onsdag den 14. oktober 2020

En ufo over haven!!!!! når man ser det hele set lidt fra oven

 

Haven står smukt nu, efterårsfarverne bliver mere og mere synlige, men hvad er nu det med en ufo?

jo det var såmænd en drone, som larmede rundt over haven. Det var sjovt og spændende, Rune som bor i nærheden tilbød at sende sin nyanskaffede drone en tur hen over haven, det kom der en del billeder ud af.
Her er nogle af dem:
det er sjovt at se haven og huset ovenfra - vores lille oase
her ses tydeligt rosenbedene i yin og yang form. Man ser også fru Høneballe, der står og kigger op og prøver på at tage et billede af dronen :)
efterårsfarverne er på vej, i forgrunden grøften, som fyldes med vand, når vi får rigtig meget af det, det er ikke nu. 
her ses vejen ned til os, vores markvej og hele den nye del af haven

Man kan godt fornemme hvor stor haven er og hvor høje træerne er blevet, samt den varierede beplantning. Jeg er stolt af den have, vi har fået lavet på 17 år. Jeg håber, at jer der stadig følger med synes, det er spændende at se billeder ovenfra. 
Tak Rune for besøg af dig og din drone, det var spændende. Uden dig havde det ikke været muligt at se det hele lidt fra oven. 
Her kommer billeder, som jeg selv har taget.
 bærmisplen der er ved at få farver
Gleditzia Sunburst/Tretorn
øverste del af haven med sti ind i skoven
staudebedet og papegøjebusken

en løvfældende rhododendron
i ørkenbedet
også i regnvandsbedet er der fine farver

Egebladet hortensia har det smukkeste løv
pavillionbedet har også fine farver nu
pileurt
R. dumicola med fin brun bagside
R. Jack A. Sand er løvfældende og får de smukkeste farver inden, den taber løvet.
R. Wine and Roses med den flotte røde bagside
Maid Marion sammen med asters er virkelig et hit
William Shakespeare
Udsigten til haven, når vi kommer ud af lågen nærmest huset. Det var den smukkeste efterårsdag i går, den blev i den grad nydt. I dag er det til gengæld meget blæsende her hos os og mange andre steder, så kameraet bliver nok i lommen det meste af tiden.
God blæsevejrsdag, hvis jeg finder gode motiver ses vi igen fredag - ellers holder jeg bare efterårsferie ligesom så mange andre ;)

33 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth
    Fantastiske billeder fra luften. Jeg kunne også godt tænke mig at se vores oppefra. Det må se heeelt anderledes ud end nede fra haven, selv om du selvfølgelig kender din have ind og ud.
    Nedefra ser det ud til, at du har mange efterårsfarver. Så langt synes jeg ikke, vi er kommet. Måske det bliver blegere end det kan være på grund af tørken?? Vi får se.
    Det er begyndt at blæse, men det bliver nok mere. Bare det ikke bliver storm, så er det ok.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja jeg er rigtig glad for de billeder. Det ser ganske rigtigt helt anderledes ud. Her er ved at være en del efterårsfarver, men der kommer mange flere. Din teori med tørken holder ikke, vi har jo haft det lige så tørt som jer.
      Her blæser det ret voldsomt, det var en kold fornøjelse med morgenturen, heldigvis havde jeg selskab af en søn, ganske vist kun på telefonen, men det er bedre end ingenting :)
      Ja storm gider vi ikke.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Sikke nogle smukke billeder! Det er tydeligt at se dine stier, bedformer og den store variation i beplantningen - det næstsidste af dronebillederne er helt fantastisk!
    Her har vi indtil videre fortsat smukt efterårsvejr, selvom der er en lige smule mere vind i forhold til i går. Snart vil jeg ud og grave lidt mere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frede
      Ja det er gode billeder fra dronen.
      Her skinner solen ind i mellem, og nu blæser det vist knap så slemt, så nu vil jeg også ud.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Så flotte bilder som er tatt av dronen :)
    Det gir en fin oversikt over hagen din. Du har all grunn til å være stolt over den!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er blevet gode billeder taget af dronen.
      Jeg håbede, at det gav en fin oversigt over haven, den er svær at tage billeder af.
      Klem

      Slet
  4. Det var da fantastisk at se jeres have oppe fra en drone, Lisbeth! I er heldige at kende en, der har en drone. Dine egne billeder er også meget smukke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det er specielt at se haven fra dronebilleder. Jeg har i årevis ønsket mig det, pludselig var der en, som meldte sig frivilligt. Det var guld. Tak for det.

