søndag den 25. marts 2012

Samsø og sommertid

Kan man ønske sig et bedre vejr, når uret stilles en time frem til sommertid. Jeg tror næppe, der er nogen af jer, som kan klage over vejret i dag. Vi har spist frokost og drukket kaffe udendørs i dag, tænk den 25. marts, det er da fantastisk.
Jeg har været i haven det meste af dagen, hvem har ikke det? Men her til aften gik jeg en tur med kameraet, det var helt stille, og havet var så smukt.

På min tur så jeg dette. Ja hvad er det, sådan ser Samsøs marker ud nu, de er pakket ind i plastik, for nu er kartoflerne sat, og vi skal jo helst være de første med nye kartofler.
Da vi kom herover i 1975 undrede vi os over alt det vand, der var rundt om på markerne, men vi fandt da ud af, at det var plastik, der var lagt ud, for at kartoflerne skulle komme hurtigt. Den gang var kartoflerne ikke noget hit, 10 min. efter de var kogt, var de helt blå, fyldt med vand og smagte ikke godt.
Men i dag kære venner har vi Danmarks bedste kartofler, Samsøkartofler,  berømt over det ganske danske land :o) Måske kan I få en pose med hjem d. 19.5. hvis I har den store pung med.
På turen så jeg også et mirabelletræ næsten i blomst, det er tidligt i år.
Clematis er godt på vej her som i andres haver.
Mørkløvet geranium, den er så smuk lige når den dukker op af jorden
Her er også en lille fin geranium
Her er det solhatten, som er ved at komme op
De hvide violer igen, jeg har nogen få blå, så jeg på min runde i dag
Nu er der farve på alle knopperne på Isolabella
Nu er de små påskeliljer i fuldt flor, hvert år deler jeg og sætter nye steder
Så jeg har dem efterhånden en del steder rundt om i haven
De dobbelte påskeliljer
Se hvad jeg fandt i en af potterne, en af de engelske små planter har blomst, det er Ranunculus


Til slut lidt aftenstemning
I morgen går turen til Århus til MR scanning af knæet på Skejby Sygehus. Næsten for godt vejr til det, men nu har jeg jo fået en tid, så må jeg hellere :o)
Rigtig god uge til jer

46 kommentarer:

  1. Dejligt at se der er Skub i havens planter.
    Håber du får klaret dit knæ så det kan holde til det kommende havearbejde.
    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole
      Ja det er så skønt at se, hvor hurtigt det går nu med planterne. Mit knæ har det bedre, men nu har jeg en tid, så må jeg hellere få kigget på det.

      Slet
  2. Ja, det har vel nok været dejligt vejr idag :-)
    Men vi har ikke været hjemme, så jeg har ikke været i haven. Jeg har også ondt i ryggen igen, så det var nok ikke blevet til så meget alligevel.
    Det er sjovt at de ligefrem lægger plastik ud over kartoflerne for at få dem til at komme tidligt. Det anede jeg godt nok ikke :-)
    Pøj pøj på Skejby imorgen, men du får vel ikke noget svar med det samme, eller hvordan? Jeg skal til Fys med ryggen/nakken tirsdag og check på Riget onsdag, så jeg har også en rigtig læge uge. Det er ærgeligt for os når vejret nu bliver så godt. Men det er der jo ikke noget at gøre ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja det har været skønt vejr, men nok meget godt for dig, at du ikke har været hjemme, så kunne du sikkert ikke have næret dig :o) og det er ikke godt, når ryggen driller. Jeg har ikke ondt i knæet mere, men i fødderne, så jeg snart ikke kan går :o(
      Træls med sådan en lægeuge i fint vejr, men vi må jo tage os tiden, når vi har en tid :o)

      Slet
    2. Hej Hanne
      Ja det har været skønt vejr, men nok meget godt for dig, at du ikke har været hjemme, så kunne du sikkert ikke have næret dig :o) og det er ikke godt, når ryggen driller. Jeg har ikke ondt i knæet mere, men i fødderne, så jeg snart ikke kan går :o(
      Træls med sådan en lægeuge i fint vejr, men vi må jo tage os tiden, når vi har en tid :o)

      Slet
  3. Sikke dejlig forårsstemning fra Samsø med kartofler og det hele! Dine hvide violer er supersøde, den kendte jeg ikke. Selv fandt jeg to små violer i græsplænen som jeg pænt gik uden om... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja når først kartoflerne bliver sat, så er det forår på Samsø. Nå du kendte ikke de hvide violer, jeg har snart ikke andet og rigtig mange. Jeg kan lave en lille potte til dig af dem, hvis du vil have det.
      Tak for pøj-pøj :o)

      Slet
  4. - og pøj-pøj med Skejby imorgen (glemte jeg lige at sige!)

    SvarSlet
  5. Sol over Samsø, skal jeg lige love for :) Det er helt utroligt hvor tidligt nogle af planterne er i forhold til andre år. De små mirabelle-blomster, f.eks. - og også solhatte, dem har jeg ikke set noget til endnu.

    Vi har haft en vidunderlig dag i dag med det gode vejr. Først to timer rundt med indsamlingsbøssen for Kræftens Bekæmpelse, dernæst to timer i en idrætshal til gymnastikopvisning (kunne nu snildt have undværet, men jeg havde lovet....) og til sidst en 3-timer i haven. Tænk jeg sad på terrassen og drak kaffe uden stor sweater på. Det er stort.

    Held og lykke i morgen på Skejby - det er jo lige i min baghave... Ærgerligt at jeg er på arbejde, ellers skulle du til kaffe hos mig, men måske en anden gang.

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg tror mirabellerne blomstrer en hel måned tidligere end sidste år. Jeg kan huske jeg kiggede langt efter dem sidste år.
      Ja det er stort at kunne sidde ude og drikke kaffe uden en masse overtøj på. En idrætshal på sådan en solskinsdag kan man nu godt undvære, men man skal holde, hvad man lover :o)
      Tak skal du have, ja det kunne da have været hyggeligt, men arbejdet skal passes og sygehuse laver normalt kun undersøgelser på hverdage :o)

      Slet
  6. uhm, nye Samsø kartofler - det er lige så mundvandet løber..... men nye danske kartofler ligger vist lidt ude i fremtiden for mig - det er godt at have noget at glæde sig til. Håber at du snart blive "fit" til havearbejde uden smerter. Måske kan du klemme lidt behagelige ting ind i din Århus-tur, det er jo en dejlig by.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja jeg glæder mig også til de nye kartofler.
      Ja det ville være skønt at blive fri for alle de smerter, men jeg er vant til det, så man kan jo blive hærdet.
      Jeg håber på at besøge lidt butikker på turen, Bilka måske. Lidt fornøjelse skal man da have :o)

      Slet
    2. Hej Sussi
      Ja jeg glæder mig også til de nye kartofler.
      Ja det ville være skønt at blive fri for alle de smerter, men jeg er vant til det, så man kan jo blive hærdet.
      Jeg håber på at besøge lidt butikker på turen, Bilka måske. Lidt fornøjelse skal man da have :o)

      Slet
  7. Tak for din smukke rundvisning.
    Krydser fingre for dig med turen til Skejby.
    Ha` en god søndag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Selv tak.
      Og tak for det.
      Også god søndag til dig.

      Slet
  8. Held og lykke med din tur til Skejby i morgen.
    Ondt i knæene er ikke at spøge med, men ondt i fødderne er næsten værre. Det ene kan bevirke det andet, så forhåbentlig kan de gøre noget.
    Jeg fik begge skavanker rettet op ved 'min' kiropraktor. Jeg anede ikke han kunne rette nedsunken forfod, som var grunden til smerterne.
    Smuk den hvide viol. Dufter den som den blå?
    God tur til jer.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Tak skal du have. Ingen af delene er særligt sjovt, når man knap kan gå uden smertestillende :o( Jeg vidste ikke at en kiropraktor kan rette op på det, jeg har også nedsunken forfod, men har indlæg. Det var en interessant oplysning, tak for den
      Den hvide viol er smuk, men jeg synes ikke, den har nogen duft. Jeg kunne i hvert fald ikke lugte den i går, da jeg gik rundt med en.
      Tak skal du have Anne Marie

      Slet
  9. Det ser også ud til at du har nydt vejret idag. Jo det er utroligt så forårsagtigt i slutningen af marts. Hvor må det være skønt at bo i nærheden af havet, jeg elsker at kikke ud over vand, men må nøjes med Bagsværd sø (ok der er også dejligt).
    Varmen kan virkelig sætte skub i spirerne, jeg har næsten ligget på maven for at se at mine Engblommer alle er på vej, jeg var nervøs for at de var væk:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Du kan tro jeg har nydt det, ja det er helt utroligt med det skønne vejr her sidst i marts.
      Jeg skal ikke gå langt inden jeg kan se vand, i dag var det helt forrygende kønt med havblik og så den fine turkise farve.
      Jeg bliver lidt bekymret for mine Engblommer, har ingen set endnu. Så nu er jeg også nervøs, jeg købte to af de lysgule hos Staudefeen sidste efterår.

      Slet
  10. Kære Lisbeth

    Dejlige havebilleder - ikke mindst dine påskeliljer, som er meget langt fremme. Mine påskeliljer tror vist ikke, at det er denne påake, de skal blomstre :o)

    Godt der er styr på kartoflerne - så har vi noget at se frem til.

    Hilsen
    Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Du må lige forklare dine påskeliljer, at det snart er påske. Måske skal du vise dem et af mine billeder :o)
      Ja det er godt at vide at kartoflerne er sat :o)

      Slet
  11. Skønt med pibleriet, selv om det næsten går med raketfart i øjeblikket.
    Pøj pøj med turen i morgen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ina
      Ja det er så skønt med pibleriet og det går virkelig stærkt nu.
      Tak skal du have :o)

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Dejlige billeder, du har taget, man kan ligefrem mærke at det hele emmer af forår.

    Jeg må sige at det har været en dejlig weekend. Og ja...det pibler, - jeg synes det er tidligt i år.

    Jeg håber du får gode nyheder med bentøjet. De er dygtige deroppe på Skejby. Så mon ikke? :)

    knus herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Eva :o)
      Ja det har været en fantastisk weekend her i marts, hvor er vi glade.
      Jeg får først svar midt i næste uge, så jeg må væbne mig med tålmodighed lidt endnu.
      Knus

      Slet
  13. Hvor ser der dejligt ud på Samsø. Tror aldrig jeg har været på den dejlige ø. Det er vist en fejl. Der er sandelig skub i blomstringen ovre hos jer. Jeg må bo i en kuldelomme, for tingene er SLET ikke så langt fremme her.

    Kiggede lige på dit springvand. Går selv og lurer på om jeg ikke skulle investere i et lillebitte solcelle drevet et, som kan stå og pludre. For nøkkeroserne kan jo ikke lidt vand på bladene, og mit vandhul er ikke stort. Jeg har dog guldfisk, som har overlevet vinteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette
      Ja der er dejligt på Samsø, så det er en fejl du ikke har været her, men du har jo chancen d. 19.5., så kan du følges med de andre bloggere :o)
      Det er rigtig hyggeligt når springvandet pludrer/risler i dammen, så det kan anbefales.

      Slet
  14. Problemer med knæ og fødder harmonerer ikke godt med havearbejde, så forhåbentligt findes der ud af noget. Min engelske ranunkel er ikke sprunget ud endnu, måske fordi den er blevet plantet ud. Dine små påskeliljer er ren koncentreret solskin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Du har helt ret havearbejde og smerter i knæ og fødder er noget skidt, for det går for langsomt for mig, så det er svært at nå det hele.
      Jeg blev også forbavset over at se blomst i ranunklen, det er en lille fin en.
      Ja mine små påskeliljer er ren solskin, jeg elsker dem :o)

      Slet
  15. Samsø kartofler ER gode, i det hele taget er nye kartofler gode og jeg glæder mig til det kommer i handlen, men jeg køber først når prisen er til at betale :D.
    Go´dag dag til dig :0)

    Kh Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja nye kartofler er bare så gode, jeg køber dem heller ikke, når de koster over 50 kr. pr. kg, det kan jo købes for dyrt. Men den allerførste portion vi får er den bedste, uhm.

      Slet
  16. Kære Lisbeth. Ja så skal den STORE pengepung vist med. De er godt nok noget peberet i prisen i starten, men godt det smager de altså - kartoflerne.

    Også held og lykke med Skejby herfra :) Og jeg gør også brug af kiropraktor, det er ikke så tosset endda.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ja de er meget dyre i starten, de allerførste holder jeg mig langt væk fra, men når de kommer under 40 kr. så er jeg der, for den første portion er den bedste.
      Tak skal du have, nu må vi se, hvad de siger. Har du også fodproblemer eller er der andre årsager til du bruger kiropraktor. Er da interesseret i at høre, om det kan hjælpe andre med fodproblemer.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth.

    Det er dage som disse, vi lever for :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Jaaaaaaaaaaaah du har helt ret :o)

      Slet
  18. Hej Lisbeth
    Har haft en lidt hektisk week-end og ikke været på bloggen. Men måtte jo lige ind og se, hvad du har lagt ud! Altid hyggeligt for du er langt foran mig. Ja du skriver om Samsøkartoflerne, men vi køber også altid Samsørødbeder og Samsøasier. For dem synes vi nu er de bedste.
    Fint med lidt reklame for Samsø. Har iøvrigt købt billet til færgen, så er vi sikret.
    Pøj pøj med scanningen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Dejligt du kigger forbi, nu du har lidt tid til overs. Og godt du reklamerer lidt for Samsø, det er der brug for :o)
      Godt du har købt billetten, så ved jeg I kommer.
      Tak

      Slet
  19. Super skøn week-end........er sikker på den når op på en top ti liste over gode week-ender med høj havefaktor i 2012 :0)

    .....også pøj pøj herfra......det er noget bøvl når knæerne begynder at værke - det er du da for øvrigt også alt for ung til ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Du har fuldstændig ret, denne weekend havde tårnhøj havefaktor :o)
      Ja ondt i knæene i en alder af 36, hvad er det dog for noget :o)
      Knus

      Slet
  20. Jeg kan godt forstå i har undret jer over at hele Samsø var "pakket" ind, for det må ha set underligt ud i 1975 ,,,Det er helt vildt at vejret er blevet så dejligt, næste problem er nu ,hvor længe holder det fine vejr og får vi en ordentlig sommer

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja vi var meget forbavsede, tænk at der var så meget vand overalt, og så var det bare plastik :o)
      Ja vejret er vildt dejligt nu, og det vil vi glæde os over, vi vil ikke tage sorgerne på forskud, det bliver en fantastisk sommer, det tror vi på :o)

      Slet
  21. Hej Lisbeth. Sikke nogle dejlige billeder du viser og nu ved vi hemmeligheden om tidlige Samsøkartofler!! Jeg har altid troet, jeres klimaforhold var anderledes og at landmændene på Samsø havde gunstige forhold, men det er plastik!! Jeg håber det går godt med skanningen af knæet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Så er du med igen, det var dejligt. Det er nu ikke kun plastikken der er hemmeligheden bag vores tidlige kartofler, som du har set i min have, er vores klimaforhold også anderledes.
      Jeg får først svar på scanningen i næste uge, men bortset fra det gik det godt :o)

      Slet
  22. Det er så skønt, som det spirer og gror lige nu!

    Kartofler har vi ikke d.19. maj, men genboen har været i gang i weekenden. Han satser som altid på Grundlovsdag:-)

    Og, så har du jo også haft fødselsdag. Stort tillykke med den :-)

    Ha´en god aften. Forhåbentlig oven på gode nyheder fra sygehuset.
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte/Landliggeren
      Ja det er fantastisk dejligt.
      Ja Grundlovsdag er et godt tidspunkt til nye kartofler. Men hvis naboen har sat dem allerede, kan det da godt være det bliver lidt før.
      Tak for lykønskningen, så er fødselsdagen overstået for os begge :o) så går der heldigvis et helt år igen.
      Beskeden fra sygehuset kommer først i næste uge.

      Slet
  23. Ok, det var knæet, du skulle have scannet.

    SvarSlet