søndag den 26. december 2021

Stille jul og coronasnak

 Bent og jeg var alene juleaften og juledag. 2. juledag skulle hele familien samles hos Per på Fyn. Men det er ikke altid, tingene går, som man forestiller sig. Juleaften fik vi at vide, at Pers kone havde været i nærkontakt med en af deres venner, som viste sig at have corona. Nu venter de så på at få at vide, om hun eller Arthur og Martha er smittet. Derfor aflyste vi det hele, det var noget træls, det er ikke ofte, at vi alle kan være samlet, det blev så heller ikke denne gang. 



Alligevel stod solen op 1. juledag, livet går jo videre, men det var en velsignelse endnu en gang at se solen.
Som jeg skrev i sidste indlæg, fik vi sne d. 23. de billeder skal I ikke snydes for.
smukt var det, så længe det varede



selv roserne så flotte ud med sne, New Dawn
her står risengrøden til afkøling :) sneen kom på et tidspunkt i store totter
juleaftensdag blev det tøvejr, her glider sneen stille ned af solfangeren

juledag var der dog stadig sne tilbage, for det begyndte at fryse igen. Ikke så meget som andre steder i landet,
men lidt var der dog endnu
Juleaftensdag var himlen grå

alligevel blev himlen flot
1. juledag gik jeg en dejlig tur på golfbanen
hvem kan holde sig inde i sådan et smukt vejr


søerne var lidt frosne

Det var en skøn tur, og I blev inviteret med 😍
Tidligt julemorgen i gadelygtens skær.


Det hele endte heldigvis godt, Theodor og Edith og deres forældre kommer en tur  i dag, og også ældstesønnen dukker op, så lidt julehygge bliver der heldigvis alligevel.
Jeg kan se, at I er flittige til at kigge ind på bloggen, selvom det er jul.
Så inden det myldrer ind med familie vil jeg udgive et nyt indlæg og gå mig en tur. 

Glædelig bagjul 💝





26 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Glædelig bagjul til dig med!
    Alletiders at det meste af familien alligevel kunne samles:)

    Ha nogen dejlige dage

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Karsten
      Ja det var dejligt, at vi kunne samles alligevel
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Flotte bilder med snø hos deg. Det er jo ikke så ofte jeg ser det på bloggen din :)
    Så bra at du fikk besøk i julen likevel.
    Ha en fortsatt god jul.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja jeg må jo benytte mig af det, når jeg kan vise sne og ovenikøbet med sol på.
      Ja det var dejligt.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  3. Ja, det hele lød jo lidt trist, men fik heldigvis en lykkelig slutning!
    Her fik vist endnu mere sne lillejuleaften og en del ligger endnu, da juleaften blev knagende kold og solen oplyste det fine hvide landskab. Det var dejligt at opleve hvid jul igen!
    På dine billeder kan man også se hvor sneen lyser op og med den fine himmel kan man jo ikke sidde inde! Tak for de smukke billeder af himmel, have og golfbane og hav en rigtig hyggelig dag med familien!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja heldigvis endte det næsten lykkeligt, vi mangler jo de sidste 4.
      Vores sne ligger også endnu, for pludselig fik vi frost, det er fint, for så er der høj klar himmel. Ja vi er ikke forvænt med hvis jul, så alle nyder det sikkert.
      Nej vi må ud og nyde det gode vejr, bagefter vil jer hygge med familien.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Ja det så det är i dessa corona tider! Inte mycket man kan bestämma och planera tyvärr...
    Hoppas det nya året blir ett bra år!!
    Ljuvliga bilder som vanligt hos dig :)
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Titti
      Nej corona bestemmer det hele, lad os håbe det bliver bedre næste år.
      Tak skal du have
      Kram

      Slet
  5. Glædelig bagjul til jer og sikke smukke billeder. Det er dejligt at I alligevel ser noget af familien, corona spænder ben for mange for tiden, men vi skal nok komme igennem - det er godt at vi stadig må gå ud og nyde naturen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Lisbeth
      Ja det er dejligt, at noget af familien kommer hjem. Naturen kan de heldigvis ikke tage fra os, men når solen går væk, er det knap så spændende, det gør den nok nu, i hvert fald går den ned ;)

      Slet
  6. Det ser koldt ud på Samsø. Godt at I kan samles de fleste af jer i dag, når nu coronaen stak en kæp i hjulet for de oprindelige planer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var koldt men smukt, nu er det vist sket med det gode vejr, og vi må leve med corona trusler og heldigvis glæde os over nogle af familiemedlemmerne dukker op.

      Slet
  7. God fortsättning! Härligt att ni får tillfälle att ses. Dagen är inte så viktig, det viktiga är att samlas.

    KRam, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det har du ret i, fint at se dem.
      Kram

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Den corona, ja den har godt nok skabt problemer for mange her i julen. Så ærgerligt når planer hår i vasken, men godt at I på trods fik lidt famile julehygge alligevel.
    Jeg var vi også bare id to juleaften, og igår var min familie samlet hos os. Her kom det heldigvis ikke corona i vejen.
    Her har vi haft nogle kolde dage, og heldigvis nåede alt sneen ikke at tø og med noget rim så er det stadig nogenlunde vinter kønt. Ja og flot solskinsvejr er det blevet til, så dejligt at komne med på din tur, det er først i dag jeg har været ude og få lidt frisk luft.
    Flot at roserne trodser vintervejret, jeg er spændt på hvordan mine ser ud når det bliver tø igen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  9. Hej Anne
    Ja den er skyld i meget hos mange andre end os, det var ærgerligt, men vi hygger med dem, der er her.
    Ja koldt har det været, men nu stiger temperaturen her hos os, så snart er det nok ikke så fint længere. Godt du kunne komme med på min tur, når du nu ikke selv har været meget ude.
    Ja det er ret flot med New Dawn, den har rettet sig meget i år, men køn er den nok ikke, når det bliver tøvejr.
    Tak i lige måde
    og godnat
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  10. Du må så glæde dig over jeres hvide jul, når nu coronapesten lægger en dæmper på mange juleudfoldelser. Godt, at I nåede at mødes, men det er bare SÅ irriterende, når man ikke selv får lov at bestemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det er træls med coronapesten, men nogle af os kunne heldigvis samles, det er rart.

      Slet
  11. Det var godt I fik pæn sne at kigge på, når nu den forbistrede corona ødelagde planerne. (Her var der ingen sne, men planerne holdt.)
    Rigtig god julehygge i dag med dem I trods alt kan være sammen med.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var rart med lidt sne, når nu coronaen skulle ødelægge det for os. Vi hygger og spiller bankospil, de skal først hjem i morgen, så vi får to hyggedage.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Glædelig bagjul..
    Surt med den corona,,, den ødelægger alt for meget, selvom vi tager alle forholdsregler, afstand vacciner osv. Man giider snart ikke mere. Men godt I dog kunne mødes med en del af familien.
    Her havde vi høj sol juleaftensdag og 1. juledag, men masser af sne på jorden, så smukt har det ikke været i mange år. Tæt rimtåge det meste af dagen i går 2.juledag. Så i dag lå der et flot glitterdrys over det hele, der var jo sol i dag osse. Lige nu tror jeg det "snadder" derude. Det lød sådan på ruderne mod øst.
    julehilsne Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Gunvor
      Ja det er meget surt, men til gengæld slap vi for at komme ud og køre, og dem der kom var her et par dage. Træt af corona, ja det er vi bestemt.
      Ja også fint vejr her indtil i går middags, i dag blæser det rigtig meget, og det er bidende koldt, lige nu kommer der isslag, føj det er fælt.
      Julehilsener Lisbeth

      Slet
  13. Flotte billeder af vintersol og vintersne. Rosen med et drys sne ser så smukt ud. Ærgerligt at juleplanerne blev ødelagt men godt at familien alligevel kunne samles til lidt julehygge.

    SvarSlet
  14. Tak Sydney
    Ja det var ærgerligt med juleplanerne, men vi så heldigvis nogle af dem, nu er de rejst hjem, og der er stille igen.

    SvarSlet