mandag den 23. juni 2014

En dejlig have

Ja det har de fleste af os heldigvis. Min er tydeligt tørkeramt, det er de fleste af I andres også. Det er så trist at gå ud i en have, hvor græsplænen er brun, og stauder og roser hænger hen ad jorden. Så lige for tiden er det ikke så tillokkende at gå ud, men jeg gør det nu alligevel. Jeg skal tage mig sammen for at kigge på mine roser, selvom de er flotte endnu, for jeg kan jo godt se, hvad blæst og sol gør ved dem. På den anden side set får de for meget regn er det også galt, ja vi er ikke nemme at gøre tilpas.
Jeg har åben have onsdag aften og i weekenden, men forhåbentlig er der et eller andet at vise frem.

På sådan nogle billeder kan man ikke se vandmanglen, men tro mig den er der. Når Bent frivilligt snupper vandkanden og begynder at vande næsten nyvandede rhodoer, så er den gal.


Mine clematis får absolut ingen vand, men de klarer sig flot alligevel
Her er staudeclematis Recta Purpureum
Det er ved at være slut med Digitalis, der var rigeligt i år, så jeg er begyndt at fjerne nogen af dem.
Til gengæld er der ved at være gang i mine lathyrus

Stokroserne er også godt i gang, der er stor forskel på lys og skyggebilleder.
 Den lilla løvehale sammen med kæmpeærenpris
Dette her må være en Lythrum/kattehale, den sår sig villigt, derfor har jeg en del rundt om i bedet.

Solskin kan man altid finde, men hvor bliver regnen af??
Vedbendtorskemund sår sig villigt, denne har overvintret.


Valmuerne har krydset sig og fået fine farver
Så kom den sidste rhodo i blomst, R. Arborescens, smuk og velduftende
En rose Penny Lane til Alice i Eventyrland :)
Jeg må lige vise jer New Dawn igen i dag, den er helt overdådig og smuk, de to står lige ved siden af hinanden, de passer fint i farven, men er også i familie.
Rosen Resli er godt på vej op i det gamle moreltræ
 Sophia Renæssance
Summersong
En af de skønneste roser Louise Bugnét har fuld fart på og blomstrer allerede for 2. gang i år.
 Odyssey
Twice in a blue moon

Wild Edric fra siden og forfra.
Til slut Penstemon Raven, som jeg selv har sået og overvintret, tænk den kom i blomst.
Fortsat god mandag


28 kommentarer:

  1. Hvor er den penstemmon fin...hvorfor har vi dem ikke rigtigt i dk? De er hele tiden på engelske sider som en sommerblomst.
    Jeg savner også regnen og vander nu om aftenen må jeg indrømme. Planterne begyndte at klaske helt sammen mange af dem.
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ja den er rigtig fin, Staudefeen har Penstemon og Stauder i Stouby har også, der har jeg købt min.
      Ja det ser kedeligt ud derude på grund af vandmangel.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Jeg håber du får rigtig mange besøgende både onsdag og i weekenden, når du nu har åben have.
    Der er hel sikkert mange ting du kan vise frem fra din smukke have.
    Her mangler vi bestemt også regn. Vi har jo sandjord..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have, ja lad os nu se, hvor mange der kommer.
      Ja der er meget at vise frem, selvom det hænger med hovedet.
      Ja vi har også noget sandjord, Samsøs bedste kartoffeljord :)

      Slet
  3. Der er tørt overalt, men haverne er jo dejlige alligevel.
    Smuk penstemon du har frembragt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der er tørt overalt, men nogen haver ser lidt sørgelige ud efterhånden.
      Ja det er en fin penstemon.

      Slet
  4. Ja det er bestemt en dejlig have du har Lisbeth :)
    Og dine røde stokroser er så smukke! Jeg fik jo frø af dig sidste år og de er simpelthen blevet så store og flotte og står med mange knopper på vej til udspring. Glæder mig til at se den i fuld flor
    Din penstemon er helt speciel sød. Jeg har penstemon "Husker red"
    Den er jeg også rigtig glad for. Mærkeligt at de ikke er mere udbredt men måske det kommer ;)
    Rigtig god fornøjelse med dit åben have arrangment
    Knus Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke
      Tak skal du have. Nå ja du fik frø af mine stokroser, godt de vil blomstre allerede i år. Du viser dem nok frem på fb :)
      Jeg har også Husker red. Der er flere som har dem efterhånden, bl.a. Staudefeen og Stauder i Stouby.
      Tak skal du have.
      Knus

      Slet
  5. God fornøjelse med åben have, forhåbentlig kommer der mange besøgende.
    Hvor er det ærgerligt at der er så tørt når nu der var lagt op til det helt store rosenår. Her vander vi altså roserne i hækken og også en del af de andre, men jeg har jo heller ikke så mange rhodoer at vande.

    God sankthansaften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Ulla, ja nu må vi se.
      Ja det er en skam med den tørke, i aften går vi i gang med at vande nogen hortensia, de hænger også med ørerne sammen med Astilbe. Jeg er jo nødt til at have noget at vise frem til åben have arrangement.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  6. Noget at vise frem.......;-), du har en aldeles smuk og skøn have, der er så meget at vise frem :-), god fornøjelse med åben have. Hvis jeg engang kommer til Samsø, så kommer jeg :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Det var sødt sagt - tak skal du have. Du skal være så velkommen til at komme forbi.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth. Jeg må også sige, at jeg synes, du er lidt beskeden, for din have ser ud til at være rigtig blomsterrig og frodig! Jeg håber, der kommer nogen forbi på onsdag og i weekenden.
    Hvor er Arthur bare sød på billederne. Det er ikke til at forstå, at han allerede er 5 måneder! Den sidste plante du viser i indlægget - Pentemon et eller andet, hvad er det for én? Hvad hedder den på dansk? Den ser spændende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja måske er jeg lidt beskeden, men man bliver så trist, når roserne ligger hen af jorden, mon dine står oprejst.
      Ja vi må se, om der kommer nogen forbi, måske.
      Ja Arthur er sød, det går så stærkt. Penstemon er det samme som rørblomst. Måske kender du Husker Red, den er nem at få fat i, den lilla er lidt mere ukendt.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Vi er i den grad også ramt af tørken enten ligger planterne ned af blæsten ellers hænger de gevaldigt med ørene. Jeg trak vandslangen rundt i haven 2 timer i går aftes men det er jo kun lidt kunstigt åndedræt. Lige nu ser det lidt mørkt ud mod sydvest mens solen skinner i nordvest. Håber sydvest vinder. Dine clematis ser nu rigtig flotte på trods af tørken. Jeg var slet ikke klar over at rævehale kan fåes i lilla. Kattehalen ser fin ud min blomstrer ikke endnu er vist også en anden mener at den er mørkere. I mine CD Valmuer er der også sneget sig nogle andre ind bla en helt mørk lilla der er frynset i kanten den er rigtig fin :-) R Arborescens er rigtig flot ligner næsten en lilje. Det gamle moreltræ et så flot med slyngrose i. Min New Dawn er også rigtig flot i år det tørre vejr kommer deres blomstring tilgode men de holder nok ikke så længe. Penstemon Raven er du da sluppet rigtig godt fra flot er den. Du skriver at den har overvintret er den sart?
    Så er billetterne bestilt :-) glæder mig til at besøge dig og se øen.
    Fortsat god sankthans aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja når man kigger på tørkeindekset, så er I endnu hårdere ramt end vi er. Det er så trist at se på alle de hængende blade på planterne, du har ret, det er kun lidt kunstigt åndedræt. Ja jeg er forundret over mine clematis klarer det så godt.
      Jeg skulle lige se, hvad du mente med rævehale, det mente du så ikke, det var nok løvehale du mente, ja de fås i lilla. Det er sjovt, når valmuerne blander sig og får andre farver, jeg har også en frynset, der kommer billeder i morgen.
      Ja R. Arborescens er en fin afslutning på rhodoernes blomstring.
      Penstemon Raven købte jeg for 2 år siden ved Stouby Stauder, den var så flot, men klarede ikke vinteren, heldigvis var der frø, som jeg såede. De stod som småplanter sidste sommer i potter, i foråret plantede jeg dem ud, og sørme om ikke jeg var heldig.
      Det lyder godt, glæder mig til at vise dig min have.
      Tak i lige måde. (jeg har bare været i haven)
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Selvfølgelig mente jeg løvehale. Igen glemte jeg at tænke :-)
      Her gør vi heller ikke noget ud af sankthans det er jo hverdag i morgen så jeg tager også hellere en tur rundt i haven

      Slet
    3. Ja selvfølgelig gjorde du det. Nej vi har ikke tid til bål, vi skal vande :)

      Slet
  9. Ja, det kan tydelig sees her også at det har vært langvarig tørke. Dine clematis klarer seg veldig fint likevel. Jeg har også plantet Penny Lane ved siden av New Dawn. Min første blomst sprang ut i dag av den. Nydelig farge på begge to. Stokkrosene dine er så flotte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er uhyggeligt med den tørke. Ja det er underligt, at clematis klarer sig alligevel, trods tørken. Sjovt at du også har Penny Lane og New Dawn ved siden af hinanden. Ja de har nydelige farver.

      Slet
  10. At dømme efter billederne vil du ikke mangle noget at vise frem, selvom tørken sætter sit aftryk. Vores klematis trives også godt på trods af tørken. Sjovt at læse, at du også er begyndt at skrotte digitalisplanter. De bliver pludseligt så irriterende at se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nej det er ligesom med ukrudt, det er mest os selv, som lægger mærke til fejlene. Jeg synes roserne hænger noget så frygteligt.
      Digitalis der kun blomstrer i toppen er grimme, så væk med dem.

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Ja, du har ret vi er nok ikke så nemme at tilfredsstille. Jeg kunne nu godt undvære solen i et par dage, hvis der vil regne lidt i stedet. Flot farve din kattehale har.
    Ha' en dejlig Skt. Hans aften

    SvarSlet
  12. Hej Laleh
    Nej det er vi ikke, men sådan er det vel med havenørder. Jeg kan også net undvære solen et par dage mod at få noget regn. Eller regn om natten og sol om dagen, det er nr. 1 :)
    Ja den hedder vist Maidens Blush den kattehale.
    Tak i lige måde

    SvarSlet
  13. Tak fordi du deler dine billeder. Det er så dejligt at se :)
    Du er velkemmen til at se min have på www.herand.dk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Edith
      Selv tak, jeg håber, det kan glæde nogen rundt omkring med billederne.
      Jeg har kigget ind til dig, du har vel nok en flot have.

      Slet
  14. Hej Lisbeth.
    Tak fordi du viser Penny Lane, den ser virkelig sund og smuk ud, især de unge blomster er helt vidunderlige!
    Den selvsåede kattehale er virkelig smuk, jeg håber da at min også vil sprede sig på den måde! :-) Hvor er din Lathyrus dog langt fremme, mine er slet ikke i blomst endnu. Jeg har også Matucana i år, og så har jeg sået lidt frø af den blåviolette Noel Sutton fra sidste år, men tørken har desværre nok taget dem.
    Rigtig dejlig weekend!
    Kh Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Alice
      Jeg håber, du ser mit nyeste indlæg også, der er mange roser. Penny Lane er en dejlig rose.
      Ellers må du have noget af min kattehale, jeg har mange. Ja det er tidligt at mine lathyrus blomstrer i år. Det er ikke nemt at holde liv i noget med den tørke.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet