Tre stære den ene var fløjet , de sad der med deres sjove lyde, så man kan ikke undgå at se dem.
Netop som jeg steg på cyklen, begyndte det at regne. Da jeg havde hørt i vejrudsigten, at det først var senere på formiddagen, det skulle starte, fortsatte jeg ufortrødent, men det blev ved. Så jeg vendte cyklen og kørte hjem og tog bilen. Det fortrød jeg ikke, for det blev til en del regn og lidt slud.
Nå men jeg skulle i Netto igen, igen. For i går fik jeg en idé til dette stykke jord, som ligger bag ved renden, Bent har gravet for at lede vandet væk. Kønt er det jo ikke lige nu i hvert fald.
Desværre var der kun en Iris Sibirica derinde og en Astilbe, det var jo lidt ærgerligt, men så var jeg jo nødt til at købe noget andet :o)
Mon ikke jeg finder en plads til det hele, det er nu ikke alt som kan tåle at stå i fugtige omgivelser. Heldigvis har jeg også den iris jeg købte i går, og jeg har astilber, som kan deles, så jeg skal nok få jorden dækket med tiden.
Her midt på eftermiddagen blev det endelig tørvejr, så jeg tog lige en runde med kameraet.
Disse her er lidt længere fremme, et par enkelte har åbnet sig.
Her er en at dem fra Staudefeen, den står fint derude trods stormvejret i lørdags.
Her lidt af de flyttede vintergækker, de har det fint. Beklager billedkvaliteten, men jeg kan ikke gå i knæ endsige ligge på maven :o)
Disse her krokus blev flyttet i går.
Dorothealiljerne er ikke blevet flyttet, men de er noget uldne p.gr.a. regnen. Det hjælper lidt at trykke på dem, så de bliver større.
Se nu havde jeg jo ikke regnet med, at jeg kunne komme ud og fotografere i dag, så jeg har været i arkiverne, der kommer lidt august billeder.
Rosen deep purple holder jeg meget af, den har en skøn duft.
Den gule lupin blev købt i foråret og da den endelig kom i gang, blomstrede den flittigt langt hen i eftersommeren.
Liljekonvalbusken Clethra alnifolia blomstrede også længe og duftede skønt
Nærbillede af en smuk lilje
Dette her udsnit af det gamle staudebed er nu ganske pænt, synes jeg.
Til slut sommerfuglebuskene, de er da også skønne. Jeg har tre forskellige i en gruppe, som passer sammen i farverne.
Fortsat god dag.
Skønne billeder:) den konvalbusk kunne jeg god tænke mig:) har også været en tur i Netto:) Anne Gine
SvarSletJa konvalbusken er fantastisk :o) hvad smuttede der så i kurven hos dig? Herligt med Netto og billige stauder.
Sletja, det er godt nok en forskel i forhold til i går, hvor det var rigtig havevejr.
SvarSletJeg kan se, at du har købt tudseliljer - det kunne være man skulle et smut i Netto :)
Julerosen fra Staudefeen er bare flot.
Hej Ulla
SletJa du må ind og have nogle tudseliljer, de er meget specielle, men kønne alligevel.
Julerosen er fantastisk :o)
øv for et møgvejr. Så fint i går og så det her.
SvarSletKan godt forstå du vendte om og tog bilen
Fortsat god aften
kh
Eva
Hej Eva
SletJa det var nedtur, jeg var endda så stolt af at jeg ville cykle, heldigvis vendte jeg om i tide.
Også god aften til dig.
Kh
Lisbeth
Som altid gode billeder. Hvor er du dog flitttig. Jeg er slet ikke kommet i gang endnu.
SvarSletHvor er dine Dorothealiljer langt fremme. Jeg har endnu ikke kunne finde mine.
Tak for kigget.
Ha` en god aften.
Hej Aase
SletI dag har jeg nu ikke været flittig, jeg har nærmest ikke lavet noget i det her regnvejr.
Dorothealiljerne er lidt længe om at vise sig og komme helt op af jorden, så de kan springe ud, men de skal nok komme.
Selv tak og i lige måde.
Ja jeg var i Netto :D så på din blog så måtte jeg også afsted.( tudseliljer, pæoner og dahliaer) røg der i kurven. Mine Dorothealiljer er ikke så langt fremme som dine.
SvarSletKH. Margrethe
Hej Margrethe
SletDet var godt, du også fik lidt i Netto, det var i hvert fald billigt. Der er meget forskel på hvor langt det forskellige er nået, nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men her er det nok lidt længere fremme end mange andre steder, kan jeg forstå.
