Jeg ved, at rigtig mange af jer også har set den smukke himmel rundt omkring i landet, det var et forrygende show solen og skyerne lavede.
Her står jeg på bakken ovenfor vores hus, huset kan skimtes.
Her fokuserer jeg mere på selve himlen, som var utrolig smuk.
Marken er nu pløjet, så jeg var meget heldig, at det var i dag, der var så smuk en solopgang.
Skyerne var medvirkende til at det blev så smukt, men derefter forsvandt solen helt, heldigvis kom den igen kl. 10, så jeg kunne nyde det derude. Nu er det gråt og blæsende uden sol, men den holdt da et stykke tid.
Acer palmatum Bloodgood har de fineste efterårsfarver nu
Hula baby danser stadig
Jo der er stadig solhatte, her var jeg heldig at få et flot billede, jeg ville have vist, at der var nye på vej, men det billede blev ikke godt.
Fontænegræsset er blevet vældig stort i år, det er så smukt i buketter, især om aftenen når det er lige under et lampe, så glimter det som diamanter.
Jeg må lige vise jer mine vinterasters igen
Nu vi er ved gentagelser, så får I lige sølvlys igen, den kan duftes flere meter væk, den kan jeg ikke anbefale nok, men husk at vande :)
Stien op i bedet bag ved, hvor sølvlys står, er efterhånden godt dækket af trædebregner.
En solsikke mere er i blomst, denne har meget mere end en enkelt blomst.
Vernonia crinita vil ikke springe ud, jeg forstår ikke hvorfor. Nu har jeg prøvet at vande den i håb om, at det vil hjælpe.
Her kommer roserne:
23.9.
24.9.
Til slut endnu et solopgangsbillede, her har jeg udsigt til Sjælland.
Det er koldt i aften, Bent har tændt brændeovnen, det er jeg rigtig glad for.
God aften til jer.
Så vakker himmel det stadig er hos deg. Det er utrolig flott når himmelen er sånn. Ja, det er kjølig her også, og vi fyrer også i ovnen. Jeg skal i morgen prøve å huske på å ta bilder av mine camelliaknopper. De er veldig lette å se for de er tykke i forhold til de vanlige skuddene. De er mye tynnere, smalere å se på. Så når dine begynner å få sånne, så vil du helt sikkert forstå at det er blomsterknopper :)
SvarSletTak skal du have Marit, ja det var en flot himmel, den bliver flottere, når det er koldt.
SletJeg tænker også, at jeg nemt kan se forskel, men det var bare sjovt nok at se dem og drømme mig til blomster :)
Det er en utrolig flot himmel, du var vidne til i morges.
SvarSletDin sølvlys står rigtig flot. Jeg er også en smule misundelig over, hvor flotte dine solhatte står, men krydser fingre for, at mine bliver pænere næste år.
Hej Ulla
SletJa den var utrolig flot, godt jeg havde taget cameraet med.
Jeg tror på, at det går bedre med dine solhatte næste år.
Smukke solopgangsbilleder. Her var det nu overskyet, da jeg var ude for at fodre.
SvarSletHvor er din sølvlys dog smuk. Sådan en må jeg have fat på engang.
Tak for kigget.
Hej Aase
SletDer har ellers været flot solopgang i det meste af landet, men ikke hos jer, kunne jeg se, det var synd.
Ja sådan en må du have, den er halvdyr i anskaffelse men efter nogen år er den alle pengene værd.
Selv tak
Godaften Lisbeth.Utrolig smukke billeder af morgenhimmelen.
SvarSletKan se at dine trædebregner er rigtig flotte.........og dem jeg fik af dig sidste år Århus trives også rigtig godt.i mit Høneballebed.
Er stadig lidt misundelig på din sølvlys.......den er bare utrolig smuk.
Håber du nyder dine roser inden frosten kommer.
God aften knus Jette.
Hej Jette
SletJa det var en smuk himmel i morges, og jeg var heldig at få gode billeder.
Det var egentlig også dig, jeg ville vise trædebregnerne, de gror helt vildt, men det gør dine også, kan jeg forstå.
Sølvlys er helt fantastisk, jeg kan godt forstå, du er misundelig, men indtil du får en selv eller din bliver lige så fin, må du nyde mine billeder, jeg tager dem for at dele med jer :)
Du kan tro, jeg nyder roserne, men jeg forventer ikke frost her hos os endnu, vi har jo vandet rundt om.
Knus Lisbeth
Det er godt nok nogle smukke morgenbilleder - de slår mine med flere meter. Man bliver helt høj af sådan en start på dagen, så smukt så man får åndenød...
SvarSletDin sølvlys er bare så smuk, den tåler sagtens gentagelser. Jeg husker fontænegræs fra sidste års blogtræf, hvor Marianne havde det med. Men min har ikke overvintret - er din fra sidste år eller måske endnu ældre? Ja, det pynter meget fint i buketter.
Godnat for nu. Ulla
God morgen Ulla
SletJa det var en smuk morgen, men jeg har jo heller ikke hus i vejen for motivet, som du har. Til gengæld er der ingen smuk solopgang i dag, men det var stjerneklart kl. 6 :)
Nej fontænegræs overvintrer ikke, men jeg var heldig med såningen, selvom jeg prøvede mange gange, pludselig var det der :) så jeg prøver igen, frø bilver der nok af, hvis det er noget.
Knus Lisbeth
JO tak til frø af fontænegræs, hvis du orker. Sig til når klar, så sender jeg en frankeret kuvert.
SletJa det var en skøn morgen også her, og solen blev skam ved med at skinne. Der kom lidt skyer henad formiddagen, men det har været det dejligste vejr helt til om aftenen, hvor der kom tætte skyer.
SvarSletJo flere gange du viser den fontænegræs, jo mere forelsket bliver jeg. Sår du dem i det tidlige forår, eller hvordan? Jeg har ikke set dem på planteskoler, nemlig.
Hej Bente
SletJa den morgen kan man ikke klage over og heller ikke dagen. I dag er der skyer, men også klar himmel
Jeg har sået dem fra efterår til forår uden resultat, men pludselig var den der alligevel uden jeg havde opdaget det. Jeg regner med at få mange frø, så du kan få af den.
Kære Lisbeth.
SvarSletHula Baby ser fin ud ligeså solhattene.
Og sikke flotte himmelbilleder du har taget. Jeg har også trædebregner, de breder sig lige lovligt meget imellem et par rhodoer, det er vist ikke så godt.
Det fontænegræs ser fint ud, jeg fik købt elefantgræs. Jeg må have en Penny Lane, men den kan vist ikke bare købes i planteskolen.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa Hula Baby er rigtig fin og lidt anderledes.
De trædebregner kan godt være lidt for meget, mindst :)
Godt du har købt elefantgræs, det er så flot ja og igen, du må have Penny Lane, du kan den hos rosertilhaven.dk
Hej Lisbeth
SvarSletTak for de skønne morgenbilleder, dejligt du også viser dem her da jeg ikke er på FB - Har ikke brug for flere tidsrøvere ;o).Her var morgenen også rigtig smuk, men det endte hurtigt i skyer og nu har det regnet i flere timer.
Åhh hvor er din sølvlys smuk - godt du deler den med alle os der kun er lidt misundelige ;o). Den hula baby er også rigtigt i hopla.
Hej Heidi
SletSelv tak, selvfølgelig vil jeg vise dem her også, der er en del, som ikke er på fb, du har ret, det er en tidsrøver.
Regn så vi ikke noget til, men skyer fra kl. 15 og igen her til morgen, til trods for at det startede kl. 6 med stjerneklar himmel.
Jeg deler gerne sølvlys for den fanger min opmærksomhed hver gang, jeg går forbi med både duft og udseende :) Hula baby kan også noget ja.