fredag den 23. marts 2012

Spændingen bliver udløst

Her sidder jeg midt på formiddagen og laver indlæg til min blog. Dagen startede med det skønneste solskin, men nu skal jeg da love for, at gusen er kommet, så det er koldt og klamt derude.
Nu venter jeg så på, at solen skal trænge igennem, så jeg kan komme i haven i eftermiddag, planen er at klippe roserne i det lyserøde bed. Jeg vover at gøre det nu, for Ernst Jensen siger, at det sker der ikke noget ved, for på dette tidspunkt kommer der ikke hård frost mere. Det står der i hans bog Et liv med roser.
Vi starter lige med påskeliljebedet
Ja så pakkes der op, som I kan se ikke en dag over 36 eller? :o)
Det var ikke nogen dårlig høst, Bent var jo nødt til at oppe sig, når det skulle på bloggen :o)
Et solcelledrevet springvand, inspiration fra en blog. Dette er lidt finere, for Bent synes der skulle være opladeligt batteri til, så det blev lidt dyrere, men ønsket blev opfyldt :o)
Tryksprøjte så jeg kan sprøjte mine roser den første uge i maj, så må vi håbe, der er noget at sprøjte.
En klipper til både buske og græskanter, det var hans egen idé, den stod ikke på ønskesedlen, men jeg tror, jeg bliver glad for den.
Derudover var der en bluse og et par gode tykke sokker og så selvfølgelig buketten. Jo min Bent er en gavmild mand :o)
Fra gæsterne i onsdags (vores gamle naboer) fik jeg dette her. Drengenes gave må vente lidt, den blev forsinket. Fra min mor var der penge til nye planter, mon ikke det bliver rhododendron :o)
Nu til noget helt andet. Det er ikke rigtig udendørs fotografi vejr. Så jeg har taget billeder af alle mine frølinger.
Hosta fra Susanne Heaven
Kongelys fra Gitte H. fra frø til blomst
Lathyrus en ekstra gave fra Bente Elmbjergs Eden, dem fik jeg sammen med hvide digitalis. De er ikke så villige til at gro herinde, så jeg må have nogen ud i haven i stedet. Hvor langt ned skal jeg nippe de lathyrus, jeg ved godt, de er blevet for lange.
Ja og så er der endelig held med solhat. Disse er hentet på planten direkte i haven og sået med det samme. Efter et råd fra Susanne på bloggen Havelykke. Jeg er ved at eksperimentere med frøene fra Fatal Attraction. Tænk hvis de også kan lykkes.
Tomater
Vidunderblomst fra fru Friis
Vi slutter lige af med lidt blomster, ellers bliver det lidt kedeligt. Her er det lungeurt Sissinghurst White
Og selvfølgelig en påskeklokke. Bemærk ingen sorte negle her :o)
Nu må I have en rigtig dejlig weekend, håber I har solskin, det har vi ikke, desværre.

23 kommentarer:

  1. Sikke en skøn høst du har fået dig :-) Jeg vil give dig ret i, at det er nogle skønne gaver.
    Jeg tror du bliver glad for den lille klipper. Jeg har ihvertfald hørt om flere som er glade for den.
    Dine frølinger ser også fine ud. Du skal ikke nippe lathyrus før de har fået mindst to sæt blade, et kimbladsæt og et sæt blivende. Det ser det ikke ud som om de har endnu.
    Du kunne sætte dem ud på en beskyttet plads om dagen, så burde de ikke vokse så hurtigt. Men husk at tage dem ind om aftenen :-)
    Jeg håber at gusen snart forsvinder, så du kan komme ud igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja jeg synes det var helt fint, det lyder godt med klipperen.
      Så var det godt jeg spurgte, for jeg troede de skulle nippes nu. De står hele dagen ved det åbne vindue i soveværelset, tror du ikke det hærder lidt?
      Ja jeg håber også den snart forsvinder, har I sol hos jer?

      Slet
    2. Jo, jeg tror det er fint at de står ved det åbne vindue. Det vigtigste er at temperaturen bliver lavere og at de får frisk luft.
      Ja, vi har dejlig solskin her, og ingen blæst overhovedet. DEt er bare skønt :-)
      Jeg var bare lige inde og få en bid mad. Jeg må ud igen :-)

      Slet
    3. Åh hvor er I heldige, nå men en gang imellem må det jo være bedre hos jer :o)

      Slet
  2. Jamen, stort forsinket tillykke med fødselsdagen. Dejlige gaver ;)

    SvarSlet
  3. Iihh nogle dejlige gaver. Jeg har selv klipperen og er SÅ glad for den, til græskanter, til småbuske og hvad man lige kommer forbi, der skal rettes til. Men PAS PÅ FINGRENE - jeg gik i mine egne tanker, og holdt blomster væk med den ene hånd og klippede med den anden og fik en finger i saksen. Det gjorde avs, så der er mere bid i den end man umiddelbart tror..fingeren har jeg dog endnu :-). Mine lathyrus ser ud som dine, så jeg går også og krydser fingre for at næste bladsæt kommer inden de vælter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aitos Have
      Det lyder godt med klipperen, bortset fra det med at du klippede i fingeren, så må jeg godt nok passe på. Godt at vide at vores lathyrus er nået lige langt, så mon ikke de kommer.

      Slet
  4. Det siger jeg dig den Bosch til buske og græskanter bliver du glad for.
    Dine lathyrus ligner mine.

    KH Masrgrethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Det er jeg glad for at høre både det med klipperen og med lathyrus :o)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  5. Dejlige og praktiske gaver du fik, han er vel nok gavmild, din søde mand.

    Ærgerligt med havgus - her hos os kom solen altså også først ved 14-tiden, og nu er det tåget igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja både han og drengene ved godt at det er praktiske haveting, jeg ønsker mig, det er jeg glad for :o)
      Ja det er rigtig træls med havgusen, kunne heller ikke forstå, hvis der ikke var andre, der var plaget af den, men godt du nåede at få lidt sol, det er jeg glad for. Vi håber på bedre held i morgen.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  6. Den yndige unge dame på billedet er da helt sikkert ikke en dag over 36 ;-D hi hi....
    Sikke nogle skønne gaver du har fået, Lisbeth :-D
    Og hold da op du har gang i mange frølinger. Det ser bare godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne det var sødt sagt :o)
      Ja det er skønne gaver som jeg er glad for, kan du tro.
      Jeg har en del frølinger, men ingen ved siden af dig :o)

      Slet
  7. Tillykke med de gode gaver.
    Der er rigtig gang i dine frølinger.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have, dem er jeg glad for. Ja der er godt gang i frølingerne :o)

      Slet
  8. Ja den klipper har jeg også - og har også klippet både roser og fingre med den.
    Så ikke for tæt på...hverken det ene eller andet, men den er dejlig handy og skøn til liiiige at klippe lidt. Dejlige gaver du har fået!
    Ja jeg synes jo du ser ung ud, Lisbeth!!
    Dine lathyrus er lidt langbenede, men du må klippe ved det første bladpar, for så deler de sig, de har sandsynligvis stået for varmt. God idé at potte om, for så hold du væksten lidt i ro. Men ellers er der gang i dine frølinger!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Nu bliver jeg da helt nervøs, den kan jo klippe en finger af. Nå men jeg må jo prøve med lidt forsigtighed. Hvordan klipper du roser med den? Du mener da ikke beskære vel?
      Tak skal du have Bente, det er jo rart at se ung ud trods alderen :o) Desværre vil fødderne ikke som jeg vil, det kan godt være, at det havde været bedre, hvis jeg kun var 36 :o)

      Tak for råd om lathyrus, jeg er som sagt ikke så velbevandret i frøsåning.

      Slet
    2. Nej du skal ikke blive nervøs, for det var IKKE meningen at hverken finger eller rose skulle klippes. Jeg var bare en tand for hurtigt. Så den rose jeg købte for 2 år siden, har jeg ikke set i blomst endnu! Jeg skulle beskære en buksbom, der stod ved siden af - ja og så røg der også en rose med i købet!! Man skal bare holde fingrene væk også. Det var fordi jeg ville forhindre, at det jeg klippede, røg ned i naboens have, så jeg holdt på hækken, samtidig med at jeg klippede.....det vil jeg så IKKE anbefale, at man gør!

      Slet
    3. Hej Bente
      Så er jeg mere rolig, nu ved jeg, hvordan jeg ikke skal gøre :o)

      Slet
  9. Sikke dejlige gaver du har "høstet" på din 36 års dag, hvad skal det ikke ende med når du blir 63 ;O), den håndklipper er rigtig fin,vi bruger vores rgtig meget...jeg vil ønske dig en dejlig week-end

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det var skønne gaver, som jeg glæder mig over. Huha så er han jo også pensionist, når jeg bliver 63, så har han nok ikke råd til så meget :o)
      Lyder godt med håndklipperen, den vil jeg glæde mig til at bruge.
      God weekend til dig også

      Slet
  10. Et forsinket tillykke med fødselsdagen :-) Du kan da sagtens med så skønne gaver.

    Kh. Marlene

    SvarSlet