Kh
Lisbeth
Ærgerligt der ikke var mere end et par planter til dig i Netto, men du finder nok på noget andet :o)
SvarSletJeg har ikke set - eller hørt - stæren her endnu, men det er da et sikkert tegn på forår :o)
Jeg er vild med din rose, den har da den mest fantastiske farve... superflot :o)
Ha en go aften...
Hej Bettina
SletDer var planter nok, men bare kun to af dem jeg manglede, men så købte jeg jo bare nogle andre :o) Tænker også jeg finder nogle i Bilka på torsdag, så det går nok.
Ja Big Purple har en fantastisk farve, den er jeg også vild med og duften er forrygende.
Hi hi Lisbeth kan godt lide din ræsonnement med, at du så bare var nødt til at købe nogle andre stauder :) den kunne jeg også have fundet på. Man skulle nødig komme tomhændet ud igen jo.
SvarSletJeg er vild med din gule lupin. Jeg har forsøgt og finde den flere steder, men uden held. Godt at se det kan lade sig gøre, så fortsætter jeg.
Også en skøn rose du har. Flot farve.
Mange hilsner
Lise Lotte
Hej Lise Lotte
SletMon ikke de fleste af os havenørder er sådan, vi skulle da nødig køre forgæves :o) et eller andet kan man da altid fylde i kurven. Jeg synes nu det var ganske godt, det jeg fik i stedet.
Her kan du købe den gule lupin, hvis du altså vil handle på nettet.
http://www.staudestedet.dk/product.asp?product=1091
Ja jeg er vild med rosen, den er købt i rosertilhaven.dk
Mange hilsener
Lisbeth
Hej Lisbeth. Sikke en tur til Netto. Jeg kunne heller ikke lade være med at smile, da jeg læste, at andre ting hoppede op i kurven. Jeg synes også, at Iris og Astilbe lyder som et smukt par. Rigtig god fornøjelse med indkøbene. Jeg glæder mig til at se det hele!
SvarSletHej Birgitte
SletDet var gode ting jeg fik :o) synes du da bare jeg skulle have kørt hjem igen uden noget? Jeg fik jo da to ting der kunne bruges til bedet :o)
Jeg regner også med, at de bliver flotte sammen, jeg skal nok vise det, i hvert fald hvis det bliver pænt :o)
Hej Lisbeth
SvarSletEndnu en dag med en god tur til Netto. Jeg synes, det lyder som en fornuftig prioriteringen af tiden på en regnvejrsdag.
De hosta-mix du købte igår; er det flere små planter i en pakke? Jeg fik først forstørret billedet idag (har lige fundet ud af, hvordan det virker), og de så da rigtigt spændende ud.
VH Nina
Hej Nina
SletJa var det ikke en god idé med Netto:o)
Ja hostamixen er tre forskellige hostaer i en pakke. Jeg købte af dem sidste år, de er meget fine, det kan jeg godt anbefale. Godt du har fundet ud af at forstørre billedet, så kan man nemmere se detaljerne.
netto lyder ikke så ringe når de også er leveringsdygtige i havegodis :0)
SvarSletHåber regnen stilner af til i morgen ;0)
Knus Dorthe
Hej Dorthe
SletNej selv Netto kan være med, når det gælder have goodies :o)
Ja her stoppede regnen kl. 14.30, så i morgen bliver det fint vejr.
Knus
ja mon ikke det regnede og store mængder sludsjask og det alt imens jeg var ude med hunden...øv
SvarSletJeg kan slet ikke lige i øjeblikket komme i tanke om at gå i haven ,det er for koldt og vådt,men hvor jeg misunder dine små løgvækster,,,
Ja netto er leveringsdygtige i mange ting ...
Hej Jonna
SletDet var ikke rart at cykle i, men det har da heller ikke været sjov at lufte hund. Da var jeg mere heldig.
Der er ikke så meget at komme ud efter endnu, udover at kigge efter nyt. Hvis der ikke er noget, må man købe det i Netto :o)
Du er altså god, er du :-D Men de er jo rigtigt billige, de planter i Netto, så mon ikke det går alligevel.
SvarSletJeg skulle jo alligevel handle idag, så jeg blev også fristet. En lilla liatris, en hvid Astilbe og en hvid Brudeslør. Det synes jeg egentlig var meget godt klaret, altså at jeg begrænsede mig :-)
Nu vil jeg lige sige, at jeg kravler altså ikke rundt på jorden, eller ligger på maven, når jeg tager billederne i regnormeperspektiv. Det ved jeg at Signe heller ikke gør. Vi holder bare kameraet dernede :-D
Vi kan jo ikke se motivet bagpå som med et digital kamera, men så må man prøve sig lidt frem, indtil man rammer motivet. Du skulle prøve. Det er meget sjovt, og man kan jo bare slette alle de halve planter, man får taget billeder af.
Hej Hanne
SletJeg synes du var MEGET dygtig, at du kunne nøjes med tre stk. Det kan jeg just ikke prale af, vi må håbe, de vil gro, ellers er der ikke så meget ved det.
Nej kravler, men jeg synes alligevel man skal bøje knæene noget for at få gode billeder. Jeg kan godt holde kameraet derned, men synes ikke billederne bliver tydelige nok, man skal jo holde kameraet meget stille i mens, det kniber på den afstand. Men jeg øver mig bare lidt mere :o)
Jeg kan godt se motivet bruger kun det der lille vindue, når jeg fotograferer.
Ja, det er svært at tage billederne så tæt på. Jeg får også flest rystede, når jeg gør det.
SletJeg tænkte nok at du brugte 'vinduet'. Det gjorde jeg også med mit gamle kamera. Men det jeg har nu er et spejlrefleks, og så kan man ikke bruge vinduet som søger. Kun se billedet i det efter at man har taget det. Men det koster jo heldigvis ikke noget at tage en masse og prøve sig frem :-)
Ja det må være svært at tage billeder tæt på på den måde, men heldigvis kan man jo bare slette igen.
SletJeg lader Bent om det med spejlrefleks, og bruger hans gamle, som er ret nyt og ret godt, for Bent køber ikke kameraer, som ikke er gode :o) så jeg er glad for jeg fik lov at få det, det er ikke så stort, så det var beregnet til at tage med på hans cykelture. Da jeg begyndte at fotografere for knap et år siden, var jeg nærmest bange for at røre ved kameraet, jeg var ren novice, men kan da mærke, det bliver bedre :o)
Det var da nogle fine køb, du fik gjort i Netto. Fornuftig brug af en regnvejrsdag!
SvarSletHej Anette
SletJa jeg er også godt tilfreds med det jeg fandt på på en regnvejrsdag, så må vi bare håbe, planterne vil gro :o)
Hvor der dine påskeklokker altså fine! Det første billede ligner to forelskede solsorte. Jeg var jo i indtil flere butikker før jeg overhovedet fandt noget der lignede frø Overthere. Vi var forbi to Nurseries (planteskoler) de åbnede ikke før hhv. 3 og 10. marts, så jeg følte mig lidt snydt! Men trøster mig med at udvalget er meget større herovre! (Det ikke sikkert det passer, men det trøster!) Vi var i Rema og proviantere i går, og der fik jeg lige to potter med iris!
SvarSletHej Bente
SletDejligt at du er ved at være med igen. Døgnrytmen er nok lidt svær at finde igen. Vi har alle problemer med tidspunktet på computeren, se selv på Berits nye blog, hvor hun hjælper med blogproblemer.
Det er ikke nemt at se, hvilke fugle det er der i modlys, men det var altså stære :o)
Ærgerligt at du slet ikke fik din lyst styret med planter derovre, men heldigvis kunne du få lidt i Rema i stedet. De der små iris er slet ikke tossede og så kan du plante dem ud bagefter.
ps har prøvet at ændre tiden til Kbh +1, men det er stadig ikke ændret. Klokken er »kun« 1:23 nu!
SvarSletDet kan vi desværre ikke gøre noget ved, men nu kan du ændre på robotten, så vi ikke skal skrive underlige tegn hos dig :o)
SletKh
Lisbeth
Sikke en perfekt måde at bruge en regnvejrsdag ;-) Måske jeg skulle cykle en tur i Netto og se om jeg kan være lige så heldig som dig. Det vil jo være oplagt med nogle iris hvis de kan tåle at stå vådt.
SvarSletDejlige billeder af roser, klokker og fugle.
Kh. Anne-Mette
Hej Anne-Mette
SletHåber der er lidt planter tilbage i Netto til dig også, de var billige, så de kan godt være revet væk.
Tak
Kh
Lisbeth
Vidunderlige billeder :-) Dejligt at se, at julerosen overlevede stormvejret :-)
SvarSletKh. Marlene
Hej Marlene
SvarSletJa de har det fint alle fire :o) de var rigtig glade for at blive plantet ud.
Kh
Lisbeth