torsdag den 18. juni 2015

Havebesøg igen og lidt om sibirisk iris

I aftes da klokken var 18.25 gik jeg rundt i regnen og kiggede efter snegle, jeg var sikker på, at jeg 10 min. efter bare kunne gå ind. Men sådan var det ikke, præcis kl. 18.30 myldrede der biler til. Tænk jer det var havefolk (selvfølgelig) som var helt lige glade med vejret. Heldigvis stoppede regnen omkring ved 19 tiden, og vi kunne gå rundt i nogenlunde vejr. Alle var meget interesserede, turen rundt tog knap et par timer.


efter at have fordybet sig i alle de forskellige træer og planter, der er i haven, var de enige om, at det var som en botanisk have. Det var et rigtig hyggeligt besøg, som vi var meget glade for.
Da de var kørt, kunne jeg gå på sneglejagt. Alene i en lupin sad der 12-14 snegle uff.

Sibirisk iris har jeg ikke haft held med i år, stort set ingen blomster. Jeg tror, de har stået for skygget i regnvandsbedet, derfor har jeg flyttet dem ud i solen.
De er hårdføre nok, se bare hvordan de står og blomstrer her ud til vejen midt i alt det vilde græs, som har taget overhånd.

Den store korea kornel blomstrer flot nu, den har det fint i regnvandsbedet
Pagode kornellen ser helt anderledes ud
Philadelphus Aureus blomstrer nu, så er det desværre snart slut med den fine gule farve i løvet.
Deutzia mont rose står med fine blomster nu
Kalmiaen er så småt ved at blomstre nu
 Spireaen er igen ved at blomstre, vi plejer at have to, men den ene måtte vige for mit rosenstativ
 træpæonen vækker stadig opmærksomhed
Det samme gør Viburnum Pink Beauty her inde i skyggen
Jeg har fået en dobbelt nellikerod foræret, den står sammen med gyldne farver, det går helt fint.

 R. Gomer Waterer
 R. Mogambo
 flot nyt løv på R. orbiculare
og på R. Wiltonii

 R. Ponticum er en meget robust sentblomstrende rhododendron. I Lille Malund bruger de den som hæk og klipper den som en hæk.
 to rosenbuske med skønne roser
her er det Aicha
Roser på pæl: Mme Alfred Carriere og Louise Odier
 Clematis Nelly Moser
Stipa Gigantia er svær at tage billeder af, men flot er den lige nu


til slut lidt kig ind i skoven, inden regnen kom. Lige nu kommer der en kæmpe byge.
Fortsat god valgdag



24 kommentarer:

  1. Ja, det er nok som du sier at dine sibiriris står for skyggefullt. Mine står i full sol, og blomstrer som bare det akkurat nå som du har sett.
    Du burde nok flytte alle som står i skyggen.

    Jeg visste ikke at du hadde Aïcha, men det ser jeg jo nå at du har. Min er så full av knopper i år, at det blir en lang blomstring tror jeg.

    Er det Charles Dickens du har på ditt siste bilde? Fin er den uansett navn :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja de står for skyggefuldt, og de gror jo godt nok, de vil bare ikke blomstre, det må jeg gøre noget ved.
      Ja Aicha er en skøn rose.
      Det er ganske rigtig Charles Dickens på det sidste billede :)
      Klem

      Slet
  2. Sikke en smuk have, du har - her i juni måned :-) - Dejlige fotos :-)

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder som altid.
    Fin du fik havebesøgende selv om vejret ikke lige var det bedste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja det var dejligt, at de var lige glade med vejret.

      Slet
  4. Hej lisbeth

    Her måtte jeg stå en 20min i kø for at få lov at stemme, demokratiet er populært:)
    flot hvid Kalmia!
    Og Aïsha begejstrer igen med sin rene form!

    Ha en dejlig valgaften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja vi strøg lige igennem, men det var også før 10 i morges, det var dit nok ikke.
      Ja Kalmiaen er rigtig fin. Aicha har yndlingsformen ja.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Vi kan ikke sige at det danske sommervejr er det oplagte vejr til havebesøg men havenørder er ikke sådan at slå ud. Det er nok også sådan at når man går rundt og er opslugt af nye haveindtryk så glemmer man vejret og der findes da heldigvis varmt tøj. Jeg regner da også med at jeg skal have thermojakken med til Langeskov i morgen aften. At du har en botanisk have kan jeg da kun være enig i og nu er det alle dine forskellige buske der er gang i. Fin nellikerod du har fået lidt rød i det måske :-)
    Aicha er så smuk. Jeg er ret imponeret af den jeg købte hos Jas for bare 25kr den har bare så mange knopper. Der er også udsprungne i den. Den er desværre bare så svær at tage billeder af. Blomsterne bliver for hvide. Det lykkedes bedre for dig så der kan man virkelig se hvad et godt kamera gør. Som altid ser skoven skøn ud.
    Her har det næsten holdt tørt hele dagen bortset fra nogle enkelte dråber indimellem og selvfølgelig skulle det lige kommer lidt da vi var ovre og stemme. Vi havde min svigermor med og så går det jo ikke så hurtigt derudaf men da nåede hen til bilen var det ovre igen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej vi kan nærmest ikke kalde det sommervejr, selvom det er en sommermåned. Vi må klæde os på efter det. Jeg havde regnbukser på til aften, ikke for regnen men for vinden. Godt med tøj er vigtigt i denne tid. Ja der er gang i en del buske nu. Nellikeroden lyser op, hvor den står, så den er ok, og så er den jo dobbelt.
      Det er stort set altid flotte roser, man får fra Jas, alle mine blomstrer også flot og tidligere end dem, der har været i haven længe. Ja de gule blomster er svære at tage billeder af, jeg må også billedbehandle lidt, ellers er de for hvide.
      Vi har fået en del byger i dag, så der er røget 2½ mm i glasset. Øv at det lige skulle regne, når I var langsomt gående til valget.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Var det ikke en ide at give din besøgende en spand i hånden, og en pølsetang..så kan de også samle snegle :o)
    NÅ ikke, jeg kan næsten mærke du ryster på hovedet :o)))
    Hvor er det godt at så mange finder frem til din smukke have. Og det er da rigtigt det er da som en botanisk have, med de mange planter og træer du har.
    Er du lige sød at bestille godt vejr til vi kommer, det vil vi sætte pris på :o)
    Hvor er det smukt det sidste billede du har på med den mørke Rhododendron.
    Kh fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Jeg tror hellere jeg vil selv, ja havde to besøgende i dag, de ville putte dem i en spand og hælde kogende vand på. Jeg hugger dem på stedet, i dag har jeg set den klammeste og største snegl ever, føj.
      Ja jeg har jo mange forskellige træer og buske, så det er vel ok at kalde den en botanisk have :)
      Jeg gør, hvad jeg kan, men endnu ser det ikke lovende ud, det kan da ikke passe, at vi ikke kan få noget sommervejr.
      Tak skal du have.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth.
    Tak for de fine billeder. Din r. ponticum er meget smuk, men Deutzia mont rose er helt uimodståelig, nej, hvor er den skøn.
    Dejligt med interesserede havegæster.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak. Jeg har sjovt nok lige stået og beundret R. Ponticum, tænk at en hækplante kan blive så flot. Deutzia er rigtig fin nu.
      Ja det er skønt med interesserede havegæster.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  8. Fedt at dine havegæster faktisk kom til trods for det dårlige vejr. Er den pink, den flotte viburnum? Den kunne godt se hvid ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var jeg ret imponeret over. Den er pink i udspring, men nu er den hvid, så du har ret i, at den ser hvid ud. Bent har også lige stået og undret sig over, at den hed pink, når den var hvid :)

      Slet
  9. Fantastisk bilder på fina växter.
    Ha en trevlig Midsommar!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Maribel
      også trevlig Midsommar til dig.

      Slet
  10. Hvilket dejligt havepublikum du fik besøg af.
    Den Aicha, tror jeg er den jeg så i Humlemagasinet. Den var helt fortryllende med blomster som hang som vandfald.
    Din gule pibeved (Phila-et-eller-andet) ser også flot ud, min får altid brune bladspidser omkring blomsterknopperne. Det skæmmer den noget, gad vide om den står for meget i sol, eller hvad det er der plager den?
    Og så godnat fra mig fra en valgaften der ikke gik helt som ønsket.... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det er næsten lige så godt, som at have havebloggere på besøg, det var rigtig godt.
      Ja Aicha er en skøn rose, ved siden af står Frühlingsduft, som også har blomster som et vandfald.
      Det er nok fordi, den står for solrigt, jeg har nemlig samme problem med den gule japanske ahorn, den står også for solrigt.
      Jeg er heller ikke tilfreds med valget, men vi har stemt, mere kan vi ikke gøre.
      God dag trods valg og regn og novemberblæst.

      Slet
  11. Hej Lisbeth!
    Hvor er det også et skønt kig på billede nr 3, husker ikke lige at have set det før....Skønne billeder, og at have en botanisk have:-) du har mange specielle ting, lidt nørdet og det kan jeg godt lide.
    Ha en god dag, her står det allerede ned i stænger.
    Hilsen fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tak ja det er vist ikke så tit, jeg tager billeder den vej, det er ind i den gamle del af haven. Ja det er ikke så tosset at have en botanisk have, nu er det jo ved at gro til, så opdager man mere de sjældne træer og buske. Ja lidt nørdet er ikke så tosset, når det gælder planter :)
      I lige måde - her regner det også, og jeg har lige været på sneglerundfart :(
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Kære Lisbeth dejligt med alle disse lækkeriet i dette triste sommervejr. Jeg har også købt nellikerod i år , men den du viser er da helt forrygende. Deutzia er også bare lækker! Fin farve bliver busken stor? Er din rhodo blomstring forlænget pga vejret eller er det som det plejer? Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det er rart med lidt blomster, når vi ikke kan få sol og varme. Det er faktisk en meget flot nellikerod ja. Deutzia mont rose bliver vel ca. 1.5 meter, mon ikke den blomstrer endnu næste lørdag, så du kan få den at se.
      Rhodoerne holder længere, fordi det ikke er så varmt af samme årsag er de senere på den i år.
      Kh Lisbeth

      Slet