lørdag den 24. oktober 2020

Vintertid, men stadig et smukt efterår

 I nat stiller vi urene, nogen kan lide det andre ikke. Det er trist for jer, der ikke længere kan nå haven, når I kommer hjem fra arbejde, men samtidig med at planterne går i vintermode, må vi andre også gøre det. Det er dog stadig så mildt, at os der ikke længere arbejder, kan fortsætte havesyslerne lidt endnu. Der er nok at se til for os her i haven endnu, men aftenerne er vores egne. Jeg holder meget af vinteraftener med en god bog eller en god film. Der er stadig smukt derude, ikke meget er blæst af endnu, men det skal nok komme inden længe. Indtil da må I leve med alle mine billeder af det smukke løv, jeg KAN ikke holde kameraet i lommen ret længe af gangen. 

Hold nu fast, her kommer de på stribe:





blåbær og i baggrunden
denne smukke japanske ahorn
Orangegrene lind





Sorbus dodong (den ældste)
og den mindste
Tulipantræ
Nyssa Sylvatica
i Pavillionbedet
Roser:
Aprikola
Barock
Molineux
New Dawn
Penny Lane
og hvad laver vi så derude:
Jo Bent har endnu en gang fældet et træ, som trængte til det, denne gang var det et elletræ
Det giver meget arbejde.
Jeg pusler og tager billeder og
har gravet en stor gruppe martagonliljer op og delt dem. De er nu fordelt rundt om i haven.
Det er fint vejr i dag, måske er der ikke så mange, der har tid til at kigge indenfor, men jeg er allerede klar til at tage nye billeder :)
Nyd weekenden og husk at stille uret tilbage i nat. 







24 kommentarer:

  1. Jeg nyder dine fine billeder af efteråret. Det er en rigtig fin dag - jeg holder bare lige en pause fra haven. Vores unge mennesker har gravet de sidste kartofler op i dag, nu er de i gang ude med at skære græskarhoveder, og de vil også nå at bage en græskartærte. Faktisk har vi også en aftale om en tur til syv-års-søerne i eftermiddag, så det gode vejr bliver nydt af alle på matriklen!

    SvarSlet
  2. Det glæder mig at høre Aase. Ja det er en fin dag, og pause skal man have en gang i mellem, vi inviterede gæster, så det blev ikke til havearbejde. I morgen er der atter en dag. Jeg håber, I nåede jeres tur og nød den.

    SvarSlet
  3. Skyd endelig løs med kameraet, for når det begynder at blæse, og det kan jo komme når som helst, forsvinder det meste af det flotte løv. Det er en solid stamme, Bent har sat saven i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det gør jeg også, for pludselig er det hele på græsplænen i stedet. Ja det må man sige.

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Så flotte martagonliljer du har gravd opp. Nå måtte jeg google hva elletre var for noe. Det er det vi kaller gråor her. Jeg har noen av de her jeg også, og flere av de skal sages ned til neste år. De setter også utrolig mengder frø/nøtter som spirer veldig lett.
    Klem, og god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja undskyld jeg ikke skrev det latinske, jeg kan godt huske, at du har spurgt før. De er frygtelige til at sætte rodskud.
      Klem og i lige måde

      Slet
  5. Det er så fine billeder du viser. Du må endelig tage så mange billeder, så der er reserver til senere brug. Om føje tid er stadsen nok blæst af og ligger i bunker på jorden.
    Her har vejret nok været fint, men den foregående arbejdsuge var tung, så det halvgamle skrog (mit) skulle lige restiuteres. Vi har så osse hentet et tvillinge killingepar, der meget gerne over tid skulle holde musebestanden lidt i ave. Sådan et par kræ, er bare så søde, så der er osse gået noget hyggetid med dem.
    det er noget af et træ Bendt har gang i. Vores elletræer i skoven dejser om når de når den størrelse. Til spætten og andre fugles glæde.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gunvor
      Jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder, jeg har mængder, men der er ikke så meget bloginteresse længere, jeg skal nok blive ved, men måske kun 2 gange om ugen. Jeg har mængder af stof.
      Det lyder ikke rart med en tung arbejdsuge, du må passe på dig selv og nyde killingerne, som forhåbentlig kan holde musebestanden i ave.
      Det var derfor Bent fældede elletræet, ellers var det også dejset om, og det var tæt på garagen. Dette her bliver til brændeovnen, spætterne kan lege i grenene.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Jeg er vild med den dag vi stiller urene tilbage, 1 time mere fridag det er bare dejligt. Efteråret er stadig smukt selv om det så hedder vintertid, men i haven efter job, er slut, så må det blive en weekend ting så længe vejret tillader.
    Dejlige billede og bliv endelig ved med at have kameraet klar, når du går rundt, der er jo meget at fornøje os med endnu.
    Den er smuk den Japanske ahorn, ligner den jeg hat på stamme. Den er også bare så flot lige nu, og den er blevet beundret i dag, hvor vi har haft besøg af Yvonne og Kent. Vi var rundt i have/drivhus og finde lidt i potter og noget at grave op. Det er jo lidt de mangler i deres nye haver.
    Noget af en kæmpe Bent der er gået igang med, men det plejer jo at gå som en leg for ham, og det gjorde det jo nok også denne gang.
    Dejligt at Martagonerne kan deles og flyttes lidt rundt, det er jo ikke billigt at købe nye.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det forstår jeg godt, jeg er nu ikke sikker på, at jeg kan finde ud af det lige i morgen, jeg står såmænd nok op samme tid, som jeg plejer. Jeg skal nok blive ved med at tage billeder, jeg kan jo ikke lade være.
      Min japanske ahorn er ikke så stor og vokser ikke meget, men de er værd at beundre, så godt Yvonne og Kent kunne komme og se din. Og selvfølgelig havde du lidt i potter og lidt at grave op af, du er altid god.
      Ja Bent klarede nemt træet, heldigvis stod den ikke, så den kunne ødelægge nogle af mine planter denne gang.
      Martagonerne var ved at kravle op af jorden, jeg håber, de vil blomstre de nye steder næste år.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Jeg nød endnu engang din fotorundtur i haven. Smukke efterårsfarver kan man da aldrig blive træt af. Desværre kan jeg høre blæsten derude, så der ryger nok nogle blade af i nat.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Det lyder rigtig godt, dejligt at du heller ikke bliver træt af efterårsfarver, det er skønt så længe, de bliver der, men også her blæser det en del, og de lover mere.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Dejlige billeder, jeg nyder dem allesammen! I dag skal vi på jagt efter en busk og et træ med flotte efterårsfarver, der blev ledige pladser i hegnet ved gennemgravning til elkabel, en trist hyld og ditto solbærbusk blev gravet op. Vi blev meget inspireret af din have og vil gentænke et læhegn, vi havde i tankerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Agnet
      Hvor er jeg glad for at høre fra jer, og at I blev inspireret, der er så meget smukt at få i efterårsfarver, jeg håber, I finder det helt rigtige. Det bliver spændende, jeg hører gerne om, hvad I finder ud af. En af de bedste er helt sikkert Sorbus dodong, et dejligt opret træ. God fornøjelse.

      Slet
  9. Altid har i gang i noget Lisbeth.
    Kan godt forstå du nyder efteråret.
    Så du kan trække dig lidt ind og nyde en skøn bog.
    Når jeg kigger dine billeder så sidder jeg og ser efter træer og planter på kirkegården. Prøver at få ideer.
    Dine roser er for vilde woooooooo siger jeg bare som de blomster.

    klem og skøn søndag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja vi har gang i den, men slet ikke som hos dig og Kim :) vi er jo også ældre ;) men vi nyder bestemt efteråret og vinteren med de glæder, der nu er ved den, indendørs :)
      Det lyder godt, at du kan få lidt idéer, jeg har også søgt på nettet og kigget efter høstfarver, intet så skønt som fine farver på en kirkegård.
      Ja roserne er noget på retur, men de kan endnu. Snart får jeg lidt flere roser ;) jeg er uforbederlig.
      Klem og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  10. Vidunderlige billeder, Lisbeth! Jeg holder så meget af efterårsfarverne, men har det svært med, at lyset svinder. Ja, ni kommer vinteraftener med en god bog eller en god film. Det nyder jeg også.
    Her til morgen så jeg, at rådyrene har ædt af mine mamelukærmebuske. Men det er også et tegn på efterår og vinter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte
      Ja det er så dejligt med efterårsfarverne, godt vi kan nyde vinteren snart, men synd du har det skidt med, at lyset svinder. Nu er der ikke en gang 2 måneder til, at det går den anden vej igen, det må vi trøste os med.
      Godt mamelukærmebuskene alligevel kommer igen, de er nok alligevel ikke så fine længere.

      Slet
  11. Vet inte om jag har meteorologisk höst hos mig ännu - tror inte vi haft tillräckligt med minusgrader. Men jag vet att de gånger jag tagit ett 3:e lager - ett tunt underställ - har jag fått gå in och ta av det...

    Jag började på en ny plantering häromdan. Har funderat men inte riktigt känt - ja så ska det vara. Men i torsdags föll bitarna på plats - härligt.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Vi har ikke haft frost her, men alligevel er der flotte farver derude, det må der da også være hos dig. Det er stadig mildt i vejret, så kan man nemt få for meget tøj på.
      Herligt med ny beplantning, det hører vi nok mere om.
      Tak i lige måde.

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Det er skønt at komme tilbage til normaltid. Bare sådan rent psykologisk, for vi bøvler jo heldigvis ikke med arbejde. 43 år på arbejdsmarkedet må være nok ;-)))
    Planter med efterårsfarver er skønne på denne årstid. Her har vi ikke haft så flot et efterår, som andre år. Mange planter har ikke været helt så knaldhamrende i farverne, som de plejer, og de har især smidt bladene på meget forskellige tidspunkter. Nogle år er alt rødt, orange og gult på én gang.
    Det ser rigtig godt ud i din have.
    Det er godt du bliver ved med at plante nyt, så Bent ikke bliver arbejdsløs ;-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg kan også bedst lide normaltid, nu kan jeg igen gå tur kl. 7 om morgenen uden at gå i mørke, men længe varer det ikke. Jeg sidder lige og regner, jeg nøjedes med 42 år, men jeg er jo også lidt ældre ;)
      Jeg er forbavset over, at jeres efterår ikke har været så flot, jeg synes vores er flottere, end det plejer at være. Især min R. luteum er så flot i år, det har den ikke været i flere år.
      Ja men vi er jo nødt til at sørge for, at vores Bent´ er ikke bliver arbejdsløse ;) Jeg regner nu med selv at klare de nye roser, som kommer en af dagene.
      Kh Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth

    Alletiders at du succes med martagonerne - de er ellers gerne nogen år om at komme igang!
    Haven og naturen er jo ret ligeglad med vores inddeling. Godt du trives med normaltid! - kun dyrene skal jo også omstille sig...

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var store flotte løg, de er sat for nogle år siden og var for langt oppe af jorden, så kunne jeg lige så godt grave dem op og dele dem.
      Ja det er rart med normaltid, vi må passe godt på dyrene.
      Tak i lige måde

      Slet