mandag den 4. marts 2024

En lang god dag med både rhododendron og rosenørderi

 Per og jeg tog af sted lørdag kl. 8.45, det var meget diset, og vi skulle til omegnen af Børkop. Men vi klarede det på ca. en time. 

Vi mødtes med andre rhodonørder på en skole. Det var hyggeligt, jeg havde ikke været der før, men kendte et par stykker, Per kendte flere, han var også med for 2 år siden.

Her er nogle af de gæve folk


og et par af fruerne
Her er Pers podninger i to kasser
man klipper bladene af, så de ikke skal bruge kræfter på at nå helt ud i bladene
sidste år havde han dem i plastikposer, de overlevede ikke, så i år har han dem i en plastikkasse,
der er låg på, så håber vi, at de klarer det.
Der var en masse underlag med rødder af planten R. Cunninghams White, som de kunne forsyne sig med, og så lå der en del mere sjældne grene med navne, som de kunne pode på underlaget med en klemme. Per var hurtig, så må vi se, om de lykkes. Jeg kender jo en del til rhododendron og deres navne, så jeg kunne give ham lidt fif til hvilke, han skulle vælge. Hvis de lykkes viser jeg billeder. Det er såre simpelt, man skal bare passe på, man ikke skærer fingrene med den skarpe podekniv.

13.45 tog vi videre til rosenmøde hos Susanne i Ørsted på Fyn.
Der var fuldt hus i Susanne og Jørgens stue. Jens Staun  holdt foredrag om 3 rosengrupper.
Det var spændende
Lenes liljer var også mødt op, jeg kom til at købe en clematis. 



billede lånt på nettet

Jas var også mødt op, han havde en masse roser med, han forærede en til hver gæst i selskabet, det var flot. 
Jeg fik en slyngrose 
Laguna (billede lånt på nettet)
Jeg havde selvfølgelig også bestilt et par roser ved Jas
Jacqueline du Pré
Jude the Obscure
Mary Ann
og Odyssey
billederne er fra mit eget arkiv
nu vi er ved roser, jeg har lovet Elna at vise et billede af rosenvolieret med tråd for. 
Jeg kunne ikke fotografere det i det grå dis, vi har haft i dag, så det er et billede fra i sommer.
Iris reticulata

træpæon 
Vibeæg

Til slut en lille meddelelse:
Vi er nogle stykker, der har savnet indlæg fra Marie med bloggen Hortofilia/https://hortofilia.blogspot.com/
Jeg har været i kontakt med Marie. Hun er desværre faldet på en gåtur d. 3. februar. Marie faldt så uheldigt, at hun har brækket begge arme. I dag skal gipsen af højre arm, så vi håber, at hun snart er fit for fight igen og ønsker rigtig god bedring. Desværre ved jeg af erfaring, at så nemt er det ikke, men vi har lov at håbe. 🙏 God bedring Marie.
I må have en god start på ugen. - solen var meget rød til morgen, men den forsvandt med det samme igen. 



22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Sikke en lærerig dag du var igennem, du var sikkert træt da du kan hjem. Og nye roser i massevis. Da jeg prøvede at pode rhodoer hos Askjær opbevarede jeg dem også i sådan en kasse som Per havde med, det fungerede fint.
    Fine iris reticulata, er det Pauline? Og tidligt med blomst i vibeæg. I går opdagede jeg at min soldanella blomstrede, jeg er så glad.
    Desuden fandt jeg ud af at jeg er den heldige ejer af 2 hvide Dodecathion, den har jeg ellers prøvet at købe uden held, jeg må have for mange ting siden jeg har glemt det.
    Også en fin clematis du har købt. Flot af Jas at han skænkede roser.
    Ja vi må håbe Marie snart er klar igen, det er virkelig synd for hende, det er jo ikke mange år siden hun brækkede benet.
    Onsdag byder på rhododendron foredrag med Claus, det skal nok blive hyggeligt, jeg har aldrig været til rhodo foredrag før, så der bliver nok noget at lære.
    Ha en god dag
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja det var meget lærerigt, men jeg var ikke så træt, som forventet, da jeg kom hjem. Nå du har også prøvet at pode, endda hos en god lærermester. Jeg ved ikke, hvad irisen hedder.
      Hvor dejligt for dig at finde dodecatheon og heldigt. Du har i hvert fald mange ting, men om det er for mange?
      Ja Jas er en gavmild mand, han er altid rar.
      Ja det er meget synd for Marie.
      God fornøjelse med foredraget, og hils Claus.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Det var mange flotte rhododendronplanter de hadde der. Den hvite clematis var veldig søt. Du ender nok opp med veldig mange av de rosene du hadde på Samsø :)
    Flotte bilder fra arkivet.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja de skulle jo have noget at arbejde med. Ja den clematis kunne jeg ikke modstå.
      Ja jeg har snart mange roser igen, men får aldrig så mange som på Samsø.
      Klem

      Slet
  3. Det lyder som en virkelig god dag i Havens tegn. - hyggeligt og bestemt lærerigt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      ja det var en god og lærerig dag, ja også hyggelig.

      Slet
  4. Det må være hårdt for Marie - hvor uheldig har man dog lov at være. Håber hun meget snart er tilbage på toppen igen!
    Og I har haft en ret skøn (og nørdet) dag med begge dine yndlingsplanter, og endda fået planter med hjem. Det har sikkert været en lang dag, men dejligt for jer begge to. Det har godt nok været tåget et par dage, så I er ikke gået glip af havearbejdet derhjemme. Her kunne vi dårligt nok se til enden haven:-)
    Skønt med livstegn i både vibeæg og træpæon - for ikke at tale om de små iris!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja hårdt og meget uheldigt for Marie.
      Ja det var en god dag, som vi begge nød.
      Nej det har været kedeligt vejr, i dag har solen skinnet lidt, men så blæser det ret kraftigt her. Til gengæld kunne vi tørre vasketøjet :)
      Ja der begynder at ske noget derude, nu mangler vi bare tålmodigheden og solen.
      Knus

      Slet
  5. Sikke en spændende dag med rhodoer og roser og engagerede havefolk. Tak for din besked om Marie. Jeg havde undret mig. Håber hun kommer sig hurtigt efter det forfærdelige uheld, men som du ved, disse ting tager altid lang tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det var en spændende dag og et godt møde med mange nørder. Ja vi må håbe, det går hurtigt for Marie, men det er ikke nemt, når vi er oppe i alderen, jeg kommer mig langsomt, nu er det et år siden.

      Slet
  6. Det har været en dag lige for dig 😀 - og den slags er bare så skønt. Jeg kan godt forstå, du syntes det hele var spændende.
    Tænk at brække begge arme! Man er jo fuldstændig hjælpeløs på alle måder. Rædsomt, altså. Jeg føler med Marie, selv om jeg overhovedet ikke kender (til) hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja lige præcis, det var spændende.
      Ja det er forfærdelig for Marie, man er nemlig hjælpeløs på alle måder, ikke til at tænke på.
      Vi føler alle med hende og manden.

      Slet
  7. Danielle,
    Tout d'abord merci pour vos encouragements pour mon dernier jardin, comme vous le dites (ce doit être beau ) et ça le sera !!!!
    Vôtre journée de samedi a été passionnante, conférence , et des rhododendrons a ramener a la maison ( super ) .Merci pour les nouvelles.de Marie, Ici il pleut a nouveau, pas de jardinage ....
    Merci pour le partage, au plaisir de vous lire.
    Bonne semaine Lisbeth.


    SvarSlet
  8. Jeg er slet ikke i tvivl om, at din have bliver smuk, du har sans for det. Ja det var en spændende dag.
    Det er synd for Marie, meget uheldigt.
    Her har vi haft lidt solskin i dag, men meget blæsevejr som sædvanlig.
    Dejligt at høre at du glæder dig til mine indlæg.
    Også god uge til dig, dejligt at vi kan kommunikere gennem google.

    SvarSlet
  9. Så er det derfor der ikke har været indlæg fra Marie. Begge arme, uha, så er man jo totalt hjælpeløs. Håber hun snart får det bedre, men sådan noget kan jo tage tid at genoptræne. Mange hilsner til hende.
    I har rigtig haft en nørdelørdag, du og Per. Dejligt at kunne sådan noget sammen. Jeg er lidt facineret af de rhodostiklinger. Lidt sej måde at selv lave ny planter.
    Yndig clematis. Den kan jeg godt forstå du ikke kunne undvære.
    Oj din vibeæg er langt fremme. Jeg skal vist ud og kikke efter mine. Jeg kom sent hjem idag, så nåede ikke den hele runde. Men jeg opdagede de små røde tulipaner ved stalddøren blomstrer. De gjorde de ikke i går. Det går hurtigt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er det nemlig, det er en slem oplevelse, man kan sige, det kan kun blive bedre, men det vil tage lang tid.
      Ja vi havde en dejlig nørdedag og mødte mange mennesker. Ja det er en sej måde at lave nye planter på, Jas fik set planterne, han var også imponeret.
      Den clematis var rigtig fin, håber den vil gro, der var allerede knopper i. Det er lidt snydt med vibeæg, jeg har købt den for ikke så længe siden.
      Dejligt med tulipanerne, der sker noget hver dag nu, skønt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Det må ha vært en spennende og fin dag!
    Gøy å pode rododendro da, det skulle jeg gjerne lært.
    Våren er sikkert kommet mye lenger i Danmark, men den er i gang her også.
    Ha fine dager i vårsola!
    Turid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Turid
      Ja du kan tro, det var en spændende dag, jeg tror, det er nemt at lære, hvis de så bliver til noget.
      Ja vi er nok lidt længere i Danmark, men pludselig indhenter I os.
      Du må også have fine dage i vårsolen.

      Slet
  11. Tak for billedet! Også tak for, at du fortæller, hvorfor Marie er fraværende på bloggen. Jeg har savnet hende. Hvor må man være hjælpeløs, når man ikke kan bruge sine arme.
    Du har rigtig været blandt havenørder med samme interesser, som du selv har. Hvor må du have nydt dagen. Og så er det jo altid spændende at få lidt med sig hjem. Klematisen har nogle meget flotte blomster.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Elna
      Ja vi var nødt til at høre om Elna, vi er helt sikkert nogle stykker, der har været bekymret for hende, og det med god grund. Jeg ved jo, hvordan det er at brække et håndled, det må være endnu værre med 2 arme.
      Ja det var spændende at møde havenørder og hyggeligt, vi nød det begge. Ja og slet ikke tosset at få noget med hjem, det er vi mange, der kan lide.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Skal da luge live for at I fik nørdet igennem
    Spændende med Pers podninger.
    Det var flot af jas at forære jer hver en Rose. Håber at du har plads til en slyngrose mere.
    Ja der sker noget derude nu selv om det stadig er koldt. Bare de små nye skud rundt omkring ikke får frost nu hvor der er mulighed for nattefrost.
    Flot Vibeæg, syntes ikke jeg har set noget til mine endnu.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var dejligt, håber bare nogle af dem lykkes.
      Jas var i det gavmilde hjørne, det hele var billigt og så fik vi ovenikøbet en rose forærende.
      Ja der sker en del derude, vi havde rimfrost i grøftekanterne.
      Ja den vibeæg er flot, den er også købt for nylig, så ikke noget at sige til, dine ikke er i gang endnu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet