lørdag den 7. juni 2014

Stemningsbilleder på en solrig pinselørdag

Ovenpå regnen stråler det hele i solen, vi fik reddet de væltede roser og pæoner i aftes.
Dagen bliver nydt i haven, jeg har udplantet sommerblomster i dag. I aftes fik vi plantet de sidste køb ud i haven. Som vanligt var vi ikke enige om, hvor det skulle stå, men vi fandt ud af det til sidst.
Den tyrkiske løn er så fin, den blev sat i det våde område, men inde i hundehaven, så vi kan se den fra huset, det kunne vi heldigvis blive enige om :)
Så blomstrer Gladys Picard også hos mig, den er ikke overdådig som Ullas, men den står fint op ad birketræet
 Xerxes kan til gengæld dække en stor del af æbletræet
Endelig en lille bitte succes med Multiblue, den har jeg aldrig haft held med, men en enkelt blomst er nu dukket op, nogen har dog tilladt sig at spise af den, insekter?

 Der er lidt blomster tilbage i de spanske iris, vind og vand væltede dem, så nogen kom ind i vasen

En sibirisk iris er på vej
Jeg delte min staudevalmue Papillion sidste år, der er en blomst i den ene.

Den første frøsåede valmue er netop sprunget ud
Den smukke lyserøde lupin
 Klatrehortensiaen er næsten i fuldt flor
i hvert fald i solsiden, bagved skimtes en tomatplante
Jeg har nemlig stor succes med at have dem her på den gamle terrasse
Husker I Linaria Apricot Beauty fra sidste år? Nu blomstrer den igen.
Spejlbassinet skal have skiftet vand en gang om ugen, men så ser det også flot ud I baggrunden ses et par nyplantninger, Aralia og Solvlys Pink Spire, de må klæde hinanden




lidt indkig fra hundehaven



Det ser godt ud, solen hjælper godt til
Spireabuskene har der glanstid lige nu
Fjerbusken ligeså
   Frühlingsduft tog lidt skade af regn og vind, så den hænger noget                            
                                 
Alchymist er godt på vej nu
Pat Austin
Abraham Darby vandt vist, jeg synes, at det var smukkeste blomst og billede denne gang.
God pinselørdag, der er god mulighed for at se pinsesolen danse i år.
Nu vil jeg gå ud i solen og nyde det.

37 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Så vakre dine iris og staudevalmuer er! Speilbassenget ditt er så fint.
    Den rhodoen heter Percy Wiseman som du spurte etter.

    God pinseweekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja de er rigtig fine, mon du har fået dit spejlbassin. Din rhodo ligner slet ikke Percy Wiseman, jeg har sendt dig et billede af min.
      Tak i lige måde.

      Slet
  2. Man kan næsten se, at din have har fået en vandindsprøjtning. Både frühlingsduft og Abraham darby er fine, men har også begge en tendens til at blive ranglede, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det hele kunne godt lide vandet, men der er ikke vådt ret langt ned. Du har helt ret, de er også ranglede hos mig, Abraham Darby har ikke været særlig sund de sidste tre år, men den rose her var smuk :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Dejligt at i fik regn!
    Det giver en anden frodighed end den man kan vande sig til!
    Så må man tage lidt skader med:)

    En hurtig hilsen fra det svenske...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var godt med lidt regn, det er ikke det samme at vande, planterne var glade for regnen, selvom de væltede, det er jeg sikker på.
      Nååå så forstår jeg bedre, at du svigter os :) tænkte nok du var i det svenske.

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Vor herre har ikke været særlig gavmild over min have sølle 6.5mm på to dage. Tilgængæld er han gavmild med solskin idag :-) Godt at I kom til enighed om placeringen af planterne. Her er det næsten altid mig der bestemmer uha det lyder altså værre end det er. Den Tyrkiske løn er rigtig fin. Det er da godt gjort at der er spist af Multiblue når der endelig er en blomst i mon det er larver. Jeg har rigtig mange larver af forskellige størrelser i planterne i år. Fangede en stor fed en i min yndlings Hortensia i dag. Tilgengæld er jeg ikke plaget af snegle og liljebiller :-) endnu!! Flot frøvalmue her er ingen i blomst endnu. Det er godt nok nogle flotte tomater du har og så udendørs. Skøn rundtur i haven og på trods af vandmangel ser det hele flot og frodigt ud. Ja Abraham Darby er da en vinder. Her er alle frøstande på påskeklokkerne blevet klippet af idag de var ikke kønne mere. Jeg har også vovet pelsen og gravet en pæon op den vil ikke blomstre. Den er så blevet delt og den ene del sat tilbage igen lidt højere end den stod håber det hjælper. Der blev sat 2 stk i potter. Håber det går med meget vand og kærlighed. Det skulle gerne være Little medicine man en smuk enkel rosa så hvis du ikke har den må du få den ene hvis missionen lykkedes. Jeg ved jo at du har en forkærlighed for de enkeltblomstrene.
    Ha en rigtig dejlig lørdag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej han har da været lidt fedtet, det har du ret i, men godt vi har haft sol i dag, det er blevet nydt rundt omkring.
      Konen får altid skyld for at bestemme, det siger Bent også, at jeg gør, men når det er træer, slår han bremserne i, han er "gammel" skovmand.
      Det er ret træls med Multiblue, jeg tror, det er insekter, men hvilke ved jeg ikke.
      Mine tomater er ret store ja, så jeg håber, jeg får mange tomater, sidste år var der ikke så mange.
      Jeg klipper ikke frøstandene af påskeklokkerne(bortset fra dem til dekorationen i lørdags), de får lov at så sig. Det er ikke nemt med de pæoner, jeg har også nogle stykker, som aldrig har blomstret. Jeg vil altid gerne have en enkeltblomstrende pæon, så jeg siger tak :) Jeg synes ikke, de er svære at få til at gro, men at blomstre, det er en anden ting.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Dejlige stemningsbilleder.
    Smuk buket i en fin vase.
    Tak også god pinselørdag.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Det er både fordele og ulemper ved at være fælles om haveinteressen. Vi skal også ofte igennem en forhandling, når et større træ eller busk skal plantes. Stauderne er han heldigvis ligeglad med, for de kan flyttes :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det har du ret i, heldigvis er det også kun træer og buske, vi har problemer med her, ellers blander han sig ikke :) Vi må tage vores kampe ha ha

      Slet
  8. Hei igjen

    Takk for ditt bilde! Jeg ser at din er mer rosa/pink enn min. Men jeg googlet navnet på den, og fant bl.a. et bilde på et nettsted som het Dunge Valley, og den var helt identisk med min. Kanskje det finnes to varianter/ nyanser av den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei igen
      Tænkte lige på dig, da jeg gik derude, min Percy er lige på det sidste, så den er også svagt lysegul nu. Jeg har ikke lagt så meget mærke til den, nu hvor den er ved af falde. Så mon ikke mysteriet er løst? Har din aldrig haft flere nuancer?

      Slet
    2. Jo, den har ferskenfargede knopper, og er gul helt til slutt. Du har nok rett, den er gul rett før blomstringen er slutt.
      Nei, jeg har ikke fått mitt speilbasseng enda, for det er hos min venninne som bor på Vestlandet som er på andre kanten av Norge. Men jeg får det i løpet av sommeren :-)

      Slet
    3. Ja det er nok sådan det er.
      Så har du noget at glæde dig til :)

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Hvor har du mange smukke clematis i dine træer. Den lyserøde lupin må være Blossom, den er så smuk og sart.
    Tak for de dejlige kig ind i haven og for billederne af de skønne roser.
    Kærlig hilsen Eliane.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Ja der kommer mange flere billeder af clematis i træerne, jeg har rigtig mange. Jeg har altid ønsket mig blossum, og kan ikke huske, hvor jeg har denne fra, men den er meget sart og fin.
      Selv tak.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Jeg kan så godt lide dine oversigts billeder - haven er frodig og så smuk!

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth
    Hvor ser haven skøn og frisk ud efter den har fået regn. Så sprang din fjerbusk også ud, her blomstrer klatrehortensia også for fulde omdrejninger. Fortsat god pinse til dig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det hjalp med regnen, men nok ikke så længe. Ja der sker noget derude, hvor vi glæder os over det.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  12. Heldige jer med al den regn. Regnen gik en fin bue uden om os. I Herlev fik de regn og nordpå også. Vi fik sølle 2 mm. Så nu må jeg spare på den smule jeg har i mine tønder.
    Ja det med at forhandle, hvor planterne skal stå kender jeg ikke til!
    Man kan godt se du har fået en ferskvandsindsprøjtning - det hele ser så frodigt og grønt ud.
    Heldige jer!

    SvarSlet
  13. Hej Bente
    Ja vi var heldige, og jeg kender godt fornemmelsen af, at det er træls andre har fået meget mere. 2 mm er ingenting, underligt som det er fordelt, så får de tæt på jer, men I får ingenting. Husk nu at vande din sølvlys, så du kan få blomster i år.
    Nej der er du vel enerådende, tænker jeg, det er jeg ikke helt :)
    Håber I får regn i næste uge.

    SvarSlet
  14. Hej Lisbeth
    Tak for sidst, det var hyggeligt at hilse på dig i Kolding. Sikke en frodighed du har, og hold da op nogle FLOTTE iris du viser (øv så mange blev væltet).
    Hils din søde nabo (jeg har lagt nogle billeder på fra Kolding).
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Selv tak og i lige måde, jeg blev noget overrasket over at se dig, men det var hyggeligt at få ansigt på. Ja det var ærgerligt, at mine fine iris væltede, men regnen var godt til haven.
      Jeg går ud fra, at det er Rikke, jeg skal hilse, hun er ikke min nabo.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
    2. Hej igen
      Ja det er selvfølgelig Rikke jeg mener, jeg forstod i var naboer - sorry.
      God Pinse.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
    3. Hej
      Ja tænkte nok det var Rikke, hun bor heller ikke langt herfra, men alligevel i en anden lille by.
      Tak i lige måde.

      Slet
  15. Din Xerxes ser flot ud. Jeg ville gerne have haft nogle flotte Iris i Kolding, men det må blive en anden gang. Min klarehortensia blomstrer også overdådigt.

    SvarSlet
  16. Hej Gitte
    Ja Xerxes er rigtig fin. Det var lidt svært at overskue Kolding på grund af regnen, men så er det godt at have noget til gode. Du kan jo også købe i Spanien, det er billigere.

    SvarSlet
  17. Dejlige ovesigtsbilleder, det er som at være der selv :)
    Ja, Xerxes gør det godt, den må helt bestemt på min ønskeliste. Jeg tror vist at jeg elsker blå clematis.
    Fjerbusken er bare så imponerende, jeg husker den godt fra sidste år, hvor man næsten måtte kante sig rundt om den. Stor og majestætisk.
    Jeg husker godt Linaria Apricot Beauty, den var også en showstopper på blogtræffet (som så meget andet).
    Her er overskyet nu, håber da at solen vil komme frem igen i dag.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
  18. Hej Ulla
    Tak skal du have, det er godt med oversigtsbilleder, som jeg også så fra din have.
    Ja de blå clematis får store flotte hoveder, i hvert fald dem fra gruppe 2.
    Fjerbusken giver snart ikke plads til at komme forbi, den er ikke blevet mindre.
    Jeg håber den Apricot Beauty du fik med hjem vil vokse sig stor og flot som min.
    Her regner det, og jeg skal have besøg af Lisbeth, håber solen kommer frem igen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  19. De er så skønne dine Iris...... jeg må se om ikke jeg kan finde plads til et par stykker..... jeg har desværre ikke så meget plads at gi' af.... men.... hvis nu vi rykker lidt sammen, som man siger :) :) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja mine iris er skønne, de fylder nu ikke så meget, og når de kommer til det, kan du forære væk af dem. Du kan købe dem i Spanien, jeg skal nok skrive om det, når der er åbent for salg. Det varer ikke længe.

      Slet
  20. Hej Lisbeth. Sikke meget der er sket i din have i denne uge og sikke nogle gode indkøb du har gjort. Dine roser er godt igang nu. Jeg kan også rigtig godt lide dine iris. De er meget flotte. Jeg håber, du nyder besøget i dag. Rigtig god pinse, hvor vi gerne skulle have lidt regn - synes jeg.

    SvarSlet
  21. Hej Birgitte
    Ja der sker noget hele tiden i haven nu. Roserne begynder rigtigt blomstringen nu. Jeg glæder mig til at vise Lisbeth min have. Ja lidt mere regn vil ikke gøre noget, de mangler nok mere på Sjælland.
    Tak i lig måde.

    SvarSlet