mandag den 14. marts 2016

Forår nej ikke helt

Det er altså lidt køligt, selvom det var lidt lunere i går, og selvom vi ikke har 4 graders nattefrost, til gengæld har vi næsten heller ikke sol. Den kom ikke helt igennem, men prøvede alt hvad den kunne et par timer i går eftermiddags.
Det var nok til at den gule krokus igen lukkede sig op, men ellers sker der ikke meget i haven med blomsterne.
Til gengæld laver vi noget, det er vi nødt til for at holde varmen.
Den gule thuja skulle flyttes, det har længe været planen, den stod i pavillionbedet
nu står den her i læbæltet, som gerne skal blive mere skovagtigt.
der blev også gravet et hul og lavet spagnum klar, det orange foran er hundenes bold :)
denne her skrækkelige rhodo trænger i den grad til en ny plads, men den skal også klippes noget, når de få knopper har blomstret, den er ranglet og grim og bladene er ikke kønne.
Den blomstrede for første gang sidste år, men køn er den ikke i opbygningen, det er blomsten til gengæld.
 Morten Korch blev rettet op, den har så tyk en stamme, så den var ved at vælte. Bent satte en pæl ned i jorden til at holde den. Jeg klippede den kraftigt ned i går
her er min anden Morten Korch rose, den er ikke så kraftig i stammen, men det er ikke små roser. Denne er ikke klippet endnu.
Jeg glæder mig til han bliver så flot igen :)
Det er så hvad, vi har lavet i dag. Udover det har jeg klippet roser hele dagen, men der er lang vej endnu, og henunder aften er det en kold affære.
Derfor kommer der endnu en gang rhodoer fra nu med knopper og billeder af blomster fra sidste år.
De fleste af mine rhodoer er i en dårlig tilstand, da der er mange billetklip i dem, og de der står i skoven gror efter lyset, det ser ikke særligt pænt ud. Så i dag er det de sidste, jeg vil vise.
 R. Dufthecke
ja det billede er vist for nylig, men flot er det da.
 R. Golfer
også her
 R. Paula


 R. Rasputin blev flyttet ud fra skoven, det var godt til den, nu har den ikke billetklip mere.
se så flot den stod i sommer
 R. Sapporo står i nordbedet
smuk ikke
 R. Silberwolke
som sølv
 R. Split up står solitært i græsplænen, den har det rigtig godt

 R. Silber
Jeg beklager gentagelserne og håber, I får en god mandag. Her loves stadig ingen sol, det er det sædvanlige triste grå fra morgenstunden.
Så må vi se, hvad jeg finder på i morgen, for der sker ikke meget i haven.



33 kommentarer:

  1. Du må endelig ikke beklage gentagelserne. Jeg elsker at se skønne sommerbilleder.
    Her i det vestjyske er det også sparsomt med solskinstimer, til gengæld har vi ingen ødelæggende frostgrader. Så må vi jo glæde os over, at vi har det store krokusflor i vente.
    Hav en god dag!
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Tak for det, det holder gejsten lidt oppe, så må jeg finde flere sommerbilleder frem, vi trænger os der knapt ser solen, men heldigvis heller ikke har frostgrader. Ja krokus og alt det andet, der snart kommer :)
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Du fremtryller altid fine billeder.
    Ha´ en god mandag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Aase
      også fin mandag til dig.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Håper du får se solen i dag, for nå skinner den så deilig her! En blir ekstra glad for å se den nå, for det har vært mye dårlig vær i det siste. Sapporo er utrolig flott!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Jeg er ved at opgive, den er ikke meget for at trænge gennem skyerne, det ville ellers være dejligt. Jeg kan godt forstå, at du er glad. Ja Sapporo har en flot farve.
      Klem

      Slet
  4. Hej Lisbeth!
    Her har det også været gråt i flere dage, og selvom jeg har gravet et par nye bede skulle jeg have vintertøjet på, for at kunne holde varmen. Men lige nu forsøger solen at trænge igennem, og det føles:-)
    Det er interessant at læse om de rohdoer du ikke er helt tilfredse med, måske det lyder lidt underligt...men for mig gør det at jeg holder fast i de yakushimanum du anbefalede som robuste i sin tid:-)håber ikke der er sådanne imellem dem du viser...ellers må jeg jo bare lave mig lidt flere erfaringer;-)
    Ha en skøn dag
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. altså rhodo løvet, for blomsterne er totalt LÆKRE

      Slet
    2. Hej Anette
      Ja det er trist, i dag er det nu knap så koldt, men ingen sol her, den prøver men det går ikke som det skal.
      Det er fint med yakushimanum, hold du bare fast i dem, jeg har ingen problemer med dem. Disse her er fordi, de får for lidt lys inde i skoven.
      Også skøn dag til dig.
      Kram

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Det er da godt i kan være i haven, selv om det er noget koldt.
    Hvor er de smukke dine rhodoer, ja, nogle bliver ranglet, men tror du ikke det er sådan DE er, de kan vel ikke være lige tætte alle sammen. jeg har også et par stykker der er for ranglet efter min smag. men sådan er de nu. De har smukke blomster.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja vi må tage godt med tøj på, men i dag er det knap så koldt, dog stadig ingen sol.
      Nej jeg tror nu, de strækker sig efter lyset, der er ikke så meget lys i skoven, men vi fældede lidt i efteråret, så vi håber, at det har hjulpet. Det er godt, de har smukke blomster.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. I dag er det perfekt forårsvejr hos os. Men... Jeg er på arbejde. Grrmmmphhh :-)
    Kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen
      Altid er der noget i vejen, øv. Her er det ikke perfekt arbejdsvejr, men jeg arbejder i haven. Solen kan ikke trænge igennem.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Det er noget af et lotteri det med vejret - idag er det totalt gråt her.
    Så vi må glædes over det der er - og de små Crocus er tilbagevendende og stabile, dem satser vi på fremadrettet på den lange bane!

    Ha en dejlig eftermiddag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er det, og vi er altid med, der hvor det er gråt, så i dag er det med Sjælland :(
      Ja vi må glædes over det der kommer frem, det går så stille.
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. Her er solen på nippet til at trænge igennem, det er ikke sikkert, det helt lykkes, men det er i al fald havevejr, og jeg har mulighed for at benytte mig af det - yes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Den prøver også her, men jeg tror ikke, at det lykkes. Godt du kan komme i haven, jeg går også til den uden sol.

      Slet
  9. Hej Lisbeth. Ja selvom det er et lille land vi bor i, så er det utroligt så stor forskel der er på vejret. I går havde vi 4 gr. blæst og gråvejr, i dag skinner solen og her er 10-12 gr. varme og det sidste sne er forsvundet, så nu tror vi på det bliver forår - dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der er rigtig meget forskel, godt I har solskin, det samme kan vi desværre ikke sige. Tænk at have 10-12 grader, ja så må sneen da forsvinde, det er ikke så tosset.

      Slet
  10. Kære Lisbeth Her har solen heller ikke skinnet men det har været tørt og plus grader. Det er godt men ih hvor har du ret vi kan godt bruge noget sol. Det er da dejligt, at I har fået ydet lidt førstehjælp til planter og buske. Din Morten er da bare helt fantastisk! Jeg synes ikke alle dine rhodoer ser så slemme ud. Tror du at man også kan klippe en Azalea? Jeg har en fra min mor og fars have, men er bangefor at klippe hvis den nu ikke kommer igen . God aften knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja heller ikke meget sol her, men lunere temperaturer, det er dejligt. Så håber vi på sol de næste dage. Ja Morten Korch er en fantastisk rose. Jeg viser også kun de pæne rhodoer og så den, der skal flyttes. Hvor meget vil du klippe af Azaleaen og hvorfor? Jeg klippe sjældent i mine, de ser sølle ud, indtil de får løv igen, men de fejler jo ikke noget.
      God aften og knus
      Lisbeth

      Slet
  11. jamen jeg håber da inderligt at I så har haft held med solen dag, for den har ikke været her, så jeg har tænkt jamen så stråler den højt og klart fra en skyfrihimmel.
    Men billederne er så fine, og de stråler næsten lige så meget som solen
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Hen på eftermiddagen prøvede den at titte igennem, men klart solskin blev det ikke, desværre. Heldigvis var det mildere i dag, så jeg har været i haven.
      Tak for det, det var sødt sagt :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Godt i kan arbejde jer til varmen, her er solen næsten helt igennem og det er noget lunere end vi har været vant til, bare øv det er på en arbejdsdag ;)
    Hvor har du altså bare mange fine rhodoer i din have ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Hos os var det også kun nærved og næsten, men bedre end helt gråt, ja det er nemlig lunere, det hjælper meget. Synd det var på en arbejdsdag.
      Tak ja der er en del :)

      Slet
  13. Kære Lisbeth
    Her kom solen så frem lidt over middag, og temperaturen steg til omkring 10 grader, så jeg havde besøg af naboens bier, der noget optimistisk var på jagt efter pollen - der er endnu ikke ret meget at komme efter her. Utroligt så forskelligt vejr vi har i det her lille land. Heldigvis lover de også sol i morgen, så jeg håber sådan for dig, at strålerne også finder vej til Samsø. Det er tydeligt, at alting er noget længere fremme hos jer - her har kun enkelte modige krokus stukket hovederne frem. Jeg er også gået lidt i gang uden for - mest oprydning og nedklipning, og da der stadig er nattefrost på programmet, tør jeg ikke gå i gang med roserne endnu, men i morgen får de gødning. Så flot og kraftig stammen på Morten Korch er - jeg glæder mig også til min blomstrer - købte den jo på din anbefaling hos Jas i sommers, og det kommer jeg vist ikke til at fortryde :) Det gør helt bestemt ikke noget, at du gentager nogle af de dejlige rhodobilleder - de bliver nydt :) Sapporo har den smukkeste blomst - kan godt forstå, du er glad for den. Silber og Golfer er virkelig fine i løvet - både farver og form.
    Sender en dejlig forårsdag til dig i morgen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja så heldige var vi ikke, den kom frem bag skyerne ved 15.30 siden, men kom ikke ordentligt igennem, før den skulle gå ned. Ja til jer lover de sol - ikke til Samsø :( Det er ingen solskinsø i øjeblikket. De skriver også om nattefrost her i morgen, men den har ikke været på under nul nogen nætter endnu, mine roser skal nok klare det. Godt dine får gødning nu, er det også naturgødning? Ja Morten Korch rosen er noget af en moppedreng, jeg var meget i tvivl om, hvor meget jeg skulle klippe. Ja der er vist mange, som har købt den på min anbefaling :) Det er godt, noget skal jeg jo finde på :) Jeg kan godt huske, at Sapporo var en af favoritterne, og så er den ikke en gang blå :)
      Tak - jeg håber, det hjælper, de lover først sol kl 18 her i morgen.
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Ja, det bliver også naturgødning - satser på, at de har noget hos Lau, hvor der er planlagt et fridagsbesøg til. Nu må der bare hornvioler til i krukkerne foran :) Det er ikke meget ved solen, hvis den først kommer kl. 18 - øv, da også! Lad os håbe, de tager fejl. Dine roser klarer det helt fint, er jeg sikker på - det er bare her i det kolde midtjyske, hvor alting er bagefter, at det kniber med at komme i gang pga. nattefrosten. Jeg overvejer at klippe lavendlerne, men må nok også hellere vente med dem.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha Lau i morgen, hvor er du heldig, og sol får du nok også, men det er dig vel undt. Her må vi klare os uden, tror jeg. Lavendlerne har jeg ikke tænkt at klippe endnu, da venter jeg til april.

      Slet
  15. Hej Lisbeth
    Selv om solen ikke rigtig kom frem idag. Det nåede dog lige at blive til en synlig solnedgang. Og så har det været lidt lunere end igår.
    Vi må væbne os med tålmodighed men lige pludselig så er der mere og mere der springer ud. Jeg lagde mærke til en enkelt blok tete á tete der var pænt langt fremme og flere af de store påskeliljer har også knopper på vej så forårstegnene er der da det er bare så svært at vente. Dejligt med kraftige robuste roser syntes også at min Morten Korch er godt med selv om den ikke er så gammel. Sidste år skar jeg den ned til ca 30 cm men måske den godt kan tåle lidt mere for den groede godt til i løbet af sommeren.
    R. Silber har nok den flotteste figur og Sapporo den smukkeste blomst. To smukke foto modeller :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja heller ikke hos jer kom den frem solen, det tænkte jeg nok. Og det har været lunere i dag, det hjælper meget på det.
      Du har ret, der sker lidt nu, her er også gode knopper i påskeliljerne og en enkelt blog tete á tete der viser farver. Jeg har ikke skåret min MOrten Korch så langt ned, det gjorde jeg vist heller ikke sidste år, men den blev godt nok står.
      Ja du har ret, den ene flot figur den anden smukke blomster :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  16. God aften. Skønne billeder fra dagens projekter. Er altid ved at savle over hvor smukke blomster der er på rhododendron, men synes altså de er så triste når de er afblomstret.
    Har lige siddet og forelsket mig i Morten Korch på Facebook. Han er vist en must have til efteråret
    Her har vi også haft gråvejr og koldt hele dagen. Jeg vil så gerne have forår
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Marianne
      Tak for det, ja men du har ikke set min have, så tænkte du ikke, at rhodoerne er triste, når de er afblomstret. Nu er du simpelt hen nødt til at tage turen, så du kan se, hvad det er, jeg holder af ved rhodoerne :)
      Har du ikke Morten Korch, det var da utroligt, den kan du få hos Jas, du kan ikke leve uden den. Du kan godt nå det her i foråret.
      Ja vi vil gerne have forår og solskin.
      Kh Lisbeth

      Slet