søndag den 1. september 2013

Fældningen fortsætter

I går gjorde Bent projektet med moreltræet færdigt. Det var et stort arbejde med alle de grene, men han er færdig med at rydde op på dem.

Jeg tog billeder, mens han saver og træet vælter ned. Hvis man kigger godt efter, kan man godt se, at træet er på vej ned.
Her er så de sørgelige rester af det amputerede moreltræ, sikken en masse lys, der kom ind i haven nu, jeg er slet ikke sikker på, at mit nordbed vil bryde sig om det. Jeg håber, det går.
Nu får nordbedet lys ind fra flere sider. Der skal nok snart vandes igen her.
Violfrøstjernen har fået en ekstra gren, som nu blomstrer fint.
Clethraceae konvalbusken blomstrer også nu
Solhattene står fint endnu, til venstre er det Fatal Attraction
Jeg har været ovenpå for at tage billeder af rosenbedene
Kig fra skoven
Frøkapsler fra Martagonliljerne
Torskemund/linaria remonterer lidt
Sommerfuglebusk som er lidt tofarvet, kig på blomsten i midten, den har en anden farve i toppen end de andre.
Phlox i modlys
 Hejrenæb
 Lathyrus og Duehoved
Hostablomst
Roserne
 I det lyserøde bed blomstrer mme Alfred Carriére og Louise Odier
Roserne er nu ved at gro op over pælen i det gyldne bed, er der nogen klatrerosekyndige, som vi fortælle mig om de nye skud skal fastgøres eller klippes af??? Det er Alchymist, som er ved at indtage pælen.

I sensommeren er Sophia Renæssance helt sikkert en af favoritterne, bemærk gløden i blomsten, det er kun i sensommeren, at den er så smuk.










Den sidste sommersolnedgang fra i aftes.
Med 1. september kom efteråret, i dag er det koldt og blæsende. Vi er lige kommet hjem fra 70 års fødselsdag. Jeg havde ønsket regn hele dagen, det fik jeg ikke, men jeg har da fået 6 mm siden i går, bedre end ingenting.
Fortsat god aften og god start på ugen.

40 kommentarer:

  1. Smuk solnedgang fra i aftes.
    Tak i lige måde.

    SvarSlet
  2. Godaften Lisbeth.Ja! nu er efterårtet for alvor sat ind.....her har det regnet hele eftermiddagen.Jeg tror du bliver rigtig glad for al det lys der nu er ved dit dejlige nordbed.Men sikke et arbejde for Bent......vi kører vores mænd hårdt.Min har gravet rødder op i mit nye bed,og så skal jorden forbedres.Så godt med regnen.Fint billede over dine rosenbede.Og dejligt at din Alfred stadig har blomster......har lige opdaget en knop i min. God aften knus Jette.

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja det er da noget efterårsagtigt nu, det var en brat overgang. Ja jeg bliver sikkert glad for lyset, men vi skal lig vænne os til det.
      Det var et stort arbejde for Bent, men han har selv bestemt det, jeg havde end ikke tænkt på det, så for en gang skyld er jeg uskyldig :)
      Godt du får lidt blomster i din Alfred igen.
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hold da op hvor I beskærer. Det virker voldsomt, men hvor se Nordbedet godt ud med de rene linier fra stammerne. Men du har nok ret i at bedet vil kræve mere vand nu, med alt det lys. Det var ihvertfald min erfaring i år efter at vi beskar æbletræet sidste år.
    Men hvor ser der alligevel grønt og frodigt ud hos dig. Jeg så ellers på DMI tørkeindeks forleden at I er nogle af de værst tørkeramte i landet. Så du kan se at jeg tænker skam også på dig :-)
    Min Alchymist har også lavet et langt nyt skud ligesom din. Jeg er jo overhovedet ikke rosensagkyndig, men umiddelbart vil jeg da tro at de skal bindes op, hvis de skal ende med at blive lige så kæmpe som CDs. Jeg har desværre ikke fået det planlagte espalier op til min endnu.
    Og ja, efteråret er over os, og det er jeg selvfølgelig ikke særlig vild med, men de lover jo nogle dejlige sensommerdage senere på ugen :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Super med en lille hilsen fra dig, det glæder mig. Du har ret, det var ret godt at få alt det lange krimskrams væk fra baggrunden. Jeg tænker også, at bedet skal have endnu mere vand, heldigvis har vi fået lidt i dag, men slet ikke nok, så jeg må nok ud med slangen igen. Vi er ret hårdt tørkeramt hos os, tak fordi du tænker på mig :)
      Så må vi binde vores Alchymister op, håber jeg når det, det blæser jo meget. Tak for rådet :) Espalieret når I nok en dag, I har jo meget andet at tage jer af.
      Godt vi skal have dejlige sensommerdage igen, men først rigeligt vand tak :)
      Knus

      Slet
  4. Det bliver spændende at se, hvordan moreltræet arter sig næste forår. Forhåbentligt er det ikke så slemt til at sætte vanris som æbletræer. Også spændende hvordan nordbedet vil reagere - det ser så frodigt ud på billedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er vi også meget spændte på. Bent er klar til at tage sig af vanrisene, han har erfaring fra både æble og blommetræ.
      Nordbedet bliver vandet godt, men der skal nok mere vand til nu.

      Slet
  5. Dejligt at se Bent også kan finde ud af det uden dig som dirigent. Skønt med lys i haven. Her er vi også gået amok, men det tager lidt tid inden Per når dem alle: Tulipantræ,søjlelind,lærk,omorika,sumpeg(15m),lind og en gammel hyld og seljerøn med søm i. Det kostede sværet,æv.
    Nu skal vi lige have arrangeret en begravelse idenne uge, og så begynder foredragene.Men, jeg vil til Aarhus plantemarked!! :o)
    Jeg tror du skal binde de nye skud op, så de kan danne nye blomster derpå.
    Smuk solnedgang.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Jeg dirigerer ikke meget ved træfældning, når det er så store træer, det har han selv mere forstand på, så jeg blander mig ikke.
      Ja I har da nok at se til med beskæring, skal jeg love for, ærgerligt med sværet, men mon ikke I selv har slået sømmet i, husker jeg fra et besøg :)
      Begravelse er det svigermor?? Århus plantemarked ja men så ses vi jo en gang mere i år :)
      Tak for råd, vi binder skudene op.
      Tak.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth. Jeg tror I bliver glade for træfældningen og træet skal nok skyde igen! Sikke mange roser, du stadig har i bedene, de ser sunde og frodige ud. Haven er meget pæn og det synes jeg også vores er. Jeg går gerne en runde hver dag og er meget glad for det hele!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja jeg håber også, vi bliver glade for træfældningen, det viser sig til foråret.
      Ja roserne har det rimeligt, men haven trænger generelt til regn. Godt du er tilfreds med din, det har du brug for i disse dage.

      Slet
  7. Det er et 100 årig træ, så vi har ikke gemt sømmet deri.
    Ja,det er svigermor, der har fået fred.
    Ja, vi ses.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok men er der ikke noget med, at I slår søm i for at aflive træet?
      Det var da godt for det gamle skind, min mor hænger ved endnu, selvom hun ikke er meget værd.

      Slet
  8. Heldigvis ser man ikke blæst og kulde på dine solrige billeder;) Her har det været ustadigt og bedst som solen skinnede kom regnen styrtende. Jeg har vandet alligevel for bygerne batter ikke meget og slet ikke når det blæser så meget.
    Det er dejligt med lys i haven og jeg ser at du har en stor græsplæne - nede under træet - skal du igang med nye bede?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg kan nu godt se, det blæser på billedet, hvor træet er blevet fældet, men jeg ved det jo også. Vi har også fået lidt regn, men slet ikke nok og slet ikke i det blæsevejr. Jeg har ikke vandet i dag, men i morgen må jeg nok til det.
      Jeg har ikke lige tænkt på et nyt bed der, lige nu har jeg vist nok :)

      Slet
  9. Det er utroligt så stor en forandring fældning af et træ gør for en have. Lyset ændrer sig, vandforhold ændrer sig, blæst ændrer sig. Min nabo fældede et stort, råddent piletræ i læbæltet bag vores haver, så nu har jeg fået sol i min køkkenhave efter kl. 16 - dejligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Ja det gør en stor forskel, når et træ med så stor en krone kommer væk. Ups kommer til at tænke på, at nu mangler jeg alle bladene til at dække i bedene.
      Dejligt at du har fået sol i din køkkenhave efter kl. 16.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Det ser rigtigt flot ud ved dit nordbed og dejligt med oversigts billeder af haven ;o)
    Ja når motorsaven bliver fundet frem her, så blander jeg mig også helt udenom -det er godt vi kender vores begrænsninger ;o).
    6 mm er da en start, jeg har lige set i vejrudsigten at der er regn i sigte det næste døgn, så skal vi ikke håbe på lidt mere til os alle ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det er godt med oversigtsbilleder, det kan vi lide. Det er bare med at holde sig væk, når motorsaven kommer frem, så er mændene dybt koncentrerede heldigvis :)
      Det er desværre ikke meget regn, de lover hos os, men jeg håber stadig, at de har taget fejl :)

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Ja, det er et stort arbejde at fælde træer. Vi skal leje en lift for at beskære et Asketræ, der er en stor gren over taget. Vi har måttet beskære vores Tulipan træ meget, fordi nogle grene knækkede af I blæsevejr, har fået at vide, det ikke er usædvanligt. Jeg synes det er utroligt du har så fine roser.
    Mange hilsener. Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Det er et stort arbejde at fælde træer ja, heldigvis er Bent gammel skovarbejder, så han ved, hvad han har med at gøre. En stor gren over taget er ikke helt godt, så det er med at få den væk.
      Ok så ved jeg, hvad vi kan vente med vores tulipantræ, men det varer nogen år endnu.
      Ja mine roser remonterer nu, så de er rigtig fine.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Det hedder ikke efterår, men derimod SENSOMMER!! Og den kan holde meget længe... :)
    Jeg binder også mine lange alchymister op, den skyder lystigt lige nu. Til foråret kan den vel studses lidt, hvis det bliver for vildt. Men jeg er jo heller ikke rosensagkyndig.... :)
    Godt kæmpet af Bent, med morellen, det er lidt af et stykke arbejde! Skal resten bruges som rosenstøtte??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Det har du ret i, men jeg synes nu alligevel, at det er meget efterårsagtigt :) så håber vi sensommeren kommer om et par dage som lovet.
      Jeg binder demm op, lyder som om alle er enige om det.
      Resten af morellen skulle gerne gro igen, den skal bare ikke blive så høj, at vi ikke kan nå morellerne.
      Rosen har forsøgt sig der i mange år, nu får den mere lys, måske kommer den så godt i gang, inden rådyrene æder knopperne :(

      Slet
  13. Kære Lisbeth.
    Hold da op hvor i "går til den" - det skal nok blive godt, jeg går ud fra, at der er en masse, som nu får mere lys nu.
    Flot udsigt ovenfra ligeledes billedet fra nordbedet.
    Ja, mange flotte billeder
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja Bent er ikke til at styre for tiden. Ja hele nordbedet får meget mere lys, hvis vi nu får en masse regn, vil det sikkert blive super godt.
      Tak Jessie.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth

    Ja sikken i får gået til den - nu blir der vel nogen træer tilbage? ;)

    De ser godt ud martagon-frøkapslerne! De er nok nogen af de nemmeste liljer at frøformere - især hvis man sår på det fremtidige voksested!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nå du var ikke blevet helt væk :) Ja der er masser af træer tilbage, vi har kun fjernet et enkelt helt, resten er skåret ned.
      Jeg må prøve at så frøene fra martagon liljen, sidste år lod jeg dem falde ned ved siden af planten, så skal jeg nok prøve at så dem et andet sted i år.
      Tak i lige måde.

      Slet
  15. Hej Lisbeth,
    I har fået beskåret Moreltræet fint. Det skal nok komme sig. Mit træ er også i den størrelse ca hvert 5-6 år har det fået en kæmpe beskæring. Hvert andet år beskærer jeg mindre grene. I må nøjes med et fint træ næste sommer og det er jo menningen.
    Dejlige roser du har. Det er en fryd for øjet. Vi mangler vand, så mine er langsomme om at starte genblomstringen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det lyder godt med moreltræet, det har trængt i mange år, endelig fik vi os taget sammen.
      Vi mangler også i den grad vand, men roserne klarer det fint, de har roden så langt nede, at det ikke betyder noget for dem endnu.

      Slet
  16. Nej, søm i træerne dræber kun motorsaven. Vi ringer de træer, der skal væk på sigt, så de udtørrer roden og ingen rodskud overlever det gamle skovfif.
    Tulipantræet er slem til at knække grene.
    Hilsen
    fra det stormfulde vest
    Anne Marie
    Skal du have noget med til Aarhus?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var bare mig, der huskede forkert, det var ringe I lavede i træerne.
      Jeg har lige skrevet mail til dig.
      Her er det også stormfuldt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  17. Hei Lisbeth

    Jeg har vært uten internett i to dager, så jeg har ikke fått kommentert hos deg. Nydelig solnedganger som er hos deg!

    Ha en deilig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Uf uden internet, det er ikke rart. Tak.

      Slet
  18. Hej Lisbeth
    Min Constance Spry er jo også en klatrerose, og fra en der ved noget om roser fik jeg at vide, at de nye skud der kommer nu og går lige op i luften skal klippes ned.
    På den måde får man mere styr på rosen,idet den så til foråret vil skyde med flere skud end det der bare går lige i vejret. De skud der går op af stativet længere nede bliver bundet ind og til foråret beskæres der lidt igen " i etager". Man skal passe på rosen ikke får "bare ben" forneden :o)
    Dejlige billeder.
    Mange hilsener
    Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ingrid
      Tak for det, det var da en super kommentar, det er også nemmere at klippe end at binde op nu. Sommerblomstrende roser klipper jeg også de lange skud af nu, så de ikke skal vifte for meget i vinden.
      Tak for kommentar Ingrid.
      Knus Lisbeth

      Slet
  19. Hej Lisbeth. Hvordan ville du have det med at dine billeder og råd bliver gemt og delt på pinterest? I denne artikel bliver vi gjort opmærksom på at spørge først: http://www.havefolket.com/2013/09/brug-pinterest-som-planlgningsvrktj.html?showComment=1378103716883#c7791970789644564416

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Panini
      Hvem du så er? jeg har aldrig sådan tænkt over det, men eftersom jeg er blevet meget bedre til at tage billeder, så vil jeg da nok gerne spørges først, inden nogen bruger mine billeder.
      Først efter at have læst på havefolket, forstod jeg, hvor du vil hen med dit spørgsmål, ellers havde jeg nok svaret, at det har jeg ikke noget imod.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Hej Lisbeth. Jeg er bare en nybegynder udi havearbejde og jeg suger til mig på de forskellige blogs. Jeg kunne ikke finde din emailadresse, ellers ville jeg spørge dig der. På pinterest gemmer man bare sine yndlingssider, så selv om jeg gemmer et af dine billeder med tekst under, kan man se på linket, at det stammer fra Høneballehaven. Er det ok for dig? Hilsen Panini

      Slet
    3. Hej Panini
      Det er en anden sag, når det bare er til dig selv, må du hjertens gerne bruge mine billeder med tekst under, hvis du kan få glæde af det. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive på min mail: lisbethklastrup@gmail.com, jeg hjælper gerne, hvis jeg kan.
      Hilsen Lisbeth

      Slet