søndag den 22. juni 2014

Lidt af hvert

Ja så er vi hjemme igen, vi havde en dejlig tur til Fyn, hvor vi igen hilste på milde og glade Arthur. Oldemor bliver så glad, når han kommer på besøg, det forstår man jo godt.
Han stak i et smil, så snart han så os, men jeg er nu ret sikker på, at han ikke kan kende mig endnu, han er bare et nemt og smilende barn. På lørdag bliver han 5 måneder, det går så stærkt.
Vel hjemme igen var der nok at se til, og det er der stadig. Her kommer lidt billeder fra de sidste dage.
Jeg er lidt imponeret over de gule akelejer, tænk at de stadig blomstrer så overdådigt.
Den hvide astilbe har lige startet sin blomstring
Snart blomstrer den fine hvide kongelys
 Liljen her springer mere og mere ud, snart kommer der flere

også Matagonerne er godt på vej
Marieklokkerne lyser godt op i haven
 Skærmplanter både forrest og bagerst i bedet
Zenobia er så flot lige nu
Se bare så skøn den er.
Lidt regn på roserne, det er stadig bare dem jeg tog i fredags, heller ikke vi har fået mere regn





men roserne er smukke med regndråber

 Sally Kane en dejlig rose, som holder længe i vasen, den er fra rosertilhaven.dk
Bare spørg hvis du gerne vil have navne på andre roser


Se så fint de blander sig
 Mosrose i knop
 og udsprunget
Den er bare så smuk i knop og i blomst, du kan læse mere om rosen her og nyde Alices smukke billeder af bl.a. Common Moss  Alice i Eventyrland
Så smuk var skoven i aftes, da vi kom hjem
Jeg har en del vinbjergsnegle, ad åre får jeg flere :)
Solnedgang fredag aften
og lidt mere dramatik i aftes.
Fortsat god søndag


20 kommentarer:

  1. Arthur er så søt! Rosene med regndråper på er også så vakre. Det gjør seg med litt regn på de :-)
    Flotte himmelbilder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja Arthur er en skøn lille dreng. Ja det ser godt ud med regndråber på roserne, men det er ikke meget, vi får.
      Tak :)

      Slet
  2. Hej.
    En dejlig lille gut. Ja haven stråler jo også.
    Hos mig trænger vi til vand. Der er mange ting som visner nu.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja han er den skøn lille gut. Vi trænger også meget til vand nu, jeg har mange stauder, som hænger eller visner.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Hvor er han dejlig den store Arthur og selvfølgelig kan han da huske bedste, der optrådte med roser under næsen sidst i var sammen ;)
    Det er helt utroligt at dine gule akelejer stadig blomstrer, var de sene om at komme igang.
    Nå du har heller ikke set noget til regnen endnu, jeg kunne se at Jette har fået, det vil vi også ha ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja han er skøn, men jeg prøvede den med rosen, han så ikke ud til at kunne huske det, men han ville gerne spise rosen :)
      Jeg synes godt nok også, det er utroligt, måske var de lidt sene om at komme i gang, jeg er ikke sikker.
      Ja heldige Jette, vi kan også bruge 20 mm. Jeg tror ikke en gang, at Bente fik.

      Slet
  4. Hvor ser Arthur dog sød ud.
    Fine vinbjergsnegle. Vi har i 2 år fået nogle, men jeg har end ikke endnu set EN eneste i år. Jeg tror ikke de vil være her.
    Gode aftenbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase - ja jeg synes selvfølgelig, han er sød.
      Du kan godt træffe at finde vinbjergsnegle til næste år, jeg havde heller ikke set mange de sidste år, men i år er de der.
      Tak .

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Lille Arthur vokser godt dejligt at han er en nem og glad lille dreng for du har nok ret i at han ikke kan huske jer fra gang til gang endnu. Det er da flot at du stadig har Akelejer der blomstrer her er alle klippet ned. Fine Marieklokker dem har jeg ikke men jeg har dig klokker i blomst nemlig smalbladet klokke de er nu også fine. Zenobia ser spændende ud den kender jeg ikke. Mosroser er altså noget særligt. Skulle jeg have roser var det helt sikkert det der blev valgt. Ja det ser da ud til at vinbjergsneglene trives hos dig. Jeg har igen idag været ude ved Kattegat med kik til Samsø denne gang til fødselsdag. Flot vejr men det var med at hold da op hvor det blæste. Det gør det nu også her så jeg må ud og vande. Det ser desværre ikke ud til at det bliver regn der præger billedet her i næste uge.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja Arthur vokser godt til, og vi glæder os alle over, at han er så nemt et barn. Nej huske os kan han nok ikke endnu, men bare det han smiler til os er jo dejligt.
      Jeg har masser af Marieklokker, de gror som ukrudt, så du kan få frø eller måske kan jeg også finde en plante, som først skal blomstre næste år.
      Zenobia er rigtig fin lige nu. Mosroser er skønne ja.
      Ja flot vejr, men øv for et blæsevejr og ingen regn i sigte, det er hårdt for os og planterne.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbet.Dejligt at i nød ture til familien på Fyn...........og dejligt billede af Arthur.
    Vi er heldige her hos mig...........haået20mm de sidste par dage
    Og har fået nippet alle mine 14 rhodoer..........dejligt.
    Skal jeg gøde dem nu?
    Utroligt at du har akelejer i blomst endnu........her har det været slut et stykke tid.
    Og astilbe i blomst er da også tidligt.
    Du viser da også flotte liljer uden huller i.............her er de slemme ved mine.
    Skønne roser du viser...........regnen var slem ved både mine pæoner og roser.
    God aften knus Jette


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det var en fin tur til Fyn.
      Ja I har da været heldige med 20 mm, desværre går det så ud over blomsterne, men man kan jo ikke få det hele.
      Rhodoerne skal have gødning 3 gange, sidste gang inden 15.6., så det er lige sent nok at give dem nu, desværre. Der er også huller i nogle af mine liljer, nogen har jeg klippet af og smidt væk.
      Tak i lige måde.
      Knus

      Slet
  7. Pragtfuldt billede af Arthur, han er da et mønster-barn :) Dejligt at I tager turen til Fyn relativt ofte, han skal jo gerne lære jer at kende.

    Snart er det liljetid, det er nu også en dejlig tid og fint supplement til roserne. Vi fik en smule vand for nogle dage siden, men det er meget tørt og jeg vander lige nu hækken. Altså den med roserne...

    Sjovt med de gule akelejer, de blomstrer bare rigtigt længe.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja Arthur er virkelig et mønsterbarn, tænk at være så heldig at få sådan et nemt barn, vi andre kan så nyde, at han smiler sødt til os, når vi kommer. Ja vi tager turen lidt oftere nu, så får min mor også glæde af det.
      Vi vander og vander, roserne er ved at hænge noget og taber hurtigt blomsterne. Det er ikke godt, da jeg har åben have næste weekend.
      Ja de gule akelejer kommer vist fra jer, blomstrer jeres også endnu?
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. hvor er Arthur dog sød :) .. kender du en slyng mosrose som remonterer ? kunne godt tænke mig en i rosenbuen...

    de gule akelejer er skønne, men gik ud i vinter, men jeg vil gerne have den igen.

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja Arthur er bare så dejlig :)
      Jeg kender desværre ikke en mosrose, der både slynger og remonterer, men du kan kigge under mosroser på Rosenposten, der kan du se deres egenskaber.
      Ja de gule akelejer er skønne. Du kan da om ikke andet få frø af mig, når den tid kommer. Jeg håber jo stadig på at se jer en gang i sommer.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Hvor er Arthur sød. Jeg tror godt han kan huske dig.....i hvert fald din stemme.
    Roserne er rigtig smukke nu.
    Vi har også vinbjergsnegle, men jeg er nu ikke så begejstret for dem. De har spist en del af vores Hjortetrøst og vores Pragtsnerle
    og de blev taget på fersk gerning. Jeg har foreslået, at vi spiser dem:)
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Ja Arthur er en dejlig dreng, jeg tror nu ikke han kunne huske mig, han smiler stort set til alle, og charmerer sig ind, når han er med ude at spise, eller lige meget hvor de har ham med hen.
      Ja længe endnu er roserne nok ikke smukke, desværre. Vi mangler vand, så de falder hurtigt på grund af meget vind og sol.
      Nej så er du ikke til vinbjergsnegle, det kan jeg godt forstå, så må I prøve at spise dem i stedet, hvis I har lyst til det :)
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth.
    Godt at høre at I havde en dejlig tur til Fyn, og hvor er Arthur bare en skøn glad dreng! :-)
    Din have ser så skøn ud lige nu, jeg er dybt betaget af alle de smukke valmuer, men det har jeg da vist sukket om tidligere! :-)
    Tak for linket til min blog, jeg har lige kigget efter indlæg med Common Moss og syntes lige jeg vil nævne at de 3 første indlæg i Juni 2013 er rosen med, samt "Favoritrosen" i Juli 2013. Så bliver det lettere for dem der har lyst til at se mere til den lyserøde skønhed! :-)
    Skøn aftenhimmel du viser, dem får du altså taget mange smukke billeder af, det er altid en nydelse at se dem!
    Kh Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Ja vi havde en dejlig tur til Fyn, Arthur bliver selvfølgelig nydt hver gang.
      Ja valmuerne sammen med roserne er skønne, roserne begynder at hænge nu på grund af vandmangel og for meget sol og vind.
      Jeg ville have søgt på Common Moss, men desværre har du ingen søgefunktion, nu sætter jeg det lige ind som et link, havde ikke tid til at lede efter den :)
      Ja vi er heldige med solnedgange hos os, men du får også somme tider nogle flotte billeder af den nedadgående sol.
      Kh Lisbeth

      Slet