onsdag den 2. marts 2016

Hvor blev våren af?

Mon ikke vi alle er enige om, at den 1. marts blev en isnende kold dag, som ikke vil blive husket for noget særligt godt. I hvert fald ikke vejrmæssigt. Sne har vi heldigvis ikke set noget til, men det regner - foreløbig har vi fået 10 mm, og det skal regne det meste af dagen.
Jeg var ude med kameraet, men det blev nu ikke til mange billeder, men noget fangede min opmærksomhed i morges, da jeg gik hundetur på vejen langs med hegnet.
se så fint cypressern lyser op nu, det er da et lyspunkt :)
her er cypresserne i den anden ende af haven, de er bestemt gode at have en grå vinterdag
 Sequoiadendron giganteum  er også en af dem, der bliver lagt mærke til
I dag lagde jeg også mærke til stammen, er den ikke fantastisk?
Jeg har for øvrigt været i haven i går formiddags. Trods isnende kulde gik jeg godt klædt på ud i den gamle del af haven og rev diget fri for tørt græs, det pyntede, jeg fik motion, og jeg kunne godt holde varmen.
Arkivbilleder
ok lidt alternativt, men jeg kan ikke finde ud af at fjerne bjælken, mon ikke det går alligevel
 en fin prunus art glandulosa 'Alboplena'
den er rigtig fin, men som på rosenmandlen/Prunus Triloba visner alle grenene ned efter blomstring.
Min fine rosenmandel afgik en stille død sidste år, i steder er dråbebedet lavet, der hvor den stod, det er ikke så tosset.
 Prunus incisa Kojou-no-mai
 Rhodotypos scandens
 Ribes
 også her, den er helt fin her først på foråret
men se nu her, dette billede er fra tirsdag, riddersporen er på vej
 her er billede fra i sommer, en af dem jeg fik fra Anne, som hun har sået af frø fra Linda Borg :)
 her er en gammel kending i haven Black Night, den er nu mere blå en sort. Den eneste som sneglene ikke kan lide, det er ok med mig.
 Bellevalia Romana var ny her i haven sidste år
Det var Rudbeckiaen her også, jeg har fået den af Solveig, som bor her i nærheden
Rhododendron:
 R. Tamarindos
 er også en af yndlingene
 den er flot både i sol og skygge med den fine brune ganeplet.
 R. Tholasma
 fin, sart i blomsten og tidlig
smukt nyt løv
Med det vejr de lover, ender det med, at alfabetet ikke slår til :) nå vi ser, hvordan det går.
I får lige et rosenbillede som trøst for den manglende vår
God onsdag med eller uden sne.


51 kommentarer:

  1. Som altid gode billede.
    Flot billede af stammen.
    Her regner det nu, og sneen er ved at være væk.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja stammen er rigtig fin.
      Godt sneen er ved være væk igen.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Ja føj da for en iskold 1. marts. Vi har fået lidt sne men nu regner det så det er næsten væk igen...flot stamme og dejligt med noget grønt på en grå og kold dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja det var ubehageligt vejr, i dag er det ikke meget bedre, men i det mindste er jeres sne da ved at forsvinde igen. Regn mangler vi ikke, men det er der ikke noget at gøre ved.
      Ja stammen er rigtig fin.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Ja det var en kedelig start på foråret, ikke lige det vi havde drømt om.
    Her kom der en del sne i aftes, men det meste er heldigvis smeltet igen, og nu er det gråt og regnfyldt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Nej der er ikke meget forår over dagene nu.
      Godt sneen er væk igen, men vejret er stadig ikke noget at skrive hjem om.

      Slet
  4. Dejlige billeder som altid. Vi fik sne i går aftens fra omkring 20 til 22, men det var heldigvis væk i morges. Nu regner det blot :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sandie
      Tak skal du have. Godt sneen er væk nu, her regner det også stadig.

      Slet
  5. Kampen mellem vinter og forår er i fuld gang. Sådan er marts jo. Men foråret vinder :-)

    Når kommer våren vel?
    Når den sortblå svale kommer
    og bebuder nære sommer,
    når den kvidrende ta'r myggen,
    der vil tumle sig i skyggen,
    da kommer våren, da kommer våren!
    kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen
      Tak for et smukt vers, lige hvad vi trænger til.
      Ja kampen er i gang, lad os håbe at foråret vinder meget snart :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Tak for et dejligt digt, Karen.
    Lisbeth, din hvide Prunus er glandulosa 'Alboplena'.
    Dejligt med skønne sommerbilleder, nu hvor sneen ligger i tykt lag, og regnen siler ned.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anne Marie
      Jeg troede, I skulle til Århus, ligger sneen ligefrem i et tykt lag hos jer, mon ikke regnen snart kan gøre noget ved det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth, ja det var pivkoldt igår..Men, men..da jeg var ude og køre så jeg en flok viber, så forårs baromeret steg en hel del :o)
    Det er altså dejligt med alle de grønne træer, og du er god til at finde de små detaljer der gør øjnene glade på en kold marts dag.
    Jeg syntes det ser godt ud med bjælken med arkivbilleder :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det var en grim start på foråret, godt du så viber, så humøret kunne stige lidt.
      Jeg er bestemt glad for alle de grønne træer, så længe der ikke er løv på de andre træer, er det disse, vi lægger mærket til.
      Ja det synes jeg godt nok også, men jeg tror ikke, jeg kan lave den igen :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth!
    Her er sneen også regnet væk igen. Flotte sypresser, og meget flot stamme.
    Jeg oplever også nogle gange sådanne ting som med din arkiv bjælke-men det går nu fint her, for den falder så naturligt ind:-)

    Og Karen dejligt digt-og god beskrivelse af kampen:-))

    Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Godt sneen er væk igen, nu skal vi bare have solskin og tørvejr :) Tak skal du have, ja det synes jeg også. Ja lige her var det fint med bjælken, så kunne jeg lige så godt bruge den :)
      Kram Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth

    Jeg ser i din overskrift at du skriver våren. Bruker dere vår og forår om hverandre? Her har vi fått 10 cm med våt snø, og jeg liker det ikke!
    R. tholasma var nydelig, og helt i min smak :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er rigtigt, det gør Karsten i øvrigt også i sit indlæg. Ja vi bruger nok begge dele, men lidt smitter der nok af fra nordiske bloggere :)
      Øv med sne igen, mon ikke det snart smelter.
      Ja R. Tholasma er rigtig min, godt du kan lide den :)
      Klem

      Slet
    2. Det er litt morsomt at vi bloggere smitter litt over av vårt språk :) Norge var under Danmark i flere hundre år, så vårt språk har veldig mye dansk i seg. Jeg synes det er enkelt å lese dansk, og med en dansk svigermor forstår jeg talen også ;)

      Klem

      Slet
    3. Ja det er morsomt. Jeg kan meget nemmere læse norsk en svensk, jeg har også svært ved at forstå svensk. Jeg er lidt spændt på det norske, for jeg skal have besøg af Eirin og Lars til sommer. Godt du også har nemt ved det danske, kommer du aldrig til Dk, når du har en dansk svigermor?
      Klem

      Slet
    4. Ja, sånn er det for meg også. Så gøy at du skal få besøk av de :)
      Nei, for det er liten kontakt med de som bor i Danmark for mine svigerforekdre er over 80 år begge to. Vi var mye i Danmark før om sommerene når barna var små. Vi leide sommerhus og hygget oss på stranden. Men det begynner å bli noen år siden nå. Min mann jobber veldig mye hver sommer da han legger stein i gårdene til folk, altså støpt stein. Belegningstein kalles det her, vet dessverre ikke hva det heter på dansk. Så han har aldri fri om sommeren, og da blir det ikke så mye reising på oss.

      Klem

      Slet
    5. Ja det bliver hyggeligt at få besøg af dem. Men jeg ville nu også gerne have besøg af dig :) Jeg håber stadig mine børn vil besøge mig, selvom jeg er over 80 år, hvis jeg altså bliver det :) Det er da lidt synd for dine svigerforældre, men når din mand har så travlt om sommeren, er det ikke nemt. Belægningssten hedder det på dansk, næsten det samme. :) Får du en gang lokket ham med til Dk, er I velkomne her. Hvor i landet bor dine svigerforældre?
      Klem

      Slet
    6. Da har jeg nok forklart meg litt dårlig. Mine svigerforeldre bor 5 min herfra, men min svigermor har fortsatt litt slektninger i Danmark, og det er de det er dårlig kontakt med ;) Min mann er født på Fyn.
      Takk for innbydelse, og det hadde jo vært flott å få sett din hage om sommeren.

      Klem

      Slet
    7. Ja det var en anden snak :) jeg kunne da heller ikke forstå, at I aldrig skulle besøge dem. Men det er jo nemt, når de bor så tæt på jer. Ja men så er han jo fynbo som mig, men han kan nok ikke tale fynsk mere :) Jeg kan forestille mig, at det er rigtig mange år siden, familien flyttede derop. Hvor på Fyn er de fra? Uh jeg er så nysgerrig ;)
      Selv tak - det kunne have været hyggeligt.
      Klem

      Slet
    8. Ja, ikke sant! Han er født i Odense, og familien drev et hotell for lenge siden. Noe mer ver jeg ikke :) Han kan tale dansk, men han var bare to år når de flyttet til Norge, så da taker han nok ikke ekte fynsk mer, nei ;)
      Ja, det hadde nok vært hyggelig :)

      Klem

      Slet
    9. Nej det gør han nok ikke :)
      Tak for svar - det har også været hyggeligt :)
      Klem

      Slet
  10. Vi havde fået 1-3 cm sne i morges kl. 3, hvor jeg lige var oppe. Der lå et pænt lag på tage og andre flader, men flisegangen var nu uberørt.
    Heldigvis var det hele forsvundet igen da jeg stod op 3 timer senere og der var heller ikke glatte veje på vej til jobbet.
    (Min klasse har prøve, derfor jeg kan sidde og læse blogs nu :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Godt sneen var væk igen, da du stod op. Vi kan godt undvære glatte veje og sne nu.
      Praktisk :)

      Slet
  11. Ja, cypresser er dejlige i vinterhalvåret, hvor de fleste træer står bare. Og så giver de ikke bare læ til mennesker, men også til fuglene.
    Flotte pæonbilleder, du viste for nogle dage siden. Jeg kan altså ikke stå for den plante.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er rigtig godt med cypresser både sommer og vinter, men vi nyder dem nu mest om vinteren, og de er rigtig gode for fuglene.
      Næ man kan godt gå hen og blive afhængig af pæoner :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth

    Og idag havde de lovet sne - det kom der intet af men regnen har styrtet ned og jeg er helt våd efter en lille frisk cykeltur...
    Flot bark på din unge Sequoiadendron giganteum senere bliver den jo langt tykkere, den skal jo kunne klare skogsbrande.
    Godt at se din ridderspore oppe - og lidt frost kan den jo nok klare!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja vi har ikke set noget sne, men der er 18 mm i regnmåleren, så jeg kan godt forstå, at du blev våd efter din lille cykeltur.
      Ja barken på Sequoiadendron giganteum er rigtig fin, men den ændrer sig sikkert en del med tiden.
      Ja mon ikke riddersporen klarer lidt frost, det er værre med sneglene.
      Tak i lige måde

      Slet
  13. Hej Lisbeth.Ja !!! det vejr vi har for tiden får os da ikke til at komme ud i haven.Mandag havde vi der smukkeste vejr.......og nu både sner og regner det.Så godt med fine billeder fra dig.Er ved at skrive en liste over nye projekter i vores have.Og er så småt i gang med såningen.Leder også efter en nye busk i stedet for den døde forsytia.......gerne en med mørke blade.
    Har du et godt forslag?
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja vi må vist holde os inde lidt endnu og være tålmodige. Her har det regnet hele dagen.
      Jeg så godt dit spørgsmål hos Marie og tænkte straks på blærespirea Physcarpus opulifolius ’Diable D’Or, men måske bliver den for stor. Så tænker jeg på parykbusk, men jeg er ikke sikker på uden du har en i Høneballebedet? Jeg synes, at Maries forslag er godt, for den bliver ikke så stor, ellers er der jo også forskellige japanske ahorn med mørke blade. Jeg har selv acer palmatum bloodgood, den er vældig flot og kan klippes til, det er du jo supergod til.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Ja Cypresserne kan være Ok på denne årstid.
    Billedet af træstammen ligner helt et maleri, ganske flot.
    R. Tholasma's blomst er fin og sart, dem kan jeg jo godt lide.
    ellers fine arkivbilleder du viser. (her i regnvejret)
    hilsen jessie

    SvarSlet
  15. Gode billeder og dejlige blomster billeder. Her er vejret rigtig dejle mellem bygerne, så det er med at være hurtig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Emmy
      Tak skal du have, godt at I har dejligt vejr ind i mellem bygerne, her har det regnet konstant hele dagen, nogle gange lidt kraftigere end andre.

      Slet
  16. Ja foråret er koldt og vådt så langt, men mon ikke det bliver anderledes meget snart? Hvor er den fin den stamme - sikke specielle aftegninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      De to første dag i foråret har været træls, det kan næsten kun blive bedre.
      Ja det er en meget fin stamme.

      Slet
  17. Kære Lisbeth
    Nej, foråret lader bestemt vente på sig :( Her fik vi sne fra kl. 20, men det var næsten væk i morges og i stedet har den stået på iskold regn. Jeg kan godt forstå, du glæder dig over cypresser og andet godt - stammen på giganteum er virkelig meget fascinerende med sine fine aftegninger - godt spottet :) Du er simpelthen så sej - sikke et arbejde at give sig i kast med i det umulige vejr i går. Jeg er ret sikker på, at du er tilfreds med veludført arbejde :) Riddersporer er så smukke, men jeg ikke længere have de hvide i fred for sneglene, så jeg har dem ikke selv mere. Black knight klarer sig dog stadig ligesom hos dig. Helt forståeligt, at Tamarindos er en af yndlingene, men også Tholasma gør bestemt et godt indtryk med både blomst og nyt løv. Vi håber, foråret når at komme, så det passer med alfabetet :) Ellers er du nok god for andre fine billeder, kender vi dig ret :) Jeg kan næsten dufte de dejlige roser...
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det må vi sige, her har det dog været lidt mildt i dag, men regn fra morgen til aften, og nu kommer der lidt sne. Ja det er en flot stamme, jeg er selv lidt vild med billedet :) Jeg synes faktisk ikke det arbejde var så slemt, jeg er bestemt tilfreds med det :) Jeg kan nok heller ikke have min Ridderspore i fred for sneglene, der er kun kommet den ene op endnu, men jeg holder øje. Black Knight smager nok ikke godt. Ja både Tamarindos og Tholasma er fine hver for sig. Der er nok noget i arkivet, jeg har sprunget over, så det går nok.
      Ja det bliver dejligt, når roserne igen blomstrer.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  18. Hej Lisbeth
    Ja noget nedbør er det blevet til. Det startede som slud i aftes men det gik så over i regn. Der hat kun været nogle få timer midt på dagen hvor det har været tørvejr. Det ser vidst lidt bedre ud for imorgen men det er jo nok noget sumpet så havevejr blir det nok ikke. Så er det jo godt at du kan gå og betragte nye sider af planterne. Den stamme er da noget så flot :-) Håber at du også kan få lov at beholde den hvide Ridderspore for sneglene men det finder du nok hurtigt ud af når de allerede er på vej. Syntes ikke at jeg har set skud hos mine men jeg lagde mærke til i søndags at der var fine nye blade i bunden af Lupinerne.
    Rosenbilledet luner da en lille smule og dejligt at vide hvad vi har i vente.
    Idag har det været tid for det årlige tjek hos øjenlægen og alt så heldigvis ud som det skulle. Al den faren frem og tilbage for de par minutter det tager så godt der er et helt år til igen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må man sige, vi har slet ikke haft opholdsvejr hos os, så det varer nok lidt ja, inden jeg kan lave noget i haven igen. Jeg skal nok holde øje med riddersporen, så længe der kun er den ene, kan jeg godt klare det :) Lupinerne er i fuld gang her, i hvert fald nogle af dem.
      Årlige tjek ved øjenlæge, det må der da være en speciel grund til, jeg kommer kun hos optometristen herovre, det går fint :) Godt der går et år inden du igen skal fare af sted for to minutter.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Ja der er en god grund til øjenlægebesøg. Der er grøn stær i familien og det er arveligt. For 5 år siden var jeg til tjek for første gang og fik efterfølgende skudt nogle huller i øjet med lacer så der blev mere plads til det væske der er i øjet. Det skal forhindre at der opstår en akut stær hvilket min mor er opereret for for en del år siden. Så de huller bliver tjekket, trykket målt og synsnerven tjekkes.

      Slet
    3. Ja det forstås, jeg vidste ikke, man kunne gøre sådan noget. Jeg havde en gang en hund, der havde grøn stær, den skulle dryppes hver aften, den gemte sig under sengen. Tak for forklaringen.

      Slet
  19. I går var det bidende koldt hos os, så det var ikke nogen større fornøjelse at have udendørsarbejde i går, så gik og glædede mig til at komme hjem og tænde op i brændeovnen, så jeg kunne få varmen igen.
    I dag har det bare været vådt i vådt. Tog hjem til middag, og brugte eftermiddagen på at få ordnet indenfor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det var det også her, men jeg var godt klædt på, og der var lidt læ, så det gik helt fint. I dag har det regnet hele dagen, så jeg har også kun været inde. I morgen er det nok for vådt til at komme i haven.

      Slet
  20. Kære Lisbeth.
    Jeg nåede ikke at læse og kommenterer indslaget i går, så nu har jeg læst begge lige nu. Dejligt med billeder af primula. Elsker primula og har en del i det samme bed hvor jeg har mine rhodoer, påskeklokkeblomst og forskelligt andet. jeg kan se at primulaerne er ved at komme frem. Der har været en enkelt lille blomst på en men den skulle hr. vinter hurtig lære at man ikke kommer frem i december måned.
    Årsagen til jeg ikke har været så aktiv de sidste to dage er at jeg har været på kursus i Middelfart. Og lige nærheden ligger en lille fin planteskole og der kørte jeg ind på vej hjem. Og tænk jeg fandt nogle af de fine hvide løgplanter som du også har vist for et stykke tid siden. Mærket har jeg åbenbart tabt, men de er lave og har en del små hvide blomsterhoveder. Jeg har selvfølgelig forsøgt at finde dit opslag men det kunne jeg desværre ikke men de hedder noget med sco et eller andet. Men der er søde så jeg blev glad og at finde dem fordi jeg også kunne huske dem fra din have - billed :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Det er ikke nemt at nå det hele, når du også skulle på kursus, men jeg er glad for at du kigger tilbage. Primulaer skal vi til at nyde snart, det bliver dejligt. Spændende med planteskolebesøg. Jeg kan ikke lige gætte, hvad det er for nogle løgplanter, du har købt. Jeg gætter på allium? Er det nogle der blomstrer nu, og er det i mine arkivbilleder, du har set dem. Hvis de blomstrer nu, viser du nok et billede af dem. Jeg bliver jo helt nysgerrig nu :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. så min ven, så fandt jeg dem. De begynder selvfølgelig ikke sådan jeg mente de gjorde. Men du kalder dem fuglemælk - orni... jeg var så fascineret af dem da jeg så dit billed, så jeg har kigget efter dem siden, og så fandt jeg dem ved planteskolen. Jeg fandt også fine vibeæg, blå iris og lyseblå iris. og blå perlehyacinter, som jeg har i forvejen, men dem kan jeg heller ikke få nok af.
      Så i weekenden skal de plantes ud til de andre i det bed.
      Kh
      Kirsten
      Og fortsat god dag.

      Slet
    3. Hej Kirsten
      Godt du fandt dem, selvfølgelig var det fuglemælk, godt du fik fat i dem og de små iris, de er så dejlige at have nu, og kan så fint plantes ud i bedene, når de er afblomstret. Det er på samme måde, jeg har fået mine, de er først lige ved at titte frem derude nu.
      Kh Lisbeth
      og i lige måde.

      Slet