torsdag den 22. oktober 2020

Efteråret i Høneballehaven

 Selv i gråvejr er det så fint med alle de smukke farver, som I ved, er jeg ret vild med efteråret, det er så smukt, så selvfølgelig tager jeg mange billeder. Jeg håber, at jer der har det som mig vil nyde mine billeder. Der findes nemlig nogle, som slet ikke kan lide efterårets farver, forstå det hvem der kan. 

Findes der da noget smukkere end dette syn
det er birkebladet spirea, den kommer virkelig til sin ret nu. Spiraea betolifolia
selv på en hel grå dag lyser farverne op

Tujaen får også gyldent løv, ser det ud til
her er det pavillionbedet, bagerst til venstre er en kornel, foran ses Magnolia tripetala og bagved igen Nyssa sylvatica/Tupelo
her tæt på sammen med de to slags asters, den mørke er Marina Wolkonsky

læhegnet med bærmispler/Amelanchier, i forgrunden en gren af rosen Pirouette
Der er stadig røde bægerblade på Himlens 7 sønner
den røde busk er en dværgsyren
her er det en løvfældende rhododendron R. My Mary, som for anden gang i år folder sig ud. Den blomstrede og duftede i sommer, så det var en fryd. 

også græsserne er smukke nu
R. Jack A. Sand igen igen, aldrig har den været smukker
her er det R. luteum
Sorbus dodong
Taks med fine røde bær
Roser:
Aramis
Beauty of Moscow
Bridge of sighing
Chocolate l´orange
Lady of Shalott
Lady Emma Hamilton
Marie Curie
og Mia som har en forrygende genblomstring og i øvrigt dufter dejligt. her er link til Rosenmageren, som har lavet rosen, han har mange andre, og priserne er meget rimelige. 
Jeg plukkede denne ind i vasen tirsdag aften, de står fint endnu.

I næste indlæg kan jeg forhåbentlig vise solskinsbilleder :) nu har vi heldigvis fået 12 mm, så det må gerne blive solskin.
Fortsat god torsdag. 


28 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Flotte farger og nydelige roser hos deg. Jeg nyter synet av rosene, for her er det vært så mye regn i det siste at jeg antar at mine er ferdige for i år. Marie Curie ble dagens favotitt :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak for det, ja med så meget regn, er der nok ikke mange roser tilbage, jeg har stadig nogle.
      Klem

      Slet
  2. Jeg elsker også efterårets farver og nød dine bladfarver på billederne. Efterårsfarverne er den store fornøjelse ved træer og buske foruden blomstringen, det eneste som jeg ikke bryder mig om ved efterår er at novembertåge også er en del af det.
    Roserne lader til gengæld som om intet er hændt og forsætter ufortrødent deres blomstring - de er så fine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg forstår ikke, at man kan lade være med at elske efterårets farver, det er det smukkeste, inden vinteren sætter ind, men mange kan ikke lide vinteren, jeg holder netop meget af årstidernes skiften og synes, vi er privilligerede i forhold til andre lande, der ikke har det. Novembertåge er meget trist, så her er vi også enige.
      Ja roserne kan endnu omend de er på retur.

      Slet
  3. En sød buket i gode solskinsfarver på en grå dag. Man skal unde sig lidt havestemning indenfor nu hvor dagene bliver korte.
    Jeg er også vild med efteråret og planlægger en have med høstfarver af samme grund. Du har jo gjort det samme i stor stil, så nu er det et spørgsmål hvad der egentlig kommer først; hønen eller ægget:) I hvert fald er det meget nemmere at nyde efteråret når man har så dejlige farver lige udenfor døren.
    Det sjove ved de stedsegrønne - som Thuja - er at de løbende skifter og fælder året igennem, så hvis man tror man slipper for nedfaldende blade ved at plante stedsegrønt, bliver man ret skuffet. Ingen blade holder jo evigt...

    Tak for fin høstgråvejsstemning!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja nu er vi knap så meget ude, og når det både blæser og regner, kan man lige så godt tage en buket ind og nyde, tror lige jeg skal have plukket en mere :)
      Dejligt at høre at du også planlægger flere høstfarver i din have. Det er så skønt at gå en tur ud i sin have og nyde alle farverne.
      Det er rigtigt, at også de stedsegrønne fælder, hele plænen her er fyld med gran og fyrrenåle nu.
      Selv tak fordi du kiggede med.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Findes der virkelig mennesker, der ikke bryder sig om efterårets farver!? I min verden, er det lige netop det, der gør denne årstid tålelig. For mørket er ikke min ven, men så må vi nyde det smukke, i de lyse timer der nu er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det er ikke til at forstå, du kender hende oven i købet. Jeg har det fint med mørket, men inden da skal vi have de smukke efterårsfarver. Jeg nyder dem 10 fold. Kan man andet med sådan en skønhed. Jeg håber, du nød mine.

      Slet
  5. Jamen de gyldne efterårs farver er da så flotte. De gløder jo i solen, og faktisk osse i diset vejr. Jeg cykler forbi nogle af slagsen hver dag. Den ene er en løn af en slags, den anden er ukendt. Men de er rødglødene lige i øjeblikket. Det der kan være surt på denne årstid er tåge, uhff. men ellers er efteråret da lige så dejlig som de andre årstider. det ville da være kedligt hvis vi ikke havde årstidernes skiften.
    Stadig sej den 7 sønner,,, Jeg er så parat klar med plads og jord, til min kommer. det må godt være snart...
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er vi heldigvis nogle, der synes. De har jo solskin i sig, så selvom den ikke skinner er de alligevel skønne. Jeg er sikker på, at du nyder din cykeltur, jeg håber du har medvind :) Ja efteråret er skønt, og årstidernes skiften med. Godt vi ikke selv kan bestemme.
      Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til dit træ kommer, nu må det snart være.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Jeg er også ret vild med efterårets smukke farver, hvis vi så bare kunne slippe for blæsevejr så ville det være perfekt. Idag har det været noget træls, selv om det har været mest tørt. Vi har fået omkring 5 mm i aftes og i nat, så, det er jo ikke engang halvdelen af hvad I var heldige med. Heldigvis holder jorden nok bedre på det nu.
    Ja det er godt nok nogle smukke farver du kan vise frem, det gule sammen med de lilla Asters er så flot og Hr. Sand der godt nok en flot fyr.
    Til dem der så ikke er glad for efterårets farver, ja, forstå det hvem der kan, så disker du da så også op med smukke roser. For os det er glade for begge dele et det bare win win.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja der har været rigeligt med blæst i dag, og vi var heldige at få regn, jeg havde slet ikke ventet at få så meget, det var også win win.
      Der er mange ting, der klæder hinanden, jeg suger det til mig og tager billeder, så jeg kan glæde I andre. Hr. Sand er fantastisk i år.
      Heldigvis kan dem der ikke bryder sig om efterårets farver glæde sig over roserne, og det ved jeg nogle af dem gør. Du kan nyde det hele, det er godt :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Ja du er helt vild med efterår og deres farver Lisbeth.
    Jeg kan godt se det er noget ganske specielt, faktisk.
    Men jeg hader efterår.
    Jeg hader kulden vi har i vente, fugten, blæsten og de nøgne træer.
    Jeg er meget mere til sol og sommer.
    Er vild med alle dine skønne roser. De er helt guddommelige også i farverne.

    Krammer og en super weekend
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja det er jeg bestemt. Jeg ved godt du ikke kan lide efterår og den mørke tid. Prøv at nyde farverne, mon ikke der er smukt på din kirkegård. Prøv at se positivt på det, det kan være, det hjælper. Jeg er meget mere til efterår end til sol, sommer og ikke mindst tørke eller hedebølge, nej det kan jeg ikke lide.
      Men ja roserne er skønne, dem nyder mange af os heldigvis.
      Krammer og i lige måde.
      Lisbeth

      Slet
  8. Dejligt med en tur i Arboretet og lidt mere have i Hørsholm - kan godt forstå at du var begejstret.
    Jack A. Sand tager prisen i dag - som du ved, elsker jeg efterårsfarverne og faktisk rigtigt mange ting ved efteråret - duftene, lydene, stemningen - det får mig til at tænke på at vi så har nogle måneder til at gå og glæde os til foråret igen - hvad var vi dog uden årstider.

    Roserne er godt nok stadig flotte hos dig.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var dejlige steder vi besøgte. Ja heldigvis har du en positiv indstilling til efterårsfarver, de er da også skønne, netop så kan vi gå til vinter og glæde os til foråret kommer tilbage. Helt enig årstidernes skiften er det gode ved Danmark.
      Ja roserne klarer sig fint, men de er på retur, naturligt nok.
      Knus

      Slet
  9. Det er nogle fantastiske billeder, Lisbeth - efterårets farver er fortryllende smukke! Jeg holder meget af at gå en tur i skoven på denne årstid, for nu begynder træerne at flamme. Men jeg har det svært med, at dagene er så korte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Gitte
      Ja det er så smukt derude nu, jeg nyder alle dage og farver. Jeg er en af de heldige, der nyder vinteren, hvor der er tid til at komme ned i gear og som jeg skrev hos dig læse bøger og se TV.

      Slet
  10. Faktisk tror jeg, gråvejret får de gyldne farver til at virke endnu mere mættede, end solen gør. Den lille spirea er virkelig fin i sit efterårsantræk. En plante behøver slet ikke at være sjælden for at udmærke sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja men det tror jeg, du har ret i, jeg synes også, at det virker mere mættet uden sol, men det er nu også smukt i solskin. Spireaen købte jeg netop på grund af efterårsfarverne, men den er nu også fin med blomster. Jeg har 3 af dem.

      Slet
  11. Hösten och höstfärger är underbara! Passar bra färgmässigt med blomningen hos rosorna. Och visst blir man glad av att kunna plocka in buketter.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja vi er nogle, der elsker høstfarver. Det er rigtigt, at de passer med roserne. Dejligt der endnu er noget at plukke ind af.
      Tak i lige måde

      Slet
  12. Det var en smuk tur rundt i Høneballehaven. Fredag aften startede jo lidt dyster med Mette F. Og co. Så var det dejligt bagefter at kunne tage iPaden frem og hygge sig med smukke haver.
    Hav en rigtig god weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Tak skal du have, ja det er godt vi har vores haver og de smukke efterårsfarver efter den dystre udmelding fra Mette F. Jeg hyggede også lidt med Vild med dans :)
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth

    Flotte farver - det er så forskelligt hvordan det bliver, men i år ser super godt ud!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karsten
      Ja i år er det et af de rigtigt gode år, hvad farver angår.
      Tak i lige måde

      Slet
  14. Hösten är vacker..än så länge! Snart kommer dystra november, mindre kul!
    Kram från Titti

    SvarSlet
  15. Hej Titti
    Ja november er ikke så spændende, men lige nu er det smukt derude.
    Kram

    SvarSlet