lørdag den 14. juni 2014

En ganske særlig dag 13.6.

I går var det en ganske særlig dag, sagde de i radioen om morgenen. Det var nemlig fredag d. 13. og fuldmåne, det sker ikke igen før 2045, så må vi se, om vi kommer til at opleve det.
Det var en hel særlig begivenhed, som fik mig ud af starthullerne. Da jeg kom ud i pavillionen i aftes, stod disse to fine blomster og lyste imod mig. En måneblomst/Ipomoea alba noctiflora,  jeg såede dem i marts/april, de var hurtige til at spire, men så lidt sølle ud, heldigvis kom der hurtigt knopper, de første gik til, men se så her, er de ikke flotte. I kan læse mere om den her, for Søren Ryge har lavet meget reklame for den.
Der blev ringet til vennerne, kom og se noget spændende. Straks kom de ilende, hvad havde vi nu at vise frem.

Det havde blæst hele dagen, men da de kom, var det blevet stille vejr, og endnu noget ganske særligt skete. Den mest forrygende solnedgang, næsten aldrig set smukkere. Jo det var en ganske særlig dag. Bagefter kom fuldmånen frem, en smuk smuk aften.
De skulle selvfølgelig også beundre mine smukke roser, her kommer en præsentation af nogen af dem fra bedet med kølige farver.
 Rosa Mundi
 Astrid Lindgren
Blanche Fleur er helt speciel, læg mærke til hvordan kronbladene gror rundt i blomsten. Den er engangsblomstrende og meget smuk.
Rose de Quatre saisons
Duchesse de Montebello er også en gangsblomstrende. Den gror op af pælen.
her se den nederst, desuden er der Louise Odier og mme Alfred Carriere
Ghita Renæssance
Scepter d´isle en smuk rose med dejlig duft og masser af blomster næsten hele tiden
 James Galway
Mosrosen mme Louis Levique
Der står endnu en mosros i bedet, det er Salét sammen med William Shakespeare
Queen of Sweden
i staudebedet står Twice in a blue moon
Her står også Odyssey, en digitalis der passer perfekt i farven har sået sig lige foran.
op af værkstedsmuren breder New Dawn sig, den er blevet kæmpe stor.

Der er også godt gang i pæonerne
og astrantiaen
 Timianen er flittigt besøgt
af humlebierne
Sidst jeg var i Lille Malund købte jeg denne bjergkløver, mon ikke også den kan lokke bierne til.
i stenbedene vokser disse fine nelliker
og masser af husløg
Ambassadøren blomstrer stadig højt oppe i syrenen, den er vel 1.5 m.
en solsort har sin rede i Cryptomeria japonica Christata (den ved nok ikke, at den bor i sådan en fin busk:) på dansk hanekams kryptomeria. Den holder skarpt øje med mig, når jeg kommer for tæt på.
For resten er min lathyrus begyndt at blomstre.
Et sidste billede fra i aftes.
Fortsat god lørdag



36 kommentarer:

  1. En meget smuk solnedgang. Jeg ved næsten ikke hvilken rose der er smukkest, de er alle vidunderlige. Min New Dawn er fin i år. Jeg husker også at vande den godt, da den står op af muren under et udhæng. Måneblomsten er sart og fin. Pæonerne dufter jeg til flere gange om dagen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det var en helt utrolig solnedgang. Ja også blandt de kølige, er der mange smukke roser. New Dawn har nok være glad for den milde vinter. Jeg får ikke vandet mine roser, heller ikke dem ved muren, så de klarer den meget godt.
      Det var min første måneblomst, så det var noget særligt.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Jeg er heldigvis ikke overtroisk og fuldmåne har jeg ingen problemer med. Men det er da en særlig dag når måneblomsten blomstrer flot er den. Jeg har den ikke i år men de 2 foregående år har jeg haft den i drivhuset. Den har været stor og flot men desværre har den ikke blomstret ret meget måske der er for varmt derinde men udendørs blæser den i stykker så det er lidt svært. Selv herinde i paracelkvarteret kunne vi se den fantastiske aftenhimmel hvor vi normalt skal ud af byen for rigtig at se solnedgangen. Balance fluer er da meget speciel men rigtig fin :-) Ja humlebierne er vilde med timian jeg har lidt i bunden af en krukke for inden man for set sig om fylder den rigtig meget og plads er jo ikke det jeg har mest af. Hold da op hvor er ambassadøren høj den er vel nødt til at have lidt at læne sig op af og nu er syrenen jo afblomstret så de passer da meget godt sammen. Solsorte mor ser rigtig ud til at være på vagt for hvad mon hende der stikker linsen ind i alt kan finde på :-)
    Her er det det flotteste solskinsvejr idag og vinden er heldigvis ikke så slem. Mit køkken har fået den helt store rengøring i dag puha det var varmt så nu vil jeg gå ud og nyde det gode vejr.
    Rigtig god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det er meget godt ikke at være overtroisk fredag d. 13. jeg er det nu heller ikke. Ja det var min første måneblomst, så den måtte jeg vise frem. Der kommer vist en i aften også, men så er der ikke flere på bedding.
      Ja det var en fantastisk himmel, godt I også kunne nyde den. Jeg kunne ikke lige følge med i dine balance fluer :) men har fundet ud af, at du mener Blanche Fleur, det er nok ikke nemt at skrive på en i-phone. Ja de timian breder sig faktisk for meget, men jeg har ikke orket at begrænse dem, lige nu er det meget fint.
      Gør du rent på en solskinsdag, det var flot, det gør jeg ikke :)
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Hej Anne
      Det er meget godt ikke at være overtroisk fredag d. 13. jeg er det nu heller ikke. Ja det var min første måneblomst, så den måtte jeg vise frem. Der kommer vist en i aften også, men så er der ikke flere på bedding.
      Ja det var en fantastisk himmel, godt I også kunne nyde den. Jeg kunne ikke lige følge med i dine balance fluer :) men har fundet ud af, at du mener Blanche Fleur, det er nok ikke nemt at skrive på en i-phone. Ja de timian breder sig faktisk for meget, men jeg har ikke orket at begrænse dem, lige nu er det meget fint.
      Gør du rent på en solskinsdag, det var flot, det gør jeg ikke :)
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Oh hvilken særlig dag det dog var...sikken en solnedgang :)
    Dejligt er det med roser og liv i buskene :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja det var da en særlig dag :)
      Ja det er skønt med både roser og fugle.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Kære Lisbeth.
    Jeg har travlt med at pakke til på mandag, men jeg vil lige give mig tid til at plante nogle meget forsømte Måneblomster over i en krukke. De ser jo rigtig smukke ud og skulle dufte dejligt.
    Tak for alle de smukke rosenbilleder.
    Kærlig hilsen Eliane.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Ja når du skal være væk i 6 uger, skal der pakkes noget. Måneblomsten er værd at plante over i en krukke, den dufter dejligt.
      Selv tak
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  5. Sikke nogle fantastiske himmelbilleder! Ja, blomsterne er altså også smukke :-)

    SvarSlet
  6. Kære Lisbeth

    Sikke en masse dejlige ting, du oplever. Forrygende farver i din solnedgang og fine måneblomster- så er livet da værd at leve...

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette
      Ja der skete mange dejlige ting i går, og solnedgangen var fantastisk - det var måneblomsten og - ja helt sikkert.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  7. Fin at gode venner kunne komme og nyde aftenen d. 13, og hvad der var at vise frem, sammen med jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var rigtig dejligt og hyggeligt.

      Slet
  8. Sikke en dag og ganske særlige oplevelser. Måneblomsterne er så fine og deres blomstring en god anledning til at invitere venner og nyde det og roserne sammen med:o)
    Jeg anede intet om dagen igår, men hørte godt nok noget om fredag d. 13. - resten gik hen over hovedet på mig:o)
    Flot himmel I havde den kan man slet ikke få nok af at se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja måneblomsterne blomstrer jo ikke længe, så de måtte smide, hvad de havde i hænderne og komme :)
      Pyt det var også tilfældigt, at jeg hørte det, dagen gik jo godt alligevel.
      Nej vi kiggede på himlen lige til showet var forbi.

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Ja det var da en fantastisk solnedgang.
    Og en fin måneblomst, dejligt når såningen lykkedes.
    God ide med nelliker i stenbedet.
    Og hvor er den sød den lille solsort - pas godt på den.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja den solnedgang var meget speciel. Ja jeg blev så glad for min måneblomst, det er min første :)
      Jeg passer godt på solsorten, det gør den også selv.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Ja, mange dage har finurlig symbolik i vort kalender system - der var vist mange der troede at jorden "gik under" år 2000 mener jeg at huske.
    Det gjorde den da vist ikke?
    Ellers en dramatisk himmel du havde!
    Sjovt6 at din ambassadør er blevet så høj - det er måske skyggen der får den til at strække sig?

    Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er rigtigt, at der var mange som troede, at jorden gik under, det gjorde den så heldigvis ikke.
      Det var en helt igennem fantastisk himmel, sjældent har jeg se noget lignende.
      Ja men ambassadøren kom først i skygge, da den selv kravlede ind i træet :) Er din ikke så høj?
      Tak i lige måde.

      Slet
  11. Hej Lisbeth.
    Sikke fin solnedgang du har fanget.
    Skønne roser.

    Ha`en god søndag.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det var en fantastisk solnedgang, og det er dejlig rosentid nu.
      Tak i lige måde.

      Slet
  12. Så vakker himmel det er hos deg! Sånne soloppganger/nedganger sees sjelden her i innlandet. Twice in a Blue Moon og Oddysey er så vakre :-)
    De har ganske lik farge.
    Salet har jeg også og den har akkurat begynt blomstringen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var en fantastisk himmel, synd I ikke oplever sådan noget hos jer i innlandet. Ja de to roser er også vakre og i farver minder de om hinanden.
      Salet er knap sprunget ud her.

      Slet
  13. Jeg kan godt forstå at du bliver lidt forvirret over det volapyk. Selvfølgelig er det Blance Fleur jeg mener. Stavekontrol er en god ting men sommetider retter den i noget den ikke skal. Det havde jeg ikke lige opdaget. Ja tasterne på en telefon er jo ikke så store men for det meste går det nu meget godt

    SvarSlet
  14. Kære Lisbeth.

    Er lige ved at dåne over dine sidste to indlæg. WOW siger jeg bare. Sikke en fantastisk blomsterrigdom, og alle mine kæledægger er der i massevis......roser, valmuer og hele moletjavsen.
    Din bjergkløver er smuk. Den kendte jeg ikke, men vil prøve om jeg kan finde den.

    Sikke en dramatisk og spektakulær solnedgang. Helt fantastisk.

    Rigtig god søndag.

    Kærlige havehilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte/Tante Grøn
      Dejligt du har kigget med og set mine sidste indlæg, roserne og valmuerne er jo helt i top lige nu, jeg går også rundt og er helt salig og kan ikke lade være med at tage billeder.
      Bjergkløveren har jeg købt i Lille Malund, jeg har heller ikke set den andre steder.
      Busklupinen har jeg købt hos Stauder i Stouby, så vidt jeg kan forstå, findes den ikke mange steder. Jeg forventer at få masser af frø, så hvis du er interesseret, sender jeg gerne til dig. (den skulle være nem at få til at spire)
      Og ja den er vinterhårdfør og i øvrigt også vintergrøn, og ydermere dufter den bare skønt. Den kan du bestemt ikke leve uden :)
      Den solnedgang var helt utrolig, sjældent har jeg set den så smuk og anderledes.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth.

      Mange tak for svar. Jeg vil blive himmelhenrykt for et par frø fra Busklupinen. Jeg er ingen ørn til det med staudefrø, men det skal ihvertfald prøves. Man har jo lov at være heldig. Din beskrivelse af den, gør den jo bare endnu mere uimodståelig og uundværlig.

      Jeg skal nok sende frankeret svarkuvert til dig, når skønheden er klar til at kaste sine frø. Det er velnok sødt af dig.

      Kærlige søndagshilsner

      Slet
    3. Kære Lisbeth.

      Ups. Blev lige smidt af, så jeg prøver igen. Jeg vil blive himmelhenrykt for et par frø fra Busklupinen. Jo mere du fortæller om den, jo mere uimodståelig og uundværlig forekommer den. Jeg er desværre ingen ørn til det med frøformering fra stauder, buske og træer, men det er helt bestemt et forsøg værd og man har jo lov at prøve, at være heldig. Jeg skal nok sende frankeret svarkuvert, når den attråede begynder at kaste frø:o) Det er helt utroligt sødt af dig.

      Søndaghilsner fra Mors

      Slet
    4. Kære Jytte
      Jeg sender gerne frø af busklupinen til dig, jeg skal nok skrive på bloggen, når de er ved at være klar til at blive plukket. Du kan også sende mobilporto til mig, det er billigere. Du sender bare en sms til 1900 og skriver 50 gram b-post, det er så nemt. Så skal du selvfølgelig huske at sende mig din adresse :) Men sms er først, når jeg er klar til at sende frøene.
      Kh Lisbeth

      Slet
  15. Hej Lisbeth.Smukke sol op og nedgange du viser.........og din måneblomst er da bare skøn.
    Og hvor har du mange dejlige roser.............Alfred er bare en skøn rose............men har lige klippet rigtig mange visne af her hos mig.
    Og jeg vander enda hver aftenmen det er utroligt tørt her.
    Nyder rigtig pæonerne inden de falder sammen.
    Og den hvide røllike du sendte til mig trives fin.
    Rigti god dag i haven knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, jeg viser nu ingen solopgange for tiden, men himlen i fredags var helt fantastisk.
      Ja jeg har mange dejlige roser nu, jeg kan ikke nå og klippe de visne af min alfred.
      Jeg tror du skal give dem en kandefuld (10 liter) en gang om ugen i stedet, ellers sætter de rødder for højt oppe, de skal have en god gennemvanding i stedet.
      Ja pæonerne er skønne nu, så det er med at nyde dem.
      Det glæder mig, at den hvide røllike trives fint.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  16. Hej Lisbeth
    Hold nu op for en solnedgang, den er da helt fantastisk.
    Sikke en duftende oplevelse det må være at færdes i din have, med alle de skønne roser pæoner og alt det andet der sender skønne dufte afsted mod næseborene ;)
    Måneblomster er så fine, jeg har haft dem i drivhuset for år tilbage.
    Så fører du med lathyrus ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det var en utrolig smuk solnedgang, det er sjældent man ser den så skøn.
      Ja der er mange dufte i min have, roser og de duftende løvfældende rhodoer, er dem, der trænger bedst igennem til mine næsebor. Det er ikke alle pæoner, som jeg bryder mig om duften af, men de hvide dufter dejligt.
      Jeg var stolt af mine allerførste måneblomster, hvem ved, om der kommer flere :)
      Jeg tænkte det nok med lathyrus, jeg har ikke set dem på andre blogge :)

      Slet