg kan give væk, så næste år skal du nok få. Jeg tror ikke, alle blomsterne på den dahlia har været dobbelte, men jeg fandt lige ud af, at den der var det.
      Sol i formiddag og glimtvis sol i eftermiddag, så det er nok lidt det samme. Du er ikke helt på toppen endnu, kan jeg høre. Håber du snart får det bedre.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Siger tak til en tot blodgræs næste år :-) Jeg er nok frisk igen imorgen når en ny arbejdsuge truer. Idag har jeg ikke taget noget smertestillende jeg har bare været lidt uoplagt. Træls at bruge en weekend på sådan noget :-(

      Slet
    3. Jeg tror jeg venter til foråret med den tot, så jeg er sikker på den klarer det, så må vi se, hvornår vi ses.
      Øv hvor træls med en hel weekend på den måde, Linda har startet sin efterårsferie på samme måde, dog ikke med samme symptomer :) ellers må du sygemelde dig i morgen.

      Slet
  11. Ih... hvor du kan med roserne endnu, det er nu smukt. Aronia og Compassion - jeg skrev det vist også sidst - er bare en fantastisk kombination.
    Flot beskæring af træet - det er da gedigent arbejde.
    Sikken skøn dag i dag, så kunne vi få varmen ved arbejdet
    :)

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nja der er mange knopper, men jeg er ikke sikker på, de når at springe ud, så skal vi have mere solskin, men jeg kan altid finde en enkelt eller to :) Ja de to klæder hinanden utroligt, så jeg tager mange billeder af dem.
      Bent er gammel skovarbejder, så han kan finde ud af det, det var godt, han beskar det, sikken et lys vi fik ind.
      Ja jeg har luget lige i solen, så det var ved at være for varmt med vinterfrakken.
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Der er en næsten magisk stemning i billederne med den lave sol - meget smukt og dybt vemodigt, men vi må nyde også denne årstid. Bents beskæring ser rigtig fin ud og har givet en masse lys ved bænken - det skal nok blive fint med en Gunnera der. Kan godt forstå, du vil dele den, for den er godt nok blevet stor og mægtig, der hvor den er nu, men flot ser det ud. Dine asters er vældig dekorative og lyser fint op, men jeg forstår godt din irritation over, at de breder sig uhæmmet - sådan har jeg det med duehoved - smuk, men svær at styre :) Dejligt solopgangsbillede - her var der rim i græsset i morges, og allerede nu er temperaturen godt på vej nedad - uf, at det skal være så koldt i lang tid fremover!
    Skønne rosenbilleder, som til gengæld varmer godt :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak skal du have, ja det er flot, når den lave sol skinner, jeg holder meget af efteråret, når løvet bliver gyldent. Ja nu kommer der rigtigt lys til bænken, gunneraen håber jeg bliver flot der, den er i hvert fald for dominerende, hvor den står nu. Ja det er flotte farveklatter med asters, men det er ikke rart når de breder sig ud og ind mellem det andet. Jeg har samme mening om duehoved. Uha det var koldt hos jer til morgen, her var der 8,6, så ikke frost endnu her. Det er ikke så rart, det bliver koldere nu, men jeg kan nu godt lide årstidernes skiften.
      Godt du kan få varmen ved rosenbillederne :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet