onsdag den 22. februar 2017

Solskin og kold blæst

I dag har det ikke været behageligt at være ude, så jeg gav mig til at rydde op i gamle papirer, efter jeg havde taget dagens billeder.

lige nu er det R. February Dawn der lokker kameraet, det er så dejligt at se blomster, flotte er de - specielt fordi det er her om vinteren.
 R. fictolacteum stod i pavillionen i en for lille potte, nu er den plantet i jorden.
 R. Hydon Velvet lyste op i solen
Bellis beundrer R. orbiculare, som blæsten rusker godt i.
flot mosbeklædt sten, der ligger i nordbedet

 gad vide om den falder sammen igen, når vi får den lovede sne.
denne står trygt og godt i pavillonen og lokker kameraføreren.
 solen skinnede som sagt
men hvor var det dog koldt, her ses pavillionbedet med ørkenbedet og de klippede cypresser i baggrunden
Projektet med pergolaen er opgivet, det er ikke nemt at lave en lige pergola til runde bede, deadheade kunne jeg heller ikke komme til for rionettet.
 I stedet har vi besluttet at sætte et par pæle op med rionet i dette bed. Det er pavillionbedet, hvor der endnu er noget plads tilbage langs kanten (og lidt midt i bedet), her kan der så være lidt klatreroser, så må det være det. Vi kan ikke finde plads til en pergola, det gør ikke noget, for se hvad søde Anette skrev til mig i kommentaren i morges Hvis jeg må komme med et forslag ift pergola. Altså ingen tvivl om at det ville se godt ud med en sådan, det sagde jeg også i går:-) men når det er sagt, så syntes jeg at det der gør din/jeres have helt unik, er at den er så naturlig, uden de store dikkedarer/pyntegenstande. Jeg er STOR fan af den måde du har have på, den er så behagelig og rolig, og fokus bliver ved det der gror. Ja det var det der skabte så dybt behag i mig, jeg blev ikke forstyrret. Flere andre har bakket op med kommentarer til pergolaen, tak til alle for det, det er rart at få hjælp, når man ikke selv kan finde ud af det :)
op af thujaen her i stenbedet gror The Generous Gardener, det er ikke godt for thujaen, kan I se. Når det bliver stille vejr igen, sætter Bent stigen til og klipper de øverste grene af rosen.
billedet her er fra 31.8., rosen er en kraftig sag
lidt nu og før billeder
 21.2.17
 13.2.16
25.9.16
21.2.17
26.10.16
hjertenød ganske nøgen
og her med flot løv, den står fint i læhegnet ud mod vejen, købt for 6½ år siden.
 Orangegrenet lind i solen, den er meget fotogen på denne årstid
Til slut gule krokus, et tegn på forår men-men-men de lover snestorm, vi får se.
Fortsat god aften.


18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Ja, blæsten er strid i dag og det fortsætter vist i morgen. Det var lidt svært at cykle over Limfjordsbroen, men det gik. Det var en meget positiv og rigtig kommentar du havde fået om pergolaen. Det synes jeg også du skal tage til dig:)
    Det er sjovt at se før og nu billeder. Det bliver jo flottere og flottere hjemme hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det er en strid blæst i dag, det må være meget svært at cykle over Limfjordsbroen, du er sej. Du kan tro, jeg tager Anettes kommentar om pergolaen til mig. Tak - det gør det også hos jer :)

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja, idag kører blæsten rundt med det hele, ser liger at snestormen imorgen er gået fra at være gul til Orange "farligt vejr" til gengæld er hverken du eller jeg ikke med:)
    Flotte creme krokus. de havde såmænd nok klaret lidt sne!
    Det havde ellers da været morsomt med en ying yang buet pergola, men hvis det tekniskt er noget rod, så bliver det som det bliver!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er noget af et blæsevejr, her står den på 11,2 m/s men jeg tror bestemt, det blæser mere. Ja det bliver tilsyneladende ikke os der får snestormen, det havde jeg nu heller ikke regnet med. Ja de krokus skulle nok have klaret sneen, hvis der kom noget.
      Det var heller ikke nemt at lave en buet pergola, tror jeg.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Jamen jamen, sikke mange skønne billeder du alligevel har fået samlet sammen. Der var frisk blæst her i eftermiddags også, men nu er det rigtig blæst op med kraftige vindstød.
    Jeg har jo ikke set din have, men tænkte faktisk på hvor praktisk det ville være med en pergola midt i rosenbedene. Måske godt du har haft tid til at tænke projektet igennem, for det ville jo også blive lidt af en ingeniørbedrift at konstruere den. Der er sikkert et andet sted i haven hvor en pergola kunne puttes ind, eller?

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er en noget voldsom blæst, det er ikke blevet bedre til aften.
      Jeg tror heller ikke det ville blive nemt at konstruere den pergola, så Bent er nok glad for at slippe. Vi synes ikke rigtigt, at der er nogle steder, hvor en pergola kan puttes ind, selvom vi har en stor have.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Ja så suser det godt igen igen. Det eneste positive er da at solen har skinnet men der har nok lunet mest ind af vinduerne. Tænker at det har været ok i pavillionen så du har kunnet nyde February Dawn uden at fryse. Smuk mosbeklædt sten og der må mosset nok gerne gro.
    Nu må vi se hvor meget sne vi får og om det blir nok til at lægge påskeklokkerne ned. Det vil være synd så langt som dine er nået. Her er de fleste stadig knopper som sidder i bunden af planterne.
    Jeg har ikke så meget forstand på det med den pergola udover at jeg syntes at de er flotte men at det selvfølgelig skal passe ind så godt at du har kunne bruge andres mening til noget. Jeg kan godt se hvad Anette mener og hun har sikkert ret.
    Jeg opdagede sørme en enkelt lys blå krokus i dag men det er vidst også den eneste endnu.
    Ellers har jeg prøvet kræfter med at få min telefon sat op til at virke i min nye dyt og sørme om det ikke lykkedes (kloge mig 😜) så nu kan jeg også snakke håndfri og helt lovligt når jeg kører.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må man sige, lidt for meget for vores smag. Men solskin glæder da altid, og ja der er jo læ i pavillionen, så jeg kan stå godt, mens jeg nyder rhodoen.
      Ja lad os nu se med det sne, det ser ud til, at vi slipper her hos os, vi får se. Bare vi ikke får frost, det er værre for påskeklokkerne.
      Ja det var dejligt med Anettes kommentar, vi lader dem sige noget, som kan se det :)
      Godt du er ved at kunne se krokus og flot at du kunne sætte din telefon op til at virke i bilen, så du kan køre lovligt :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Jeg er helt enig med Anette i hendes betragtninger, og som du ved har jeg været meget bekymret for ud - og indtryk ved og af yin og yang bedene :) Jeg synes, at den alternative løsning i Pavillionbedet lyder som en rigtig fin ide - og er altså lidt lettet over, at jeg stadig kan gå og sniffe og skue hen over rosenhavet på hver side af stien :) Ikke noget at sige til at February Dawn drager kameralinsen i øjeblikket - hold da op, hvor er den flot! Ellers er det jo dejligt at se billeder med solskin på - det har der ikke været noget af her. Lige nu stormer det, og regnen pisker mod ruderne - så godt at være inde :) Din Generous Gardener har virkelig taget fat - håber på, at min også snart gør det :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja du var den første, der fik mig til at se, at det ikke ville være godt med en pergola mellem bedene. Så til sommer kan du stadig sniffe mellem bedene og nyde rosenhavet :)
      Ja R. February Dawn tiltrækker i den grad, jeg kigger både ude fra og ind, og går der ind flere gange om dagen. Ja det var fint med solskin, men det var for koldt at være ude i det. Ja den er da noget voldsom Generous Gardener, mon ikke også din tager fat snart.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Jeg forstår godt at din helleborus lokker deg til å ta bilder av den. Den er veldig fin i fargen.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja den helleborus har bestemt en fin farve.
      Klem

      Slet
  7. Det er jo det, der er en af de skønne ting ved havebloggerverdenen; man kan få hjælp/gode tips når man spørger :)

    Jeg håber DMI har ret i deres antagelser; at vi godt nok får sne i aften/nat...og at det kan give trafikale problemer, men også at det skulle forsvinde i løbet af i morgen igen, da vi skulle få 2-5 plusgrader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja det er super godt at nogle vil hjælpe og give gode kommentarer :)
      Ja jeg er spændt på sneen, men det ser ud til at den er på vej, så må vi se, hvor mange der får noget.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Og nu er jeg glad for jeg sagde min mening i går:-))) Du ved jeg som hovedregel holder meninger i det offentlige rum for mig selv, med mindre jeg bliver spurgt direkte. Men nu kender jeg dig jo efterhånden, og har også set din have.
    Ha en god aften
    Krammer fra Anette

    PS det bliver godt med den rosenvæg ved pavillonen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Det kan du se, at jeg også er glad for, ja du kender mig, så du kan godt sige din mening. Planerne er ændret igen, det kan du læse om i næste indlæg.
      Tak i lige måde
      Krammer

      Slet
  9. Hej Lisbeth. Jeg er vild med de billeder, der viser det samme sted på forskellige tidspunkter. Spændt på at læse om de nye planer, ellers lød en rosenvæg i bedet som en god ide. Jeg er glad for at du lige viste din The Generous Gardener, den er så fin en rose, som jeg glæder mig til selv at få. Tak for anbefalingen :-). Det tyder heldigvis på, at vi er kommet mosegrisen til livs. God aften til dig. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Det glæder mig, at du kan lide før og nu billeder. Ja nu må vi se, de nye planer kommer i hvert fald i aften. The Generous Gardener er en rigtig dejlig rose, der bare vil i vejret. Godt at I er kommet mosegrisen til livs, så må vi håbe, der ikke er flere.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet