onsdag den 6. marts 2019

8 år og gamle billeder

I dag er det 8 år siden, jeg skrev mit første indlæg på bloggen. Det er mit indlæg nr. 2702,
1.327.450 viser tælleren. Jeg har lavet indlæg næsten dagligt siden, for tiden er det dog kun 5 gange om ugen. Jeg har kæmpet for at blive set de første år, jeg har lagt mange kommentarer på andres blogge, og været med i havebloggenes storhedstid, den gang vi var rigtig mange. Nu ser det derimod lidt sløjt ud, mange har mistet interessen eller er gået over til instagram. Det er synd, men jeg forstår godt, at mange vælger det nemmeste, for arbejdet tager for meget af ens fritid. Vi er efterhånden kun få trofaste tilbage, så må vi se, hvor længe vi holder ud. Jeg må indrømme, at glansen går af det her om vinteren, hvor folk går i hi. Heldigvis er der kommet nye til, det er dejligt.
Jeg startede som sagt bloggen d. 6. marts 2011, derfor har jeg været tilbage i arkiverne for at finde billeder fra 2011, der var ikke så mange, men jeg fandt nogle gode:
Det var den gang, der var mange blomster i påskebedet, desværre forsvinder narcisserne lidt efter lidt, selvom jeg forsøger at supplere op. De først år blev de delt og plantet andre steder i haven, nu kan jeg så tage dem der, dele igen og sætte tilbage i bedet.
 Den gule vandgran i 2011 :)
og i 2018, et af de rigtig gode træer i haven.
Den gang var der mest rhododendron i min have, så det ud til, der var i hvert fald rigtig mange billeder af dem.




 her er det hjertebedet, planterne er anderledes store i dag.
her er bedet i 2017


 Skoven var allerede pænt stor den gang, men rhodoerne er blevet større.
 og ørkenbedet
 Syrenerne er vokset så meget, at de er blevet beskåret
 dette var før pavillionen, den står i den nedlagte petanquebane
Jeg syntes, det var morsomt at se de gamle billeder, det ser noget anderledes ud her 8 år efter.

Her kommer billeder fra en grå regnfuld dag i går. I dag er det ikke bedre, det er koldt og igen regnfuldt.


 nye crocus på vej i blomst, vi mangler bare lidt solskin
 Hasselbror står klar med store knopper, snart kan jeg vise en blomstring, vi kan se, knopperne bliver større dag for dag, den står lige uden for terrassedøren.
Jeg har taget billeder af mange påskeklokker i går, men i dag får I kun dette og et helt særligt link til mange smukke Helleborus, tænk at der findes så mange forskellige.
Til slut lidt nostalgi fra 2011:
Aftenudsigten fra mit barndomshjem en af de sidste gange, vi var på besøg hos min mor, hun måtte flytte på plejehjem i 2011, hun døde i 2015. I baggrunden ses kranen på Lindøværftet.
udsigten over Kertemindefjorden, det var smukt, når månen spejlede sig i fjorden. En helt særlig oplevelse.
I 2018 var det sket med den gamle gård, her kan I læse om, hvorfor de væltede gården på
Munkebo Bakke
Rigtig god indendørs hyggedag, jeg vender tilbage, når det er til at tage billeder igen, det var ikke i dag.

27 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Til lykke med din bloggfødselsdag! Du har vært flittig med skrivingen :)
    Her er det både regn, sludd og snø i dag og jeg blir syk av lengsel etter blomster ute. Flotte bilder!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Marit
      Ja det har jeg.
      Her er det også slemt vejr, men jeg har dog blomster i haven :)
      Klem

      Slet
  2. STORT, STORT TILLYKKE. Hvor er det imponerende. Jeg fatter ikke, at du har kunnet det. 2702 indlæg...!!!!
    Og som det er vokset i haven - billederne med vandgranen er 'sjove' at se.
    Igen: Stort tillykke. Er der noget med, at du ikke drikker vin?? Så må du få isklumper i vandet til aftensmaden ;-) Fejres skal det da.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Lisbeth
      Der er brugt meget tid på at blogge, men jeg har heldigvis og lært mange skønne mennesker at kende gennem bloggen :)
      Ja det er altid sjovt at se sammenligningen hvor meget det er groet.
      Tak jeg tager vandet, så kan Bent fejre det med vin :) I kan da også fejre det hos jer, selvom jeg ikke er der ;)
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Til lykke med blogfødselsdagen, Lisbeth! Jeg håber du holder ud mange år endnu :-) Sjovt at læse om Munkebo Bakke. Det vidste jeg ikke.
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Nana
      Ja nu må vi se. Det med Munkebo Bakke er der nok ikke så mange, der ved.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Og tillykke
    8 år er lang lang tid i havesammenhæng, og man ser de mange år flot i din have!
    godt med disse forløb og tilbageblik det giver perspektiv.

    Jeg er jo mere positv med synet på hvordan det går i haveblogland - "storhedstiden" ved jeg egentlig ikke hvor stor den var - det var på en måde også et lukket selskab, der ikke rigtig havde let ved at lade nye komme til. det oplevede du jo selv - det er meget bedre nu!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. Tillykke med blogfødls`dagen. Det er godt gået.. For diverse indlæg laver ikke sig selv, de tager tid.
    Ja, jeg kom osse i tanke om roser, så krydser jeg bare fingere for de vil arte sig pænt og remontere i stor stil.
    Det er altså sjovt at se billeder af haven gennem årene. For det var da " i går" I plantede den vandgran, og nu er det kæmpestort. jeg genkender det, hihi.
    Det lyder spændende det med Munkebo Bakke. Det virker som om det er lige så stort som Lejre.
    hilsne Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Tak for det, nej indlæggene laver ikke sig selv, det er så blevet min hobby, jeg strikker nemlig ikke ;)
      Ja det må være roserne, du skal satse på i september, det skal nok gå.
      Ja det er ret sjovt at se på de gamle billeder, for det er rigtigt akkurat som med børn, pludselig er de store.
      Ja det er vist ret stort, jeg har ikke været der siden bygningerne blev væltet. Jeg er bange for, at jeg vil synes, det er trist. Jeg har heller ikke meget tid, når jeg er derovre.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Karsten
    Tak for det, ja der sker meget på 8 år.
    Ja jeg ved, du er mere positiv med havebloggene. For mig var det storhedstiden, fordi vi havde meget sjov og ping pong med hinanden, det savner jeg. Men du har da ret i, at det var et lukket selskab, det tog også lang tid for mig at blive lukket ind.
    Nu har jeg i hvert fald stemt på årets haveblogger :)
    Tak i lige måde

    SvarSlet
  7. Åh... den bette pjevs til vandgranen der i 2011 :) Dejligt at se udviklingen.

    TILLYKKE med blogfødselsdagen. Jeg ved lige hvad du mener, når du taler om "storhedstiden". Vi lærte rigtig mange at kende og mange er faldet fra igen, men sådan går det nok naturligt nok. Tiderne ændrer sig jo og man "flytter sig i livet", så andre ting får større fokus og kræver tid.
    Jeg tror at det niveau der er nu, kan fortsætte i mange år endnu, hvis bare vi selv kan bevare skriveglæden.

    Jeg er så glad for at vi har lært dig og Bent at kende, tænk hvis der ikke havde været en blog :)
    Knus og tillykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Ulla
      Ja er den ikke sød, tænk hvad der er sket på de 8 år.
      Ja det gør du, vi var en del, der hyggede os med "øjenbæer" osv. det var virkelig sjovt. Ja tiderne ændrer sig og nogle flytter sig i livet, det har jeg så ikke gjort, men jeg er jo også snart gammel :)
      Ja lad os håbe, at det kan blive ved.
      Jeg er bestemt også glad for, at vi to begyndte at kommentere hos hinanden, når nu ingen andre skrev hos os. Det gjorde så også, at jeg lavede det første blogtræf, heldigvis kom der mange, og I har været trofaste lige siden.
      Knus og tak

      Slet
  8. Kære Lisbeth
    Kæmpe stort tillykke med blogfødselsdagen! Fantastisk med alke de mange indlæg, som jo nok gør dig til en af landets flittigste bloggere - det er imponerende 😊 Hvor er det spændende at se, hvor meget, der er sket de sidste otte år, og det er vandgranen jo et fint eksempel, men der er jo også sket rigtig meget andet, og mange nye bede kommet til. Også roserne har fået en mere fremtrædende plads og interesse, og det er vel lige før, at der er lige så mange af dem som rhodoerne. Jeg oplever samme svind i påskeliljerne, så der må flere løg til efteråret. Jeg fik dog sat en masse lige før jul, så jeg må lige holde godt øje med resultatet.
    Rigtig god fødselsdagsaften 😊
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Mange tak for det. Jeg er vist kun en af landets flittigste havebloggere, det er jeg også godt tilfreds med. Ja jeg blev også overrasket over så meget, der var sket på de år. Nej der er sørme mange flere roser end rhodoer, over 100 flere. Det er ærgerligt med påskeliljerne, men dem der stod i påskebedet er jo heldigvis bare flyttet, jeg kan bare ikke få dem til at blive lige så fine igen, når jeg deler og flytter dem tilbage i bedet. Med alle de løg du har sat, så må du virkelig få mange flotte løgblomster inden længe.
      Jo tak for det og i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Stort tillykke med fødselsdagen, den første i denne måned :-) fantastisk flid du har præstere gennem årene. Selv har jeg fulgt dig siden 2013 og sikken mange Haveglæder og inspiration jeg har suget til mig på disse år. Fandt din blog ved en tilfældighed, og via den fandt jeg også andre interessante blogge som jeg læser jævnligt. At have lært dig og Bent personligt at kende har også været et stort plus, og der er jo også kommet andre bekendsaber med i købet, så det har alt i alt været nogle gode år. Håber du fortsætter det gode arbejde.
    Sjovt med lidt gamle billeder, så kan vi da se at der er sket noget siden starten, også fine billeder fra Bakken, et sted hvor jeg jo selv har været, men trist at det meste nu er borte.
    Ja det er godt nok blevet er trist vejr, heldigvis har jeg jo strikketøjet at hygge mig med.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak for det, ja det var den første i denne måned :) Jeg har i hvert fald brugt lang tid på at lave indlæg, men jeg har også lært mange rare mennesker at kende, det er et plus. Jeg husker godt, da du startede, det var vist lige omkring din fødselsdag, samtidig kom Linda ind i billedet :) det var lidt sjovt. Du og Mogens har været trofaste til at besøge os, det er altid hyggeligt. Ja det viste sig jo, at du havde fælles interesser med nogle af mine medbloggere :) Jeg må nok hellere fortsætte, men måske bliver det ikke dagligt.
      Ja det er sjovt at se de gamle billeder og hvor meget, der er sket. Heldigvis nåede du på Bakken, inden gården forsvandt, så har du da set den.
      Ja vejret er godt nok træls, godt du kan hygge dig med strikketøjet :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Til lykke med fødselsdagen. Også jeg er imponeret over antallet af indlæg, du har haft overskud til at lave i løbet af de otte år. Jeg må sige, at pavillonen gør meget mere godt for haven end petanquebanen☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie
      Ja det er mange indlæg, men man skulle jo nødig faldet af på den :))
      Du har helt ret, pavillionen var en god investering, petanquebane blev ikke brugt, så ud med den.

      Slet
  11. Tillykke med blog fødselsdagen Lisbeth.
    Hvor er det bare flot kæmpet.
    Det er mange år og mange indlæg siden.
    Du har ret, mange går i hi om vinteren og så er det lidt trist at blogge.
    Man kan se at besøgstallet går ned.
    Så får jeg det personligt sådan at jeg ikke laver så mange indlæg.
    Nok ret dumt egentlig.

    Må jeg stille dig et spørgsmål?
    Jeg har læst om Montana Rubens. Jeg har jo den kæmpe store på verandaen. Den er blevet så stor i den milde vinter at vi ikke kan have et have bord til at stå der til sommer.
    Tænkte på om man må beskære den nu! Eller vil det gå helt galt!
    Jeg har nemlig lige beskåret de andre.
    De er klippet i bund. Men det skal den her jo ikke.
    Bare tyndes ud. På den ene side.

    Smuk torsdag
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Charlotte
      Ja det er mange år og mange indlæg siden, det er min hobby i stedet for at strikke eller renovere huset, det kan jeg nemlig ikke :)
      Det er trist, når folk går i hi, så har jeg også mest lyst til at gå i hi, især når man kan se at besøgstallet går ned, det er ikke motiverende. Men jeg holder ud endnu, selvom jeg også er træt af det.

      Det kan du tro, det må du altid.
      Hvis det var mig, ville jeg klippe Montana Rubens ned efter blomstringen, ellers går du jo glip af den, det ville være ærgerligt, men selvfølgelig er det også træls, at I ikke kan have et bord stående der til sommer. Jeg håber ikke, du har klippet dem, der skal blomstre næst efter i bund, for så for du ingen blomster i år.
      I øvrigt kan du altid stille mig spørgsmål på fb messenger, jeg mener vi er venner der :)
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  12. Wow 8 år! Jeg er lige startet :) Det svære er at være konstant - jeg har en god måned med mange posts også bliver jeg syg eller så noget og glemmer det lidt. Men det er sjovt når man er igang. Også det her med Have-communityet - glæder mig til at følge dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Jeg har kigget ind på din blog, du har da også været flittig og lavet en del indlæg. Synd du bliver syg og glemmer det lidt.
      Jeg ville gerne lægge kommentar hos dig, men det kan man ikke, synes jeg, jeg må lige kigge igen.

      Slet
  13. Stort Grattis till 8 år och din ihärdighet med inläggen! Jag uppskattar fortfarande att läsa längre inlägg än instagram. Sen hinner jag inte skriva riktigt så många inlägg som du gör :) Vintern känns som en bra tid både att läsa och skriva när det är lugnt med allt annat.

    Hoppas på många fler blogginlägg från dig! :)

    Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Carina
      Ja det er sjovere med bloggen en instagram. Du er nu også flittig til at lave indlæg, ja vi har bedre tid til at læse blogge og selv lave indlæg om vinteren.
      Tak for det, jeg kan nok ikke lade være :)

      Slet
  14. Tillykke med de 8 år. Det er rigtig mange indlæg, du har nået. Du viser også altid mange billeder. Hvis jeg skal give et overslag, må det være omkring 60.000 billeder i årenes løb. Jeg håber, du har energi og inspiration til de næste mange år.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elna
      Ja jeg har lavet mange indlæg og taget mange billeder, jeg har ikke talt hvor mange, men det lyder ikke helt forkert med 60.000. Det betyder meget, at det jeg laver bliver set, så har jeg også energien til at fortsætte.
      Hilsen og tak for de pæne ord
      Lisbeth

      Slet
  15. Et forsinket men stort tillykke. Du er så sej at du året rundt får skrevet næsten daglige og lange indlæg. Der er godt nok sket meget i din have de sidste 8 år. Det er jo det dejlige ved have, der sker altid noget, der er altid noget at glæde sig til.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet