Det har været et fantastisk vejr i dag, erantisserne lukkede sig helt op, så har det været lunt. Som nogen måske har opdaget, har der ikke været kommentarer fra min side rundt om på bloggene. Ja for jeg har været i haven :) Jeg har revet og klippet visne stauder ned, det var så skønt. Temperaturen i pavillionen nåede op på 14 grader, så dejligt, mere af det, tak.
Bent er så heldig, at han har tre fridage nu, det er jo dejligt i sådan et fint vejr
så han ordner og flytter brænde
herind og stabler det sirligt
Han graver også huller, han har en sindrig plan med vandet, hvad den går ud på, ved jeg desværre ikke, jeg er ikke så klog ud i den slags :)
Påskeklokkerne folder sig mere og mere ud, gad vide hvornår det sker.
Påskebedet får flere og flere spirer, om tre- fire uger er det måske i fuldt flor.
Peberbusken har knopper tæt på udspring
Clematis Jan Lindhardt har fine knopper
Det samme har Alpina
R. Olive er meget tæt på at springe ud nu.
Men hov hvad er der nu galt med min lind? Kan I se den er hvid? Det er ikke sne men derimod meljævning med hvidløg og blade af digitalis. En opskrift fra Karsten F. Grønne nedslag. Rådyrene var nemlig begyndt at nippe af den, men tilsyneladende har det hjulpet,jeg har ikke set de har taget noget af den siden, jeg smurte det på. Det sidste af hvidløgene blev plantet rundt om linden :) så kan rådyrene lære det.
Og der er små spirer på vej op i drivhuset. Jeg tror det er Brogetbladet Judaspenge, som jeg har fået af Bente fra Elmbjergs Eden. Var det sådan den hed Bente?
Her kommer billeder af dagens rose:
Lady Emma Hamilton en smuk lav engelsk rose med dejlig duft
Til slut et billede af min vindueskarm
Fortsat god aften. Håber I har haft mulighed for at nyde dagen.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
tirsdag den 26. februar 2013
Forår og havevejr
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejlige forårs billeder med små gule blomster og masser af knopper som er på spring!!Det må da være en vidunderlig fornemmelse at være i haven, efter den lange vinter,nuvel vi er stadig i februar!!
SvarSletha en god aften:)
Hej Jan
SletJa så er det forår, når erantisserne helt folder sig ud. Jeg nød i den grad at være i haven igen. Og ja vi er jo kun i slutn. februar, så vi er heldige. Nu fryser det så til gengæld et par grader, det er knap så godt.
I lige måde.
Jamen Lisbeth - det er da dejligt at høre at blandingen også lader til at virke på Samsø ;-)
SvarSletEn jeg gav rådet til sidste år var bange for at regnen skulle skylle det væk så hun brugte tapetklister - jeg tror man kan se det på hendes træer endnu idag.
Nå så det var dig der fik det gode vejr idag? her havde vi lidt forkølet sol fra kl 16.
Har lige lavet et nedslag om hvor langt fremme vi ikke er, når man sådan sammenligner...
Kan du have en dejlig aften!
Hej Karsten
SletJa det er skønt, nu har det siddet på nogen dage, og jeg har ikke set flere nipperier, men de kan jo vende tilbage eller finde et andet træ og lade det gå ud over, så må jeg ud med mere klister. Jeg håber da regnen skyller det væk en gang, det pynter da ikke ligefrem :)
Ja i dag var det vores tur til godt vejr, sýnd at I ikke fik sol noget før. Her fryser det et par grader nu.
I lige måde.
Så flittige I er på Samsø og så er det også på Samsø solen har indfundet sig i dag. Her var der enkelte gennembrud, men skyerne var aldrig helt væk.
SvarSletSpændende hvad Bent finder på med vandet ...
Hej Susanne
SletJa i dag hørte vi med til Nordjylland og fik solskin, det var dejligt, mon ikke det bliver bedre hos jer de næste dage.
Ja jeg må lige have spurgt Bent nærmere om, hvad han laver med det graveri.
Ja, vejret har været skønt i dag, men det skal være varmere før jeg begynder at husere derude. Det bliver spændende at se, hvad Bents plan går ud på.
SvarSletHej Marie
SletDet var fint for mig derude i dag, jeg fik næsten for varmt, selvfølgelig fordi jeg bestilte noget, men hvor jeg nød det.
Jeg må lige have undersøgt Bents plant nærmere.
flot vejr , her har det været råt og koldt , ingen sol ,,,, vi må ha lidt tilgode
SvarSletHej Jonna
SletHåbe solen også når jer i morgen.
Sikke en aktivitet på Samsø, kan godt forstå I har nydt den dejlige sol idag :O) Håber Bents vandplan lykkes - hvad end den går ud på - men I har da vist haft jeres del af vand i haven :o)
SvarSletHvor har du mange knopper på spring... det lød forkert... hvor har dine planter mange knopper på spring ;o) og så kan jeg se der findes en klematis med mit navn - smukt, hæ hæ :o) måske jeg skulle anskaffe mig sådan en, hvilken farve blomster får den (Lindhardt) :o)
Jeg elsker dit første billede, det er så GLAD :o)
Ha en go aften...
Hej Bettina
SletJa der har været fuld knald på her i dag :) vi må jo nyde solen, mens den er der.
Ja vi har bestemt haft vores del af vandet her i haven.
Jeg skulle til at sige, at jeg ikke har nogen clematis, der hedder Bettina, men så var det Lindhardt du mente. Jeg er spændt på at se blomsterne, den er ny her i haven.
Ja de erantis var ikke til at stå for.
Hvor ser det dejligt ud med de udsprungne erantis, ah, jeg kan næsten mærke solen varme.
SvarSletJeg spejdede og spejdede efter den i dag. Gik frem og tilbage til fys i smådiset og koldt vejr. Men endelig lidt over fire kom der et par stråler. Og så drønede jeg ud i haven :-D Jeg fik ordnet et lille stykke bed foran, hvor løgene er længst fremme. Og det føltes bare SÅ godt at være rigtigt i haven igen, selvom det kun var meget kort tid.
Hvor er der fint i din vindueskarm.
Knus.
Hej Hanne
SletJa jeg kunne ikke stå for de små gule, de var så skønne.
Hvor var det synd, at I først fik solen at se ved 16 tiden, men godt du nåede ud og nyde det. Jeg kan godt forstå, det føltes godt at være rigtigt i haven igen. Foran dig ligger heldigvis meget rigtigt i haven igen :) Dejligt.
Ja jeg synes jo lige I skulle se min fine vindueskarm :)
Knus
Hvor ser det fint ud i din vindueskarm.
SvarSletDine erantis er bare så smukke. Her er de endnu ikke sprunget hel ud.
Jeg var ude for at se hvordan jorden var i haven. Det var endnu frosset, så jeg venter med at gå i gang indtil den er optøet.
Tak Aase
SletJa jeg synes da lige I skulle se vindueskarmen, den er så fin lige i disse dage.
Mon ikke dine erantis snart springer ud også.
Her var jorden også frosset, så da solen varmede jorden op, blev der meget smattet.
Åh, hvor er I heldige at I har haft sådan et vejr! Her har det været overskyet, koldt, og her ligger en masse sne. Mine erantis bøjer stadig nakken. Nå, men det bliver også sol og lunt her snart. Indtil da vil jeg nyde dine udsprungne erantis :-)
SvarSletHej Nana
SletJa vi føler os også meget heldige, jeg håber solen når jer de næste dage, så skal erantiserne nok læne nakke tilbage. Godt du så kan nyde mine erantis :) det er du velkommen til
Dybt misundelig på jeres forår i haven. Vi havde gråvejr og det opfordrede ikke til have. Men jeg var da lige på en rundering alligevel, for at plukke lide grene til vasen. Baghaven her er fyldt med sne!
SvarSletMen hvor er det smart, det med at smøre hvidløg på din lind. Sikke en godt råd, når det nu viser sig, at holde stik! Måske du også skulle proppe hvidløg i jorden, ved de dådyrsfølsomme planter, hvis de ikke kan lide lugten?
Flot at de kommer så fint op, judaspengene. De får hvide blomster, men de får jo allerede i år de smukkeste brogede blade. Den hedder variegata til efternavn. Kan ikke helt huske hele det latinske navn på siddende fod.Flot ser de ud allerede!
Hej Bente
SletJeg ved lige nøjagtigt, hvordan du har det, sådan havde jeg det den dag, du skrev om 20 grader i udestuen, eller var det mere. Man bliver så misundelig, heldigvis har vi ingen sne, men frost i nat og nu også tåge her, så det varer nok lidt inden vi får solen at se i morgen.
Ja jeg holder øje med, hvordan det går med hvidløgsklisteret og det lille træ, det er jo fantastisk, hvis det virkelig virker.
Ja endnu er der kun de to, du kan se på billedet, men når nu der bliver lunere i pavillionen, så kommer der nok flere op, mon ikke. Glæder mig til at se de brogede blade.
Deilige bilder fra hagen din! Din Rhododendron er jo snart i blomst! Påskeklokkene ser så flotte ut der de nesten åpner seg der de står. Du er så heldig som får våren så tidlig. Jeg får nyte dine bilder til det blir vår her :-)
SvarSletHej Marit
SletJa det varer ikke længe, inden den blomstrer, men vi har minus grader nu, så det er ikke helt godt. Jeg må nok dække den til, inden solen kommer frem.
Ja det er skønt at få vår så tidligt, du må endelig nyde mine billeder så længe til det bliver din tur :)
Kære Lisbeth.
SvarSletNå, du har været i haven - ja, det tænkte jeg nok, da jeg i morges kunne mærke det ville blive en dejlig dag, (næsten helt forårsagtigt).
Jeg skulle nemlig på job kl. 7.45 i dag.
Nu lover de jo fint vejr til weekenden, så springer R. Olive nok ud. Jeg har planer om tur til sommerhuset.
Hvad mon Bent har gang i?
Jeres brænde ser godt ud, og så fint det ligger.
Ja, Lisbeth, det er en flot vindueskarm du har.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa jeg kunne da ikke lade være, til gengæld er det helt hvidt af rimtåge derude nu. Og selvfølgelig fik jeg først dækket Olive her til morgen, jeg håber det går, for jeg mener at det er solen efter frosten, som ødelægger knopperne. Jeg kan godt forstå, at du vil i sommerhuset, når de lover fint vejr.
Tak Jessie. Hvad jobber du med, jeg troede ikke du havde job? Er det Lions så tidligt om morgenen?
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletMit lille job er "bare" at hjælpe i et firma, som engang imelem afholder kurser.
så kommer jeg og laver kaffe og sætter smørrebrød på fade samt dækker bordet.
Når folk har spist rydder jeg op, og går hjem, det plejer at vare fra kl. 11-13.30, det tjener jeg "kassen" ved. (synes jeg ---- og andre) De er jo flade for, at kende sådan en kone der altid kan komme når de kalder.
Skønt vejr her hos os, når får lyst til lige at komme lidt ud.
hilsen jessie
Hej Jessie
SletNå det var da en god ting at tjene lidt lommepenge til planter. Det er godt de er glade for at kende en kone, der altid kommer når de kalder og godt du tjener en ekstra skilling.
I dag er det os, der har det dårlige vejr, det er tåget og hundekoldt. ØV
Hilsen
Lisbeth
Lyder som nogle dejlige aktiviteter i haven. Jeg kan også mærke forårskådheden komme krybende og lysten til at komme i haven stiger dag for dag. Det bliver skønt med godt vejr i weekenden - så slipper det for alvor løs. :o)
SvarSletMange hilsner
Trine
Hej Trine
SletJa forårskådheden indtrådte i går, lad os håbe at du og andre også kan få lov at nyde godt vejr i weekenden, men det lover det heldigvis.
Mange hilsener
Lisbeth
Dejligt med det milde vejr. Jeg går også og glæder mig over erantis og vintergæk. Må vist hellere kigge til mine frøpotter i drivhuset så de ikke tørrer ud når solen kommer.
SvarSletHej Gitte
SletJa det er dejligt, det endelig bliver lidt forårsagtigt. Ja jeg kigger til mine frøpotter hver dag nu.
Sikke forårstemperature I holder Jer, det lyder skønt.
SvarSletGlæder mig til at se påskebedet i fuld spring inden længe.
Kh Helle
Hej Helle
SletJa det er skønt med forårsagtigt vejr. Du får forsmag på påskebedet lidt senere i dag. Der kommer billeder fra sidste år.
Kh Lisbeth
Ja men Helle
SletVar det dig, det er jo længe siden, du har lagt kommentarer her. Dejligt at høre fra dig igen.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth.En lidt forsinket hilsen fra mig.Her skinner solen fra en skyfri himmel,men der ligger stadig en del sne i haven.
SvarSletDejligt med lidt aktivitet på Samsø.Ham Bent er da bare så flittig med sit brænde og vandprojekt.
Fin vindueskarm.Rigtig god dag knus Jette
Hej Jette
SletDejligt at I har solskin i dag, det har vi så ikke, nu er det tåget og koldt her. Til gengæld har vi ingen sne.
Ja Bent er flittig.
Knus og god dag til dig også.