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Glimrende billeder fra dronen, også rent tekniskt - det ligner en DJI-sag?
    det giver et bedre overblik. Har du et billede direkte ovenfra kan du ud fra det let lave en tegnet oversigt!
    Tror det i hele nordeuropa er stormende idag. det er ved at være efterår!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja de er blevet ret gode, jeg ved ikke, om det er en DJI sag, men nu har jeg spurgt Rune, så får jeg det nok at vide en gang.
      Ja det lyder som en god idé, det får jeg ham til at tage.
      Ja i dag er det i hvert fald efterår.
      Tak i lige måde

      Slet
    2. Hej igen Karsten
      Jeg har lige fået at vide, at det er en DJI sag, så du gættede rigtigt.

      Slet
  6. Det er spændende at se ens ejendom oppefra. Det har vi osse altid kunnet tænke os. Der kan man rigtig se faconen på dine bede. Og efterårsfarverne. Det er flot som de er på vej. Her er de noget gustne i kuløren.
    Det har blæst en halv pelikan her i dag. Forhåbentlig bliver det ikke til storm.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er meget spændende, det har jeg længe drømt om, så jeg var heldig. Her er en del efterårsfarver, men der kommer helt sikkert flere, det plejer der. Her har det også blæst rigtig meget.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hvor er det fantastisk at have sådanne fotos af haven. Droner er altså smarte. Hvis nu Rune er rigtig rar (og det er jeg sikker på han er) så kunne det være sjovt at få de samme billeder til foråret.
    Det billede der er taget højest oppe, med vejen, viser meget tydeligt de flotte efterårsfarver. Meget, meget smukt.
    Haveknus fra fru Friis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja det er fantastisk, jeg er så glad for dem. Rune er meget rar, han har allerede lovet at komme mindst en gang for hver årstid, det er bare så godt.
      Ja der er fine efterårsfarver på mange træer og buske, men det bliver bedre endnu, så følg endelig med :)
      Haveknus og tak for kommentaren, det varmer, når nogle af "de gamle" følger med :)))

      Slet
    2. Jeg må altså også ud og finde mig en drone date.... 🤪😇

      Slet
    3. Ja prøv det, det er sjovt at se det hele fra oven.

      Slet
  8. Sikke en fantastisk nabo du har dig Lisbeth. Sådan at tage så fine fotos.
    Hvor ser det godt ud oppe fra. Det er vildt.
    Tænk så stor og tilgroet en have i har nu.
    Virkelig flot.

    Klem og skøn aften
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Ja det er virkelig sødt af Rune, og det bedste er, at han sender dronen ud igen om ikke før så til foråret.
      Det er ret flot, man kan ikke rigtigt forestille sig det, godt han ville.
      Ja haven er meget tilgroet på 17 år.
      Klem og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    En UFO ej hvor spændende og sikken en sød rummand, sådan at beame billederne ned til jer :-)
    Det er godt nok fine billeder, det er godt nok anderledes at se det hele så højt oppe fra, og ja der blev du bare til en lille bitte prik.
    DiT billede bidrag er nu også fine og så er vi nede i et mere normalt størrelses forhold, og de fine farver ses tæt på. Dejligt at se både bladenes form og farve, det ser man jo ikke højt deroppe fra.
    Nej det har nok ikke været nemt at få motiverne til at stå stille idag, der er godt nok sus i skørterne, og koldt tillige.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  10. Hej Anne
    Ja det er en sød rummand som sender en drone op for at tage billeder og bagefter sender dem til mig.
    Det er specielt og anderledes at se det hele lidt fra oven, jeg var heldigvis ikke særlig nem at se :)
    Der er ved at være godt med farver i haven, men det bliver forhåbentlig bedre endnu, det plejer det.
    I dag skal jeg love for, at der var gang i træerne, det var noget bedre i går, i dag var det ganske rigtigt en kold fornøjelse.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  11. Rigtig fint at se haven ovenfra.

