onsdag den 6. februar 2013

Flere passioner: hosta og hortensiaer

 Min næste passion tror jeg nok blev hostaerne, det er i hvert fald nogle år siden, jeg begyndte at samle på dem, derfor kommer der lidt hosta billeder, desværre er der ikke mange af dem, jeg har navn på. Så stor er passionen åbenbart ikke.





 Er der noget skønnere end hostaer som er lige ved at folde sig ud
 Den blå her sammen med Bloodgoods løb, hvor de klæder hinanden
 For ikke at tale om denne her sammen med cypressen, den er nu flyttet, for den var ved at være gemt inde under træet.
Den  her er Red Stepper
Denne her hedder Dream Queen, det var den sidste som visnede ned i år, kan I huske, hvor længe den stod.
Ida og jeg har købt rigtig mange hostaer ved www.plantestedet.dk, han har netbutik, men da han bor næsten lige uden for Odder har vi også jævnligt været forbi, så sparer vi portoen. Mange jyder kender Flemming, da han er med på rigtig mange plantemarkeder.
Hortensiaer er jeg også begyndt at samle på, men heller ikke her har jeg navne, så I må nøjes med at nyde billederne.





I går så den lille iris Katherine Hodgkins lidt trist ud, så jeg gik ind for at se til den i dag.
 Jeg blev lidt overrasket over, at den bare stod i fuld blomst, smuk er den
Fuglemælken stod også fint
I går eftermiddags lige inden solnedgang så himlen sådan ud
og sådan
Men se så en formiddagshimmel

Det var fotopassionen der kom til syne her :) jeg er vild med billederne.
Vi havde solskin til kl. 14, så kom der mørke skyer og grå himmel, men jeg nåede min lange gåtur inden, det var dejligt og friskt.
Fortsat god dag.

36 kommentarer:

  1. Jeg er blevet SÅ glad for hostaerne, selvom jeg tidligere afskyede dem...mest for de slatne efterårsblade. Synes de giver vidunderlige grønne pauser og lækker frodighed til haven - uden flimmer!
    Men jeg glemmer også deres navne - nok mere begejstring end passion jeg har fået fyldt i kroppen;0)

    Kh fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katinka
      Jeg har haft det på samme måde med hostaer, men pludselig kunne jeg se, hvor spændende de var. Min aversion kom af at min far havde en kæmpestor hosta helt ensfarvet, det synes jeg var kedeligt. Senere fandt jeg ud af noget andet, og nu har jeg en bid af hans hosta ude i min skov, den er så stor, at alle lægger mærke til den.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hosta er en must i min have også. Den binder farverne så flot sammen. Så den passion deler vi. Jeg er også mere og mere blevet glad for græsser, de har sådan en dejlig hvisle-lyd, når det blæser!
    Hortensiaer har jeg også 3-4 stykker af. De hører til en sommerhave, synes jeg.
    Min moster og onkel, der boede i Bogense, havde nogle flotte blå hortensiaer, som jeg som barn var dybt fascineret af! De boede lige op til Fredskoven, så de har sikkert haft optimale betingelser. Hos mig bliver de ikke blå.
    Vi havde også sol en lille time i dag! Så man må glædes over det lidt, vi får tildelt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Du har helt ret i, at hosta binder farverne flot sammen, jeg kan heller ikke undvære dem nu, og græsser de er så småt ved at blive en passion også. Det er mest den samme græs, jeg har billeder af, så den kommer nok ikke med som en passion nu.
      De første år prøvede jeg også at få mine hortensiaer blå, men det er jeg holdt op med, for jeg kan bedre lide dem, som de er.
      Vi har nok fået 3-4 timers sol, så jeg klager ikke, men glæder mig over det vi fik.

      Slet
  3. Hej Lisbeth - nå troede vi skulle have roser idag;-)
    Jeg har det jo lidt blandet med Hosta - synes at variegata-typerne - altså dem med hvide eller markant lysere partier - jeg synes de så tit ser syge og usunde ud. Hvorimod den du kalder "Den blå her" ser totalt sund og livskraftig ud, og du har ret den står vildt godt sammen med din japaner løn "Bloodgood".
    Og så fik du Iris i blomst før mig :))
    Hos mig blomstrede Katharine Hodgkin først i slutningen af februar sidste år, og iår bliver det nok lidt senere. Hun fordobler sig hvert år så når du sætter hende ud, så er der ikke rigtig nogen grund til at sætte løgene for tæt, de bliver hurtigt til mange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Næ næ jeg skrev bare, at roser er en af mine passioner, der er mange flere at vise frem, så roserne venter lidt.
      Jeg kan også godt lide de blå hostaer, men har bestemt heller ikke noget mod variegata- typerne, jeg synes de er flotte og synes bestemt ikke de ser syge ud, men igen heldigvis har vi forskellige meninger og passioner :)
      Ja jeg fik iris i blomst før dig, men det var jo lidt snyd. Tak for rådet om ikke at sætte løgene for tæt, jeg kunne også forstå på Jan, at de hurtigt bliver til mange.
      Du skrev, at du havde et råd mod rådyr, det vil jeg meget gerne have inden foråret, for da er de slemme her. Bukkene kommer ind og fejer mine unge træer, de unge spiser af mine clematis, så råd udbedes gerne :)

      Slet
    2. Ja, sidste år lavede jeg et eksperiment hvor jeg -som forsøg- brugte 2 forskellige metoder. Jeg har skrevet om det:
      http://g2karsten.blogspot.dk/2012/03/mine-frste-og-sidste-tulipaner.html
      Og det virkede! næsten for godt for jeg kunne ikke finde ud af hvilken af metoderne der virkede så effektivt. Rådyrene forsvandt totalt fra haven.....

      Slet
    3. Hej Karsten
      Nu har jeg læst dit indlæg om dine tulipaner. Det lyder som et fantastisk råd, hvis det kan holde dem væk. Sidste år tog de alle knopper på mine clematis, da clematisen begyndte at kravle op igen, kom sneglene og gnaskede i den :( Så det her må prøves, er det bare blade af digitalis, du har brugt eller stænglen. Jeg har ingen hvidløg, men det skal jeg måske anskaffe mig, hvis de får blade nogenlunde hurtigt.
      Året før fejede bukkene på mine unge træer og på en stor koreagran, jeg kan bedst lide rådyr udenfor haven. Rosenknopperne æder de også, men tulipanerne har de kun taget en enkelt af mærkeligt nok. Nogen steder herovre æder de også rhododendron, det ville jo være en katastrofe for mig.

      Slet
    4. Hej Lisbeth
      Det var grønne blade af digitalis - 1års planter fra året før, og hvidløgene var det grønne der var over jorden. Jeg havde tænkt mig at fortsætte forsøget med ingefær, chili osv, men det fik jeg så ikke mulighed for.
      Mon ikke du har så mange forskellige Rhodoer, så nogen af dem smager totalt superdårligt? og de ligner jo hinanden en del? Men du har da ret, det ville være en katastrofe - men der er da vel jægere på øen?
      Jeg har ikke rigtigt nogen erfaring med bukken når den fejer. I Sverige ser man engang imellem i skoven et fyrretræ som har store sår efter det - tror at de opsøger de samme træer igen fordi harpiksen er god til at give lidt modstand når de renser hornene for hudrester.

      Slet
    5. Hej igen
      Jeg har masser af grønne blade fra digitalis, så det må jeg prøve. Jeg har kun prøvet med hjortetaksolie, det stinker forfærdeligt og så er det dyrt.
      Vi har mange jægere på øen, men også mange rådyr, så det svinder ikke rigtigt i bestanden, det kan godt være dyrene har smagt på en, der smagte grimt.
      Sidste forår fjernede den alt barken på en koreagran, granen lever endnu,men granen ved siden af fik kun et lille sår, den er ved at miste alle nålene. Det lyder sandsynligt, at det har noget med harpiksen at gøre.

      Slet
    6. Koreagranen vil detsværre også dø hvis den er helt ringbarket og der ikke vokser nogen forbindelse mellem barken på hver side af såret. Rødgran er ofte ret sart overfor infektioner.
      Jeg ville nok give mit hjortemiddel noget hvidløg også, tror lugten er temmelig afskrækkende:-)

      Slet
    7. Ja den er næsten ringbarket, men den bløder slet ikke som den anden, som også er en koreagran, det er da lidt underligt.
      Jeg må have fat i hvidløg, kommer der toppe på dem ret hurtigt, hvis man lader dem ligge i varmen?
      Lugten virker i hvert fald afskrækkende på mig :)

      Slet
  4. Hostaerne er jeg også helt med på, og det er utroligt så mange varianter man kan få. Jeg delte en del i efteråret og lavede nogle nye hjørner, så dem er jeg spændt på at følge inden længe. Ligefrem aversion mod hosta har jeg nu aldrig haft, det havde jeg til gengæld over kæmpe stenbræk. Nu syntes jeg det er en skøn plante og deler også den til nye hjørner. Sjovt som vores smag ændrer sig med årene... - og så har jeg slet ikke nævnt hortensia!!!
    Hvor var det iøvrigt godt at du reddede et stykke af din fars kæmpehosta... :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Ja hostaer kan vi ikke undvære i haven, jeg vil gerne have forskellige varianter, så jeg køber nok flere, men ikke af de dyreste, de kan være meget dyre, synes jeg.
      Kæmpestenbræk der er vi enige, den har jeg aldrig brudt mig om med de store ikke ret pæne blade, men nu er jeg begyndt at kunne lide blomsten, og jeg kan se, at der fås helt andre slags end den jeg har.
      Ja vores smag ændrer sig med årene, og efterhånden som vi læser på bloggene om noget nyt :) Du kan tro jeg er glad for min fars kæmpehosta nu.

      Slet
  5. Kære Lisbeth.

    Ja. Hostaer og Hortensiaer holder jog også meget af.
    Det ser ud til du også har mange Hortensiaer.
    Jeg fik den sidste Iris hos min Netto i dag. Men den er kun i små skud --- så den kommer nok ikke i blomst foreløbig.
    Flotte himmelbilleder.
    Vi har fået sne i dag, men alt er væk fra haven nu. Men i skoven ligger sneen endnu.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja vi er som sædvanligt enige om, hvad vi vil have i vores haver du og jeg, jeg har en del hortensiaer ja.
      Der var også kun små skud i min iris i mandags, og som sagt i går så den lidt træls ud, derfor kiggede jeg til den, og se nu som den blomstrede, så du skal ikke være sikker på, at der går lang tid.
      Godt du synes om mine himmelbilleder, jeg er selv vild med dem, og Bent var meget imponeret.
      Vores sne fra i aftes er helt væk nu.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Ja, det var en fin plante du omtaler i dag. Jeg har samlet hosta siden 1995 og er nå oppe i nesten 500 stk. Jeg har også en hostablogg som jeg skriver i om sommeren, og der har jeg tatt bilder av mine egne hosta. Kanskje du finner navn på noen av dine der?

    http://marit-hosta.blogspot.no/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Jeg vidste godt, at hostaerne lige var dig, der har du en af dine store passioner. Der kan jeg ikke være med, jeg har før været inde på din hostablog og kigge. Jeg kan jo regne ud, at du har navne på alle dine.

      Slet
  7. Hvor har du dog mange smukke hostaer. Jeg har også en del og som du jo nok ved, så er jeg i gang med at lave et par hostabede. Håber på ar finde lidt flere ny til forår.
    Fuglemælk er da hvis også en jeg skal have fat på.
    Hvor er din iris dog smuk.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg har en del hostaer, men det har du så også, jeg kan godt huske, at du ville lave hostabede, du skal nok finde nye i foråret, der er så mange forskellige.
      Jeg blev så glad, da jeg så irisen var sprunget ud i morges og meget overrasket.
      I lige måde.

      Slet
  8. Dejlige hostaer, jeg elsker de blå/gule typer,desværre er det en kamp for at få dem til at trives her!
    Og hortensiaerne er også smukke ,de kan jo blive virkelig store.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja hostaerne er skønne, jeg kan også godt lide de blå/gule typer, ærgerligt de ikke vil trives hos jer.
      Ja mine hortensiaer er vokset meget og er ved at vokse ud over stierne, nogen er blevet flyttet, fordi de ikke kunne være der mere.

      Slet
  9. Godaften Lisbeth.Ja! jeg er også vild med de to- hosta og Hortensia.
    Som du ved har jeg også rigtig mange hosta,og deler dem hvert år og forærer mange bort.Dream Queen er jeg på jagt efter.
    Jeg har talt at jeg har 8 forskellige i min have.
    Men hortensia er også en rigtig dejlig plante,som pynter både i krukker og i bedene.God aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja det er skønne planter begge slags. Jeg deler ikke så meget mine hostaer, der skal nye til, så jeg har mange flere forskellige slags, bare synd jeg ikke har navnene. Dream Queen kan du bestille på nettet hos ham på plantestedet, som jeg skriver om, eller du kan bestille den hos ham og købe den på et plantemarked i Jylland, du skal nok besøge Gitte en gang, hvor det kan passe.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth. Hvor er det nogle gode indlæg hvor du skriver om dine passioner. Jeg vidste godt, at du havde det sådan for du skriver nemlig rigtig godt når du skriver om dine planter og du har fuld styr på navnene på alle dine rhodoer og også på meget andet. Jeg tror, du er en passioneret havenørd! Og det kan jeg lide. Det er så inspirerende at følge med på din blog, du har betydet meget for mine idéer til min have at du ved det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, ja jeg er nok passioneret havenørd, det vil jeg gerne være. Jeg er glad for, at jeg har inspireret dig, jeg tror nu også, det betyder en del, at du har været ovre og se min have, det er godt at se det irl.

      Slet
  11. Hostaer er smukke ,på deres helt særlige måde,,,, glæder mig til de pipler op igen, navne kender jeg heller ikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja hostaer er skønne, glæder mig også til at se dem igen.

      Slet
  12. Skønne himmelbilleder du har indfanget, det har du bare øje for ;o). Hosta er ikke til at undvære i skyggebede, og hortensia er bare smukke ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi jeg er selv vild med de billeder :) Godt du lige kom ind og så dem.
      Nej både hosta og hortensia er uundværlige, vi er helt enige.

      Slet
  13. Dejlige billeder af himlen, intet motiv er så foranderlig når man først har set skønheden i skyformation og lyset deri. Himlen over hav, giver bare en totaloplevelse som aldrig bliver kedelig :)
    Hosta er også uundværlig i min have, særlig kan jeg lide de blå, men også dem med lime marmorering.
    Jeg er også blevet helt vild med hydrangatyperne med de enkelte blomster, det sidste billede med lyserøde blomster er da bare en vidunderlig skønhed! Den øverste med hvide blomster syntes jeg også er skøn!
    Tak for kigget, og håber du får en rigtig dejlig dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Alice
      Jeg bliver så glad, når nogen kan se det fantastiske i et himmelbillede, jeg synes, at det er et helt utroligt billede, for ja himlen er meget foranderlig. I dag er den trist og grå, ingen spil af nogen art. Jeg er glad for, du slipper strikketøjet og kigger ind en gang i mellem :)
      Ja hostaer er skønne, og vi har nok alle vores favoritter. De første år ville jeg helst have de hvidbrogede, men nu er jeg også blevet glad for de blå.
      Ja der findes rigtig mange skønne hortensiaer, jeg er ikke færdig med at købe dem endnu.
      Selv tak og i lige måde.

      Slet
  14. Samtidig med at Hostaer er smukke så er de også anvendelige, de kan gro i skygge.
    Nu har vi fået et lag sne i nat, jeg klippede bladene af mine juleroser igår, du har jo gjort det for et stykke tid siden, da syntes jeg det var for tidligt, men jeg ved jo det skal gøres.
    Lisbeth, jeg fik den hvide Iris i vores daglig brugs for 5kr. den havde visne blomster, men ellers sund. Så er det min mand plijer at gå væk når der skal"pruttes" om prisen.Mange hilsener fra Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Det har du helt ret i, for det er rart at have noget, som kan gro i skyggen, og så pynter de.
      Ja det er noget siden, jeg klippede bladene af mine juleroser, de var blevet så grimme.
      Vi har også fået lidt sne, men det er væk igen. Jeg har lige talt med min bror på Fyn, han sagde også, det var hvidt hos dem. Han bor i Krarup.
      Godt køb Hanne, når du planter dem ud, kan de jo komme i blomst til næste år. Ja det kender jeg godt, der er mange som ikke kan lide, når man prutter om prisen :)Men de smider dem jo alligevel ud, så har de da tjent lidt på dem, og du fik billige iris.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Hostaer er jeg ikke nået til endnu, selvom jeg synes, de er flotte. Og dine ser sunde ud og uden snegleangreb.
    Hortensia er jeg ret vild med. Udover at være smukke, forlænger de sommeren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en fejl, at du ikke er nået til hostaer, desværre er de ikke alle så sunde, sneglene er hårde ved dem, men det viser jeg jo ikke billeder af. Vi havde frygteligt mange snegle her sidste sommer.
      Ja hortensiaer er skønne langt hen på sommeren, og de er gode afløsere for mine mange rhodoer.

      Slet