mandag den 12. marts 2012

Forår inde og ude

Så var weekenden slut og selvfølgelig kom solen, hvor er det ærgerligt, at det skulle være sådan. Til gengæld må jeg sige, at også i dag har det blæst en halv pelikan. Rigtig meget synes jeg, men på grund af solen var det alligevel til at være ude. Jeg har ordnet lidt mere ved ørkenbedet og det trekantede bed i dag, og så har jeg været i gang med mit ny staudebed, så jeg er egentlig ganske tilpas med min arbejdsindsats i dag :o)
Først var jeg en tur i Netto, hvad fik jeg så der?

To store buketter tulipaner til 5 kr. stykket, de så rimelige ud, så det kunne jeg ikke stå for. Jeg pillede de visne blade af, og hvis jeg sætter dem køligt om natten, kan de nok pynt i stuen et par dage eller tre.

Forleden købte jeg sovende påskeliljer, så her er også to fine buketter med påskeliljer og mirabellegrene
Og så lige en blomst i cliviaen
Mirakelblomst/vidunderblomst er ved at spire :o)

Mon ikke vi skal bevæge os en tur ud i solskinnet nu
Så kom den lille blå anemone også hos mig
En af de sidste knopper i rhodoen Olive

Nu går vi til mine mange smukke krokus





Er de ikke bare skønne
Så er peberbusken ved at være klar

Lidt påskeklokker



 De er jo også skønne 

Mine egne påskeliljer er tæt på udspring
Træpæonen vokser støt og roligt

Til allersidst Bents fine projekt en spurvebolig.

Fortsat god aften

29 kommentarer:

  1. Sikke dog flot er det hos dig! Mon ikke det er lunere, hvor du bor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristina
      Jo jeg tror, der er lidt lunere her, jeg bor på Samsø.

      Slet
  2. Sikke en fin spurvebolig, den skal nok hurtig blive besat :o)
    Du har godt nok mange krokus... jeg har købt to potter af de stribede i år, dem kan jeg ikke stå for :o)
    Herlige billeder både inde og ude - tak for det :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Bettina
      Jeg undrer mig også hvert år over alle mine krokus, jeg kunne slet ikke huske, jeg havde så mange. De stribede er også så fine, så det kan jeg godt forstå.

      Slet
  3. Kære Lisbeth

    Sikke meget liv i din have og sikke et fint spurvehus. Ikke dårligt med sådan en handyman :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja der er meget liv i haven nu, masser af farver allerede. Nej det er ikke dårligt, Bent er en god træmand :o)

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Sikke meget du har fået udrettet i dag. Det må du være stolt over! Jeg kan også rigtig godt lide fuglehuset, jeg håber I får det hyret ud til nogle dejlige beboere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Jeg er også rigtig glad over det jeg fik lavet i dag, foråret er skudt i gang nu :o)
      Ja med sådan et fint hus, må der da blive nogen beboere :o)

      Slet
  5. Allerførst tillykke med din fine vidunderblomst, så lykkes det! Ja det er da nogle skønne forårbilleder, du har med i dag. Dine krokus er kommet flot op nu. Nogle af mine er også sprunget ud, det er lidt afhængigt af, hvor de står.
    Mine påskeklokker er også så småt ved at åbne sig, men er slet ikke kommet så langt som dine. Men jeg blir' mere og mere forelsket i dem, de er altså yndige.
    Tillykke med spurve boet en treværelses lejlighed - ikke dårligt. De skal de nok blive glade for. Vi har fået et gulspurve par i haven, sådan helt kanariegule. De er så søde.
    Mit citrontræ er sprunget ud med to blomster ud i dag!
    Det gælder om at holde humøret højt, og se det positive i de små ting!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tak skal du have, jeg er også stolt over, der endelig var noget som lykkedes, takket være din hjælp og gode vejledning :o)
      Ja påskeklokker er helt fantastiske, jeg er også vild med dem, så der kommer mange i mine indlæg den næste tid.
      Dejligt med nogle fugle i haven, så må vi håbe, de kan lide boligen :o)
      Næ to blomster i citrontræet det er da skønt, det kan altid hjælpe på humøret, så det hele bliver lidt positivt :o)
      Jeg håber du holder fanen højt og at alt går godt.

      Slet
  6. Dejlige billeder. Det hele står så flot i din have, og så påskeliljerne, der er lige ved at være der. Men rækkehuset er nu forrygende. Jeg håber, at der snart flytter tre familier ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja jeg er heldig, at det hele er nået så langt, og at mine fugle får rækkehus :o)Så må vi håbe de vil bo der.

      Slet
  7. Det bliver spændende med jeres spurve-rækkehus :-) Jeg har slet ikke fået hængt mit op endnu. Det skulle males først, så det kan være at de må vente med at flytte ind til næste år.
    Hvor har du altså mange skønne krokus. Mange af mine stikker først bladene op nu. Det er i hele den skyggede del af haven.
    Og så har du også nået at grave bede, hvor spændende :-)
    Jeg har lige aftalt at tage i Bilka imorgen med min veninde, så da må haven holde en pause :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Vores spurve-rækkehus skal også males først, men når det er noget med fugle, skal han nok hurtigt få det gjort, hvem ved måske har han allerede gjort det.
      Ja jeg er selv forundret og glædeligt overrasket over alle mine krokus, de er skønne især når solen skinner på dem. Til gengæld har du dine, når mine er helt væk, så har jeg jo nok noget andet :o)
      Jeg har nu ikke gravet bede, kun kradset dem forsigtigt op med riven, der er jo forhåbentlig masser af spændende ting i jorden, som ikke er kommet op endnu.
      Du suser da også i plantecentre og Bilka hele tiden :o) jeg er slet ikke spor misundelig.
      Jeg skal scannes om 14 dage, så håber jeg vi når et eller andet med blomster også :o)

      Slet
  8. Smukke buketter.
    Jeg skal da hvis også have kigget til min peberbusk. Jeg tror nu ikke den er så langt fremme.
    Dine krokusser er smukke. Man får aldrig for mange af dem.
    Fin spurvehus. Spændende om det bliver beboet.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Endelig en der lagde mærke til mine fine buketter :o) tak for det.
      Nej du har ret krokus får man aldrig for mange af, jeg glemmer hvert år, hvor mange jeg har.
      Ja vi håber nogen vil bo i det nye hus.

      Slet
  9. Stor ros til Bent for det flotte spurvehus! Foråret er helt klart længere fremme på Samsø end her i det mørke Jylland. Vi må væbne os med tålmodighed :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Tak skal du have, ja man skal have lidt tålmodighed, men når bare solen skinner, det hjælper meget.
      Tak for råd om solhat, jeg prøver igen.

      Slet
  10. Nøj hvor er den fin sådan en pebrebusk måske man skulle finde plads til sådan et. Din træpæon ser sandelig godt ud.

    Godt din anemone også kom fem i lyset. ha ha

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Peberbusken er skøn og fylder ikke så meget, så den kan du roligt anskaffe dig.
      Ja gætter på der kommer flere anemoner i dag, selvom det blæser en halv pelikan igen, igen, men solen skinner da.

      Slet
  11. dejlige forårsbilleder, dine planter trives på øen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Ja de trives godt de fleste af dem i hvert fald :o)

      Slet
  12. Der er da rigtig gang i foråret hos dig! jeg går stadig og spejder forgæves til mine vidunderblomster, men jeg har ikke givet op. De skal nok komme.

    Spurveboligen er da fantastisk. Dem kan han godt sætte i produktion :-)

    Ha´en god tirsdag
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Jeg begyndte forfra med vidunderblomsterne, tog dem op af potterne og lagde dem i vand indtil de sank til bunds. Det hjalp åbenbart. Det var Bente fra Elmbjergs Eden, som fortalte mig det. Hendes spirede i løbet af en uge.
      Jeg siger til Bent, at han godt kan sætte dem i produktion, men det er ikke sikkert, han får tid til det :o) jeg skal nok sætte ham i arbejde he he.
      Også god tirsdag til dig.

      Slet
  13. Dit blomsterflor er meget længere fremme end mit ser godt ud.

    Kh. Margrethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Ja vi er ret langt fremme herovre hos os, det må være vandet udenom, der gør det.

      Slet
  14. Suk sådan en peberbusk kunne jeg også godt tænke mig, hvis de ikke var så pokkers giftige.
    Fine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja det går ikke med småbørn i hus og have, så den må du vente nogle år med :o)
      Tak

      Slet
  15. utroligt,så langt fremme din have er , her hos os må der være pivende koldt i forhold til hos dig,,

    SvarSlet