onsdag den 10. februar 2016

Sol og lidt havearbejde

I går morges var der en smuk himmel, men det varede kun et øjeblik, så blev det regnvejr.
Heldigvis har vi været heldige at se solen i mellem bygerne, så vi var i haven både formiddag og eftermiddag.
En af opgaverne var disse to Omorika graner, som har det lige så dårligt som himalayacederen, de hælder slemt til siden, på grund af meget fugt og vind, står de ikke rigtigt fast længere. Den ene er savet ned, og den anden ryger også snart. Det er lidt trist, for så høje træer får man ikke igen sådan lige i en fart. De står ikke til at redde siger min skovmand. Hvad gør vi så?
 jo vi har disse to
fine gule cypresser, som er blevet eller bliver for store, der hvor de står, de bliver flyttet derhen. Det batter jo ikke meget for vinden, derfor har jeg bedt Anne Marie fra Lønbæk Planteskole om råd. Anne Marie foreslog : Camaecyparis lawsoniana og Thuja plicata som begge er hurtige, tåler vind, beskæring, opstamning og styning/topkamning, det lyder jo godt, så nu må vi bare vente og se, hvad hun kan finde til os. 

Jeg har en 3 meter høj gul Magnolia Yellow River, som vi skal have flyttet, da den står for tæt på kejsertræet og får for lidt lys. Vi fik rådet at stikke rundt om den nu og flytte den til april. Dejligt at kunne få gode råd, når man har brug for det. Tak Anne Marie. Bent har klaret opgaven nu.
Lidt mere fra arkivet:
 Sambucos/hyld Black Beauty
 og her Black Lace, som nu er blevet flyttet, så den bedre kan ses.
 Jeg har også en broget hyld, den vokser meget langsomt.
 Hægen har fine hvide duftende blomster, den står bag nordbedet, det var et lille selvsået træ, som Bent reddede og flyttede, da vi overtog huset.
Indianermynte har jeg i forskellige farver, men jeg havde flere i 2014, der forsvandt en del forrige vinter. Jeg har dog fået nogle foræret, så mon ikke bestanden snart er i top igen.
 Denne fine kaktus har jeg fået af Anne fra Nordfyn, det er flotte gule blomster.
 Kalmia Latifolia står mellem rhodoerne i nordbedet, den skal stå i surbund, så det passer fint. Den er langsomtvoksende, flot med de hvide blomster.
 Denne kalmia har jeg haft endnu længere, den står i ørkenbedet.
Rhodoer:
R. Helen Martin i knop
og fuldt flor, meget fin rhodo, desværre er det en af dem, der har mange billetklip.
 R. Hodgsonii  er ikke ret gammel endnu, men de nye skud er meget fine.
 R. Humboldt
 R. Hydon Velvet har smukke nye skud og dejligt blødt indument. En af dem jeg viser frem, når jeg har rundtur i haven.
R. Hydon Velvets blomster
Roserne:
 Først min yndlingsmosrose Mme Louis Levique, den har den dejligste farve og skinner som sølv, men den kan som mange andre roser ikke lide regnvejr.
 Moulineux er en Austin rose, jeg har haft den før, men den overlevede ikke. Heldigvis var Jas leveringsdygtig til en fornuftig pris.
 Morten Korch er en fantastisk dejlig rose, det er der vist ingen, der er i tvivl om, at jeg mener.
 Jeg har vist den gang på gang, den dufter fortryllende og blomstrer overdådigt.
Munstead Wood kom først ind i min have sidste forår, en mere fløj ind i bilen sidst jeg var hos Jas :)
også en dejlig rose.
Jeg slutter af med endnu et billede af morgenhimlen. Dejlig dag til jer. 
Jeg havde planlagt at gå i haven i dag, men der er kommet en del vand i nat, så der er nok ikke meget at gøre derude, der står vand og er ret sumpet rundt om.

22 kommentarer:

  1. Fine morgenbilleder.
    Her er også våd.
    Mon ikke snart vi kan få forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Jeg har bestilt forår til 1. marts :)

      Slet
    2. Tak fru høneballe, så er der jo ikke længe til! Hilsner

      Slet
    3. Så må vi bare håbe, at jeg har de rette forbindelser :)

      Slet
  2. Hej Lisbeth, ja det er vådt derude. Skønne billeder. Det er dejligt at få gode råd fra en fagperson. Spændende og et kæmpe arbejde når I sådan flytter rundt på buske og træer. Har lige været på en våd haverunde. Det må vist blive i weekenden jeg går i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja meget vådt, men det lykkedes mig at få lavet lidt derude. Jeg det er ikke sådan lige at flytte rundt på buske og træer, værst er det nok med magnoliaen. Lad os håbe, det bliver vejr til havearbejde i weekenden.

      Slet
  3. Det er nogle store beslutninger, I har måttet træffe. Så er det en lettelse, når handling følger ord, og i reglen går tingene jo også godt. Indianermynte opfatter jeg efterhånden ikke som en staude, men som en toårig.Derfor kan det ærgre mig, at den næsten altid er en af hovedingredienserne i de fleste præriebede, man får præsenteret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det sker en gang imellem, ærgerligt er det med omorika granerne, men så kommer der lidt forandringer i læhegnet. Ja du har nok ret i, at indianermynten mere er en toårig, den plejer nu at være flink til at så sig selv, men der kom ikke mange op i 2015, så er det godt, jeg fik nogle foræret.

      Slet
  4. Kære Lisbeth Godt du nåede at forevige solopgangen, den vil vi ikke gå glip af. Jeg har været lidt fraværende grundet en del arbejdsrejseri. Så kun nået selv at lave lidt indlæg. Tak for dine søde kommentarer om mine to fineste blomster i min samling. :-).
    Det er da noget værre noget med al den væltepeteri hos jer. Godt I kan få råd og vejledning til nye træer, der bedre tåler.
    Det bliver godt for din Magnolie at slippe fri af kejsertræet, så det rigtig kan brede sin smukke krone ud.
    Jeg forstår så sandelig, at den lyserøde med det sølvagtige er din yngling. Hvor er den smuk.
    Læste også i tidligere indlæg at du havde fået plantet La Paloma ud. Håber hun vil trives. Der var da fint med sol der ved skuret, så vidt jeg husker.
    På lørdag får jeg besøg af en der skal give tilbud på at grave min lille andedam. Den blev jo forsinket sidste år da vi skulle lave faskine. Jeg glæder mig så meget til da,men og bedet omkring. Der skal den verbascum du sendte mig stå.
    Og så har jeg fået plantet mine to cypresser ud som stod og havde det skidt i krukker. Så havesæsonen er startet. Hils knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det var heldigt med solopgangen. Ja du har nok travlt, men godt du nåede de to indlæg, det var en god idé.
      Ja det er ikke godt med de træer, men vi finder ud af det.
      Ja jeg tror også, at det bliver godt for magnolien at blive flyttet jeg håber, den klarer det.
      Mosrosen er rigtig fin, jeg er glad, når vi kke får regn, mens den blomstrer.
      Jeg er ikke helt klar over, om der er 6 timers sol ved skuret, det er jo mod nord, men Wild Rover har klaret sig fint der, jeg har plantet en del andre roser der, så jeg håber, det er ok.
      Det bliver spændende med din lille andedam, det bliver fint at følge med i, for det får vi nok lov til. Cypresser har det ikke godt med krukker alt for længe, så det er godt.
      Hils også du
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Der kommer helt klart reportage fra andedammen :-) Det hele skal jo dokumenteres. Åh, jeg så ikke at ynglingsrosen var en mos rose, det gør den blot endnu mere attraktiv! Det ser bare så flot ud. Har muscosa alba, som har været lidt sølle. Håber , at den kommer sig i år. knus Tina

      Slet
    3. Det lyder godt, så må jeg følge med. Bortset fra at min mosrose ikke kan lide regn, er det en sund rose.
      Knus

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Altid kedeligt når store træer må fældes. Flytte et 3 m højt træ, så bliver det da vist igen hårdt arbejde for Bent.
    Fin blomst i din kaktus.
    Og R. Hydon Velvet er jo så flot.
    Også fine roser du viser i dag.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er lidt trist, men de er helt løse, så det er nødvendigt. Heldigvis skal magnoliaen ikke flyttes ret langt, og den har ingen tyk stamme, så jeg tror, det går.
      Ja kaktussen er fin, og Hydon Velvet har så fint indument.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Flot Monarda, det er en slægt jeg gerne slår et slag for!
    Ligesom Kalmia, alle kan se kvaliteterne hvis de bare får muligheden:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Monarda er det nu ikke, men indianermynte/anisisop men de er nok i familie. Monarda vil desværre ikke være med hos mig, men jeg giver ikke op.
      Ja Kalmia er en smuk plante.
      Tak i lige måde.

      Slet
  7. Kære Lisbeth. Ja det har været noget vådt og jeg har siddet og tænk på om jeg har kunne mærke at solen har skinnet. Og jeg må indrømme jeg kan slet ikke huske det. men har også været optaget hele dagen med at have samtaler, skrive, samtaler, telfonere og dagen sluttede også med en længere samtale. Jeg plejer ellers være meget optaget af om solen skinner, fordi jeg sådan har brug for lyset.
    Men jeg kan huske at der i eftermiddags ca. ved 16 tiden regnede og der skinnede solen lige kort og der kan en regnbue :-).
    Ellers er der dejligt at se dine billeder, nyder det hver dag, fordi det er som om jeg bliver ført ind i haven og bare går rundt og nyder alle planterne, så fortsat bare - jeg hiver alt hvad jeg ud af dine billeder.
    Den Kalmia, ser meget spændende ud, så den vil jeg undersøge lidt mere om, fordi jeg ikke kan erindre at have hørt om den.
    Fortsat god aften min ven
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Tak for endnu en dejlig kommentar fra dig, du gør mig altid glad, fordi du fortæller, at du nyder mine billeder. Du vil nyde at komme over og gå rundt i haven, det er jeg sikker på.
      Ja så har du haft travlt i dag, når du ikke har nået at opdage, om solen skinnede. Den skinnede en gang imellem her, men det var nu ikke meget, der kom også en del byger.
      Kalmia er der ikke så mange, der kender, den er også lidt svær at få fat i, måske kan du få den til plantemarked i Geografisk Have til Grundlovsdag.
      Tak i lige måde Kirsten
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Her fik vi også lige solopgangen med i går inden det slog over i regn og byger. Med al den regn er der ikke noget at sige til at undergrunden kan blive lidt løs idet men det er jo træls når træerne begynder at hælde den forkerte vej og der er nok ikke andet at gøre end at fjerne dem inden de vælter i et af de mange blæsevejr som også har det med at komme hyppigt forbi.
    De gule cypresser vil være fint til at erstatte fyrretræerne men der går jo nok mange år inden de gir læ men alt tager jo tid. Mon ikke Anne Marie finder det helt rigtige til dig. Indianermynten er rigtig sød. Jeg var spændt på om de orange jeg såede ville overleve i bed så jeg har gemt nogle i drivhuset. Det ser dog ud til at dem i bed har det fint :-) håber at der er liv i dem du fik. Morten Korch glæder jeg mig til i år for andet år må den da rigtig folde sig ud :-)
    I aften har vi været i folkekøkken og spise igen. Svigermor har fødselsdag på lørdag så hele familien var inviteret til stegt flæsk og persillesovs. Ikke lige det bedste for slankekuren men det er svært at nøjes med en lidt på tallerknen :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja den nåede ikke at komme til at skinne, men et lille show fik vi da. Blæst og regn er hvad vi har, men i dag har det min sandten været stille vejr.
      Ja læ giver de gule cypresser ikke lige med det sammen, men så må vi vente og håbe på, at Anne Marie skaffer noget der dur.
      Jeg har netop kigget på de orange indianermynte i dag, de har det fint. Sjovt nok går det bedre med dem end med den gule lærkespore, den vil ikke :) Ja mon ikke Morten Korch vil folde sig godt ud i år, det tror jeg.
      Nej stegt flæsk og persillesovs er ikke godt for en slankekur, men det smager jo godt :) så må I gå på kur en anden dag.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth!
    Træls med de store granner, kan godt høre i er noget udfordret med vandet. Den anden dag var jeg i arkiverne med gemte planter jeg drømmer om, og der var Kalmia en af dem, den er så fin:-)
    Kan så se i kommentaren at jeg nok også snart skal have en af mine krukke cypresser i jorden, vældig heldigt, så kan der komme noget andet i krukken;-)
    Ha en god dag, flittige havefolk:-)
    Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er lidt træls med de store graner, men så må vi udtænke en løsning.
      Kalmia er rigtig fin, den kan jeg godt forstå står på din ønskeliste.
      Ha ha ja godt og få plads til noget nyt, det samme tænkte jeg med den ene af de gule cypresser, der bliver også plads til noget nyt :)
      Også god dag til dig, flittig med alt muligt :)
      Kram

      Slet