tirsdag den 19. februar 2013

Vigtig information om blogtræf 29.6.

Jeg ved, at mange af jer har lyst til at komme på besøg i min have til blogtræf 29.6. se nærmere her.
Nogen har måske også tænkt sig en overnatning, da det er lige i højsæsonen, er det nok allerede tid nu at bestille et værelse. Det kan jo afbestilles igen, hvis I fortryder. her er link til privat værelses udlejning på Samsø. I er velkommen til at kontakte mig først, hvis I har behov for det.
Jeg glæder mig til at se rigtig mange af jer, det bliver super hyggeligt, uanset om I kommer en dag, eller tager en overnatning. Der er også nogen, som tager en hel uge på Samsø, alt kan lade sig gøre, hvis lysten og pengene er der.

Jeg har været i haven i dag, desværre skinnede solen kun kort, så det var en kold "fornøjelse" Jeg fik taget lidt billeder og nusset lidt rundt. Klippet lidt stauder og kigget til roserne igen, denne gang var de ikke så sunde som for en uge siden. Jeg er ret sikker på, at der er rosenstængelsyge i dem igen :(

Trods kulden går det da lidt fremad med foråret
Olives knopper ser forrygende ud, håber det varer ved, og at de når at blomstre. Jeg vil dække den til i tilfælde af nattefrost og forårssol dagen efter.
Dette er en stedsegrøn dværkvalkved, Viburnum Davidii. Den er blevet flyttet til regnvandsbedet, for sidste vinter var den ved at gå ud for mig. Regnvandsbedet er åbenbart et godt sted for den, selvom den ind i mellem har soppet i vand.
Denne her bregne står stadig smukt grøn, de andre er ved at visne ned, heldigvis kommer der snart nye blade.
Nu vil jeg fortælle jer om min aversion mod pelargonier :)
Da jeg var barn, boede min bedstemor i samme hus som os, når jeg skulle kigge ud af hendes vinduer, fik jeg lugten af hendes pelargonier lige i næsen. Derfor har jeg aldrig kunnet lide den lugt.
Det besluttede Bente med bloggen Elmbjergs Eden at gøre noget ved. Så da de var til blogtræf i maj, medbragte hun diverse pelargonier til mig. Heldigvis var hun så sød kun at tage duftpelargonier med. Tak sagde jeg, hvad skal jeg gøre ved dem? Du kan bare plante dem udenfor sagde søde Bente. Som sagt så gjort, hvad jeg ikke vidste var, at Bente mente i krukker. Så de kom direkte ud i bedene. Det kom der dette her ud af:



 Tomentosum
 en overlever :)

Se det var noget, de kunne lide de fine duftpelargonier, jeg må sige, at jeg overgav mig totalt. Til gengæld har det nu, lykkedes mig at slå dem alle ihjel, næsten. Jeg tog dem ind, da frosten kom, men indendøre kan de altså ikke lide at bo hos mig. Der er kun en, der er liv i endnu og måske overlever Tomentosum også, den er der lidt liv i endnu. Ude i værkstedet hænger tre af dem efter anvisning fra Marianne Den helbredende Have, men om der er liv i dem, ved jeg ikke. Mon ikke der er flere, hvor de kom fra sidste år :)

Sidste år købte jeg ranunkel knolde og glemte alt om dem. Jeg fandt dem i juli i skuret og satte dem mellem pelargonierne, det havde jeg stort held med, se hvor de passer sammen i farverne.
Dagens rose passer til gengæld ikke i farven med ranunklerne:







Alle billederne er af Bonita Renaissance, en skøn rose med en dejlig duft, mit allerførste bekendtskab med Renaissanceroserne, den har været hver en krone værd og mere til. Aldrig har den svigtet mig, det er en meget sund rose, den sundeste af alle renaissanceroserne hos mig.
Som I kan se her til slut, var det ikke kun solskin i dag, hundekoldt var det i hvert fald, men ved I hvad? Trods det tog jeg en tur til Tranebjerg på cykel, 6 km kørte jeg, det er jeg da lidt stolt af :)
Det havde jo været nemmere at tage bilen.
Fortsat god dag.

45 kommentarer:

  1. Jamen Lisbeth - det er dejlig friskt at tage cyklen - nu når skalderkålen ikke er så nem at komme til, ja så må vi jo få vores motion på en anden måde, specielt selvfølgelig os der godt kan lide en bid god mad og et lille glad Barolo.
    Som du siger: Olive ser jo forrygende ud - og hvilken wellness-behandling hun får! så mon ikke hun klarer sig fint? - Det tror jeg ;-)
    Flotte mørke skyer, også her - men vi slap for sne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var i hvert fald en frisk tur både den og turen i haven og for den sags skyld turen med hundene. Alt i alt 3 timer udendørs i kulden :)
      Baroloen lader jeg dig og Bent om, så nøjes jeg med maden :)
      Jeg håber Olive klarer det, jeg vil gøre mit til det.
      Vi har fået lidt snebyger her til aften, men ikke noget der kan ses.

      Slet
  2. Hej Lisbeth. Tak for info. Vi vil prøve at leje et værelse og nogle cykler! Sikke nogle fantastiske pelargonier du kunne fremvise - ! Det er bare ærgerligt, at de ikke rigtig har klaret sig i vinter. Din renæssancerose er godt nok helt forrygende og flot i farven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Jeg har skrevet til dig på din blog, der er sørget for jer.
      Ja vinteropbevaring og pelargonier er ikke lige mig, men heldigvis kender jeg flere, som er leveringsdygtig i stiklinger :)
      Ja den rose er virkelig skøn, det ses tydeligt, at de har det bedst, når de er blevet lidt ældre.

      Slet
  3. Sikke dog en historie med det skønne duftpelargonier, mon ikke du kan få flere hvis du spørger rigtig pænt ;)

    De har da haft det usandsynlig godt hos dig Lisbeth, men om ikke de skal ind lidt før næste år? ;)

    Skøn og dejlig rose den skal lige skrives i bogen. friskt med sådan en cykeltur og godt for sjælen er det også.

    Ha' en skøn aften

    Haveknus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette
      Ja var det ikke en god historie :) jeg tror også jeg får flere, hvis jeg spørger pænt, også hvis jeg ikke spørger :)
      Det hjælper ikke at tage dem før ind, mine opbevaringsmuligheder dur bare ikke. De kom ind, inden frosten kom.
      Ja den rose kan klart anbefales. Ja det er næsten lige så godt for sjælen at cykle, som at gå i haven.
      I lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Nej hvor håber jeg at kunne deltage i blogger træf i år, men må desværre melde pas til dit blog træf - da jeg er i New York i den periode. Jeg håber at kunne møde dig og andre til et andet træf. Det er flot at du åbner din have for sådan et arrangement.

    Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Ja men jeg har jo to blogtræf, så du kan komme den 25. maj også, hvis det passer, du er i hvert fald velkommen. Men New York kan jeg ikke konkurrere med.
      Jeg kan godt lide at have blogbesøg i min have, det er meget hyggeligt. Jeg lover dig, det lyder som en hønsegård :)
      Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Tak for linket til B & B, da vi har tænkt os at tage en overnatning, har du jo gjort det nemt, tak for det :)
    Dine forårstegn i haven er en lise for sjælen - her ligger der stadig sne som mange steder er blevet til isflader pga. der skiftevis kommer tø og frost. Jeg er plaget meget af smerter for tiden, så det bliver ikke til ret meget blogging for tiden, mest kigger jeg bare med, og har nydt alle de utrolige x-faktor blomster som der er blevet disket op med. Det bliver rigtg spændende hvem der løber af med sejren.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Jeg tænkte nok, at du havde en overnatning i tankerne, så jeg måtte hellere sige til i god tid. Sig til hvis jeg kan hjælpe med noget.
      Hvor er det synd, at du har mange smerter nu, håber det går over med forårets komme. Godt du kan nyde bloggene uden kommentarer, det er helt i orden med mig.
      God bedring Rose
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Lyder jo hyggeligt med blogtræf:) desværre er der lidt langt,men måske en dag!!
    Fine roser som altid:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja det er lidt langt væk for dig, men du er velkommen til hver en tid, hvis du kommer til Dk en gang.
      Tak

      Slet
  7. Håber for dig og alle der kan komme til blogtræf, at i får en hyggelig dag.
    Skønne billeder som altid.
    Hvor er dit sidste billede godt fanget. Virkelig smukt.
    Tak for kigget.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Vi får helt sikkert en hyggelig dag, hvis vi så også får tørvejr, så kan det ikke være bedre.
      Synd du ikke har mod på en sejltur, hvis det nu er helt stille vejr, så må du komme.
      Tak skal du have også dejlig aften til dig.

      Slet
  8. Det er fornuftigt at du advarer folk om at bestille overnatning i god tid. Engang hvor vi var på sommerferie i Århus ville vi på en endagstur til Samsø, men vi kunne ikke engang komme med færgen da alt var optaget - det var jeg meget overrasket over.
    Jeg kan ikke komme i år, men måske ses vi i Kolding 5/6, hvis du kommer dérned?
    Det er ærgeligt hvis dine pelargonier ikke har overlevet når nu de blev så flotte. Alle mine er gået til og det fordi jeg simpelthen ikke nåede at isolere drivhuser selvom jeg har 150 m bobleplast stående på et stor rulle.
    Det var da friskt med en cykeltur var det ikke hamrende koldt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Sådan er det i turisttiden, man skal bestille færge i god tid, det er jo både godt og skidt. I hvert fald ærgerligt for dem, som ikke kan komme herover, når de har regnet med det. For os er det jo godt, at der er mange, der gerne vil herover, men jeg kan nu bedst lide at være her udenfor turistsæsonen.
      Ærgerligt at du heller ikke kan komme i år, der er endda to datoer, nå men det er jo ikke nemt at nå det hele. Jeg ved ikke helt, om jeg kommer til Kolding i år, måske.
      Ja jeg var også ked af det, da jeg gravede dem op, jeg tog stiklinger, som ikke overlevede.
      En skam at du ikke nåede at isolere drivhuset, du må fri til Bente om stiklinger.
      Det var friskt med cykelturen og ikke så koldt, det var værre, da jeg gik med hundene over middag, DET var koldt.

      Slet
  9. Så flotte bilder! Jeg blir helt syk og dårlig av å se på bildene hos deg nå... ;-))
    Jeg får nyte dine bilder til det blir vår her også :-)
    Ha en fin kveld!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, du kan blive helt dårlig af at se mine billeder uden sne, men jeg håber, du nyder dem alligevel og at I får tidligt vår i år.
      I lige måde.

      Slet
  10. Det var også en lidt hård medfart du gav de stakkels pelargonier.
    Her kommer cirka målene på det rosenstativ, jeg viste forleden:
    højde 1,80m med 45 cm mellem ringene
    diameter på de 3 nederste ringe 35cm
    den øverste 60 cm
    jernet, der er brugt, er 8mm rundjern, og der er 5 stivere.
    Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Tak skal du have for målene, de er sendt videre til svejsemanden. Han prøver nok først at lave et stativ til konen.
      Jeg havde jo ingen steder at opbevare de kæmpe pelargonier, men jeg tog stiklinger, som desværre ikke klarede det. Mine vinduskarme er for små til sådan nogle kæmpe planter.
      Tak for det.

      Slet
  11. Kære Liabeth.
    Det er godt Olive klarer sig.
    Du har vel nok været "sej" i dag, med sådan en cykeltur
    - det har været rigtig rigtig koldt her.
    Pelargonierne har sikkert godt af at gro i en have i stedet for en krukke.
    Men de er svære at overvintre, hvis ikke man har de rette forhold. Jeg har kørt en af mine ned i sommerhuset, så må jeg se om det hjælper.
    En skøn rose du viser i dag.
    Hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jessie
      Ja foreløbig ser Olive ud til at have det godt.
      Det var en ok cykeltur, men turen til stranden med hundene var meget kold.
      Ja det ser ud til, at pelargonierne var glade for at gro i haven. Jeg havde desværre ingen muligheder for at overvintre dem, det var også hårdt at grave dem op. Håber din klarer det i sommerhuset.
      Ja den rose er rigtig skøn.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Regner helt sikkert med at Jette og jeg kommer, men vi overnatter ikke, da Jette jo bor hos mig. Jeg har godt hørt at pelargonier bliver meget store og flotte hvis man planter dem ud. Du får helt sikkert nogle nye til blogtræf. Vi glæder os meget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Jeg regner også med I kommer, og I kan jo snildt gøre det på en dag, så I skal selvfølgelig ikke overnatte.
      Ja mon ikke jeg får nogle nye, det vil jeg tro.
      Jeg glæder mig også meget til at se jer og en masse andre igen :)

      Slet
  13. spændende med blogtræf,,,,, kan godt forstå man skal være tidligt ude med at. bestille logi,,,,,,, Jeg skal til nordjylland i sommerhus,det. var allerede svært at få fingre i......
    dejligt at se. vintergækker .....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja man skal være tidligt ude, når man vil til populære feriesteder i sæsonen.
      Hvad med dig skal du ikke med til Samsø i år til blogtræf.
      Ja det er dejligt at se vintergækker igen.

      Slet
  14. Flotte kraftige pelargonier, godt du blev omvendt :-)
    Vil rigtig gerne til blogtræf, men har åbent i haven hver weekend. Men lad os nu se, måske kan jeg få det arrangeret, med hjælp i haven den dag :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja de kan godt lide at være i haven, så jeg er glad for, at jeg blev omvendt, og for at jeg fik nogen foræret.
      Lad os håbe, du kan få det arrangeret, det kunne da være hyggeligt. Måske kan du finde en fra de kanter at følges med. Heidi bor i Struer.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  15. Duftgeranier bliver store og flotte, når de bliver plantet direkte i jorden. Jeg har mine i potter og de overvintre i gæsteværelset, jeg må sige de er meget ranglede, når vinteren er forbi. Det var da rigtig mange forskellige du havde.
    Mvh Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja jeg skal love for, at de bliver store og flotte, når de kommer direkte i jorden. Men om vinteren er de triste, hvis de overhovedet overlever den.
      Ja jeg var heldig at få så mange forskellige, Bente har rigtig mange, hun er samler.
      Sjovt at du og Lise skal med samme fly til Australien, så I kan få hilst på hinanden, rart når der er nogen man kender.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Hvor er det en pragtfuld rose!

    Jeg vil rigtigt gerne med til blogtræf, men datoen passer ikke min familie så godt ... Jeg arbejder selvfølgelig på det og regner med at komme til Samsø til sommer under alle omstændigheder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Du er i hvert fald velkommen under alle omstændigheder. Hvad med 25.5. kan den heller ikke passe i familieplanerne?

      Slet
    2. Den arbejder vi også på :-)

      Slet
  17. Ranunklen er super skøn, og ja den passer perfekt i farven til pelargonierne :o)
    Frisk med sådan en cykeltur, og så i den kulde... brrr :o)
    Fantastisk himmelbillede, det første... skal du ikke sende nogle af alle dine dejlige himmelbilleder ind til tv2 vejret - jeg kigger efter dit navn hver gang ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  18. Hej Bettina
    Jeg var så glad for ranunklerne i sommer, jeg havde aldrig troet, at de kom, men at de så også passede i farven med pelargonierne var jo helt perfekt :)
    Ja det var lidt koldt, men jeg fik varmen, da jeg havde modvind hjem :)
    Jeg har prøvet at sende et billede til TV 2, men så aldrig at det kom med. Det var så vidt jeg husker det gyldne træ, som jeg havde med under gul i X-factor.
    I lige måde.

    SvarSlet
  19. Godaften Lisbeth.Jeg beundre dig at du cykler i det kolde vejr.Og godt at du er ude i god tid med værelser og færge.
    Synd med dine flotte pelargonier.....men du får helt sikkert nogle nye til sommer.
    Min favorit i dag er den skønne ranunkel.Men rosen er også rigtig smuk.
    Kan se at Gitte har skrevet til dig ang.besøg....glæder mig.Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Bent sagde i går, at jeg ikke kunne cykle i dag, så var jeg jo nødt til at bevise, at jeg kunne :)
      Ja man skal være i god tid på en turist-ø.
      Ja mon ikke jeg får nogle nye pelargonier til sommer, det håber jeg.
      Ranunklen var fantastisk, og rosen ja den er bare smuk.
      Jeg glæder mig også til at se jer.
      Knus Lisbeth

      Slet
  20. Hej Lisbeth, skønne billeder fra dig igen..duftpalagonierne,stiftede jeg også bekendskab med sidste sommer for første gang..nu er jeg spænd på om de har overlevet.
    Jeg arbejder også på at komme over til dig til træffet, jeg arbejder hver anden weekend så jeg skal lige se om det er så heldigt at jeg har fri..eller kab bytte.
    Kh fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er spændende med de duftpelargonier, vi håber, de overlever ellers må vi se om vi kan få stiklinger.
      Håber du kan få det til at lykkes, så du kan komme med herover. Der er jo to weekender at vælge imellem, men du vil nok også helst, når roserne blomstrer.
      Kh Lisbeth

      Slet
  21. Ja du er en værre en, at give duftpelargonier til, når du sådan lader dem gå til!! Men når jeg skal beskære mine, mon så ikke der falder lidt af til dig også?
    Herligt at du kan føre havebloggere sammen i et fly til Australien også!
    Lige nu er jeg helt underdrejet af snue og feber, så det bliver en kort hilsen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Det har du ret i, men billederne har jeg da og kan prale af :) og så håber jeg på ny forsyning, når du skal beskære.
      Ja det var da helt godt klaret, at jeg kunne føre havebloggere sammen, så de kan lære hinanden at kende :)
      Det lyder ikke rart, tænkte nok der var noget galt, siden du ikke lige kommenterede.
      Rigtig god bedring til dig, det er da ikke længe siden du sidst var syg. Nu må vi have noget forår, så du kan blive frisk igen.

      Slet
  22. Åh ja, der er skønt på Samsø - en uges ferie derovre ville ikke gøre noget ;-)

    I min tidligere have i Mårslet (syd for Århus) plantede jeg en del duftpelargonier ud i haven, for det gjorde man jo i England, og jeg fulgte troligt den engelske havestil :-) De bliver da også noget kønnere ved at blive plantet ud.

    Ærgerligt med rosenstængelsygen :-) Det er ellers smukke roser, du viser :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja men du er velkommen en uge på Samsø, men så har du jo ikke tid :)
      Jeg blev i hvert fald overrasket over duftpelargonierne, det var der andre end mig, der gjorde, så lærte vi noget nyt.
      Ja det er rigtig ærgerligt, gad vide hvor mange år de holder til det? Det er indtil videre kun få, der er gået til. Jeg har lige hørt, at det kan være fordi, grundvandet står for højt. Det gør det i hvert fald her hos os.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
    2. Joh... har vel ferielukket på det tidspunkt, men i år skal vi en uge til Bornholm (hvor jeg aldrig har været), så det må vist række for i år ;-)

      Nå ja, det lyder da ret sandsynligt, at det kan være grundvandet, der gør det. Det er jo en form for svamp.

      Kh. Marlene

      Slet