tirsdag den 2. februar 2016

Indeblæst på en tirsdag

Færgen til Jylland har allerede aflyst alle afgange, det må vi leve med, vi skulle heldigvis ingen steder, jeg ville i øvrigt nødigt ud at sejle i dag alligevel. Endnu er stormen ikke så slem hos os, synes jeg, men reservefærgen Ane Læsø stødte på grund i Hou, da den skulle sejle til øen tidligt i morges. Så foreløbig kun forbindelse til Sjællands siden.
 Morgenhimlen mandag var fantastisk, men da først solen stod op, var himlen mere almindelig

her er haven ved daggry. Klokken 10 begyndte det at regne, jeg nåede lige ud inden ½ times tid.
Arkivbilleder
 Eupatoria Chocolate, det er mest for løvets skyld, jeg har den, smukt mørkt løv, blomsterne er bittesmå, og springer ikke altid ud
 Euphorbia Fireglow derimod har som navnet siger blomster, der kan ses. Jeg forærer gerne væk af den, hvis du kommer på besøg i haven.
 Fasanbusken/Leycesteria Formosa den lyse
 og den mørke
et figentræ har vi også, bare synd at vi ikke bryder os om frugterne.
Rhodobilleder:
 R. Dufthecke med let duft og en overdådig blomstring
 R. Duke of York dufter også i blomsten, i år er der stort set ingen knopper i den, det er ærgerligt.
 R. Edelweiss er en af dem med fint indument på bagsiden
Den blomstrede flot sidste år, og har heldigvis også knopper i år.
R. Elisabeth Lochardt er ikke min yndling, kan I nok regne ud. Nogen gange har de nye skud meget mørke farver.
Roserne:
 Gerbe Rose som gror op i cypressen sammen med The generous Gardener, selvom det er en klatrerose, er den ikke nær så flittig som den anden til at klatre.
 Gertrud Jekyll
 en engelsk rose som blomstrer flot og stort set hele sæsonen
 Ghita Renæssance
 Gloire de Dijon skal gro op af pælen, hvor kaprifolien også gror. Foreløbig klarer den sig meget godt.
 Golden Celebration
er en smuk Austinrose
R. February Dawn er tæt på udspring nu med en enkelt knop
God dag derude i stormen.

29 kommentarer:

  1. Også god blæsevejrsdag til dig. Vi må væbne os med tålmodighed og finde på noget indendørs selv om vi hellere vil ud i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har du ret i, jeg har været ude for at tage billeder, det var koldt, men ikke voldsom vind.
      Jeg skal bage småkager i dag.

      Slet
  2. Hej Lisbeth!
    Vi havde også den mest fantastiske solopgang i går, tog dog billederne fra stuevinduet:-)
    Og i aftes var der den underligste himmel ved 17.30 tiden, sådan en der sagde at der er lidt uvejr på vej, det er også ret fascinerende.
    R. Dufthecke er jo total overvældende og lækker!
    Jeg har også en golden celebration, er der noget med at den er ok som en lille slyngrose, eller slynger din?
    Også god vindig dag til dig:-)
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var en smuk solopgang i går, i dag blev det ikke til noget særligt. Vi ligger lidt for lavt til at se solnedgang endnu, men jeg så godt himlen, den fik mig til at tænke på Konen i muddergrøften, kan du huske den?
      Ja R. Dufthecke er blevet fantastisk, der er mange blomster i den.
      Jeg har Golden Celebration som buskerose, men jeg mener også, at den kan kravle godt opad.
      Jo tak :)
      Kram

      Slet
    2. Nej den kunne jeg ikke huske, men det kan jeg nu, en skøn fortælling:-)

      Slet
    3. I dag med solskindshilsner og et kram:-)

      Slet
    4. Også solskin her, du får et kram tilbage :)

      Slet
  3. Også blæsevejr her.
    Heller ikke i dag får jeg begyndt i haven. Det er ellers begyndt at krible i fingrene. Jeg vil dog ikke ud før det bliver godt vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Nej i dag er det en dårlig idé at begynde i haven. Vent du bare til marts, inden du går i gang, det er for surt endnu.

      Slet
  4. Du har så mange flotte rhodoer, og Edelweiss kunne jeg godt hatt her i hagen. De er så vakre med "hårene" på baksiden av bladene :)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja dem med hårene/indument er meget flotte, de burde kunne klare sig hos dig.
      Klem

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Godt du ikke skal forlade øen i dette modbydelige blæsevejr.
    Det er godt du har så mange skønne billeder på lager, nu når vejret ikke ligefrem lokker os ud i disse dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det er jeg også glad for, så håber jeg på stille vejr næste gang, jeg skal af sted, men har mine tvivl om, at det bliver det.
      Der er ikke meget ved at komme ud i denne tid, så heldigt med arkivbilleder.

      Slet
  6. Hej Lisbeth.Skønne billeder fra dit arkiv.........er også ved at finde ud af hvad jeg vil vise i mit næste indlæg.
    Jeg er nu rigtig glad for min figen........smager godt til is.
    Og de to smukke roser Ghita og Gertrud har jeg jo også.Kan næsten dufte dem.
    Her blæser det også kraftigt og regner.
    Så godt at jeg kan gå indendøre og male........men har godt nok ondt over lænden.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja det tager lidt tid at finde frem, hvad man vil vise.
      Godt du kan lide dine figner.
      Ja det er dejlige roser de to, med en skøn duft.
      Jeg kan godt forstå, du har ondt over lænden, det er hårdt at stå og male.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Jeg synes nu Rhododendron 'Elizabeth Lockhart' præsentere sig ret flot netop på det stadie du har fanget hende!
    Mere vinrød end postkasse!

    Ja det er noget af en vind idag! Folk bliver slynget omkuld på deres cykler!

    Ha en dejlig aften indendøre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det gør hun nok, men farven er stadig ikke lige mig :)
      Herovre hos os er det faktisk ikke så slemt med stormen, vi er ikke nået meget over 10 m/s endnu. Det var noget værre i fredags.
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. det er en af de dage kære Lisbeth jeg kalder uff dage, hvor vinden er så stærk at v hernede, kan mærke at det er er vanskeligt at holde huset varmt, fordi det blæser så kraftigt. Et hvert lille bette hul i huset betyder at man kan mærke vinden indendørs.
    Så er det dejligt at se billederne fra sidste sæson det kan varme der hvor vinden køler
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Ja det er en rigtig uff dag, jeg er glad for, at jeg har brændeovnen i ryggen her, for træk er ikke rart. Det trækker også ind af vores køkkendør, så der står jeg ikke meget her om vinteren.
      Dejligt billederne fra sidste sæson kan varme lidt :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Dejligt, at du deler jeres smukke solopgang med os andre, for her var der ikke nogen. Til gengæld har det blæst og blæst, og jeg måtte ud tidligt i morges og redde lanterner og andet løsøre fra at blæse væk. Sidst på eftermiddagen kom der så en iskold regn til, og det hyler stadig om hushjørnerne - godt, at husene er hule :) Jeg vil meget gerne melde mig til en lille bid af Euphorbia Fireglow, hvis du altså ikke på nuværende tidspunkt snart ikke har mere tilbage af planten - der er nok mange interesserede :) Synes, det er spændende med dine forskellige Euphorbia, som under alle omstændigheder er en dejlig plante. Vi har også haft et figentræ, og ingen os kunne lide frugterne - til gengæld er bladene jo dekorative. Dufthecke er meget smuk i farven, og det samme er Duke of York - øv, at sidstnævnte ikke er leveringsdygtig i knopper i år :( Gertrude Jekyll er også meget populær her, hvor den både stiller op som klatrerose og buskrose. Gloire de Dijon er så smuk, og jeg kan huske nu, at det var den, Jas mente, ikke kan gro her - tror nu alligevel jeg vover pelsen :) Skønt med knop i February Dawn - den er i rette tid :)
    Fortsat god aften indenfor i varmen!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Her var heller ingen smuk solopgang i dag, det var i går, det var så smukt. Her har det også blæst meget og gør stadig, men ikke så meget som vi havde forventet. Du kan tro, du må få noget af Fireglow, jeg har masser, så det er ingen problem, den breder sig godt, så er du advaret :) Jeg har sludret lidt i teksten, den anden er en Hjortetrøst Eupatorium, det er ikke helt det samme :) jeg blev rettet på facebook.
      Jeg har fået mit figentræ forærende, jeg troede, at vi kunne vænne os til smagen, men det er ikke sket endnu. Jeg hørte godt, at Jas sagde til dig, at Gloire de Dijon ikke var så nem, men han har solgt den til Linda Irving og ikke nævnt der var problemer. Min står sammen med kaprifolien, det er bestemt et dårligt sted, så hvis den kan klare det, kan den nok også klare sig i din have.
      Ja i morgen kommer der billede fra 2015 af February Dawn fuldt udsprunget.
      Tak i lige måde - jeg er glad for brændeovnen
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth. Ja, jeg skal love for, at det stormer. Jeg tog bussen i dag, da jeg ikke turde at cykle over Limfjordsbroen, jeg må vist også med bus i morgen, for det stormer stadig gevaldigt her. Jeg synes, dine billeder er meget flotte og det var en fornøjelse at kigge på alle dine arkivbilleder. Den himmel I havde i morges, var slet ikke her. Det hele var gråt i gråt, men i går havde vi en fantastisk solopgang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Det har ikke været så slemt hos os, jeg kan godt forstå, du tog bussen i dag, det er for farligt at cykle i sådan et vejr.
      Vi havde heller ikke flot himmel her i morges, billedet er fra i går morges.

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Det er da godt det er der hjemme i er indeblæst, for bare tanken om ikke at kunne komme hjem, er at bare rigtig øv.
    Flotte solopgangsbilleder du fik taget, hvor ser det fint ud med kronen der svæver øverst oppe.
    Din Euphorbia Chocolate er godt nok fin, men også den mørke fasanbusk ser rigtig godt ud - jeg kender faktisk ingen af dem, så det er rigtig dejligt at blive introduceret til disse planter.
    Håber ikke I er blæst helt væk der ovre på øen ?
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Det kan du tro, at vi også er glade for, det har altid været min skræk ikke at kunne komme hjem.
      Tak skal du have, ja det var en flot himmel i går morges.
      Jeg har rettet i teksten, det er en Eupatorium/Hjortetrøst, den er fin med det mørke løv.
      Det har vist blæst værre andre steder i landet, vi har prøvet det værre andre gange f.eks i fredags.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Det stormer helt vildt her også. Det er nok det eneste vejr, jeg virkeligt afskyr. Det er så voldsomt, når vinden hyler ind gennem ådalen og rammer huset med et brag - igen og igen. Lad os håbe, det snart lægger sig. Kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen
      Her er det faktisk ikke så slemt som forventet, men det lyder til at være grimt hos jer. Vi har oplevet meget værre storme, vi ligger nok i læ af Jylland. Den i fredags var værre for os.
      Kh Lisbeth

      Slet
  13. Kære Lisbeth
    Bare en hilsen -- jeg har set rhodobillederne, de er fine, har været på farten hele dagen, godt det ikke var ud at sejle, jeg skulle.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Hyggeligt med en hilsen fra morgenstunden. Godt du har set rhodobillederne. Jeg er også glad for, at jeg ikke skulle ud og sejle
      Hilsen Lisbeth

      Slet