Morgenens solopgang
I 2005 blev mit rosenbed med de gyldne roser anlagt. På det tidspunkt var min haveveninde Ida og jeg på besøg i en rosenplanteskole, ejeren anbefalede kraftigt, at vi blot lagde ukrudtsdug over jorden, så behøvede vi ikke at grave græs af, og der var ikke den store pasning af bedet bagefter. Ida var noget skeptisk, men jeg troede selvfølgelig på autorieteten og købte ukrudtsdug med hjem. Det blev lagt på og var selvfølgelig ikke ret pænt, så der måtte flis på.
Det er nok en af de ting, jeg har fortrudt mest i min havekarriere. Det var svært at lave huller i ukrudtsdugen og ikke specielt nemt at plante der heller. Bagefter arbejdet med at fylde flis på, ukrudtet gror i flisen og det ryger ud på græsplænen, nej det var ikke lige os. Ejeren af planteskolen kan stadig ikke forstå, at vi ikke er glade for det. Her nævnes ingen navne.
Det lyserøde rosenbed blev lavet, så jeg bare kunne hakke ukrudtet væk, det var meget nemmere at plante i. Det eneste gode, der var ved ukrudtsdugen og flisen var, at det holdt på vandet, så de ikke blev så hurtigt tørre.
Sidste år gik der ydermere rosenstængelsvamp i ALLE mine roser, så de var alle i en sølle forfatning, og flere af dem gik til. Jeg siger ikke, at det var dugen og flisens skyld, men det gjorde ikke noget godt for mine roser, for se lige her, hvad jeg fandt på Rosenselskabets side i aftes:
Ernst Jensen:
Roser er ikke glade for at få rødderne dækket af flis under nogen form. Jeg går ud fra at du har plantet roserne i korrekt dybde, d.v.s. at podestedet er ca. 5 – 7 under jordoverfladen.Rosen sætter sine øverste rødder ca. 5 cm under jordoverfladen og disse rødder bruger den til at optage ilt fra den atmosfæriske luft. Hvis du så lægger et lagt flis ovenpå jorden, svarer det til at du har plantet dine roser for dybt, derved hindres iltoptagelsen, du kvæler i bogstavelig forstand rosen. Nyplantede roser har ikke en chance under disse vilkår. Jeg har set det med mine egne øjne. Det var et ynkeligt syn og slet ikke en rose værdigt. Store og veletablerede buskroser kan leve med et kosmetisk tyndt lag barkflis.
Jeg må indrømme, at jeg blev lidt chokeret, og til foråret skal flis og dug væk, ligegyldig hvad. Forhåbentlig kan det redde de sidste roser og jeg håber de bliver lige så smukke som før. Jeg har netop i dag bestilt Baymat Ultra og Calypso, så må og skal det lykkes igen.
Mange har rost mine rosenbilleder i løbet af sidste sommer og efterår, men billederne var taget efter samme princip, som vores øjenbæer, roserne var absolut ikke sunde.
Her kommer flere billeder fra de tidligere år.
Her fra 2007
Juni 2009
Juli 2009
Oktober 2010 læg mærke til, hvor meget af pælen, der er dækket af Crownprincess Margaretha og Teasing Georgia
Samme pæl i september 2011 med de samme roser, de mangler noget i højden.
Som altid gode billeder.
SvarSletDet er da en meget dårlig oplevelse du har haft... En erfaring rigere...
Håber du reder dine roser.
Krydser fingre for det må lykkes for dig.
Rosernes billede er altid smuk.
SvarSletDesvære men mange af roser er ikke sund. Speciel i den andre sidde af sommer mange roser tabe bladene for svampesygdoms skyld..
Det er en god ide´ at checke på nettet hvad andre mennesker sige om konkret rose. En go´hjemmeside er http://www.helpmefind.com/roses/
Håber at du vil lykkes med dine roser i denne season!
Det var da en skrækkelig historie om dit rosenbed :o(
SvarSletSå ved du nok hvad du skal lave når vejret blir til det, håber de sidste roser kan reddes.
Men jeg må sige at jeg er imponeret over dine rosenbede... hold da op det ser godt ud... især billedet fra juni 2009... det er perfekt :o)
Ha en go aften...
Ups. -- og mig som har dækket mit rosenbed ganske pænt med pyntebark.
SvarSletSå er vi vist mere end een der skal i gang til foråret med at renovere rosenbedet.
Hej Lisbeth,
SvarSletTak for oplysningen, den kan jeg vist også få brug for her, hvor det meste af haven er dækket af flis. Dog ikke mine få roser - endnu - men jeg kunne nu godt ha' fundet på det! Håber du redder dine smukke planter.
Det er svært for os amatører, når eksperterne strides, ikke mindst når det drejer sig om roser, som er skønne, men krævende planter.
SvarSletHvor er dine billeder fantastiske på billederne fra år tilbage. Jeg kan godt forstå du er ked af at de ikke ser sådan ud mere.
SvarSletMen vi skal også huske på at vi har haft to rigtigt strenge vintre, ihvertfald for roser. Op til 2009 havde vintrene jo været milde og plantevenlige. Det tror jeg også spiller ind på de dårlige rosenresultater mange steder de sidste år.
Men hvor er det dog irriterende at fagmændene ikke kan blive enige om noget så vigtigt som dug og flis. Så er det jo ikke nemt.
Vil det sige at du vil til at sprøjte dine roser fra i år? Det bliver et stort arbejde, men jeg kan godt forstå at du har lyst til at prøve. Jeg er også virkelig fristet. Og med Birgittes sprøjtekalender skulle selv vi jo kunne finde ud af det :-)
Hvor kan jeg godt forstå, at du er ked af at dine roser lider. Det ser fuldstændig bedårende ud i juli 2009. Håber du redder dine smukke roser og at det kommer til at blive et smukt, smukt skue igen.
SvarSletOg jeg er meget enig med dig i, at Ernst Jensen er en klog rosenmand, som man skal lytte efter.
Jeg har ikke ret mange roser, så hos mig bliver flis ikke noget problem. Men jeg synes det er en god artikel at blive klog på!
SvarSletJeg kan da huske at jeg så en haveudsendelse, hvor en gartner viste, hvordan man bare lagde en dug ovenpå græsset, skar et hul til rosen og vupti flis ovenpå. Havde en kollega, der købte roser, dug og flis til sit sommerhus for at anlægge bedet på denne måde. Det lyder jo ikke som en særligt godt råd. Så tak for dette indspark.
Tak for dit ærlige og oprigtige indlæg, Lisbeth. Hold da helt op en rosenhave, du har. Hvor jeg dog glæder mig til at besøge dig og den!
SvarSletVarme knus i en kold tid
Marianne
Denhelbredende have
Gisp, jeg har 4 Jacques Cartier stående i køkkenhaven, hvor de er omgivet af flis. Jeg skal vist fjerne det lige så snart det bliver vejr til det. Tak for advarslen.
SvarSlettak for oplysningerne, håber du redder de flotte roser, for det er vildt flotte billeder du har af dem....
SvarSletDrømmer allerede efter roser
Hej Aase
SvarSletTak for din kommentar og fordi du krydser fingre, jeg håber det hjælper :o)
Hej Vilmantas
Tak for din hilsen her og for linket til helpmefind.comroses, det vil jeg kigge nærmere på. Ja vi håber det lykkes i sommer.
Hej Ole
Ja men så rydder vi vores rosenbede for flis, når frosten går af det :o)
Hej Susanne Resenbro
Ja så var det godt, jeg skrev om problemet, så du ikke kommer ud for det samme.
Hej Marie
Du har helt ret, hvem skal man tro på, men jeg vælger at tro på Ernst, da jeg er træt af flisen i forvejen.
Hej Hanne
Ja roserne har været meget skønne, og du har sikkert ret i, at de to hårde vintre også har noget at sige, men når jeg læser det Ernst skriver, så vælger jeg at fjerne det.
Jeg har bestilt Baymat Ultra og Calypso i dag, så nu skal det være. Ja det bliver et stort arbejde, men så er det prøvet. Det er jo også derfor, at jeg har sprunget over, hvor gærdet var lavest, og så fordi jeg ikke gider alle de kemikalier i haven. Måske ender det med, jeg er nødt til at gøre som Madam Bæk, det vil jeg være ked af. Vi håber det bedste. Når de blomstrer mest, er det også et kæmpe arbejde at holde dem pæne for visne blomster. Så bruger jeg nok mindst en time eller mere :o)
Hej Lisbeth. Det var sørme en sørgelig historie. Jeg bryder mig ikke rigtig om flis, for jeg synes, der kómmer ukrudt op igennem det, selvom der har været luget i bund og så flyver det lidt rundt over det hele. Jeg har prøvet det i mit bonderosebed, men det er ikke nogen succes pga. ukrudt der alligevel kommer op!
SvarSletHej Susanne B
SvarSletJeg er glad for at du bakker mig op med hensyn til Ernst Jensen. Jeg håber også, at de bliver et smukt skue igen.
Hej Bente
Det er nok den samme rosenmand, vi snakker om, håber det går godt med din kollegas roser.
Hej Marianne
Selv tak.Glæder mig også til du kommer, desværre er det ikke roserne, som blomstrer til den tid, men rhododendron. Så der er basis for en tur mere :o)
Knus
Hej Lene
Ja så må du også i gang med at fjerne flis ligesom Ole og mig.
Tillykke med blogprisen, det var flot.
Selv tak Jonna, håber også jeg redder dem.
Tak til alle for søde kommentarer og ros til mine roser :o)
Hej Birgitte
SvarSletSkønt at du ikke bryder dig om flis, så har du heldigvis ikke brugt det, for jeg ved jo, at du er godt i gang med roser.
Nu må jeg så have kigget på dit sprøjteskema :o)
Dejligt, at det kan lade sig gøre.
Hvor er jeg ked af at høre, at den alment udbredte autoritetstro har fået dig til at følge et måske dårligt råd fra rosenplanteskole ejeren. Det lyder så logisk når Ernst Jensen forklarer om at optage ilt fra den atmosfæriske luft. Håber virkelig at lidt førstehjælp kan redde de smukke roser.
SvarSletHej May
SvarSletJa det er en trist historie, men jeg håber, den får en lykkelig udgang med min førstehjælp. Det lyder nemlig meget logisk det Ernst Jensen skriver.
Tak for din kommentar.
Tak for dit indlæg. Jeg har dækket mit bed med Jacques Cartier med flis. Der har været meget skalderkål, så jeg tænkte at det kunne hindre ukrudtet. Men nu tror jeg bare at jeg vil fjerne alt flis, så mine roser kan "trække vejret" igen. Så må jeg bare være lidt mere flittig med lugejernet.
SvarSletDer kommer jo alligevel ukrudt op, da det kan vokse i flisen.
Hej Lisbeth. Kan godt forstå du er ked af det. Sikken dog en masse smukke roser. Har også bogen af Ernst Jensen, som jeg bruger flittigt.
SvarSletHar lige før frosten satte ind plantet roser, håber da de klarer den. Vi skal have hård frost her og sne. Så satser på sneen beskytter lidt.
Mange hilsen
Lise Lotte
Hej Gitte
SvarSletJa væk med flisen, når vi får tø igen, og du har ret, der gror alligevel ukrudt i det.
Hej Lise Lotte
Det har været træls, men det er da værre at se på billederne, hvor smukke de har været, der manglede noget sidste år i forhold til de gamle billeder. Desværre er bogen af Ernst Jensen udsolgt, jeg har ellers ønsket mig den i fødselsdagsgave. Jeg må nok finde på andre ønsker, men det klarer jeg nok :o)
Det har sneet en del her i dag, så mon ikke I også har fået, så det kan beskytte dine nyplantede roser.
Kære Lisbeth
SvarSletTak for det gode indlæg jeg synes at det er ret interessant. Personligt dækker jeg ikke mine roser med andet end blade og gran om vinteren og det fjerner jeg igen. Jeg har sprøjtet dem de sidste 2 år OG ikke mindst gødet 2 gange - 3 gange til remonterende og det har givet flotte roser, synes jeg.
Dine billeder er vildt flotte og overdådige og jeg tror at du får dem "op og køre" igen når du får dug og flis fjernet.
Bortset fra det er flis er et super godt materiale at lægge i busketter og på stier. Ha det godt jeg nyder dine solopgange:)
Hej Lisbeth
SvarSletSelv tak. Jeg gøder også mine roser 2-3 gange hvert år, men sidste år kunne det ikke gør det, jeg bliver nødt til at sprøjte også. Hvad gøder du med? Er det rigtig rosengødning?
Når jeg kigger billederne af mine roser, kan jeg heller ikke forstå, at det er mine :o)
Jeg flytter flis og dug, når vi får mildere vejr igen. Flisen tror jeg, at jeg vil lægge ud på stierne.
Dejligt at du også nyder mine solopgange :o)
Hvor ærgerligt med roserne, men som en anden skriver så har de sidste 2 hårde vintre nok også haft en vis indflydelse. Jeg har ikke flis rundt om roserne, men jeg har ukrudtsdug og sort granit. Og det trives de absolut fint med, selvom man skulle tro at det ville være det samme mht. at trække vejret. Mine roser (bl.a redoute, jaques cartier, the prince,rose de rescht) har stået som de gør nu de sidte 6 år og har udviklet sig fra små søde pus til nogle giganter der vokser mig over hovedet (og ja, de bliver beskåret hvert år, og hvert år tænker jeg at nu må jeg hellere gå hårdt til værks, så de ikke bliver så store, og alligevel står jeg sidst på sæsonen og klør mig i hovedbunden og undrer mig....... :o)). De blomstrer fuldstændigt overdådigt hele sommeren og som du selv skriver så hjælper ukrudtsdugen med til at de ikke kommer til at tørste så nemt.
SvarSletI øvrigt har jeg det som dig med kemi i haven, men lige netop baymat ultra er undtagelsen - og det er bare fantastisk hvilken forskel det gør. Jeg tager sprøjten på ryggen i stille aftenstunder uden vind og bruger en god time på at sprøjte for der er rigtig mange roser. Men det er det hele værd når jeg til gengæld undgår stråleplet. Lusene lader jeg til gengæld være, de når sjældent at blive et rigtigt problem. Nå, men det var bare lige for at fortælle om en lidt modsatrettet oplevelse med ukrudtsdug - måske er det granitten der gør forskellen?
Rigtig god søndag.
Mange hilsner
Trine
Hej Trine
SvarSletTak fordi du skrev om din erfaring her på min blog, den var god at have i mente. Jeg tror faktisk, at der er stor forskel på om det er flis eller granit. Flisen kan godt ligge og mugne og giver sikkert slet ikke ilt til de stakkels roser, så vil jeg tro uden at vide det, at granit er bedre, men det er jo dyrt, det har jeg ikke råd til.
Mine har også blomstret overdådigt, som du kan se, men ikke sidste år. Jeg klipper også godt ned om foråret, det kan de normalt godt lide, men i år var det bare helt ned, så de skal lige have tid til at komme sig igen.
Jeg har som du ved ikke sprøjtet før, men i år skal det prøves, om ikke andet så for at de kan komme sig helt igen og for at se forskellen. Jeg regner også med at anskaffe mig en rygsprøjte, så må jeg tage tiden til det.
Lusene plejer jeg at slå ihjel med håndkraft, men den der calypso kan også bruges til liljebiller, så nu skal det prøves. Hvor mange roser har du?
Endnu en gang tak fordi du skrev, det var jeg glad for.
Havehilsener
Lisbeth
Jeg er også fortaler for ukrudtsdug - altså den kraftige, som vi bruger her i planteskolen, men flis! Nej, det har jeg også prøvet, og det var umuligt at luge deri, og ja, det røg netop ind på græsset osv. Kan godt forstå, du fjerner det. Så hellere en masse stauder imellem, som også giver et lettere udtryk.
SvarSletDet er ellers nogle fantastiske rosenbilleder, du her viser os.
Kh. Marlene
Hej Marlene
SvarSletJa jeg har fået nok af flis mellem roserne, så det må væk. Jeg har en del geranier imellem mine roser.
Tak for ros til roserne :o)
Kh
Lisbeth