tirsdag den 9. februar 2016

Lidt forår, arkivbilleder og dåbsbillede

Det var ikke så fint vejr i går, men vi endte da med en smule sol sidst på eftermiddagen. Så jeg strøg ud med kameraet.
 Akelejeskud
 Dorothealiljer godt på vej
 en af frøplanterne, flere har den farve, jeg er spændt på, hvordan de ser ud, når de åbner sig.
 den prikkede forstår at tiltrække sig opmærksomheden
her i ørkenbedet er tulipanerne nået godt op
Arkivbilleder:
 Himmelsk bambus fra i sommer / Nandina domestica, bær kom der nu ikke efter blomsterne.
 Hjertenød/Juglans ailanthifolia
 Hjertetræ/Cercidiphyllum
 i skoven, smukt nyudsprunget
 mit andet hjertetræ, her i efterårsdragt, det står lige ved regnvandsbedet
Hjortetrøst/Eupatorium havde jeg slet ikke held med i sommer, de plejer ellers at være så fine
Rhododendron:
 R. Guyens Peking hedder den, et lidt underligt navn, men meget blomsterrig
 R. Hachmanns Picobello er flot med den mørke ganeplet
 R. Hansel
er noget af det smukkeste med sine nye skud, også om vinteren står den smukt med sit brune indument. Denne frøstand var så smuk, at jeg ikke kunne nænne at fjerne den.
Blomsterne er næsten røde i udspring, men falmer hurtigt og får et sølvagtigt skær i solen.
Roserne:
 Martha er på vej op i rosenlysthuset, en bourbonrose uden torne, jeg glæder mig til at se, den kommer højere op i år. Den skulle dufte dejligt.
 Mary Rose/Austin rose
 Mary Magdalene /Austin rose med dejlig teroseduft med strejf af myrra
 Mme Alfred Carriére gror op af pælen i bedet med de kølige farver
 Mme Hardy er en sommerblomstrende damascenerrose
den blomstrede flot i sommer
og nu til et par private billeder, du kan stoppe her, hvis du kun vil se blomster.
 Jeg synes, dem der har lyst skal se et billede af dåbsbarnet, gudmoder Line og hans forældre.

Dåbskjolen stammer fra Klastrup familien, mine drenge deres far og hans søskende er døbt i den. Alle navne og dåbsdatoer står på den, oldemor (min mor) har syet mine drenges navne på den. Desværre er der ikke plads til flere navne, så Theodors navn kan ikke være der.
Her er dåbsgaven fra farfar og farmor. Høneballehaven beboet af små trolde. Ida min haveveninde har malet akvarellen. Kan I se det ligner haven?
Til slut denne smukke Hamamelis, som jeg fik Bent til at tage et billede af. Den stod i haven ved Søllerød kirke, hvor dåben blev foretaget.
Rigtig god dag til jer, jeg håber på lidt udevejr, jeg trænger til at få rørt mig.


39 kommentarer:

  1. Dejlig akvarel. Den er både smuk og får en til at trække på smilebåndene. Dåb er sådan en dejlig fest - en slags livets forår, ikke?
    Kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen
      Ja Ida er dygtig til at male, troldene er festlige, men måske lidt store.
      Jo det må være noget i retning af livets forår med dåben, endda det første spæde, det passer jo meget godt med tiden.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth!
    Dejligt billede af dig og de to børnebørn, det du viste i går.
    Akvarellen er utrolig flot og meget hyggelig, der er altså noget særligt ved trolde:-)
    Fine dåbsbilleder, og skønt når en dåbskjole kan gå i arv, det giver lige noget ekstra.
    Solskindshilsner og kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette
      Ja jeg er glad for, at det lykkedes at få et godt billede af os, nogen gange kan sådan nogle størrelser jo godt være lidt sure :)
      Ja det er en fin akvarel, faderen havde ønsket, der skulle være trolde på :)
      Ja det er lidt hyggeligt med sådan en arvesag som dåbskjolen.
      Solskins hilsener tilbage
      desværre regner det ind i mellem
      Kram

      Slet
  3. Virkelig et fint bilde i dåpsgave til en liten gutt !
    Vi håper også på litt utevær idag. Det har regnet vannrett i tre dager.
    Vår storhjortetrøst var også litt miserabel ifjor.:-(
    Nå skal vi prøve oss litt mer på roser, (blir litt inspirert av dine og andres bilder), så nå har vi bestilt noen som en start.
    Håper du får en fin dag ute:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Tak skal du have, ja det er helt fint.
      Ja vi har nok af regn nu, det må gerne holde tørvejr, så vi kan komme ud.
      Så er jeg ikke ene om et dårligt år for hjortetrøst.
      Held og lykke med roserne, det bliver spændende.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  4. Det var da en super ide med Akvarellen af Høneballehaven. Der kan fortælles mange gode Trolle eventyr, ud fra det :o)
    Her er det regn igen i dag, men heldigvis så kan man da sidde og hygge sig med dine billeder. Lige nu er det en trøst at for hver dag der går så nærmere vi os foråret.
    Nu vil jeg se at få opdateret min rosenliste, har i fået bestilt roser ? jeg kom i tanke om at der jo kun var en enkelt "Prinsesse Alexandre of Kent" tilbage inde på Rosa plant, så du skal nok skynde dig.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er en fin idé, Arthur fik også en med andre eventyrfigurer. Så må vi i gang med at opfinde eventyr om trolde :)
      Her regner det også, men med sol i mellem bygerne og selvfølgelig en masse vind.
      Jeg tror, vi bestiller i eftermiddag, jeg så godt, at der kun er en tilbage af dem, men jeg har fundet andre, jeg kan tænke mig, så det går nok. Alexandra er lidt for lav, tænker jeg, så jeg vælger en lidt højere.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Ja, det er superspændende med nye frøplanter - og fantastiskt at Helleboris er så villig og at der er let at få flotte resultater - Egentlig tror jeg ikke at de professionelle gør det så meget anderledes. men de selekterer jo vildt kraftigt bagefter.
    Picobello præsenterer sig flot med den mørke kontrast!

    Her småregner det..

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er spændende med Helleborus og mere og mere for hvert år, faktisk er det nok først i år, jeg rigtig skal til at se blomster i frøplanterne. Jeg har et have af små frøplanter og nænner ikke at luge dem op, det kan jeg se, at andre gør, men så langt er jeg ikke nået endnu.
      Ja Picobello er en flot rhodo.
      Vi har haft byger det meste af formiddagen, men jeg har været ude alligevel.
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Dejlige billeder som altid.
    I dag har vi haft regn her hele formiddagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja det er træls med alt det regn, lige nu har vi opklaring her.

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Hvor er det et fint dåbsbillede. Men der må da kunne gøres noget smart, så Theodors navn også kommer til at stå på kjolen, der kommer jo flere efter ham. I må sætte et ekstra stykke på f.eks. 5cm, ligesom et benddel, på, hvor navnet bliver broderet og som bare hænger ved siden.
    Ja, nu er der meget der er kommet frem af jorden, det er så dejligt, at gå og kigge på. Påskeklokkerne er nu langt fremme, den "rita" er nu flot.
    R. Guyens Peking har godt nok et underligt navn, ken flotte specielle blomster.
    Hvor er Ida dygtig, det er sørme et fint billede af haven med små trolde, det vil Theodor være glad for i mange år fremover.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have. Tak for god idé til dåbskjolen, jeg forstår ikke helt, hvad du mener om, at det bare hænger ved siden, som du nok kan regne ud er vi kede af, at der ikke kan komme flere navne på, så jeg tager gerne mod gode råd. Mon du kan forklare det nærmere?
      Ja "Rita" er flot, jeg glæder mig dagligt over at se påskeklokkerne snart åbner sig helt.
      Ja Ida er skrap til at male både akvarel og oliemaling. Det var jo som malelærer, jeg lærte hende at kende. Jeg håber, at Theodor bliver glad for billedet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Hej Lisbeth.
      Man har vel altid en sløjfe om livet på barnet.
      Så kunne man vel lave noget lignende med et stykke stof der hang ned, ligesom sløjfen gør, der kunne man da brodere de kommende navne.
      hilsen jessie

      Slet
    3. Hej Jessie
      Ja vi har også snakket om, om det kunne stå på sløjfen. Men en på fb kom med en anden idé. At lave en underkjole og skrive på. Der er netop en underkjole til, det er min gamle konfirmationskjole, som min mor har syet om til at have under. Det vil jo være oplagt at sætte navne på den.
      Tak for din hjælp.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    4. Hej Lisbeth.
      Ja sløjfen kunne jo være et stykke stof, så kunne man jo se navnene.
      har været til Lions.
      hilsen jessie

      Slet
  8. De er så fint med sådan en dåbskjole. Vi har også én i min mands familie - min svigermor var den første, som er døbt i den, og nu er 4. generation godt i gang også. Og alle navne er broderet på - en dejlig tradition. Sikke en fin dåbsgave fra Høneballehaven - god ide! Og skønt med forårstegn i haven - i dag har det igen været havevejr her, og det er blevet udnyttet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er rigtig godt med sådan en dåbskjole, vi er glade for den, men ærgerlige over at der ikke kan stå flere navne på den.
      Ja det er også næsten blevet en tradition med en akvarel fra Høneballehaven, Arthur har også fået en. Ja det er dejligt med forårstegn, jeg har også været i haven i dag, men koldt er det endnu.

      Slet
  9. Dejligt dåbsbarn, tillykke. Jeg kan godt forstå du er spændt på farven af dine helleborus frøplanter, jeg har selv frøplanter der vil blomstrer for første gang i år. Dem jeg har ser ud til at blive meget lyse, måske hvide. Jeg håber på de får prikker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det.
      Ja det er spændende med frøplanterne, jeg har også en del, der ser lyse ud. I forvejen har jeg nogle købte med prikker, så det gør ikke så meget, hvis der ikke er prikker på mine.

      Slet
  10. så fint et billed af dåbsbarnet, forældrene og gudmor. Og kjolen er rigtig fin. Jeg håber at der alligevel er plads til hans navn et eller andet sted, for det ville være synd at bryde den finde tradition lige der.
    Så alle forårsbebuderne skal nok få deres opmærksomhed. Specielt de første har vores fulde opmærksomhed, og det er jo også ganske klart da de er dem vi nærmest går og holder øje med og bliver helt glade i låget når de så viser deres fine dragter.
    Dejlige billeder både det der er nu og rhodoerne.
    Maleriet er utrolig flot og jeg er helt sikkert på at det ligner høneballehaven :-)
    Håber at du kom ud fik dig rørt i dag
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Tak - ja det er et fint billede. Jeg er kommet i tanke om underkjolen, som er lavet af min gamle konfirmationskjole, det er oplagt at sætte de næste navne på der.
      Ja vi kigger og kigger efter de første forårsbebudere, så de får meget opmærksomhed. Det er dejligt, der sker noget nu.
      Ja maleriet ligner lidt om ikke andet så på pavillionen :)
      Ja det var dejligt, jeg fik en time ude i formiddag og en igen i eftermiddag.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Tillykke med yngstemandens dåb.
    Hvor har du altså mange spændende buske og træer i din have. Jeg blev så begejstret for billedet af hasselbror, som du viste forleden. Det er en smuk busk, som man ser alt for sjældent.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Elna.
      Ja jeg går efter det spændende og sjældne, der skal jo være noget anderledes at se på, når jeg inviterer folk ind og se min have. Hasselbror er jeg meget glad for, jeg har købt begge hos Anne Marie, Lønbæk Planteskole.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Ja nu kan vi se på planterne at foråret er på vej og så lover de vinter igen. Sikken en uorden :-( Som plaster på såret så har du fine sommer billeder at vise os.
    Mme Hardy har da nogle særdeles smukke knopper. Opdager lige at helt hvide roser har jeg ingen af :-)
    Det er godt nok ærgerligt at der ikke er plads til flere navne på dåbskjolen men det er jo svært at gøre noget ved.
    Sikken en fin dåbsgave det blir sjovt når Theodor blir så stor at han kan se at motivet er fra farmor og farfar have og så må han se om han kan finde troldene :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er ikke helt godt, at de lover kulde igen, for planterne er nået langt.
      Ja så må du have nogle hvide roser. Mme Hardy er fin, men blomstrer kun en gang, så måske skal du kigge efter en anden hvid. Har du Louise Bugnét? Ellers vil jeg foreslå den.
      Ja det er meget ærgerligt med dåbskjolen, men jeg tror, jeg har fundet på råd.
      Ja både Theodor og Arthur må på jagt efter det, der er på deres maleri. Arthur har også et fint et, så kan de tage hinanden i hånden og lede efter deres trolde og tigerdyr :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Jeg købte Louise Bugnét sidste år men den er jo ikke helt hvid når den står i knop men det er en rose jeg er ret hild med. Hvis der skal helt hvide roser til så begynder kniber det lidt med pladsen så måske de bare skal nydes hos dig.
      Jeg var ikke klar over at Arthur også havde et billede. Det er da bare en super ide de billeder og mon ikke Ida skal lave flere med tiden :-)

      Slet
    3. Nå godt du har den, det er den bedste af dem alle. Hvis det kniber med pladsen vil jeg ikke anbefale Mme Hardy, den bliver stor. Jeg har den egentlig kun, fordi Ida syntes, jeg skulle have den. Først sidste år syntes jeg, at blomstringen blev flot.
      Ja det er en god idé med de billeder, så må vi se, om der skal laves flere :)

      Slet
  13. Der er lidt mere gang i den, hos jer end hjemme hos os. Jeg fandt kun en enkelt påskeklokker blomst (en af de almindelige)og dorthealiljerne viser slet ikke farve, kun lidt grønt.
    Dejlige arkivbilleder, det er godt med lidt at varme sig på. Jeg sad lige og så en engelsk haveudsendelse om roser og klatreplanter.
    Tillykke med barnebarnet :-) Vi skal passe vores både fredag og lørdag, så jeg er nødt til at køre hjem allerede torsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja den nordlige placering sætter jer lidt bagud, men så kan I nyde det to gange, først hos mig og så hos jer selv :)
      Det lyder spændende med den engelske haveudsendelse.
      Tak for det, ja jeg så godt, at du skulle tidligt hjem for at passe jeres to, herligt.

      Slet
  14. Flott dåpsbilde! Spennende med dine frøplanter, og hvordan fargene og mønsteret blir på de. Helleborus er en spennende planteslekt.

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja det er spændende med frøplanterne, men det varer nok lidt, inden vi får dem at se, de lover kulde og sne igen, mon ikke også hos dig?
      Ja Helleborus er en spændende plante, og den blomstrer på et godt tidspunkt.
      Klem

      Slet
  15. Tillykke med dåbsdagen, det er en skam med navnet på dåbskjolen, mon ikke I finder på noget, så yngstemand også kan "komme med"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Sussi.
      Ja det er ærgerligt med navnet, men jeg tror, jeg har fundet en løsning, så Theodor også kan komme med.

      Slet
  16. Hej Lisbeth
    Tillykke med barnebarnet, dejligt du deler billeder og jeres families traditionsrige historie med os. Hvor er det en god ide at give jeres lille barnebarn en akvarel af jeres elskede Høneballehaven, her vil han uden tvivl også komme til at tilbringe rigtig mange timer tænker jeg.
    Jeg synes godt nok dine tulipaner og helleborus er langt fremme, jeg har ikke set et eneste tulipanblad her endnu.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Tak skal du have. Ja idéen med akvarellen er vist god, jeg håber, han bliver glad for den med tiden, ligesom Arthur forhåbenlig også bliver glad for sin akvarel. Nu er der jo desværre langt for børnebørnene til Samsø, så vi må se, hvor mange timer, de kommer til at tilbringe her, men jeg håber bestemt, det bliver mange.
      Vi plejer at være lidt foran her i foråret, så det skal nok passe. Det har ikke været så koldt hos os.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  17. Dejligt med forår-på-vej-billeder, selvom de jo nu har lovet vinterligt vejr igen..
    Det er min erfaring at der tit er vintervejr i vinterferietiden (uge 7-8) men derefter skulle det gerne stoppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Du har nok ret i, at der ofte er vinterligt vejr i vinterferien, ja vi ser gerne det stopper til 1.3. Så vil vi have forår :)

      Slet