mandag den 26. marts 2012

God tur med lidt indkøb


Jeg tog et billede af himlen i aftes, den var så smuk med måne og stjerner, lige her uden for mit vindue dukker det op om lidt.
Da vi kørte til færgen i morges var der en tyk fed gus/tåge over det hele, så der var ikke meget at se på sejlturen. I Jylland så det lige sådan ud, så der var ikke meget at se omkring os.
Vi havde nu heller ikke tid til at kigge, vi var i Skejby kl. 10.05 og jeg skulle møde kl. 10.15. Det var nu lettere sagt end gjort, for selvfølgelig kunne vi ikke finde Onkologisk afdeling, hvor der var stråleterapi. Det lyder fælt, men heldigvis var det kun en mrscanning, jeg skulle til, vi blev kun 10 min. forsinket inden vi fandt det. Det er ikke sådan når øboerne kommer til byen :o) men det er nu også et stort område.
Efter en halv times hamren og banken og andre høje lyde under scanningen, var jeg heldigvis færdig. Så klokken 11 gik turen mod Bilka.
Den her gang beherskede jeg mig temmelig meget, så vi kunne have det i en af de blå kurve, jeg har jo klikket en del på nettet, og inden længe skal Ida og jeg i Rhododendronhaven og solde.
Her er hvad der blev købt i dag:


En clematis, en rose og en staude Venusvogn.
Så I kan da godt se, at jeg har behersket mig i dag. Bagefter kørte vi til Lidl i Odder, så er vi tæt ved færgen og ved hvor lang tid, det tager at køre dertil, den venter jo ikke.
I Lidl købte vi et lille pæretræ til 39 kr. det varer ikke længe, inden der kommer blade på,  jeg kunne se, der var liv, så er det vel ikke helt forgjort til den pris. Jeg købte også Ghitas roser for kun 69 kr. så var der læsestof til færgen. Det var vist billigt og jeg ville godt eje den, selvom den ikke har fået de bedste anmeldelser her på bloggene.
Resultatet af scanningen får jeg først midt i næste uge, men turen gik godt, bortset fra at jeg vralter som en and p.gr.a. fødderne. For første gang nogen sinde måtte jeg tage elevatoren på færgen, det er ikke noget jeg bruger, selvom jeg skal slæbe mig op af trapperne. Forhåbentlig bliver det snart bedre :o) man skal jo være optimist.
Da vi kom hjem tog jeg kameraet med ud i haven, det hjalp da lidt på dårligdommene :o)
Astrantia Stjerneskærm godt på vej på et stort område.
Bergenia er ikke min yndlingsplante, men blomsten er  smuk lige nu.
Her er bonderoserne godt på vej
Lige et spørgsmål: hosta eller liljekonvaller, hvad mener I?
Jeg synes de er så skønne, så I får lige et mere af de hvide violer
Isolabella fra i dag, det er spændende at følge den
Træpæonen, knoppen vokser
Til slut det gule bed. Er det ikke bare skønt.

Fortsat god dag

43 kommentarer:

  1. Jeg håber at scanningen kan bidrage til yderligere bedring af dit knæ og ben. Ja, Skejby er et stort HUS. Sjovt at du lige faldt for Gladys Picard - den købte jeg også sidst jeg var i Bilka og forleden fandt jeg ud af at den sørme også var blandt de nye, jeg købte sidste år, så nu har jeg to "Gladys".

    Dejlige billeder - jeg kan ikke helt afgøre om det er liljekonvaller, men jeg synes heller ikke de helt ligner hosta...

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det må vi håbe, men har desværre ikke de store forhåbninger. Ja det er godt nok stort, jeg kiggede efter dit hus, da vi kørte derfra :o)
      Ja men har vi ikke lidt samme smag, så det er ikke så underligt, men at du ligefrem har to af dem, er da lidt morsomt.
      Jeg er meget i tvivl, men jeg har dem flere steder i haven og jeg tror det er hostaer.
      K.h
      Lisbeth

      Slet
  2. Det er altså ikke kun kartoflerne i er forud med, deroppe på øen!! Har I klima som på Bornholm?

    Hyggelig shoppetur du var på, Eden rosen hoppede også op i min kurv, specielt fordi min rosenguru Ernst skamroste den :o) Og nyd du nu bare Githas roser!

    Håber der findes en løsning på dine andefødder, (- ja, undskyld men du sagde det næsten selv!!!)

    God aften til dig fra mig ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru Friis
      Jeg tror vores klima er mindst lige så godt eller bedre end på Bornholm. Vi får jo ikke så meget sne, som de får derovre.
      Sjovt nok var det af samme grund jeg købte Eden rosen, han priste den meget den gode rosenguru :o)
      Ja jeg håber også, der findes en løsning for mine andefødder, godt udtryk, og godt I ikke kan se mig gå :o)
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Sikke en tur du/I har været på. Er ked af at høre, at du har problemer med fødderne - har du meget ondt?

    Ja, Skejby Sygehus er stort - har selv været derude nærmest hele februar måned (min far har fået en hjerteoperation), og man kan nemt fare vild i de store gange.

    Dejligt med nye indkøb :-)

    For mig ligner det liljekonvaller, selvom knopperne godt nok ser meget store ud.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja det var noget af en tur, og ja jeg har desværre meget ondt. Jeg tager smertestillende to gange om dagen, ellers kan jeg ikke gå med hunde eller rundt i haven. Heldigvis gør det ikke ondt, når jeg sidder stille, så jeg bliver lige forbavset hver gang jeg rejser mig og går, så bliver det til andefødder.
      Hm spændende hvad det er. De andre år er jeg blevet snydt, fordi jeg troede det var hostaer, men jeg synes bare ikke det er samme steder.

      Slet
    2. Åh jeg føler med dig - er det slidgigt i knæet, eller?

      Slet
    3. Hej Marlene
      Ja det var noget af en tur til et stoooort sygehus.
      Ja jeg har meget ondt i fødderne, vralter som sagt af sted og må tage smertestillende to gange om dagen for at kunne gå med hunde og i haven.
      Spændende hvad det er for planter, tiden vil snart vise det :o)

      Slet
  4. Det var da en begivenhedsrig dag. Og sikke skønne indkøb. Jeg har allerede Eden Rose og er helt vildt glad for den. Den tror jeg ikke, du kommer til at fortryde :-)
    Det lyder da rigtig ubehageligt med de dumme fødder - jeg håber, de snart begynder at opfører sig normalt igen.
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Ja jeg mener jeg er inspireret af både dig og Ernst Jensen :o) Regner heller ikke med at komme til at fortryde det.
      Det er meget ubehageligt med fødderne, måske skal jeg tage et alvorsord med dem, det har jeg ikke tænkt på før :o)
      Knus

      Slet
  5. Her var der også tåget faktisk helt til omkring middagstid. Men så kom solen heldigvis. Det var dog slet ikke så varmt som det var igår. Men okay vi er også kun i Marts mdr.
    Lækre "ting" du har fået købt :-D Men det fortjener du også når du går og døjer sådan.
    Det er bare så træls, hvis ens helbred driller, og det bliver bøvlet hver gang man skal det mindste. Jeg kender det godt selv, om man skulle ellers tro jeg snart havde vænnet mig til det når det er noget jeg er født med! Men jeg er født optimist, og jeg håber stadig på et mirakel ;-D
    Lad os håbe de hurtigt får fundet ud af grunden til dine smerter, så de (forhåbentlig) kan hjælpe dig.
    Trøsteknus fra Marianne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Tak for dine søde ord, ja det er træls når kroppen ikke vil, som vi vil, men man vænner sig nok til det, synes jeg, at jeg kan se på din blog. Det er med at være stædig og håbe på et mirakel :o)
      Ja vi må se om de kan finde på noget, der kan hjælpe.
      Tak for trøsteknus
      Knus tilbage
      Lisbeth

      Slet
  6. Jeg håber, at de finder ud af noget med dine fødder, for det er da træls.
    Skønne indkøb, og ja med et vist mådehold ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ina
      Det håber jeg også, Ja tænk at det kan lade sig gøre at være mådeholden ved plantekøb :o)

      Slet
  7. Velkommen hjem igen til øen.
    God bedring med føderne.
    Smukke planter du har købt.
    Som altid gode billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  8. Jeg er ked af at høre, at du måtte til skanning på onkologisk afdeling, men jeg håber, at de kan hjælpe dig. Det lyder ulideligt at have smerte som du beskriver. Jeg er imponeret over, at du hiver dig selv op og ud med hundene og i haven hver dag.

    Det er nogle dejlige indkøb, som du fik gjort på vejen hjem. Jeg ville elske at have plads til et pæretræ, men nu har jeg vist strammet den rigeligt for i år, så jeg kan nok ikke presse endnu et træ ind i haven (i hvert fald ikke i år).

    God bedring
    Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Det kan jo ikke nytte at sætte sig hen i en sol og pive, så jeg forsøger at glemme det i haven, det er jeg vist ikke den eneste haveblogger, der gør. Godt vi har vores haver.
      Jeg har haft et pæretræ før, men det gav aldrig pærer, så det røg ud. Nu prøver vi så igen.

      Slet
  9. Jeg får ikke blogget så meget for tiden, så jeg har lige fået 'opdateret' her hos dig ;o)
    Du viser nogle skønne billeder, og jeg kan godt forstå du er glad for den hvide viol... jeg vidste faktisk ikke den fandtes i hvid :o)
    Jeg er også blevet lidt fortabt i påskeklokkerne, og kan specielt godt li den du har med mørkt løv - kan du huske hvad den hedder?
    De gule påskeliljer med orange midte ligner dem jeg lige har købt... 'jetfire' hedder de :o)
    Vi bor også ved siden af en mælkebøttemark og kender godt til problemet - måske man sku investere i sådan et fint mælkebøttejern... flot at du sådan blev udvalgt til 'forsøgskanin' :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina
      Nej jeg har bemærket, at du ikke er så meget på, man kan jo heller ikke nå det hele, når man også skal passe have og arbejde :o)
      Jeg kendte også kun den blå viol, inden jeg flyttede til denne matrikel, men den er ikke så sjælden, at den ikke formerer sig.
      Mine påskeklokker er frøplanter fra Spiren og Staudefeen, så de har desværre ingen navne.
      Ja for Jetfire, det vidste jeg ikke.
      Mælkebøttejernet er især godt til mælkebøtter i græsplænen.

      Slet
  10. I wish you a speedy recovery. You are really doing a lot of plant buying. It is hard to resist! Nice white violets you have there. Are they as heavenly scented as the blue ones?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanyambe
      Mange tak skal du have. Ja det er svært at modstå at købe så meget.
      Nej de hvide violer dufter ikke af så meget som de blå.

      Slet
  11. Det lyder som en lang dag, når I skulle være på Skejby så tidligt. Nu må vi virkelig håbe at de kan give dig nogle svar. Mener de at smerten i dine fødder stammer fra knæene?
    Jeg skal da love for at du var mådeholden :-) Det tror jeg ikke jeg kunne, når jeg endelig kom ud og snolde som dig :-) Men det ser ud som lækre sager.
    Jeg tør heller ikke gætte på dine 'knolde' men det ligner nu ikke nogle af mine Hosta.
    Jo, det gule bed er virkelig pragtfuldt. Lige min smag :-)
    Jeg nåede ikke indlægget med mælkebøttejernet. Sådan et har jeg også, men jeg bruger det ikke mere, for jeg er løbet tør for mælkebøtter :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja det var en lang dag, men det er vi jo vant til herovre, når vi skal på sygehuse. Jeg får ikke svar på ret meget, foreløbig har jeg ikke fortalt lægen om det med fødderne, så derfor ved jeg ikke, om de tror, det stammer for knæene. Jeg får svar i næste uge, forhåbentlig inden påskedagene.
      Det er så spændende, hvad det bliver til med mine knolde, resultatet må snart vise sig.
      Jeg kunne godt forestille mig, at det gule bed lige var dig. Har du den slags påskeliljer? For ellers kan jeg jo tage nogle løg op til dig, hvis du er interesseret.
      Du er heldig, du ingen mælkebøtter har, det sker vist ikke for mig :o)

      Slet
  12. Gode indkøb du har gjort dig.
    Hvor er det træls med de andefødder, håber de kan hjælpe dig.

    KH Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Ja jeg håber også, der kan gøres noget.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  13. Skønt og velovervejet køb i Bilka.
    Sikke en selvkontrol!
    Held og lykke med skanningsresultatet!

    SvarSlet
  14. Igen en fantastisk smuk himmel.
    Årrhh lidt fik du da shoppet i Bilka ;-). Den 'Gladys...' clematis har jeg også. Jeg plantede den sidste år, og der fik den kun en blomst, men den var så stor og smuk.
    - Krydser fingre for dine knæ.

    SvarSlet
    Svar
    1. - og fødder. Håber de finder et svar.

      Slet
    2. Hej Aitos Have
      Ja det var en skøn himmel.
      Ja lidt fik jeg shoppet. Gladys havde allerede et fint løv, så jeg glæder mig til at se den.
      Tak

      Slet
  15. Jeg MÅ da bare snart i Bilka :O Vil gerne udvide mit sortiment af roser og klematis :0)
    Skønne billeder. Håber de finder ud af noget, så du kan blive godt gående igen :0)
    Kh Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja der var mange fine roser og clematis til en billig penge i Bilka, så det må du prøve.
      Tak det håber jeg også
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  16. Hej Lisbeth.

    Det er aldrig sjovt, når kroppen gør modstand. Jeg håber, at turen til Skejby kan hjælpe med at få afklaret dit problem og at der herefter er hjælp at hente!!!

    Jeg har endnu ikke bestemt mig for roser til mit kommende rosenbed og nu røg Eden rose da også lige på listen over mulige emner!

    Jeg synes ikke det ligner linjekonvaller. I min have kommer de frem som grønne spir og jeg plejer ikke at kunne se noget lilla ved roden.

    Bedste hilsner fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Tak skal du have, ja vi må håbe, at de kan finde på noget, eller at min krop selv klarer det, helst snart :o) det plejer den.
      Jeg kan godt forstå Eden rose kom på din liste, den er så lækker har jeg set andre steder.
      Jeg er sikker på nu, at det er hostaer, men det er også meget tidligt.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth
    Håber der kommer styr på dine fødder, så du kan spurte omkring i haven igen.
    Der ikke noget der er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Skanning øv... men Bilka yeah! Ja kan godt se, at du holdt dig i ro, men det var nogle dejlige ting du fik med dig hjem. Så er der læsestof til vinter (hvis ikke før). Tit kan man jo ikke dy sig. Men om sommeren i en skøn havestol, er jo heller ikke så værst!
    Jeg stemmer for hosta. Liljekonvaller er ikke så røde (ikke hos mig ihvertfald)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det håber jeg også, for det her går for langsomt.
      Ja Bilka var fint, men der var en grund mere til at jeg ikke købte så meget. Jeg syntes det var for dyrt og for dårligt, så derfor nøjedes jeg. Jeg kunne få 4 stauder for 100 kr., men kunne ikke finde 4 jeg ville have, så kunne jeg da bare undvære :o)
      Jeg er sikker på nu, at det er hosta, derimod har jeg ikke set liljekonvallerne endnu.

      Slet
  18. Flot blog du har, sikke et dejligt køb - en rose! Man får vel aldrig nok af roser? Det pibler op af jorden kan jeg se, glæder mig til at følge din have til sommer...Tak for kikket

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Tak skal du have og velkommen til min blog. Ja Eden rose glæder jeg mig til at se, jeg har set den på andre blogge, den er meget smuk. Du har ret man kan ikke få for mange roser, med mindre man som jeg får rosenstængelsyge :o( men jeg vovede alligevel at købe en rose mere i håb om, at den overlever.

      Slet
  19. Sikke en dejlig lille portion, der røg i indkøbskurven.
    Det er godt at du fik noget af, en ellers lidt træls tur...
    Held og lykke med resultatet, jeg krydser fingre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja heldigvis var der også noget at glæde sig over på turen.
      Tak skal du have.

      Slet
  20. Hej Lisbeth. Jeg blev lidt ked af at læse, at du døjer sådan med dit knæ. Jeg håber, du får et godt svar fra sygehuset, så du kan blive frisk i knæet igen! Det var rigtig dejligt at læse, at du tager det så flot og er optimist, jeg tror man får meget mere energi, når man har den indstilling. Flotte billeder du viser af din have. Det er vist rigtig nok, at klimaforholdene er specielle på Samsø. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve det. Jeg håber, du har fået lidt fra hånden i haven i dag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Lige nu er det mine andefødder jeg døjer med, jeg håber også, der findes en løsning, for alt går for langsomt, når jeg humper af sted.
      Jeg tager noget smertestillende og går i haven, så glemmer jeg smerterne lidt. Det nytter ikke noget at lægge sig på sofaen og pive :o)Det er da også kedeligt.
      Ja jeg fik revet visne blade sammen og Bent hjalp mig med at plante det vi købte i går.

      Slet