torsdag den 11. juni 2015

Nu kommer solen

håber jeg, for jeg venter besøg i haven. I går fik jeg uventet besøg af et par ældre mennesker fra Præstø, det var hyggeligt.
Jeg stod tidligt op og gødede alle mine rhodoer, en time og 10 min. tog det. Jeg havde gennemvandet dem alle dagen før. I aftes da jeg gik sneglerundten, kunne jeg konstatere, at antallet var stærkt dalende. Jeg har i de sidste dage intensiveret brugen af ferramol. Det har åbenbart hjulpet, selvom jeg udmærket er klar over, at når vi får regn, vender de frygteligt tilbage. (ja eller nogen nye :)
Ikke så meget snak, her kommer billeder:)
Rhodoerne blomstrer fortsat, nu er det bare nogle andre.
De mørke og de løvfældende er senere til at blomstre, så der er en hel del af dem i blomst nu.
 R. Azurro
 Løvfældende R.Canons Double
 R. Charles Dickens
 R. Duke of York
 R. Glowing Ember (løvfældende)
 R. Irene Koster (løvfældende)
 R. Jack A. Sand (løvfældende) nu i fuldt flor
 R. Kokardia
 R. Mogambo er meget mørk
R. Tamarindos
Der er også ved at være godt gang i nogen af mine clematis
 Cl. Montana Marjorie
 Cl. Nelly Moser
 Gladys Picard er lige ved at åbne sig
James Mason
Iris er der også en del af
 Denne ældre sag er blevet til mange flere, den har en dejlig duft
en helt hvid af de spanske
endnu en fra Spanien:
 iris pseudacorus berlin tiger er dukket op her under Gunneraen
nærbillede, den er da smuk. Der var to stængler, desværre var den ene knækket
 Den ungarske syren blomstrer så fint nu, under den står Allium ambassador og en martagon lilje. Op i den gror clematis Blue Angel
 Akeleje Black barlow
 Her er bedet med den lilla Meconopsis, den passer perfekt til rhodoen til venstre R. Rasputin

Den grønne blærespirea har fine lyse farver og passer fint til hostaen
Roserne:
 Frühlingsduft
 også her
 Mme Alfred Carriere
Solnedgangen i aftes var ikke så spændende, det er bedst, når der er skyer på himlen.
Nu må jeg ud til min gæst, det er en fordel, når de kommer med en færge, så kender man tidspunktet :)
Fortsat god dag.

20 kommentarer:

  1. Godt at ferramol virker på de slimede bæster. Du har stadigvæk masser af rhodoer, som blomstrer for fuldt tryk; det må være et stort arbejde at vande og gøde dem allesammen. Ligefrem smuk vil jeg nok ikke kalde irisblomsten; men ingen tvivl om, at den er utrolig raffineret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er jeg også glad for. Ja det er et meget stort arbejde at gøde og vande dem alle, men man må jo lide for skønheden :)
      Jeg synes nu, den er meget køn den lille tiger.

      Slet
  2. Hvor er dine rododendron fine.
    Dejlig der er solskin nu når du får besøg i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja jeg var glad for, at solen kom på det tidspunkt.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Nja berlinertigeren vil jeg da heller ikke kalde køn - men folk lægger meget mærke til den og sjov og speciel det er den:) - og så er det jo et kryds i Tambergs lange række - han har en stooor Berlin serie.

    Flotte løvfældende må man sige! De har visse fortrin - og virker også robuste!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja så er jeg jo i mindretal, jeg tror ikke, de lægger mærke til min, for den er gemt under Gunneraen
      Det har lykkedes mig at slå en enkelt løvfældende delvis ihjel, men ellers har du ret, det er meget robuste, netop fordi de er løvfældende.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Kære Lisbeth Det virker som en god investering den times gødning , dine rhodoer er bare fantastiske. Dejligt at du har fået kål på mange af sneglene, jeg har desværre også nogle stykker. Vidunderligt at rosen festen er gået i gang ;-). Jeg har også Blue Angel, men den har lidt svært ved at vokse sig stor. Hav en dejlig aften. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det er bestemt en god investering, men lidt hårdt :) Ja antallet af snegle jeg ser er svindende, det er jeg glad for.
      Ja så er der gang i rosenfesten (så småt i hvert fald) Blue Angel er lidt længe om at komme i gang.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Ja, det er bare så skønt med sol og sommer! Jeg tænker, du har sendt Bent en kærlig tanke, da du vandede dine rhodoer i går, når nu han har lavet vandhaner til dig rundt om i haven! Bondemanden har allerede kørt vandingsmaskinen i stilling, vores sandjord kan kun klare 1 uge med tørvejr, før der skal vandes. Og han starter lidt i god tid, for der er jo lang vej rundt. Jeg har vandet mine nye planter i dag med vandkanderne - der skal slæbes nogen gange frem og tilbage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det kan du tro, jeg gjorde, det er godt med flere vandhaner, så man ikke skal gå så langt med vandkanderne eller slangen. Godt I også har styr på vandingen hos jer.

      Slet
  6. Flott at det hjelper med Ferramol :-)
    Flotte bilder av rododendroene dine, og en påminnelse om at jeg må gjødsle før regnet til helgen.
    Regner med at du har hatt en fin dag !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med jer
      Ja det er rigtig dejligt, at ferramol kan gøre noget ved snegleproblemet.
      Ja god idé at få vandet, inden regnen kommer.
      Ja jeg har haft en fin dag.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Det er godt nok svært at komme ind her i aften men solen var godt nok længe om at komme frem idag. Jeg har været rundt og vande krukker og nypantede. Kunne ikke løbe an på at de kunne vente til evt regn på lørdag. Hyggeligt med alt det besøg du har for tiden. Det er nok også et rigtigt godt tidspunkt at komme forbi for der er godt nok gang i mange ting lige nu. Kan se at der er mange af mine yndlingsrhodoer lige nu.
    Nu har jeg set godt på Berlin Tiger og jeg er blevet enig med mig selv at jeg faktisk godt kan lide den sådan er det jo med der ser lidt specielt ud det skal lige kigges efter en ekstra gang :-)
    Black Barlow blomstrer også fint her men min store Nora Barlow er gået ud men den har heldigvis sat en baby. Så den skal der passes på :-)
    Hellere en solnedgang uden skyer end ingen solnedgang.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja i aften var det svært at løsrive sig. Den var noget længe om det solen, men den kom da heldigvis.
      Ja lige nu er der meget at se på i haven.
      Ja smuk er den så ikke Berlin Tigeren, men jeg synes nu stadig, at den er fin og anderledes.
      Godt din Nora Barlow har fået en baby, jeg kender ikke Nora.
      I aften fik jeg ikke taget billeder af solnedgangen, så du må nok undvære i morgen :) Lige nu kan jeg sidde og kigge ud på det stolte syn af trælupinen, den er så flot.
      Tak i lig måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Godt at bestanden av snegler er dalene! Det må være frustrerende å se at de kommer tilbake når det regner igjen...
    Rosene dine er så flotte! Her står mine i knopp, men ingen som blomstrer enda. Jeg nyter dine i mens :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det kan du tro, jeg er glad for, ja det er meget frustrerende at vide, at de er der og kommer frem så snart det regner.
      Der er snart en del roser i blomst, inden længe kommer dine nok også snart, men du må gerne nyde mine både før og efter :)
      Klem

      Slet
  9. Mange smukke fotos. Er især meget begejstret for dine blå rhodoer...de er godt nok smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther
      Jeg er også glad for de blå og mørke rhodoer, som blomstrer nu.

      Slet
  10. Du er flittig med gødning og vanding og sneglebekæmpelse og alle tre dele er jo vigtige og vi ser tydeligt hvor smukke resultater det giver hos dig. Jeg kan virkelig godt lide de mørkeblå rhodo'er. Clematis James Mason står vel nok flot sammen med den mørkløvede plante - er det blæsespirea? Jeg tænker at juni som den er lige nu, næsten er den allerbedste havetid, for vi har stadig løg i form af allium og en masse rhodo'er at nyde og så i tilgift roser og clematis. Min Alfred rose er ikke sprunget ud endnu, men Frühlingsduft er.

    Min Odyssey rose, som nu er 1 år gammel, står til en flot blomstring i år - der bliver nok rigtig gang i Odyssey billeder på vore blogge :)

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg er flittig med både det ene og det andet, det betaler sig forhåbentlig i sidste ende.
      De rhodoer der blomstrer nu er så flotte, det er bestemt nogen af yndlingene.
      Ja det er blærespirea, James Mason gror op af. Der er i hvert fald rigtig meget i blomst nu, når vi så får sådan en dejlig stille aften, så bliver vi helt høje :)
      Min Odyssey er ved at blomstre nu, men de første blomster er ikke så kønne, jeg tænker også, at der kommer mange billeder af den i år :)
      Knus Lisbeth

      Slet