lørdag den 20. februar 2016

Jeg kan næsten ikke vente

Sådan er der rigtig mange, der har det, så her kommer lidt forårstegn:
Iris reticulata Katharine Hodgkin var sprunget ud i går


Dorothoealiljerne rækker sig efter lyset, jo jo foråret er på vej, men vi mærker nok ikke meget til det de næste dage.
Mange skriver og siger, at de næsten ikke kan vente, sådan har jeg det også, men det er ikke blomsterne og foråret, jeg ikke kan vente på. Nej jeg længes meget efter at få ryddet op i bedene, få alle de grimme blade væk, så jeg kan se, hvad der kommer op underneden. Jeg må have tålmodighed, jeg kommer til at bruge min klikfinger, mens jeg venter, det går bare ikke. I dag har jeg brugt den her
uha det er farligt at sidde her ved computeren. her er også mange fristelser og her, nej nu skal jeg nok stoppe. Lad mig høre hvordan din rygrad er :) min er bestemt ikke god.
her kommer lige en hilsen til søde Jessie, som kommenterer dagligt på min blog. Sådan ser knopperne ud på R. orbiculare, håber du har nogle på din.
Så går vi til arkivbillederne:
I dag vil jeg præsentere mine magnolia
 Dette er den ældste M. Soulangeana
 M. Sieboldii er helt anderledes smuk og enkel, den blomstrer over en meget længere periode
 M. Susan tror jeg det er, den ligner i hvert fald Jettes.
her har vi M. Yellow River, det er den, der skal flyttes til april.
 den sidste her
har jeg desværre mistet navnet på, den er købt ved Kridtvejs Planter, de har den ikke mere, så vidt jeg kan se. Den blomstrer lidt senere end de andre.

Lavatera også kaldet mamelukærmebusk har jeg 5 af, de er nemme at stiklingeformere, selv jeg kan finde ud af det.
Denne var min første, den hedder White Angel, den står og lyser op i skoven
Rhododendron:
 R. P.J. Mezitt er en af de første, der blomstrer. Vinterløvet er rigtig fint bronzefarvet
 R. Palestina, hvid og krybende
R. Patty Bee var så fin, desværre døde den sidste sommer, det var nok for tørt og for mørkt for den, den stod inde i skoven.
 R. Paula er rigtig fin

 lidt anderledes i blomsterne
den fylder helt godt i bedet efterhånden

 R. Peggy står i det gyldne bed her i skoven, sammen med Mary Lou
de passer fint sammen.
Med rosenpræsentationen er det snart slut, jeg er ved at være igennem alfabetet, men der er et par stykker endnu:
 Winchester Cathedral er flot
 men jeg er lidt skuffet over den alligevel, måske bliver det bedre, den har ikke været så længe i haven.
 Den kan slet ikke måle sig med Wollerton old hall

som vokser op ad rosenlysthuset og har den mest fantastiske duft. En rigtig darling.
Rigtig god lørdag til jer, det må blive indendørs hygge, her er det i hvert fald ikke vejr til at komme ud. Det stormer og regner :(


40 kommentarer:

  1. Så heldig du er som har blomstrende våriris allerede! Her er det fremdeles bare snøklokker (vintergekker) og klosterklokker (Dorothealiljer) som blomstrer, men det skal ikke mer enn et par dager med mildvær og litt sol til, så kommer krokusen. Jeg også lengter etter å få bort alt det visne, kanskje jeg tar noe av det i helgen... Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann-Kristin
      Ja det er skønt, desværre er det ikke vejr til at nyde dem. Jeg skal ikke i haven i dag i det vejr.

      Slet
  2. Min rygrad havde det rigtig elendigt i januar. Lige nu går det bedre. P.J. Mezzit gik ud for os for et par år siden. Den er ellers god, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nå det er gået over for dit vedkommende :)
      Ja P. J. Mezitt er rigtig fin året rundt.

      Slet
  3. Ha ha nu driller jeg lidt...du må vist hellere i gang med at gøre rent ;o))
    Min rygrad har det fint det bliver nok værre med lommesmerter på et tidspunkt.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja du har ret, jeg må hellere gøre rent, men det er ikke nær så sjovt :)
      Ja lommesmerter kan man nemt få.
      I lige måde

      Slet
  4. Godmorgen Lisbeth

    Jamen det ser da supergodt ud med Katharine, hun er slet ikke kommet så langt her hos mig, vejret indbyder heller ikke til det store - så jeg fik lige lavet et nedslag mens det sjasker ned udenfor!
    Sieboldii er jo en klar favorit!
    Og Peggy er meget vellykket - det er vist en Hachmann sag?

    Ha en dejlig dag - inde:)

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Karsten
      Jeg synes nu også, at Katharine skulle have ventet lidt med at blomstre, det er ikke vejr til at komme ud og nyde hende. Godt du fik lavet et nedslag, så vi kunne nyde dine flotte billeder af dagliljer.
      Ja Sieboldii er den bedste af mine magnolia.
      Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er en Hachmann sag, det fremgår ikke tydeligt.
      Tak i lige måde - ja jeg bliver inde :)

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Nei, jeg kan nesten ikke vente jeg heller, men det er lenge til våren her. I dag laver snøen ned nemlig... :(
    Det er så koselig å se dine iris! Jeg har bestilt mange planter, og sånn er det hver vår mens jeg venter ;) Må helst ikke sitte ved computereren, for det blir kostbart ;)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu og prøve at styre vores klikfinger, det er svært :)
      Øv med sne til jer.
      Klem

      Slet
  6. Kære Lisbeth
    Du har vist haft travlt ved computeren, spændende hvad du fik købt. Stovby har faktisk mange specielle ting.
    Tak Lisbeth for billedet af R. Orbiculare i knop, jeg må snart ned og se på herlighederne.
    Jeg synes bare ikke vejret er til det, her regner og sneer det.
    Hvor er de skønne dine Magnoliaer.
    og R. Paula den er da bare dejlig det er R.Peggy jo også.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det kan du tro, Stovby har mange spændende ting, men det ved du jo alt om.
      Selv tak jeg håber, du har knopper. Nej det er bestemt ikke vejr til at køre derned nu, men du når det nok.
      Tak ja jeg er glad for magnoliaerne og både Paula og Peggy.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. det er delme farligt med sådan en klickfinge. Har brugt min allerede en del gange både til frø og pæoner og så så jeg jo i går at Stovby havde skønne træpæoner så lur mig om ikke vi må spare lidt på kostbudgettet igen.
    Solen er lige tittet frem herpå kanten af det sønderjyske så må vi se om nogen vil grave i dag..
    God weekend til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja det har du helt ret i, min er sendt på afvænning, det går bare ikke. Havregrød resten af måneden, det var ikke sjovt.
      Her øsregner det lige nu, men det er nok en byge, om lidt skinner solen, og så kommer der en byge mere.
      God arbejdslyst - hvis det lykkes for jer at komme ud og grave.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Hvor er det flot at irisen har vovet springet til blomst i de kolde dage vi har haft. Her er der ikke tegn på knopper endnu men de står der da med grønne stritter. Måske det hjælper med lidt mildning i vejret. Solen kigger da frem mellem skyer og byger idag og det lovede blæsevejr er ikke blevet til så meget her.
    Magnolierne er så smukke de nydes hos dig her er der ikke plads nok. Lavatera stiklinger fik jeg jo med hjem fra dig sidste år og jeg fik rod på en af dem og den er der liv i derude kan jeg se. Om den er rosa eller hvid vil tiden vise kan ikke huske hvad jeg fik men tror at det var fra skoven de blev taget.
    Wollerton old Hall ja det er forståeligt at den er en darling. Satser på at næste besøg hos dig blir når roserne blomstrer og både skønhed og duft kan nydes.
    Jeg er lidt tidligere på den idag. Vi skal på besøg hos min mor.
    Fortsat en god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja jeg forstår ikke, at den iris ikke kunne holde sig i skindet et par dage mere, nu står den regnvåd derude. Her er der flest byger, men det lysner lidt, så må vi se hvor længe.
      Ja så må du nyde magnolierne hos mig. Jeg tror, det var den hvide lavatera, du fik stikling af.
      Det lyder godt med et besøg til sommer, når roserne blomstrer og dufter, nu var det jo også rhodoerne, I så sidste år.
      Nå ja - tænkte nok I skulle et eller andet.
      God tur.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Ja Lisbeth, hvad har du dog bestilt;)
    Der mangler jo ikke noget på Samsø eller?
    Jo jeg har også shoppet Stedmoderplanter der skal plantes i morgen. Det er en ventetid her i februar - og er som det ret utålmodig for at komme ud i bedene og klippe ned. Måske søndag kan bruges? Her regner det alt for meget til vi kan gå ud og rode i haven. God lørdag - må lige se hvad du har linket til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er noget værre noget med den klikfinger, der er altid plads til en til :) endnu da.
      Ja det er svært at vente, jeg har klippet ned, det er mere bladene, jeg gerne vil have væk. Her har vi tørvejr ind i mellem, men det er ikke til at lave noget derude. Håber du kan komme lidt ud i morgen.

      Slet
  10. Hej Lisbeth!
    Hvor er den sød den iris, det er altså dejligt at se alt det der titter frem, også selvom det måske er lidt tidligt med visse ting.
    Min rygrad har det fint når jeg kigger på nettet, for har nemlig(næsten da;) besluttet at det skal være sådan, når det gælder webbutikker. Men den anden dag i plantorama, skulle bare kigge og mærke den vidunderlige stemning, der var rygraden ikke for god;-) eller også var den, nogle ting kan man ikke leve uden:-)))
    Skøn weekend til dig og Bent!
    Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er en sød lille iris, den måtte godt have ventet lidt, nu glæder jeg mig over den, når jeg kommer ud.
      Ja du er mere til den levende plante og køber så der, jeg ser ikke så mange og bliver ikke fristet der, så jeg fristes på nettet i stedet.
      Det er ritigt, der var også ting, jeg ikke kunne leve uden :)))
      Tak i lige måde til jer
      Kram

      Slet
  11. Hej Lisbeth.Nu prøver jeg igen.........det hele forsvandt.
    Her har det både blæst og lidt slud har vi også.
    Men må se om jeg kan komme ud mellem bygerne.
    Og må vist også have gang i klickfingeren.
    Jeg har det ligesom dig.......vil gerne få alle de visne stauder klippet ned og ordnet bedene, men skal vist være lidt tålmodig endnu.
    For er næsten færdig med min stue.Mangler lige at sy et gardin til min terrassedør,og elektrikeren har lige udskiftet alle mine gamle stikkontakter........sikke en forskel.
    Og er stadig helt sikker på at det er en Susan du har.Har lige smidt de grene ud fra hende som jeg havde i stuen.
    Rigtig god lørdag til jer begge Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Øv hvor ærgerligt, når du lige havde skrevet.
      Det samme vejr her, men dog ophold ind i mellem, men det er ikke til at komme i haven. Stauderne har jeg klippet ned, men de visne blade ville jeg gerne af med.
      Dejligt at du er ved at være færdig med din stue, det har også været en hård omgang for dig, og nye stikkontakter pynter gevaldigt.
      Ja jeg tror bestemt, at du har ret i, at det er en Susan.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Deilig når vårblomstene titter fram :-) Vi må fortsatt smøre oss med tålmodighet for her fortsetter det å snø..
    Så jeg bruker tiden på kataloger og noen inspirerende krukke bøker.
    Ha en fin dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja det er skønt med vårblomster, men I må vente, træls med sne, men det er jo vinter endnu.
      Hyggeligt med kataloger og bøger, når det ikke kan være andet.
      Tak i lige måde.

      Slet
  13. De er så bedårende de små blomster der er på vej op nu. Der er godt nok gang i dem i din have. Winchester Cathedral var heller ikke så god ved mig sidste sommer, men det var jo heller ikke den bedste sommer for roserne. Det blive spændende at se hvordan i arter sig i år. Rigtig god weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er de, jeg glæder mig også, selvom jeg ikke rigtigt kan nyde dem i det her vejr. Jeg synes, at Winchester Cathedral er lidt kedelig, der er mange andre, jeg bedre kan lide. Men du har ret, det var ikke just en rosensommer, vi må håbe på bedre held i år.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  14. Åh de træpæoner ku' jeg også fristes af, men som du ved, har jeg været omkring Staudestedet i dag, så må vist lade klikfingeren få fri! Så må vi se, om der noget rygrad på sigt.... Jeg glæder mig også til at få ryddet op derude, men må vel væbne mig med tålmodighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er flotte, jeg har også kigget på Staudestedet, jeg må indrømme, at jeg barberede lidt af der, for at kunne handle det andet sted. Ja tålmodighed har vi ikke meget af nu, hvis det er vejr til det kan du godt klippe stauderne, men bladene må ligge lidt endnu.

      Slet
  15. Kære Lisbeth. Det var godt nok fristende med de link....Tak for dem, jeg har ikke lige lavet plantekøb over nettet før, nok frø og løg. Meeen... Rygrad.. tsk.. Næh lad os får nogle blomster... Tak for dejlige billeder :-) Mojn

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete
      Ja meget fristende, det er nemt at falde i. Du kan roligt prøve at lave planteindkøb over nettet, det er gode planteskoler, jer linker til. Lidt nyt skal vi da have her i foråret
      Selv tak
      Mojn

      Slet
  16. Jeg bestiller ikke planter hjem fra nettet - tør heller ikke rigtig begynde på det - er bange for, at der alt for hurtigt kan gå klikfinger i det ;-)
    Skønne billeder af dine Magnolier :-)Jeg er vild med Magnolier, og har allerede plantet 3 forskellige i haven, ud over den der var her, da vi overtog haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det gør jeg jo mest, det er den nemmeste måde for mig, men jeg holder lidt øje med klikfingeren :) Tak ja jeg er meget glad for mine magnolier, du har også plads til dem, men de er lidt dyre.

      Slet
    2. Jeg fandt mine på et plantemarked og fik lavet en rigtig god handel, det kan ind imellem lade sig gøre, når man køber flere planter på en´ gang.
      Ofte kan man også få god rabat på planteskoler, når man køber stort ind ;-)
      Når der skal anlægges så stor en have, som jeg er i gang med, bliver jeg nødt til at tænke mig om, for ellers kommer jeg ikke langt med en ganske almindelig gartnerløn.

      Slet
    3. Nej det har du ret i, min M. Sieboldii er købt på udsalg i Bilka :) En pensionistløn er endnu mindre, så jeg er glad for, at min have er rimeligt etableret, derfor bliver jeg alligevel fristet af og til.

      Slet
  17. Dejlige billeder der viser at foråret er lige om hjørnet.
    Her har vi også fået regn - regn. Nu må det godt snart holde op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej aase
      Tak skal du have, ja forhåbentlig varer det ikke længe, inden foråret kommer.
      Ja det regner rigtig meget desværre.

      Slet
  18. Rygrad af vingummi fik jeg på ' staudestedet'.... Næste rygproblem bliver indkøb af køkkenhavefrø.... Desværre kan kiropraktoren ikke kurere denne ' havesyge'. Hilsner til Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      Ja man kan hurtigt blive lokket i fordærv, og du har ret, de rygproblemer kan kiropraktoren ikke gøre noget ved :)
      Hilsener til Hindsholm

      Slet
  19. min rygrad er som en regnorm,og lommesmerter kan der hurtig komme.
    ja jeg kan næsten heller ikke vente, og det er også med at få ryddet op fjernet blade og klippe ned, men det er slet ikke vejr til det endnu og jorden er slet ikke klar her - det er for vådt endnu - så jeg venter til marts - så kan jeg også bedre se hvad der er på vej
    Men det er nogle dejlige billeder af Magnolia jeg har en - en Susan som jeg plantede sidste år, så den er en baby endnu så jeg ved ikke engang om de blomstrer i år, så jeg er meget spændt.
    Fortsat god aften
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Det samme her.
      Ja vi må vente lidt endnu, jeg har dog klippet stauder ned, men ikke i dag i det frygtelige vejr, bladene får lov at ligge lidt endnu.
      Du kan allerede nu se, om der er knopper i din Susan.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet