Den 6. december stod solen op, men forsvandt hurtigt i skyerne igen, men jeg nåede at tage et billede.
Der er ikke mange udfordringer i haven for tiden, det er alt for koldt at gå der ude. Men det er en udfordring at gå til havet. I tirsdags tog jeg mod udfordringen og gik derned, det er lidt fjollet, men siden jeg var barn, har jeg godt kunnet lide den slags udfordringer. Vi boede på en bakketop, det var den gang, det sneede noget mere, end det gør nu om stunder. Det var en udfordring at bevæge sig ud i snestorm, men det var jo også spændende, derfor gjorde min bror og jeg det ofte. Nu ser vi ikke meget til sne her på øen, men havet har vi dog stadig omkring os, derfor er det nu min måde at udfordre mig på. Jeg tog lidt billeder på turen:
der var godt med bølger og skum, jeg mødte en mand, som havde meget røde kinder, han gik mod vinden, jeg havde heldigvis vinden i ryggen. Da Bellis har dårligt ben i disse dage, gik vi ikke så langt, og det var kun Schippo og mig, Schippo var nu ked af at gå uden Bellis, det var sødt.Ambratræets sidste blade
Astrantiaen står flot endnuPhotinia med fine brogede blade
her har vi peberbusken med mange bær, i baggrunden vinterlue/Photinia daviana, jo der er stadig lidt farver i haven
fasanen gik på isen, så den kunne komme til at drikke
spejlbassinet var ved at fryse til
fuglene har fået palminen fra klejnekogningen, Bent har blandet solsikkefrø i, vi må sørge godt for fuglene i denne kolde tid.
Røde knopper? Jo nogle af rhodoerne har røde knopper:
R. calophytum har mørke store knopperflot ser den ud i udspring
og helt udsprunget, den blomstrer tidligt, allerede først i april, det sker desværre ofte, at frosten ødelægger blomsternede nye blade er også fineR. Lavendeltraum med røde knopperR. Grugaperle blev flyttet forleden, også den har røde knopper
her er den i blomst 26. majR. Wine and roses har røde knopper og rød underside på løvetD. 4. maj er også blomsterne rødeTil slut den rhodo jeg købte hos Jan Brodersen, da han var på besøg her i haven sidst i oktober
der er knopper i
han har sendt mig et billede af blomsten, det bliver spændende at se den i blomst.
Det var igen lidt underholdning her fra Samsø, I må alle have det godt.
Ja, jeg skal da lige love for, at vinden har kunnet bide i et par dage, men her til morgen har den heldigvis mistet tænderne. Så længe der dog bare er en smule østenvind, bliver det ikke meget mildere.
SvarSletMen hvad pokker - vi er jo i december, så vi kan ikke forvente andet. Det kunne da også være fint med en kuldeperiode, så vi kan få ryddet lidt ud i rotteantallet :-)
Hej Ellen
SletJa det er barske tider, når østenvinden er på. Jeg er lige kommet hjem fra en tur, nu kan jeg mærke kinderne :) Jeg foretrækker bestemt en kuldeperiode nu i stedet for i marts, men vi må tage det, som det kommer. Ja rotter og snegle :)
Hej Lisbeth
SvarSletDeilige bilder fra din hage. Tenk at du har blomster fortsatt. Arkivet vi har er gull verdt.
Klem
Hej Marit
SletTak skal du have, ja det er utroligt med blomsterne endnu. Ja vi der gerne vil blive ved med at lave indlæg også her om vinteren, kan bestemt ikke undvære arkivet.
Klem
Nåååh, Lisbeth, den slags røde knopper... så er jeg mere rolig, for det er jo en glædelig ting.
SvarSletJeg kan godt forstå, at du går ned til havet. Det er også et af de steder, man virkelig kan mærke elementernes rasen. Jeg elsker, når der er masser af bølger og skumtoppe og gerne skumsprøjt (det har vi jo på molerne her i havnen).
I haven er særligt din peberbusk vældigt flot.
God bedring til Bellis - det er forhåbentlig ikke alvorligt - og hvor er det sødt, som hunde holder sammen. Selvfølgelig savner Schippo sin bedste ven på turene.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SletJa disse røde knopper er kun til glæde.
Når man går ture i denne tid, kan man virkelig mærke, at man lever, også selvom man ikke går til havet. Men det er noget særligt med bølger og skumsprøjt. Da min eksmand og jeg boede i Lemvig i 70érne, skulle vi altid ud til Vesterhavet, når det var havvejr :) både hunde og senere børn blev slæbt med derud.
Ja peberbusken er godt nok fin nu.
Bellis har det heldigvis godt igen, vi klarede en time i dag uden problemer, så var begge hunde og jeg glade :)
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth,
SvarSletDejlig solopgang forleden. Jeg kommer helt til at fryse, bare ved at se på bølgerne, jeg kan bedre lide at gå i læ i skoven. Og den flotte fasan som kommer ind i haven til jer, det er så hyggeligt.
Godt i passer godt på fuglene i vinterkulden, der har ligget 2 døde fugle heromkring de sidste dage.
Fantastisk at du stadig har Astrantia som blomstrer. Og sikke smuk den lyserøde knop er på din R. calophytum.
Du skulle virkelig prøve at gå ind på Asperupgårds hjemmeside, og se alle de billeder han har lagt op med de mange sjældne træer han har, jeg tror der er 58 sider, jeg er helt fortryllet, for jo mere jeg selv får, des mere ved jeg at jeg mangler når man ser hans billeder, der skal du altså komme på besøg.
Jeg tror gerne han vil vise haven frem, selvfølgelig til foråret/sommer og Per ville garanteret også synes det er spændende, han er meget flink og vidende, og han har sået mange frø selv, utroligt når man ser hvor store træerne allerede er.
Min R. edgeworthii ser virkelig ud til at nyde at være kommet indenfor, jeg tror den er temmelig sart.
Hvad har du gjort ved det fyrretræ som I fældede? Klipper du grenene i små stykker eller lader du det ligge og visne?
God dag til dig
Kh
Inge Dorte
Hej Inge Dorte
SletJa det er ikke meget, vi ser til solen. Du får mig til at tænke på Bent, han er nemlig også mere til skov end til hav, det må have noget at gøre med, hvor vi er opvokset. Bent er opvokset i en skov, og jeg har haft udsigt til to fjorde i min barndom.
Ja fuglene må vi passe på, det går Bent meget op i. R. calophytum er så flot, den har jeg ventet på i mange år. Ligesom jeg i mange år har ønsket mig at komme til Asperupgård, jeg har kigget meget på hans hjemmeside, men det er længe siden sidst, det må jeg prøve. Jeg må se, om jeg kan lokke Per med ned og se haven, mon ikke det kan lykkes.
Ja R. edgeworthii kan bedst lide læ, min har vist desværre ingen knopper i år :(
Jeg tror Bent lægger grenene fra fyrretræet til side noget tid, senere kører han dem gennem flismaskinen, så kommer det ud og ligge mellem rhodoerne.
Tak i lige måde
Kh Lisbeth
Vacker blomma hos den sista och även stjälkar och blad ser fina ut. Bilderna känns ovant gröna och då har snön bara legat i två veckor här men ändå... Knopparna är fina att se på nu, värdera och hoppas att det är blommor och inte skott på gång.
SvarSletKram, Carina
Hej Carina
SvarSletJa den smule sne vi fik blev ikke liggende ret længe, så vi kan stadig se det grønne og nyde knopperne.
Kram
Uuhii, ja vinden bider i kinderne. Men det er frisk. jeg kan godt li at være ude i det. Desværre er det ikke helt så tit jeg kan på denne årstid. Dagene er jo korte. Men om føje tid vender lyset, herligt.
SvarSletFlot peberbusk, lige i juledresset, og ambrabladene virker osse i hopla stadig.
Smart måde at bruge palminen til fuglene, de skal jo osse have "brændsel" i kroppen til at holde varmen.
Godt Bellis kan gå ture med jer igen. Så flokken er samlet.
hilsner gunvor
Hej Gunvor
SletJa det er friskt og rigtig godt at komme ind efter en tur enten det nu er gående eller på cykel. Nej du kan ikke nå meget ud nu, måske lidt i weekenden.
Ja fuglene er glade for palminen, så de kan få lidt at holde varmen på.
Vi var alle glade for, at flokken var samlet igen.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletNej det er sørme ikke meget vi ser til solen, og når den er der er det ganske kort. Koldt er det som det tydeligt ses på dine billeder. Der stof man skal være gjort af for at bevæge sig på tur i sådan en kulde er jeg slet ikke gjort af, men tager hatten af for jer der begiver sig afsted.
Hvad er der dog kommet til Bellis? arme Shippo der så må afsted alene :-(
Ja det er nok nu vi skal igang med at sørge for lidt godt til fuglene, og det er jo så hyggeligt at følge dem indefra. Det bliver spændende om vi får besøg af Silkehaler igen denne vinter. Mogens er så småt begyndt at smide æbler ud, men indtil videre er det kun solsorterne der nyder dem.
Bare det kun er røde rhodo knopper du har går det nok :-) og de er jo ganske fine. Dejligt at se hvad de udvikler sig til, det kan vi glæde os til. Den er da ret fin den fra Jan Brodersen, ja det bliver spændende at se den i egen have, så forstår godt at du glæder dig.
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletNej det er lige før, vi har glemt, hvordan solen ser ud, det er ikke meget vi ser til den, ja vi fryser med anstand. Med hensyn til at gå ud i kulden, er det et spørgsmål om tilvænning, det må du prøve :) nå sofaen trækker vist mere i dig.
Heldigvis er Bellis frisk igen, den gik glad med på tur i dag, og mon ikke den går med igen i morgen.
Nå ja I havde silkehaler sidste år, spændende om de kommer, her har vi ikke set dem i flere år.
Ja røde knopper på rhodoer er fine, heldigvis har jeg ikke røde knopper.
Den er rigtig fin den fra Jan Brodersen.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Tak for underholdningen 😊 jeg har kig på nogle visne staudetoppe og græsser, som generer mit øje, men vejret lokker ikke just til havearbejde, selvom det er nødvendigt med noget frisk luft hver dag. Du fik et fint billede af fasanen.
SvarSletTak Marie
SvarSletJa vi må jo gøre noget os der er tilbage :)
Ja der kan godt være en del at gøre derude, men hverken haven eller gåturene lokker i dette grå kedelige vejr.
Det var da nogle gode røde knopper, som endda varsler skønne billeder af blomsterne om få måneder.
SvarSletHuha, ja - det har været nogle barske dage her i denne uge - men havet er jo spændende altid.
Så fint Anton sidder der i pavillonen, han er vel nok skøn.
Håber I har det godt og Bellis er kvik igen.
Knus
Hej Ulla
SletJa de røde knopper er ret fine, det bliver blomsterne også. Ja havet er skønt, men det var godt nok barskt vejr, må man sige.
Bent var klar til at smide Anton ud, men den gik ikke.
Vi har det fint ja incl. Bellis.
Knus
Sjovt som vores barndoms oplevelser sidder fast i os, og helst skal genopleves når chancen byder sig - og havet er jo altid dragende, men koldt er det da blevet. Det er nogle friske ture du får her for tiden! Dine rhodoer ser allesammen trivelige ud, men det er godt nok nogle frygtelige navne:)
SvarSletOg vejret er jo ikke værd at nævne, men du finder stadig de små lys i mørket. Røde bær, sågar blomster og en flot solopgang. Tak!
Hilsner fra Ulla
Dine rhodoer ser jo allesammen trivelige ud
Hej endnu en Ulla :)
SletJa det har du ret i, mon ikke også vi husker dem bedre, jo ældre vi bliver. Ja det har været koldt de sidste dage, i dag er det heldigvis ikke så galt, men det er stadig surt og gråt.
Ha ha ja navnene er måske ikke så nemme, som du ved, har jeg ingen problemer med dem. De røde bær har jeg endnu, men solopgangen ser vi ikke ret tit. Selv tak fordi du kigger med.
Kh Lisbeth
Du fortsætter, hvor du slap med havbilleder og rhodoer. Det er altid dejligt at blive blæst igennem ved havet, og så er havet jo aldrig ens to dage i træk, så der er noget nyt at kikke på, hver gang man går der.
SvarSletDe røde knopper, navnlig på det første billede, er jo rene kunstværker.
Hilsen Elna
Hej Elna
SletJa der er ikke så meget andet at vise billeder af i denne grå tid. Det er et par dage siden, jeg sidst var ved havet. Godt jeg har alle knopperne, det hjælper på alt det triste.
Hilsen Lisbeth