fredag den 5. oktober 2018

Noget om vanding, hosta og roser

 Farverne træder mere og mere frem nu
 især i solskin, men vi har nu ikke set meget til solen i dag.
 Solbrud blomstrer igen efter jeg har klippet dem ned
 Rudbeckia er også med på endnu en blomstring
Hvad er det så med den vandingssnak, jo jeg har såmænd haft fat i vandkanden igen, der var et par af de nye rhodoskud, der hang lidt. Da jeg gik i gang med vandkanden rettede de sig op. Hele nordbedet og rexbedet blev vandet med kande i går. Jeg fik slæbt en del liter vand. Vi har ikke fået så meget vand i september, kun godt 50 mm, godt vi fik så meget i august.
det nye bed fik også vand, jeg er vældig tilfreds med det bed.
Mange af hostaerne står ret flot endnu



 det er faktisk forbløffende
 de plejer at se sådan ud på denne tid af året, det er der så også nogle der gør, men som I kan se, er det ikke dem alle.
lærkesporerne i rosenbedet. I dag har jeg kradset jord op omkring rosenstammerne, så de kan klare vinteren.
Dværgelmen/Ulmus er rigtig fin
R. Hansel står med lidt blomster
 Der er stadig gang i sumphibiscussen
Tulipantræets smukke farver
haven set fra skoven
Roserne:
 Astrid Lindgren
 Brother Cadfael
 Desdemona (iflg Austin kataloget er det en fejl at sætte den ved pergolaen, den bliver kun 110x110, men efter Antons anbefaling var den god til en pergola, vi får se)
 L.D. Braithwaite
 Mandarin
 Morning Mist
 Open Arms
 Persian Mystery
 Poustinia
Twice in a blue moon i vasen, den holder godt.
I må have en god weekend, vi ses igen søndag.

24 kommentarer:

  1. Ak ja, jeg har også vandet. Suk, suk, suk.
    Dine hostaer er virkelig flotte :-)
    Hvornår klippede du solbruden ned?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg vidste, du ville kommentere på denne her, for du må jo også vande. Vi er i samme båd uden vand ;)
      Tak ja jeg er imponeret over hostaerne.
      Jeg tror, jeg klippede solbrud for 3-4 uger siden, jeg kan jo ikke helt huske det.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Dine hostaer står virkelig flotte, der er ikke meget efterår over dem. Jeg er også imponeret over dine roser. Sår den hvide lærkespore sig lige så villigt som den gule?
    Du må også have en god weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er godt nok utroligt med hostaerne, ja og roserne med, der kommer mange flere i blomst inden længe.
      Jeg har haft svært ved at få den hvide lærkespore til at så sig selv, men endelig er det lykkedes, måske bliver det ligefrem for meget. Den gule vil slet ikke bo her hos os.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth! :-)
    Phyy hvor har vi dog vandet denne sommer! Jeg måtte også vande for en uges tid siden, for vi har kun fået 80mm siden tørken! Men denne gang var det med ny indkøbt vandslange, for jeg vil aldrig igen opleve en sommer som i år, med såååå meget renden med vandkande! :-O
    Hvor ser det frodigt og fint ud hos dig, og hvor har du fået mange smukke roser! Og sikke en flot pergola I har lavet!
    Jeg mener også at have set Desdemona under klatreroser, og der er jo rigtig mange Austinroser som pludselig får meget lange skud som kan bindes op.
    Smukke efterårsfarver du viser, og hvor er alle buske og træer groet smukt til!
    Det er ret tidlig at farverne viser sig i år, så det bliver nok et festfyrværkeri af et efterår vi får i år!:-)
    Kærlig hilsen Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Hvor dejligt at høre fra dig. Linda havde fortalt, at nu kunne du kommentere, det er rigtig godt.
      80 mm er ikke meget, det er alt for lidt, vi fik over 200 mm efter tørken og alligevel har vi det tørt her, så det må være meget værre hos dig. Jeg vander dog kun rhodoerne og ikke roserne, men det er nok dem, du har vandet.
      Jeg har mange roser ja, jeg er blevet inspireret mere end en gang hos dig :) Pergolaen er desværre lidt vindomsust, men jeg håber, de kommer ordentligt op til sidst. Ja Austin roserne skyder alle sammen godt i vejret, så måske gør Desdemona det også.
      Tak ja det hele er skudt godt op efterhånden.
      Der må gerne komme et festfyrværkeri af farver i år, det vil blive nydt inden vinterens komme.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Smart at klippe solbruden når den sådan kommer igen!
    Roserne ser godt ud - Persian mystery blev dagens favorit!

    Ha en dejlig fridag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg har også klippet indianermynten, den blomstrer også igen, vi har jo noget til gode efter tørken, hvor det hele gik i stå.
      Persian Mystery er en lækker rose.
      Tak for det og dejlig lørdag.

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Så kom jeg hjem fra 3 års fødselsdag, lidt sent men det skal jo fejres og fødselaren holdt ud til 21.30, så det var jo flot.
    Her så vi lige solen kortvarigt i eftermiddags, men det har nu været ok vejr alligevel. Jeg syntes også at hostaerne holder sig flot i år, der er ikke nogle af mine der har gule blade endnu.
    Jeg har faktisk også vandet nogle af rhodoerne i denne uge, da de begyndte at se lidt hængeøret ud, så det vand vi har fået er åbentbart ved at være brugt op.
    Open Arms er bare så yndig, og Twice in a Blue Moon klær da en vase.
    Også en rigtig god weekend til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja I forstår da at fejre, også selvom det kun er 3 års fødselsdag, flot holdt ud af den lille, det er ikke sikkert dagen derpå bliver sjov for forældrene.
      Ja det var fint vejr i går selvom solen ikke skinnede så meget, i dag er det gråt og stille vejr. Hostaerne er imponerende, jeg har selvfølgelig flere med gule blade, men i det store hele holder mange af dem sig godt.
      Ja vanding må der til, når vi ikke får noget fra oven.
      Open Arms er rigtig fin og blomsterrig.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Min favorit i dag er uden tvivl dværgelmen, den da virkelig dekorativ. Da jeg gravede nogle hjortetrøst op forleden, blev jeg også overrasket over, hvor tør jorden var.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja dværgelmen er blevet rigtig fin. Det er lidt uhyggeligt, at det er blevet så hurtigt tørt igen.

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Her kom det ca 125 mm med regn i september, så da fikk du lite i forhold til her. Jeg er egentlig glad for at det kom så mye etter den lange tørken. Jeg visste ikke at helenium kunne klippes ned og blomstre på nytt. Det skal jeg prøve til neste år :)
    Vakre roser!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var noget mere regn end det vi fik, jeg kan godt forstå, du er glad for det. Måske var jeg bare heldig med helenium, men jeg prøver igen næste år, den var ikke pæn at se på mere.
      Tak :)
      Klem

      Slet
  8. Fantastisk flotte høstfarver! Din have gør sig godt som landskab betragtet, men sandelig også når du zoomer ind på spændende detaljer. Hvad mere kan man ønske sig?
    Ser næsten ud som om roserne er allerflottest nu hvor de har fået regn, men du må altså også stadig vande. Jeg fik et chok da jeg så hvor tørt der er lige under græstørven i vores have, og er tilbøjelig til at give Karna (Karnas køkkenhave) ret i at græs kan klare sig med dug alene. Det er der så til gengæld ikke ret meget andet der kan.
    Dine Hosta er virkelig flotte!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Jeg har gjort mig umage for at finde træer og buske med flotte høstfarver, og du følger godt efter, kunne jeg se.
      Roserne er som regel flotte her i efteråret, de er bare længere om at springe ud og holder også længere i blomsten. Ja tørt er det i den grad, vi har lige flyttet noget ud i læhegnet, der var meget tørt.
      Ja hostaerne er fine endnu.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth!

    Din trädgård är ett sprakande höstskådespel nu, så vackert att se Lisbeth! Hostorna har ju hållit sig fina om det inte vore för sniglarna som knaprat lite. Här har de blivit gula men den lilla frost vi haft har inte skadat dem ännu.
    Här har vi också torrt trots att det regnat lite under september. Det känns som om marken suger upp all regn på en gång och grundvattnet är extremt lågt.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Tak ja der er mange dejlige høstfarver nu. Havde det ikke været for tørken, var hostaerne nok spist af sneglene, så lidt godt er der ved den.
      Ja marken suger alt vandet, så snart der kommer noget, her er grundvandet også lavt. Vi må ønske mere regn i vinter :)
      Kram

      Slet
  10. Dejlige høstfarver. Her er det også begyndt så småt nu med de gyldne farver.

    Regn har vi nærmest ikke fået noget af, synes jeg. Her er så tørt, så tørt så jeg må også gå og vande. Underligt at vande i oktober. Forleden gav det voldsomt regnvejr på jobbet (10 min kørsel herfra)...det glædede mig, for så var haven jo nok blevet vandet....vi havde fået TO mm!...suk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Tak skal du have, ja det bedste ved efteråret er de gyldne farver.
      Det er vidst kun jyderne, der har fået regn nok, det falder åbenbart meget uens. Nu skal vi have solskin, så ingen regn endnu.

      Slet
  11. De er pudsie de hostaer, halvdelen er i sommerdragt, halvdelen i efterårsdragt. Osse hos mig.
    Den sumphibiscus er da flot stadigvæk. den ser sådan lidt tropisk ud.
    jeg har osse måtte vande idag, der er faktisk synk i vandtønderne, så meget jeg må vande.
    Men blomsterfarverne i have er så fine, det er ligesom om de er mere intense nu. Jeg har en katost,malva, I sommers var den fimset lyserødlilla, men nu har den fineste rosa, så den får lov at blive alligevel. Jeg glæder mig til alle de rosenknopper der er på vej, springer ud. Dine er så smukke.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er sjovt, at nogle af hostaerne er fine endnu, andre er ved at blive gule.
      Jeg tror også, at sumphibiscussen er lidt tropisk.
      Det er trist, vi må blive ved med at vande.
      Du har ret i, at farverne er mere intense nu. Katost kan godt blive for meget, jeg synes de breder sig en del.
      Ja inden længe, kommer der flere rosenknopper i blomst.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Ja, vanding, vanding...
    Flot at solbruden er kommet så godt igen og så hurtigt :-)

    SvarSlet
  13. Ja det bliver man træt af. Ja det er det :)

    SvarSlet