mandag den 4. februar 2019

Mere om lyngbedet

Vejret i dag er gråt, vådt og trist, men det startede godt, se bare her:
 så flot en himmel
rim på taget og rød sol i vinduerne, så må jeg leve med regnen nu, man ved jo aldrig, om vi skal have tørke igen til sommer, så jeg må glæde mig over hver dråbe, der falder i haven :)

Lyngbedet fortsat:
Vi starter lige med fyrrebusken igen, busken er købt i en nu nedlagt planteskole, den stod lille og forsagt i et hjørne. Navn var der ikke noget af, men jeg fik allernådigst lov til at købe den af en sur ekspedient. Jeg kan desværre ikke finde billeder af den fra den gang, men som I kan se, gror den godt. Nogle af de besøgende mener, at det er en silkefyr, den er i hvert fald meget blød, så måske.
 egentlig har bedet også fået et andet navn
sølvlysbedet, jeg har nemlig plantet alle mine sølvlys i dette bed, det lyder godt med alle, jeg har 4 stk. de står godt der og blomstrer flot hvert år. Den grønne til højre er også sølvlys. Lige foran står 2 R. cinnabarinum købt på plantemarkeder, ingen af dem har haft blomster endnu.
Måske har nogle af jer spottet en palmelilje, den var i blomst i 2018.
 Men det er også her, at den nye Fothergilla Major står. Det var den, vi fik af Harry.
Jeg glæder mig til foråret, når den ser sådan ud, billedet er af den, der gik ud for mig, den var ikke nær så stor som den nye.
I bedet står også en stakkels kobberbirk
 stakkels fordi den er for spinkel til at bære to kraftige clematis, oprindelig var der plantet et kraftigt træ, som desværre gik ud. Denne clematis er Etoile Violett, som skal klippes ned her i vinter
sammen med står Multi blue, som ikke skal klippes ned, det er lidt af et problem at se forskel på dem, derfor blev Etoile klippet straks efter blomstring.
Jo men der er også lidt lyng i bedet, der har været mere, men det gik desværre ud.
 Helleborus abschasicus står også i det bed
og denne fine som Anne købte for mig hos Staudefeen, den er ret flot, desværre hænger den med hovedet, men det gør de jo.
Desuden står der en blød ene, som trænger til at blive soigneret
 jeg har opstammet den, den har en fin stamme.
Acer davidii har også en fin stamme
 og begynder så småt i foråret
 men inden længe bliver den noget vild, så jeg klipper og klipper
sidste år endte den med smukt løv, det synes jeg ikke, den har gjort før.
I bedet er der også blåbær, dem gik det ikke så godt med i tørken, den ene gik ud.
Inden længe kan jeg igen glæde mig over hostaerne i bedet
 Af Anne Marie har jeg fået foræret en Vinterlue, billedet er fra i går, den er stedsegrøn
og får de smukkeste nye skud, desværre ødelægges den af øresnudebiller

Her i bedet har jeg stået mange gange og taget flotte
udsigtsbilleder, men nu er det groet for meget op. Sådan går det.
I må have en god aften

17 kommentarer:

  1. Oj oj sol,, her var det rimfrost i morges, smukt men hundekoldt.
    Det er det med helleborus, de er så generte, og kikker ned. Derfor prøver jeg osse at plante de fleste i yderkanten af bedene for gøre det nemmere at hilse på dem.
    Ja det er på denne årstid barken træder frem. Det er jeg osse blevet mere obs på de senere år. Der er så mange smukke stammer når man kikker efter.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Solen blev nu ikke længe,ja den kom nærmest ikke længere, men en flot himmel var det i hvert fald.
      Ja det er træls, at de helleborus kigger nedad, jeg har endda lavet en høj til dem, men der vil de ikke gro.
      Der er rigtig mange smukke stammer, men man ser det mest, når de ingen løv har, så er der også noget at kigge på om vinteren, heldigvis :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    'Sølvlysbedet' synes jeg ikke lyder så mundret?
    Men de ser ellers flotte ud - 4 siger du - breder de sig ikke, de har jo gerne nogen store rodsystemer?
    Ja det var noget trist vejret idag. men imorgen lover de en lun dag med sol! Vi får se...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg må nok holde mig til lyngbedet, det er mere mundret. Jeg synes ikke, de breder sig så meget, de kan i hvert fald sagtens være der endnu.
      Det bliver spændende, om vi får lidt sol i morgen.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Jeg er også vild med fothergilla. Den er jo ikke farvestrålende sammenlignet med så mange andre buske (bortset fra høstfarven) men bladenes form matcher blomsterne noget så fint, og så har de en lækker grøn farve med en snert af gult.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja fothergilla er en fin plante, derfor var jeg også ked af, at min første gik ud. Blomsterne er også fine, jeg glæder mig til at se den udsprunget altså med både blomster og blade.

      Slet
  4. Der er mange træer, der har nogle flotte stammer så det kan være en god ide, at stamme dem op.
    Den lille Troldel er så fin, jeg glæder mig også til, at min springer ud.
    Vi har haft regn hele dagen i dag, så nu håber jeg på, at sneen forsvinder.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det har du ret i, vi har mange, der er flotte opstammede.
      Mon der findes to slags troldel, min den første var lille, det er den nye ikke.
      Nu har I haft sne, så må den godt forsvinde igen, det forstår jeg godt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Jeg er så misunnerlig på ditt vær, for det er uansett bedre vær hos deg enn her. Her er det som vanlig snø som kommer ned, og -8. Påskeklokkene dine er så fine!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det forstår jeg godt, jeg kunne godt tænke mig lidt sne, men jeg er nu glad for, at vi ikke har så meget som jer.
      Klem

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja det startede med en flot solopgang men så gik det ned ad bakke og det blev da kun værre som dagen skred frem.
    Lyng bedet ja som så mange af dine andre bede så indeholder det jo masse og ja lyngen er i undertal nu, men det går jo nok når der er så meget andet at glædes over.
    Den er da godt nok fin den påskeklokke. Det var jo nogle skravl, men skønt når det alligevel lykkedes at få sådan et resultat :-) Af dem jeg købte har en enkelt blomstret sidste år og det var en mørk dobbelt. Spændende hvordan de andre ser ud. Der er ingen af dem sprunget ud endnu.
    Skønt at bedet også er base for en flot udkigspost, som også er til glæde for os andre.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja solopgangen var flot, og så blev det bare værre.
      Ja selvom det hedder lyngbedet og det næsten er uden lyng, er der meget godt i bedet.
      Det var ganske rigtigt nogle skravlede påskeklokker, men nu er der da ved at være lidt liv i dem. Jeg synes, den er flot.
      Der er desværre ikke så meget udkig tilbage, men man kan jo ikke få det hele.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Altså, efter sådan et par billeder af en himmel i brand, så jeg jeg næsten ikke rumme mere ;-) Og der er ellers nok af fine ting, at se på i din have.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ups var det så slemt :) det var en flot himmel, måske kan du vende tilbage senere og se på resten af billederne :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Det var bestemt ikke slemt, men sikke farver...
      'Sølvlysbedet' er et fint navn.

      Slet
  8. Precioso reportaje, me han gustado mucho todas las fotos. Saludos desde España.

    SvarSlet