    SvarSlet
  12. Alletiders med sådan et UFO-besøg! Sjovt nok ser jeg først rigtig hvordan haven egentlig ser ud nu. Det hjælper på overskueligheden at se det hele fra oven, og I kan da roligt være stolte over jeres skaberværk efter 14 års arbejde! Det er ganske enkelt imponerende.
    Sådan et luftfoto giver vel også anledning til at få tegnet en haveplan - i hvert fald er chancen der nu.
    Dine billeder er nu heller ikke så tossede selvom du tager dem fra regnormeperspektiv:) Dit ørkenbed-foto er jo smukt som et maleri.

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Dejligt du fik set UFO billederne, jeg var helt bekymret for, at du ikke fik set dem. Det hjælper rigtig meget på overskueligheden at se det fra oven. Den slags billeder kan man kun tage med en drone, og det har jeg i lang tid håbet på, at der blev mulighed for, nu kom hjælpen fra en uventet kant, skønt.
      Ja det har du ret i med haveplanen, jeg har bare ikke helt fod på, hvordan man gør.
      Tak for ros til mine billeder, men der er selvfølgelig ikke så meget nyt i dem.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  13. Hei Lisbeth.
    Flott å se hagen fra oven:-)
    Det gir et flott inntrykk av hele hagen, og man ser at ting vokse, og kanskje blir større enn man trodde...
    Ellers flotte høstbilder!
    Har hatt et par uker hvor jeg har besøkt barn og barnebarn, og så gikk min bærbare pc i stykker. Håper at den kan repareres.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      ja det er flot med billeder fra oven, det vil det også være i jeres have er jeg sikker på.
      Ja det hele ser meget større ud deroppe fra.
      Dejligt med besøg hos barn og barnebarn, det har vi også i dag. Jeg håber også, at din bærbare kan repareres.
      Tak i lige måde

      Slet
  14. Hvor er det sjovt og virkelig et smukt syn af alle jeres smukke og spændende træer - her kommer de til deres ret, for selvom jeg er bevidst om de spændende træer, så tænker jeg måske ikke altid over det når du viser haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth
      Ja tænk at det ser sådan ud, når man ser det fra oven. Jeg prøver at vise alle de spændende træer, men det er svært at nå dem alle.

      Slet
  15. Fina färger! Tycker det är dåligt med höstfärg här - men jag får kanske ta och lyfta blicken. Hur stor är er trädgård? I veckan fick jag en tanke - 3700 kvadrat kommer kanske inte räcka för rododendrona som ökar snabbt i antal.

    Det är kul med bilder från ovan och när det gagnar mig. Men när drönare far runt som de gör här ibland blir ljudet snabbt irriterande. Jag gillar ny teknik men framtiden som man spår med drönarleveranser känns jobbig. Ljudet ligger på en irriterande frekvens.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Jeg synes, at høstfarverne er sene på den i år, vi har lige været på Sjælland, først da vi nåede Nordsjælland kom de fin farver frem. Trädgården er 2500 m2 Det går helt fint med rhododendron her, selvom de er vokset rigtig meget siden, vi plantede dem. Vi har flyttet en del rundt med dem, ligesom du har med dine.
      Dronerne larmer en del, vi ser ikke så mange hos os, og så længe det er over egen have, kan jeg godt acceptere det
      Tak i lige måde

      Slet
  16. Det var en sjov oplevelse og meget flotte billeder.
    Det er en pragtfuld have I har.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg er så glad for, at du fik set billederne fra oven, der kommer nok flere en anden gang, det har han da lovet mig.
      Tak skal du have
      Knus

      Slet