tirsdag den 27. december 2022

Jul på Hellerupvej i en hel uge

 Vejret var ikke det bedste, men vi nød at være der, vi ville have været hjem d. 25. men tog lige en dag mere, så måtte vi hjem, da jeg ikke havde piller med til flere dage.


huset ser fint ud fra haven
Her er det indgangsdøren, jeg klarede trapperne, trods dårligt knæ, jeg har stadig problemer efter mit fald i brugsen d. 18.12.
her har Bent hegnet ind for hundene, men det fungerede ikke allerbedst, de blev lukket ud af døren i udestuen, men den er svær at lukke igen, så vi måtte gennem lågen, der er her til højre ved garagen
så vi gik mest ture med dem, her fra vejen kan man i det fjerne se vores hus
her er det den anden vej altså stadig mod Hellerup kirke
og her Hellerupvej ind mod den lille by Haundrup
udestuen med sol, den var skarp, og det blev hurtigt varmt
Den store stue
hvor hundene følte sig godt til pas. De var alene hjemme mindst en gang om dagen, men de passede godt på huset og var ikke kede af det. Det var værre med den lange køretur, det er Bellis ikke glad for, men en gang til, må vi tage turen.
Udsigten til Hellerup kirke, vi havde hørt, der var børnegudstjeneste kl. 13
det tog kun 20 min. for mig at gå til kirken, men selvfølgelig kortere tid for dem, desværre blev de snydt, det var først klokken 15, så de tog i en anden kirke.
Det er en nydelig kirke
omgivelserne er også fine
her fra kirken kunne vi se hjem
Vi hyggede os, desværre gik det ikke helt godt for Edith, som faldt ned af trappen, det var vi alle urolige over, vi var bekymrede for hjernerystelse, men næste dag var hun heldigvis frisk igen. Det lagde dog en dæmper på aftenen.
hun har sin fine julekjole på, som Ida har syet. 
De sidste billeder jeg har taget er fra haven, dem gemmer jeg til en anden gang. 
Heldigvis har jeg mange billeder i arkivet:
Hageliljer:
har blomstret flittigt i sommer
måske fordi jeg er begyndt at give dem gødning om foråret
Clematis Blue Angel er en af de bedste til at blomstre over lang tid



Jeg håber, I har nydt julefridagene, nu bliver det hverdag igen, det kan jeg bedst lide.
I må have nogle dejlige dage, snart er året slut, store beslutninger er taget, men vi regner med, at det går alligevel.

12 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Så godt at hundene liker seg i det nye huset. Bilturer er ikke godt for hverken hunder eller katter. Jeg håper at ditt kne snart blir bedre.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var jeg også lettet over at finde ud af. Nej dyrene er tryggest hjemme. Ja det håber jeg også.
      Klem

      Slet
  2. Det var da lidt af en forskrækkelse med sådan et fald. Forhåbentlig er hun helt frisk igen!
    Mine forældre havde en cockerspaniel, som elskede at køre bil. Så snart der blev raslet med et sæt bilnøgler, stod hunden logrende ude ved bilen. Den rigtige, oven i købet: Hun kunne høre forskel på, om det var nøglerne til varevognen eller personvognen, hvilket var ret imponerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det var en forskrækkelse, hun var frisk igen dagen efter, men knap så larmende som d. 23. ;)
      Jeg har også haft flere hunde, der var vilde med at køre bil, men Bellis fik et traume, da hun var 8 uger, menneskemoderen kørte som en gal med de små hvalpe i bur, så de tumlede rundt mellem hinanden, det har Belles ikke forvundet, desværre.

      Slet
  3. Jamen den trappe ser da osse ret stejl ud ??
    Det er en dejlig natur I har omkring jer. Der må være nogle fine traveture til dig og hundene, når I har fundet jer tilrette. Men godt hundene er trygge i huset allerede.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Hvis du tænker på Ediths fald, var det hjemme hos Per, så den trappe er ikke vist.
      Ja der er en skøn natur omkring huset, så snart mit knæ er ok igen, skal vi gå mange ture, men vi er glade for, at de er trygge i huset.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth,
    Godt I har haft en god jul, synd at Edith faldt ned af trappen, men godt hun ikke kom til skade. Der ser ud til at være fine muligheder for gåture, hvis der ikke er ret meget trafik på vejen hvor I skal bo, og jeg er vild med jeres udestue der kan det vist blive svært at komme fra med mindre haven kalder.
    Jeg kan forstå dit medicin til Bellis ikke virkede så godt, øv, det er en lang tur til Fyn og hjem igen.
    Jeg nyder også hverdagen, i dag har virkelig været en dag til armchair gardening, En haverejse til sydengland, fantastisk bog, den skulle du låne på biblioteket, selv om det er haver i stor målestok så kan man jo se plante kombinationer og få ideer til din nye have.
    Rigtig Godt Nytår til både dig og Bent.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja trods alt var det en god jul, selvom Edith sov det halve af aftenen, vi var lidt bekymrede for hjernerystelse, men juledag var hun frisk igen. Det er ikke så sjovt bare at gå tur på en vej, men der er andre muligheder lidt længere væk, når jeg er godt gående igen.
      Jo medicinen virkede nogenlunde, den var knap så nervøs på hjemturen, men der kom for mange sving på vejen så gik det alligevel galt. Ja det er en lang tur, men vi må have den en gang mere, så bliver hundene der.
      Ja jeg er også mest inde, men det bliver nu ikke armchair gardening, tværtimod har jeg foræret mange af mine havebøger til den nye ejer af haven. Jeg har stadig mange bøger tilbage, så jeg skal nok få ideer til haven.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Det lyder, som om I havde en fin start i jeres nye hjem, og det betyder sikkert meget. Nu venter så hverdagen og flytningen, og så bliver det forår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det havde vi heldigvis, det betyder rigtig meget, nu vi er i gang med pakningen for alvor. Ja så må vi vænne os til det, og se om vi kan få hul på haven. Bent har meget at se til, og det kniber for mig at lave så meget.

      Slet
  6. Enjoy looking over your posting today, but I still can not find a translator tab which would help me to understand your posts. Any help?

    SvarSlet
    Svar
    1. I am sorry there is no translator tab. But I will tell you that we have sold our house and garden and are moving to another place. The photos are from the new place where we are going to live soon.

      Slet