tirsdag den 30. juni 2015

Sidste junidag og et irisforløb

I aftes blev der tyndet lidt ud i valmuerne i rosenbedet, roserne skal have noget mere plads nu.
Juni blev ikke den bedste måned at tænke tilbage på, kold, grå og regnfuld har den været, til gengæld har blomsterne haft længere levetid. Hedebølge til weekenden loves der nu, så holder de nyudsprungne roser kun kort. Lige nu er de i fuld gang her i haven, men det kommer vidst ikke bag på jer :)
Sidste år troede jeg, at vi havde fjernet min fine Iris ensata, da vi lugede ud i de gule iris ved bassinet. I hvert fald blomstrede den ikke, men se nu bare her.
 27.6.
                           
 29.6. morgen
endelig om eftermiddagen sprang den ud, glæden var stor hos mig.

 Allium Ambassadør er også tæt på blomstring
Det er clematis tid, en enkelt gruppe 3 er i gang
 Warszawska Nike
Resten hører til gruppe 2
 Arctic Queen
 her må jeg bruge zoom, for blomsterne er højt oppe
 Beauty of Worcester
Piilu
 i stenbedet er der bjergkløver og meget andet
bl.a løvemund
 Denne fine geranie har mørkt løv, nogen bud på navnet? Bemærk humlebien i luften :)
G. Splish Splash står midt i rosenbedet
Uægte jasmin både enkelte og dobbelte blomstrer og dufter rundt om i haven. Der er en del, da det var noget af det første, jeg forsøgte mig med, da vi begyndte på haven.

de første asiatiske liljer er i gang
Lollipop står i skoven og blomstrer, den var lige startet op i lørdags, da vi havde blogtræf
 Parisertårn fik jeg af Anne Mette med bloggen Cugina, sidste år da hun og manden var på besøg i haven.
Pæonen her hedder Gardenia
Roserne:
 Audrey Wilcox
 Augusta Louise
 Crocus Rose
Jacqueline du Pré
 Ophelia Climbing
Sharifa Ashma
Solnedgangen i aftes så ikke ud til at blive til noget særligt,

men det gjorde den alligevel

Klokken 22.30 så himlen sådan ud.

På det tidspunkt tog vi 110 snegle i græsplænen på 5 min. En time før havde jeg taget 132, men det var for tidligt, jeg var ude. Det er lige før, vi skal rundt med pandelampe for de er svære at se i tusmørket, men det orker jeg nu ikke.

Fortsat god dag



18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Flot ensata forløb - Det giver en særlig fornemmelse af det fantastiske der sker!
    Jacqueline har unægtelig mere plads hos dig end det mine første blomster må nøjes med - det ser godt ud!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak skal du have, ja det er helt fantastisk, allerede nu er der 3 blomster sprunget ud.
      Du må give Jacqueline noget mere plads, hvis du har noget at give af :) Tak skal du have også dejlig aften til dig.

      Slet
  2. Så godt at din ensata hadde overlevd, og de er så flotte! Rosene dine er også så skjønne. Mine har akkurat begynt blomstringen, så nå blir det mange rose bilder på oss begge fremover :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja du kan også tro, jeg blev glad, da jeg opdagede det.
      Fint med rosenbilleder hos os begge fremover :)
      Klem

      Slet
  3. Du har mange skønne blomster, men Iris ensata synes jeg nu er rigtig smuk. Godt den overlevede.
    Flotte solnedgangsbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Det synes jeg også, og jeg er meget glad for, at den overlevede.
      Tak

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Jeg forstår godt, at du har tyndet ud i valmuerne, så roserne kan overtage billedet. Godt at vi har foreviget dine valmuer på billeder. Din iris er meget flot. Sikken nogle gode solnedgangsbilleder, utroligt. Godt at du fik fanget alle de snegle!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja i morgen ryger der lidt flere, de fylder godt nu, og mange af dem har blomstret, så væk med dem, jeg gemmer kun lidt til frø. Ja det er godt, det har jeg nu også selv. Tak - ja og i aften har vi taget lige så mange snegle, det er en håbløs kamp :(

      Slet
  5. Ensata irisen er virkelig smuk og sjovt at se forløbet.
    Ja, juni vil vi ikke huske for noget særligt godt andet end at haven var frodig og vi havde en god dag i Høneballehaven. Nå ja, og blogtræffet i Kolding - det virker allerede som om det er lang tid siden.
    Jeg er nu også glad for at jeg fik alle dine valmuer med hjem i cameraet :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja irisen er smuk og anderledes end de andre, jeg har vist.
      Heldigvis har vi da haft et par gode blogtræf i juni, ja og så at blomsterne holdt længere. Ja det har du ret i, det er længe siden, det var Grundlovsdag.
      Jeg har også selv taget et billede af valmuerne i dag :)
      Knus

      Slet
  6. En god overraskelse, atdin iris ikke var blevet udryddet, men tværtimod blomstrede. Vores sprang over blomstringen året efter, at jeg havde gravet den op og delt den. Dine billeder viser jo ikke planter, hvor sneglene har holdt fest; men det gør de vel alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var en god overraskelse, at irisen kom igen. Jeg havde ikke delt, bare gravet op, fordi der var for mange gule, først bagefter kom jeg i tanke om den. Der hvor sneglene har holdt fest, ser det ikke så godt ud, det blev bemærket i lørdags, der er mange huller i hostaerne og i ligularia.

      Slet
  7. Ja, det er noget mærkeligt noget med det vejr...enten er det alt for køligt for årstiden...eller også bliver det alt for varmt..
    gad godt vejret kunne arte sig som i dag....det var lige tilpas med temp. lige over 20, men heller ikke mere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja det har du helt ret i, og vi er i øvrigt helt enige, ikke varmere end i dag, vil passe mig fint :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Det er sørme svært at komme ind sådan en aften og dem må vi nyde de næste dage. Iris ensata er rigtig fin så godt du ikke helt havde fået taget livet af den. Yes nu er der da noget hvor jeg er foran nemlig med Ambasadøren. Den står i fuld blomst her :-) Splish Splash fra dig blomster også fint her og den lille tot af den tidlige phlox jeg fik er sprunget ud idag :-) Jeg kan se at der her er en del der er sprunget ud idag bla den første Dahlia. Solskin og varme gør underværker. Sharifa Ashma har det vist lidt bedre hos dig. Mine er indhyllet i valmuer. Jeg skal lige se hvilken farve de har inden de skal fjernes. Jeg har fjernet en masse af de der røde nogen som du også viste dem vil jeg gerne begrænse og så kom den blå Trælupin frem i lyset. Så den blev beskåret ret kraftigt for den havde en masse stængler der lå hen af jorden.
    Tænkte nok at du havde en fin solnedgang til os for himlen var fantastisk flot mod nordvest kunne jeg se herinde imellem hustagene.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er svært at løsrive sig, jeg har haft besøgende i haven i aften, så Bent kom til at fortsætte snegledrabene, vi har taget hver 70 i aften.
      Ja Ensataen er rigtig fin, godt den snød mig og holdt livet :)
      Du må gerne være foran med Ambassadøren, jeg synes den er flot lige før udspring :) Godt du har blomster i Splish Splas, jeg har den flere steder i haven. Den tidlige phlox blomstrer ikke endnu hos mig, og dahliaen blev ædt, så du er langt foran. Det er svært med de valmuer, vi håber jo stadig, at der kommer nogen fyldte og nogen der ser anderledes ud, men det kniber lidt i år. Trælupinen hos mig havde samme problem som din, stænglerne kommer ud alle vegne og lægger sig ned på jorden.
      Ja det var en flot himmel i aftes, i aften er der ingen skyer, og det er for lyst. Så ingen solnedgangsbilleder i morgen :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Det var da godt du ikke havde fået aflivet den smukke Iris, hvor er den dog bedårende.
    Jasminen er bare så sød. Og dine valmuer, jeg elsker farven, OG JEG FÅR VALMUER flere steder i min have i år. Tak Lisbeth.
    Geranierne er også søde, de fylder "så godt op" -----
    Flotte himmelbilleder du slutter med.
    hav en god dag

    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var godt, for den er meget smuk.
      Hvor er jeg glad for at høre, at du endelig får valmuer i din have i år.
      Ja geranier er gode til at fylde op, men skal klippes ned nu, det er et stort arbejde.
      Tak ja det var en flot himmel.
      Også god dag til dig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet