Hvilken dejlig forårsdag, huen lagt til side og så var det ellers bare i haven. Fuglene sang, så det var en fornøjelse, ja vi hyggede os alle i den grad. Bent kørte brænde ind og fotograferede, hundene rendte rundt og legede eller lå og slikkede solskin.
Jeg fik plantet 12 hostaer og nogle gamle tulipanløg, som en venlig sjæl havde sendt mig sammen med hostaerne. De trængte til at blive plantet, de var faktisk ved at mugne, gad vide om de overlever.
Projekt klokkeranke med Claus Dalby er i gang, små grønne og lilla nakker er ved at komme frem, det er spændende.
Snart blomstrer påskeklokkerne og påskeliljerne er godt på vej op. Jeg fik klippet lyngen i dag og fisket blade op af mit lille vandhul, der var stadig is i det.
Lad de milde forårsvinde blive ved, så vi kan nyde flere forårsdage.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
lørdag den 12. marts 2011
Forårsfornemmelser

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar