mandag den 20. februar 2012

Foråret så sagte kommer


Vi starter med solnedgangen fra i aftes, Bent tog lige et par billeder med mit kamera, men jeg lavede mad

I dag var det forår for mig, godt nok koldt fra morgenen, men det lykkedes mig at arbejde mig til varmen også på fingrene, selvom de var noget forkomne først på dagen.

Se bare her to gange var havebøren fyldt med visne stauder og blade.
Indtil kl. 14 var det dejligt solskin, så jeg fik lavet en del derude.
Solopgangen var ikke noget særligt, men jeg fik da et enkelt billede
Ja se her de allerførste krokus, så skønt
På halvmuren mellem stuen og køkkenet ser der sådan ud i dag, dejligt forår også indendøre.
I dag fik jeg sendt dette her med posten, ikke særligt spændende, men åbenbart nødvendigt, hvis man vil have flotte roser. Jeg er ikke begejstret for at bruge det, og det er dyrt. Her er for over 500 kr. to små pakker, tænk hvilke planter jeg kunne have fået for de penge. Nu prøver jeg i år, men det er nu ikke sikkert, jeg vil gentage det de næste år.

Jeg har fået en award, som jeg selvfølgelig er meget glad for
http://www.fauerflora.dk/blog-awarden-gives-til/
Den første går til Lisbeth fra Høneballehaven fordi hun skriver godt, har mange gode billeder, men hun har også en fin og enkel blog, uden for meget “dikke darer” (hvor min måske er lidt overpyntet) så er Lisbeth’s helt fri, så man kan holde fokus på det bloggen handler om.Høneballehaven
Jeg er klar over, at det ikke er den rigtige måde at linke på, men jeg er altså ikke god til alt det teknik i blogspot.com
Sådan en skal gives videre, men efterhånden er det ikke til at huske, hvem der har fået awards, derfor vælger jeg at give en award til alle havebloggere, for jeg synes, at alle har fortjent at få en award. Jeg nævner ingen navne for  ingen nævnt, ingen glemt. For mig betyder det rigtig meget med vores blogge, hele vinteren har det været en daglig glæde at have bloggene. Nu kommer foråret, så har vi nok ikke helt så meget tid til at blogge, men det er stadig en hyggelig og skøn måde at lære folk at kende på. Den vil jeg ikke undvære.

Til slut har jeg fået lov til at bruge min søns fuglebilleder, de er taget i deres have på Fyn.

Spætmejse
Halemejser

Fortsat god aften

28 kommentarer:

  1. Kan se du er gået i sving i haven, jeg er klar over, at jeg også snart skal i gang her, men der er ikke den samme gejst i år, da vi ikke skal blive her, og en del planter allerede er flyttet.
    Hvor er det flot, at du allerede har krokus med blomster på vej hos dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det var faktisk ok vejr til det i dag, men du får jo din lyst styret på arbejde, så du har nok ikke så meget mod på at komme i gang, når du kommer hjem. I hvert fald ikke lige for tiden, hvor du hellere vil ud til det nye og gå i gang der.
      Jeg havde kigget efter mine krokus i flere dage, om der snart var lidt farve på. Pludselig var de der, det var skønt.

      Slet
  2. Til lykke med din velfortjente award. Det er rigtigt, at alle forsøger at bidrage for at holde vinterhumøret højt. Det er også gennem alle de mange 'glædesbidrag' jeg er blevet 'hooked' her i blogland. Og hos dig finder man jo altid et trøstebillede, en kommentar eller en solnedgang at varme sig på. Tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din søde bemærkning, den varmede mig rigtig meget :o)Blogland er et skønt sted at være, man bliver hurtigt afhængig :o)

      Slet
  3. Det er en stor nydelse at det nu er muligt at bruge nogen timer udendøre. Kan se du har haft travlt med at klippe ned.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Mette
      Ja det var i hvert fald en stor nydelse for mig, selvom det var hårdt. Intet sted slapper man bedre af i sjælen end i sin have :o)Det er næsten som at komme hjem, når man kan komme i gang igen.

      Slet
  4. Foråret så sagte kommer - jeg tror at du har ret.

    Tillykke med awarden:-) - Hvor tager du imod den med stil.
    Jeg bøjer mig i støvet, over hvor sødt og diplomatisk du giver den videre!

    Ligeså meget som jeg bøjer mig i støvet over alt det du har nået i dag. Sejt !

    Ha´en god aften
    Knus
    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina
      hvor var det sødt sagt, jeg er helt rørt og meget glad for din kommentar.
      Knus
      Lisbeth

      Slet
  5. ... så er du jo i gang, se det var da en begyndelse :) Sikke tidlige dine krokus er i gang også, det tror jeg ikke mine er.

    Ja, en dyr pakke du fik med posten, men forhåbentlig vil det gavne dine roser meget. Jeg må ærligt tilstå at vi også sprøjter vores - jeg vil ikke have en stort arbejde og investere mange penge i roser, der bliver ædt op af stråleplet og lus bagefter.

    Tillykke med awarden - meget fortjent.

    knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var rigtig skønt at komme i gang og tilmed finde krokus næsten i blomst.
      Ja jeg er også bange for at vi er nødt til at sprøjte, enten vi kan lide det eller ej, for det er rigtig, vi bruger jo mange penge på dem, så skal de også se godt ud.
      Tak for de søde ord :o) Du fik jo også en af mig, den er også meget fortjent :o)
      Knus

      Slet
  6. Hjertelig tillykke! Kan godt lide din måde at give den videre på!
    For mig handler det også om at komme gennem vinteren. Men også alle de gode ideer, der skifter ejer. Jeg ser mange ting, jeg ønsker at prøve og håber også, at jeg giver noget til andre.
    Ha en dejlig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Skipper
      Tak skal du have. Ja det er dejligt med alle de gode idéer, nogle af dem bliver godt nok lidt dyre for os, men det er skønt at få ny inspiration.
      I lige måde.

      Slet
  7. Århh bare det var mig der havde været i haven... tænk sig, vi havde det skønneste solskin igår, og så valgte jeg at gøre rent... dumt :o)
    Jeg er vild med krokus, og jeg var lige ude og kigge til mine i lørdags. Desværre ser det ud til, at det varer lidt endnu inden jeg kan se dem blomstre.
    Tillykke med den flotte award, du har fortjent den. Jeg kan heller ikke finde ud af det der teknikhalløj, så jeg synes det er flot, at du gir den videre til alle... tænk så mange du har gjort glade :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina
      Ja når solen skinner skal man ikke gøre rent, men gå i haven. I går var det nu for koldt her til at gå i haven. Det var det nok også i dag, men jeg knoklede så meget, at jeg godt kunne holde varmen :o)
      Tak skal du have og tak for de søde ord, jeg håber, at alle blev glade, for det var velment.
      Ingen er bedre end andre, vi har bare hver sin måde at lave en blog på, og sådan skal det være.

      Slet
    2. Nej altså!!! Endnu flere krokus rundt omkring i jeres haver,det er så skønt at se .Men jeg er altså misundelig , men på den gode måde forstås ;O)
      Sikke en have energi ,nu må jeg flove mig bliver inde i varmen lidt endnu...

      Slet
    3. Hej Jonna
      Ja det er dejligt med krokus, de kommer nok også snart hos dig. Det er ikke at flove sig at blive indendøre, i dag er det koldt og blæsende. Så det er en rigtig god idé at blive inde :o)

      Slet
  8. Tillykke med awarden. Den har du fortjent.
    Hvor er der dog mange knopper i dine krokusser. Jeg har indtil nu KUN fundet en enkelt knop.
    Som altid gode billeder. ikke mindst dine fuglebilleder.
    Tak for kigget.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have og tak for de pæne ord. Det varer ikke længe inden vi alle har krokus i blomst, så skønt.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Du må hilse og sige, at det er gode billeder fra i går aftes. Jeg har allerede vænnet mig til at se billederne af jeres himmel, så jeg får slet ikke kommenteret på dem hver gang, men I skal vide, at jeg nyder dem.
    Godt at du også fik nydt, at få varmen af havearbejdet, men de krokus må da også have været rigelig belønning. Jeg venter i spænding på mine egne krokus. Det er første år, jeg har krokus i haven, og jeg er vist kommet til at flytte dem ved en fejl, så nu er jeg så spændt på, hvor de kommer op og hvornår de springer ud.
    Tillykke med din award, den er velfortjent, og jeg kan helt tilslutte mig begrundelsen: "fin og enkel blog, uden for meget “dikke darer” ... så man kan holde fokus på det bloggen handler om." Men så vil jeg også gerne tilføje, at du har sådan en rar stemning på din blog/i dine indlæg.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Mange tak for de fine ord, det blev jeg meget glad for. Det er dejligt at vide, at nogen værdsætter og nyder ens blog.
      Jeg håber at dine krokus dukker op et eller andet sted i haven, jeg kan godt forstå, du er spændt på at se dem.
      Vi har et stykke her ude af vores markvej, hvor der er masser af vintergækker og krokus. Dem har jeg forsynet mig af, så jeg har efterhånden en del i min have. Der er dog stadig rigtig mange derude :o)

      Slet
  10. Kære Lisbeth. Tillykke med den meget fortjente award. Du har en skøn blog, som jeg altid lige skal ind og læse.

    Sikken dejlige forårsbilleder, nu kan det godt komme - foråret. Her er det også så små begyndt og titte frem. Det er godt nok stadig koldt og komme derud, men kan ikke holde mig væk.

    Mange forårshilsner herfra
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Mange tak for dine søde ord, dejligt at vide at nogen kan lide min blog, og du er jo altid sød til at sende en kommentar, det er jeg glad for.
      Jeg har også svært ved at holde mig væk fra haven nu, men i dag er det foreløbig ikke særligt indbydende.
      Forårshilsener tilbage
      håber det hjælper :o)

      Slet
  11. Hej Lisbeth.
    Flotte billeder du viser - skønt at se at foråret er på vej ( dine krokus).
    Tillykke med din award - du har fortjent den.
    Ønsker dig en god dag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne Bente
      Tak for de søde ord. Ja det er så skønt at foråret endelig er på vej, men i dag er det nu koldt og blæsende endnu.
      God dag til dig også
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Hej
    Det er da nogle rigtig skønne billeder af fuglene.
    Min jord er så våd endnu så jeg nøjes med at så inde, i drivhuset er der nemlig dejligt.Så tænker jeg vil potte nogle liljer jeg købte igår, så de kan komme igang,har ikke lige tjekket mine krokus men vintergækker og erantis er der alle vejne.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      God idé at potte liljer ellers bliver de tørre, det er ikke så godt. Det er noget koldt udendørs i dag, så godt du har et drivhus, det har jeg ikke.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  13. Hejsa. Så er så småt tilbage igen, og kigger lige ind.
    Tillykke med awarden, den har du fortjent, og det var en sød måde at give den videre på :-)
    Og så har du været i haven, wow. Jeg nøjes med drivhuset, men det smager da også lidt. Og jeg har bestemt heller ikke blomst i krokus endnu. Der er altså lidt sydhavsø over jeres ø, tror jeg :-)
    Puha, det dyre stads til roserne. Jeg skal også have købt mit. Men det er bare så mange penge, for ingenting, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Godt at have dig tilbage igen, en så flittig kommentator kan vi slet ikke undvære :o) og tak for de søde ord.
      Jeg er også forbavset over så tidligt den blomstrer, men det føles ellers ikke som sydhavsø her, synes jeg :o)
      Du har helt ret, en hulens masse penge for ingenting. Bent var sikker på, at der ikke en gang er nok, men det skal der være, jeg køber ikke mere i år. Jeg ved godt, at jeg også giver mange penge for gødning, men det er alligevel noget andet, synes jeg.

      Slet